videnskab at få børn?

Er det blevet en videnskab at få børn?

Er vi nød til at læse bøger om baby's udvikling, hvordan baby skal sove, børnepsykologi osv. For at "gøre det bedst mulige" ?

Hvor kommer alle de moralske grænser fra for hvad man kan, må og bør for at få "velfungerende" børn.

Hvor kommer retten fra til at prædike og dømme andre som gør anderledes end vi selv ville? 

Friholder vi os selv for ansvar når vi følger "det rigtige" (bøger, selvbestaltet moral osv.) ?

Er vi efterhånden helt uden evner til selv at beslutte og gøre som vi syntes omkring vores børn?

Alt er ikke sort/hvidt det giver sig selv, men er det lidt alligevel hos mange ?

Anonym skriver:

Er det blevet en videnskab at få børn?

Er vi nød til at læse bøger om baby's udvikling, hvordan baby skal sove, børnepsykologi osv. For at "gøre det bedst mulige" ?

Hvor kommer alle de moralske grænser fra for hvad man kan, må og bør for at få "velfungerende" børn.

Hvor kommer retten fra til at prædike og dømme andre som gør anderledes end vi selv ville? 

Friholder vi os selv for ansvar når vi følger "det rigtige" (bøger, selvbestaltet moral osv.) ?

Er vi efterhånden helt uden evner til selv at beslutte og gøre som vi syntes omkring vores børn?

Alt er ikke sort/hvidt det giver sig selv, men er det lidt alligevel hos mange ?

Det synes jeg i hver fald mange er. 

Det er som om alle helst skal passe ned i en bestemt kasse og det er både sundhedsplejerske, pædagoger, lærer og forældre. 

Jeg er slet ikke fan af de kasser, uanset hvilken kasse det er. Synes man skal være bedre til at følge sin intuition og kigge på sine børn. 

De "kloge" narre de mindre kloge... det er jo en sand penge maskine.... som rammer mennesker på sit svage punkt nemlig deres børn, eller kommende børn...

Jeg må blank erkende at jeg virkelig er glad for jeg fik mit første barn inden alt det medie hysteri, den ene artikel efter den anden der banker folk i hovedet hvis de gør som der stod i den artikel de læste et andet sted for et døgn side....

Jeg forstår godt at nogle stresser rundt og ikke kan finde hoved og hale i hvad de skal, kan og gør, når de bliver bombarderet morgen, middag og aften med "kloge" ord, retningslinjer og must do and not!

Men udviklingen viser jo hvordan billedet generelt er for individet og det selvfølelse...USIKKERHED... på hvem man er, hvad man skal og om man gør det hele godt nok og vælger det rigtige.....

Vi skal til at have slukket de mobiler, lukke ned for tvet, nettet mm og så finde selvtilliden og erfare at man godt kan uden at skal lade sig præge/forvirre af div medier mm

Ved ik om det bare er mig men jar aldrig set noget med at gør man det er man en dårlig forældre eller bør gøre det anederledes. Mange siger til mig at jeg ik skal sove sammen med min datter for det kan jo være jeg lige pludselig ligger oven på hende. Sjovt nok har jeg sovet sammen med hende fra hun var ca fire mdr og vi gær det stadig ind imellem, hun er snart ni mdr og mælk må de ikke få, ja undskyld mig men min datter får ko mælk engang imellem og hun elsker det! 

Nogle gange skal man gøre hvad man selv føler for ��✌️

Det har i hvert fald forandret sig på de 12 år siden jeg fik mit første barn, eller også har jeg forandret mig så jeg nu ser alle de skriv om børn. 

