videnskab at få børn?

Er det blevet en videnskab at få børn?

Er vi nød til at læse bøger om baby's udvikling, hvordan baby skal sove, børnepsykologi osv. For at "gøre det bedst mulige" ?

Hvor kommer alle de moralske grænser fra for hvad man kan, må og bør for at få "velfungerende" børn.

Hvor kommer retten fra til at prædike og dømme andre som gør anderledes end vi selv ville? 

Friholder vi os selv for ansvar når vi følger "det rigtige" (bøger, selvbestaltet moral osv.) ?

Er vi efterhånden helt uden evner til selv at beslutte og gøre som vi syntes omkring vores børn?

Alt er ikke sort/hvidt det giver sig selv, men er det lidt alligevel hos mange ?

Ja, godt spørgsmål , som jeg ikke tror der findes helt simple svar på, men kan forsøge at komme med et par bud de fleste voksne har meget lidt eller ingen erfaring med børn pga. Små familier og en tendens til at forældrene klarer alt selv og ikke overlader så meget ansvar for mindre søskende, fætre, kusiner mm. Til de større børn. Børn i dag forventes ikke længere at vokse op og blive som deres forældre, altså samme klasse, erhverv og religiøse og politiske holdninger. Der er frit valg til at blive hvad man vil, også som forældre. Det giver en kæmpe frihed, men også en enorm usikkerhed for hvad er det vi opdrager til og hvilken forældrerolle vil vi have? Da jeg fik min ældste søn, da hang jeg også meget i bøgerne. Det er jeg da glad for, for lærte en masse, men gav mig nok også en usikkerhed når jeg valgte nogle metoder fra som var populære hvad jeg dog ikke lærte er, at alle børn er forskellige og at Der ikke findes een metode der virker for alle. At man ikke skal sammenligne børn for meget og at man først og fremmest må bruge sin mavefornemmelse og instinkt i forhold til sit barn. 

Mor og meget mere skriver:

Det er sjovt, for den debat kørte allerede, da jeg fik min ældste for 22 år siden - og siden er fænomenet blevet meget tydeligere, ikke mindst pga. internettet med alle den info, alle de debatfora osv., der er at finde her. 

Jeg synes ikke, det i sig selv er negativt at søge oceaner af information om dét at få og opfostre et barn. Jeg synes, det er en naturlig udvikling - vi opsøger jo også masser af læsestof, før vi kaster os ud i en ny hobby, når vi køber hus, skal på ferie osv. osv. Selvfølgelig vil de fleste sætte sig grundigt ind i forhold omkring noget så livsomvæltende og vigtigt som at få et barn. Og med alle de myter og skrøner, der florerede omkring graviditet og pleje af småbørn, før det blev almindeligt og muligt at læse så meget om det, synes jeg også, det er positivt. 

Problemet opstår først, når vi tror, der er "facitlister" om subjektive forhold som opdragelse. Jeg synes fx, det er bekymrende, at forældre (mødre) laver afstemninger herinde omkring forhold, de kun selv kan afgøre og kun selv kender hele historien bag. Og når argumentet i en rødglødende debat bliver "og det er vi faktisk mange, der mener!" 

Dertil kommer, at det er så følsomt stof, om vi har gjort og gør "det rigtige" med egne børn. Hvis jeg har gjort, hvad min fornuft sagde mig, og jeg kan se, mange andre gør det stik modsatte, er det så mig, der har fejlet som mor? Det vil man sjældent kunne se objektivt på, og så forsvarer man sig til sidste bloddråbe - og så bliver det meget sort/hvidt. 

Når det er sagt, så kan jeg med ophøjet ro sige, at jeg har været inkonsekvent, selvmodsigende, famlende og fumlende i min måde at være mor på. Jeg har erkendt for længst, at manualen ikke findes. Jeg har handlet pr. instinkt og ud fra mine følelser, for man KAN ikke have opdragelseesguruerne med sig døgnet rundt, man KAN ikke altid besinde sig og gøre det "rigtige" i samspil med andre mennesker - heller ikke sine børn. Den ro og indsigt kom til mig, da mine børn blev selvstændige individer med egne holdninger - det er altså noget enklere at gøre, hvad "de kloge" råder til, så længe det gælder mindre børn, hvor meget handler om praktiske forhold, rammer, og hvor man ikke får "kvalificeret modspil" fra det lille barn. 

 

Ja, der burde skrives en bog om, metoden til at holde op med at finde en metode

Anonym skriver:

Er det blevet en videnskab at få børn?

Er vi nød til at læse bøger om baby's udvikling, hvordan baby skal sove, børnepsykologi osv. For at "gøre det bedst mulige" ?

Hvor kommer alle de moralske grænser fra for hvad man kan, må og bør for at få "velfungerende" børn.

Hvor kommer retten fra til at prædike og dømme andre som gør anderledes end vi selv ville? 

Friholder vi os selv for ansvar når vi følger "det rigtige" (bøger, selvbestaltet moral osv.) ?

Er vi efterhånden helt uden evner til selv at beslutte og gøre som vi syntes omkring vores børn?

Alt er ikke sort/hvidt det giver sig selv, men er det lidt alligevel hos mange ?

Synes det er synd du føler du behøves være anonym for at skrive sådan et fint indlæg, hvornår blev det også sådan at vi må gemme os for ellers bliver vi angrebet for vores mening.. 

Men virkeligt fint indlæg  

Er det blevet en videnskab at få børn?

Er vi nød til at læse bøger om baby's udvikling, hvordan baby skal sove, børnepsykologi osv. For at "gøre det bedst mulige" ?

Hvor kommer alle de moralske grænser fra for hvad man kan, må og bør for at få "velfungerende" børn.

Hvor kommer retten fra til at prædike og dømme andre som gør anderledes end vi selv ville? 

Friholder vi os selv for ansvar når vi følger "det rigtige" (bøger, selvbestaltet moral osv.) ?

Er vi efterhånden helt uden evner til selv at beslutte og gøre som vi syntes omkring vores børn?

Alt er ikke sort/hvidt det giver sig selv, men er det lidt alligevel hos mange ?

Jeg er typen som altid googler alt til bunds og læser side op og side ned når der er et emne der optager mig. Og ligeledes m.h.t. babyer, da jeg fandt ud af at der lå én inde i maven (og nok også lidt før, heheh).

Al den information og ekspertviden er et tve-ægget svær, synes jeg. Jeg har fået masser af enormt brugbar information - f.eks er jeg vildt glad for at jeg lærte min søn at falde i søvn selv på en blid og nænsom måde allerede fra han var baby, mens mine veninder havde et hyr med at få deres babyer til at falde i søvn uden en brystvorte i munden.

Ift. de problemer jeg havde med amning, var det også en kæmpe hjælp at kunne søge information og høre historier fra ligesindede på nettet. Jeg tror faktisk at jeg havde opgivet amningen hvis ikke jeg havde kunnet læse om de mange andre der var i min situation.

Og så videre og så videre.

Når det så er sagt! JA, jeg mener helt klart at den store mængde af information fører til et meningstyranni hvor visse ting er acceptable og andre bestemt ikke. Og jeg skal ikke sige mig fri for også selv at have nogle skarpe holdninger på visse punkter - f.eks amning og kemi/økologi. Andre emner tager har jeg det til gengæld meget, meget afslappet omkring.

Dét der faktisk går mig mest på, er ikke rådene om hvornår fast føde og hvilken bæresele og hvordan motorisk korrekt o.s.v. Det er mere de mange artikler i f.eks Information og Politiken om hvordan moderne børnefamilier indretter deres liv og ikke har tid til deres børn og bruger for meget tid foran computeren o.s.v. Der kører en eller anden form for hysteri om "det rigtige liv". Og ja - jeg har da også holdninger til forældre der lader deres børn være i institution 10 timer om dagen - men altså. Det er også begrænset hvor meget man kan skampule et emne.

Meget af den info man får på diverse netsider o.s.v. kan være nyttig. Men det kræver en stærk vilje og selvtillid at give slip på de ting man får at vide og lytte til sig selv og sit barn.

Den eneste grund til at jeg har valgt anonymiteten er for at få så saglige svar som muligt 

Nogle gange smitter det af at man eks. Har været uenige i andre debatter osv. Og det var det jeg ville undgå.

Anonym skriver:

Er det blevet en videnskab at få børn?

Er vi nød til at læse bøger om baby's udvikling, hvordan baby skal sove, børnepsykologi osv. For at "gøre det bedst mulige" ?

Hvor kommer alle de moralske grænser fra for hvad man kan, må og bør for at få "velfungerende" børn.

Hvor kommer retten fra til at prædike og dømme andre som gør anderledes end vi selv ville? 

Friholder vi os selv for ansvar når vi følger "det rigtige" (bøger, selvbestaltet moral osv.) ?

Er vi efterhånden helt uden evner til selv at beslutte og gøre som vi syntes omkring vores børn?

Alt er ikke sort/hvidt det giver sig selv, men er det lidt alligevel hos mange ?

"Read the baby, not the books" det har vi levet efter herhjemme. 