Og en stor ting der har forandret sig, er hele den digitale verden, hvordan vi nu kommer ind i hinandens stuer og ser glansbilledet via Facebook (og vel også Instagram og youtubere). Da jeg sad med min datter i sofaen, anede jeg ikke hvordan andre sad, hvad de gjorde osv. Jeg kunne læse et blad, jeg kunne være på et forum som det her, men jeg så ikke alle bæredimser, hjemmelavet grød, nedfrosset modermælk og hvad ved jeg. Vi kunne tale om det i mødregruppe men vi var heldigvis lige famlende. Nu kan jeg både sluge alt det "eksperter" siger og skriver (og det er ikke så lidt) og så kan jeg konstant sammenligne mig med andre og ende med en kronisk dårlig samvittighed lige fra jeg ikke laver nok matematik med børnene, ikke tager dem nok ud i naturen, ikke tager dem nok på museum, ikke bager nok med dem, ikke har lavet på quonia grød og hjemmekogt alt muligt, ikke stimulerer min baby nok, ikke går til salmesang og og og og og... 

Hvem ønsker ikke at nærme sig det perfekte når det handler om vores børn, synes bare problemet er det perfekte stikker i forfærdelig mange retninger og jeg ville skulle stoppe med at arbejde hvis jeg skulle nå alt det "rigtige". 

Men jo jeg synes børn bliver mere og mere projekter end blot børn i en familie, og er glad for jeg er så forbandet ustruktureret i min fritid så selv om jeg har tusind ideer til stimulering og projektmageri med mine børn, så ender det med vi bare spiller et spil fisk, ser lidt fjernsyn, spiser lidt mad og måske kommer i tøjet den dag vi burde have nået: 30 minutters matematik, en tur i skoven hvor vi fik talt om naturens kredsløb, lave sushi selv mens vi fik talt om fisk og deres gode egenskaber for kroppen, for til sidst at slutte af med to timers godnatlæsning af gamle eventyr 

Anonym skriver:

Er det blevet en videnskab at få børn?

Er vi nød til at læse bøger om baby's udvikling, hvordan baby skal sove, børnepsykologi osv. For at "gøre det bedst mulige" ?

Hvor kommer alle de moralske grænser fra for hvad man kan, må og bør for at få "velfungerende" børn.

Hvor kommer retten fra til at prædike og dømme andre som gør anderledes end vi selv ville? 

Friholder vi os selv for ansvar når vi følger "det rigtige" (bøger, selvbestaltet moral osv.) ?

Er vi efterhånden helt uden evner til selv at beslutte og gøre som vi syntes omkring vores børn?

Alt er ikke sort/hvidt det giver sig selv, men er det lidt alligevel hos mange ?

Interessant diskussion - ærgerligt at du føler behov for at være anonym. Det tænker jeg ikke er nødvendigt. 

Vil gerne komme med input lidt senere, men har ikke tid lige nu... 

Liv_86 skriver:

Det synes jeg i hver fald mange er. 

Det er som om alle helst skal passe ned i en bestemt kasse og det er både sundhedsplejerske, pædagoger, lærer og forældre. 

Jeg er slet ikke fan af de kasser, uanset hvilken kasse det er. Synes man skal være bedre til at følge sin intuition og kigge på sine børn. 

Nu er jeg selv pædagog og er total modstander af kasse tænkning men jeg oplever tit at forældre har en ide om hvordan de bør være mg Hvordan vi gerne vil havde de gør/agere/opdragep.og er sammen med deres børn og stiller vi dem et relevant spørgsmål virker det som om nogle svare ud fra hvad de tror vi vil høre hvor det min og mange andres hensigt ikke er at dømme dem som "dårlige forældre" hvis de svare forkert men at støtte og råde og vejlede hvis familien står med en relevant problemstilling  

Det er som om frygten for hvad andre tænker og om andre tror jeg er dårlig til at være mor skræmme forældre fra vid og sans og gør at de følger main stream "kassen" 

Hvor jeg vil sige at jeg som fagperson godt kan se det enkelte barn og den enkelte familie og der skal meget mere end 2 forskellige farver strømper osv til at man er dårlig forældre for dårlige forældre er dem der yder fysisk/psykisk/sexuel vold på deres børn! 