Hvad andre gør, blander jeg mig ikke i, men jeg skal love dig for andre blander sig i vires liv som forældre. Alt er blevet dømt og talt nedladende om af de ting vi har valgt, som virkede for os: vikle, stofbleer, babytegn, samsovning, tidlig pottetræning (4,5 måneder gammel) amme fuldt ud til 6 mdr, blw, alt tidlig renlig (renlig som 1,5 årig) og sidst men ikke mindst langtidsamning (3 år) alt dette har vi fået nedladende kommentarer om og er blevet dømt på baggrund af de ting. 

Men vi har aldrig kommenteret på andre forældres måde at gøre tingene på og vi har aldrig prædiket over for andre, som vi ellers altid får i hovedet. Jeg har sagt min mening, når nogen har spurgt mig. 

Vi hviler i os selv som forældre og stoler på vi gør det vi føler passer ind i forhold til vores søn. 

Så nej, vi har ikke brug for bøger for at lære at lytte til vores søn og os selv som forældre. 

lineog4 skriver:

Det har i hvert fald forandret sig på de 12 år siden jeg fik mit første barn, eller også har jeg forandret mig så jeg nu ser alle de skriv om børn. 

Og en stor ting der har forandret sig, er hele den digitale verden, hvordan vi nu kommer ind i hinandens stuer og ser glansbilledet via Facebook (og vel også Instagram og youtubere). Da jeg sad med min datter i sofaen, anede jeg ikke hvordan andre sad, hvad de gjorde osv. Jeg kunne læse et blad, jeg kunne være på et forum som det her, men jeg så ikke alle bæredimser, hjemmelavet grød, nedfrosset modermælk og hvad ved jeg. Vi kunne tale om det i mødregruppe men vi var heldigvis lige famlende. Nu kan jeg både sluge alt det "eksperter" siger og skriver (og det er ikke så lidt) og så kan jeg konstant sammenligne mig med andre og ende med en kronisk dårlig samvittighed lige fra jeg ikke laver nok matematik med børnene, ikke tager dem nok ud i naturen, ikke tager dem nok på museum, ikke bager nok med dem, ikke har lavet på quonia grød og hjemmekogt alt muligt, ikke stimulerer min baby nok, ikke går til salmesang og og og og og... 

Hvem ønsker ikke at nærme sig det perfekte når det handler om vores børn, synes bare problemet er det perfekte stikker i forfærdelig mange retninger og jeg ville skulle stoppe med at arbejde hvis jeg skulle nå alt det "rigtige". 

Men jo jeg synes børn bliver mere og mere projekter end blot børn i en familie, og er glad for jeg er så forbandet ustruktureret i min fritid så selv om jeg har tusind ideer til stimulering og projektmageri med mine børn, så ender det med vi bare spiller et spil fisk, ser lidt fjernsyn, spiser lidt mad og måske kommer i tøjet den dag vi burde have nået: 30 minutters matematik, en tur i skoven hvor vi fik talt om naturens kredsløb, lave sushi selv mens vi fik talt om fisk og deres gode egenskaber for kroppen, for til sidst at slutte af med to timers godnatlæsning af gamle eventyr 

Hahahaha, det sidste lyder ligesom os  hurra for ustrukturerethed  

skovrup skriver:

"Read the baby, not the books" det har vi levet efter herhjemme. 

Hvad andre gør, blander jeg mig ikke i, men jeg skal love dig for andre blander sig i vires liv som forældre. Alt er blevet dømt og talt nedladende om af de ting vi har valgt, som virkede for os: vikle, stofbleer, babytegn, samsovning, tidlig pottetræning (4,5 måneder gammel) amme fuldt ud til 6 mdr, blw, alt tidlig renlig (renlig som 1,5 årig) og sidst men ikke mindst langtidsamning (3 år) alt dette har vi fået nedladende kommentarer om og er blevet dømt på baggrund af de ting. 

Men vi har aldrig kommenteret på andre forældres måde at gøre tingene på og vi har aldrig prædiket over for andre, som vi ellers altid får i hovedet. Jeg har sagt min mening, når nogen har spurgt mig. 

Vi hviler i os selv som forældre og stoler på vi gør det vi føler passer ind i forhold til vores søn. 

Så nej, vi har ikke brug for bøger for at lære at lytte til vores søn og os selv som forældre. 

lidt bøger eller teorier har I jo nok læst hvis I fx har brugt babytegn - ej undskyld kunne ikke lade være 

Men ville egentlig bare skrive man skal jo heller ikke gå den anden vej og sige: det er forkert at læse teori og forsøge teori af i praksis. Kan huske da jeg som ung brugte timer på at se ud som ud jeg lige var stået ud af sengen, det skulle nødig være sådan at vi nu skal læse en masse for at kunne lyde som nogen der ikke læser, hvis du forstår. Det vigtige er vel bare, at man bruger det der virker fornuftigt i den konstellation man er og ikke lader sig enten ryste i sin tro på sig selv eller lader teorien være så styrende så ens barn eller en selv er en fiasko når man ikke kan leve op til teorien. Et eksempel kan være samsovning, man kan læse stolpe op og stolpe ned om trygheden, det naturlige og og og.... Man kan måske har haft et barn der sov inde i ens seng til det blev 4 og så kommer lillebror som i vores tilfælde og han sov bare af h.... Til når han var tæt på andre. Her kunne jeg have været skuffet, jeg kunne gave tolket det som jeg så ikke kunne dække hans behov fordi han ikke havde de behov, jeg kunne have slået mig selv i hovedet over min forbindelse med ham måtte være dårlig osv osv. Eller jeg kunne grine som jeg stadig gør over hvor forskellige mine 3 børn er, hvordan den ene kom ind i sengen til hun var lidt over 12 år, men altid skulle hentes, hvordan den mindste kommer hver nat af sig selv, og skal kunne røre mig og ja den mellemste pænt spørger: må jeg godt gå ind i min egen seng hvis han endelig har forvildet sig ind til os. 

skovrup skriver:

"Read the baby, not the books" det har vi levet efter herhjemme. 

Hvad andre gør, blander jeg mig ikke i, men jeg skal love dig for andre blander sig i vires liv som forældre. Alt er blevet dømt og talt nedladende om af de ting vi har valgt, som virkede for os: vikle, stofbleer, babytegn, samsovning, tidlig pottetræning (4,5 måneder gammel) amme fuldt ud til 6 mdr, blw, alt tidlig renlig (renlig som 1,5 årig) og sidst men ikke mindst langtidsamning (3 år) alt dette har vi fået nedladende kommentarer om og er blevet dømt på baggrund af de ting. 

Men vi har aldrig kommenteret på andre forældres måde at gøre tingene på og vi har aldrig prædiket over for andre, som vi ellers altid får i hovedet. Jeg har sagt min mening, når nogen har spurgt mig. 

Vi hviler i os selv som forældre og stoler på vi gør det vi føler passer ind i forhold til vores søn. 

Så nej, vi har ikke brug for bøger for at lære at lytte til vores søn og os selv som forældre. 

Men teorier og idéer som vikle, stofbleer, babytegn, samsovning, tidlig pottetræning, blw o.s.v. er vel ikke noget der bare er poppet op i dit hoved helt af sig selv?  Det er vel netop ting du har læst om i bøger, eller på nettet, eller hørt om fra andre som syntes at det var den rigtige vej at gå? Og netop elementer som jeg vil mene hører til en tydelig retning og gruppe af forældre som er meget bevidste omkring hvordan de opfostrer deres børn. Ikke at der er noget negativt i det (tværtimod synes jeg), men du har vist læst bare en lille smule andet end dit barn for at nå dertil, eller hvad? 

modesty skriver:

Men teorier og idéer som vikle, stofbleer, babytegn, samsovning, tidlig pottetræning, blw o.s.v. er vel ikke noget der bare er poppet op i dit hoved helt af sig selv?  Det er vel netop ting du har læst om i bøger, eller på nettet, eller hørt om fra andre som syntes at det var den rigtige vej at gå? Og netop elementer som jeg vil mene hører til en tydelig retning og gruppe af forældre som er meget bevidste omkring hvordan de opfostrer deres børn. Ikke at der er noget negativt i det (tværtimod synes jeg), men du har vist læst bare en lille smule andet end dit barn for at nå dertil, eller hvad? 

Du har helt ret. Men vil sige at vi ikke lader os diktere af bøger eller viden fundet på nettet. Men finde inspiration. 

Vikle blev anbefalet af vores jordemoder, hende var jeg til efterfødselssamtale med, da min søn var kolik barn anbefalede hun vikler

stofbleer undersøgte jeg fordi han ikke kunne tåle engangs bleer

vi undersøgte tidlig pottetræning pga en film vi så om børn i forskellige dele af verden, hvor det kun var det moderne menneske som havde bleer på ungerne, hvorefter jeg fandt ud af børn bliver renlige i Afrika og fattige dele af Kina allerede ved 12 mdr alderen

Blw undersøgte vi fordi vores søn nægtede grød og mos.

Amning blev jeg ved med i 6 mdr fordi det var den officielle anbefaling

langtidsamning fordi det ikke faldt min søn og jeg naturligt at fordi han blev 12 mdr så var han færdig med bryst og fandt ud af amning blev anbefalet af WHO til 2 år og hvilede i min beslutning på baggrund af det

vi gær det vi føler passer i vores situation og på vores søn. Vi lytter til ham og søger den information vi har brug for i situationen. Jeg læser ikke en bog uden at have fundet frem til den fordi jeg har brug for viden i den retning.