Nu er jeg selv pædagog og er total modstander af kasse tænkning men jeg oplever tit at forældre har en ide om hvordan de bør være mg Hvordan vi gerne vil havde de gør/agere/opdragep.og er sammen med deres børn og stiller vi dem et relevant spørgsmål virker det som om nogle svare ud fra hvad de tror vi vil høre hvor det min og mange andres hensigt ikke er at dømme dem som "dårlige forældre" hvis de svare forkert men at støtte og råde og vejlede hvis familien står med en relevant problemstilling  

Det er som om frygten for hvad andre tænker og om andre tror jeg er dårlig til at være mor skræmme forældre fra vid og sans og gør at de følger main stream "kassen" 

Hvor jeg vil sige at jeg som fagperson godt kan se det enkelte barn og den enkelte familie og der skal meget mere end 2 forskellige farver strømper osv til at man er dårlig forældre for dårlige forældre er dem der yder fysisk/psykisk/sexuel vold på deres børn! 

Nu ved jeg ikke om du er et sted hvor de har madpakker med. Men personligt har jeg fået en kæphest omkring snakken om elevers madpakker. Og ja ligesom vi som forældre kan sige det rigtige hvis spurgt, så oplever jeg også vi som fagpersoner kan sige det rigtige hvis vi bliver spurgt alla vi dømmer ikke, vi vil jo bare hjælpe og og og... Og er langt stykke hen af vejen er det også korrekt, vi møder familierne der hvor de er, men vi sammenligner det med teori og også med den levede verden vi kender til, og der er vi rimelig homogene qua uddannelse og dermed også interesser (altså for det erhverv og det henstandsområde). 

Men nøj hvor har jeg diskuteret madpakker med lærere (jeg er jo så også selv lærer). Og fortalt dem, ar man fx i Italien lever fint af pasta til frokost og aldrig har overvejet at lave en rugbrødsmad med leverpostej og pakken ind i staniol og gemme i tasken i 3 timer 

lineog4 skriver:

Nu ved jeg ikke om du er et sted hvor de har madpakker med. Men personligt har jeg fået en kæphest omkring snakken om elevers madpakker. Og ja ligesom vi som forældre kan sige det rigtige hvis spurgt, så oplever jeg også vi som fagpersoner kan sige det rigtige hvis vi bliver spurgt alla vi dømmer ikke, vi vil jo bare hjælpe og og og... Og er langt stykke hen af vejen er det også korrekt, vi møder familierne der hvor de er, men vi sammenligner det med teori og også med den levede verden vi kender til, og der er vi rimelig homogene qua uddannelse og dermed også interesser (altså for det erhverv og det henstandsområde). 

Men nøj hvor har jeg diskuteret madpakker med lærere (jeg er jo så også selv lærer). Og fortalt dem, ar man fx i Italien lever fint af pasta til frokost og aldrig har overvejet at lave en rugbrødsmad med leverpostej og pakken ind i staniol og gemme i tasken i 3 timer 

Åh ja de kære madpakke diskussioner 

I Japan spiser man nudler og ris morgen, middag og aften. Jeg bestemmer suverænt hvad mine børn får med i madpakken uanset diverse madpolitikker!

På det punkt går jeg ikke engang ind i en diskussion og jeg er ubekymret omkring andres mening og holdning til det.

Anonym skriver:

Er det blevet en videnskab at få børn?

Er vi nød til at læse bøger om baby's udvikling, hvordan baby skal sove, børnepsykologi osv. For at "gøre det bedst mulige" ?

Hvor kommer alle de moralske grænser fra for hvad man kan, må og bør for at få "velfungerende" børn.

Hvor kommer retten fra til at prædike og dømme andre som gør anderledes end vi selv ville? 

Friholder vi os selv for ansvar når vi følger "det rigtige" (bøger, selvbestaltet moral osv.) ?

Er vi efterhånden helt uden evner til selv at beslutte og gøre som vi syntes omkring vores børn?

Alt er ikke sort/hvidt det giver sig selv, men er det lidt alligevel hos mange ?

Det er sjovt, for den debat kørte allerede, da jeg fik min ældste for 22 år siden - og siden er fænomenet blevet meget tydeligere, ikke mindst pga. internettet med alle den info, alle de debatfora osv., der er at finde her. 

Jeg synes ikke, det i sig selv er negativt at søge oceaner af information om dét at få og opfostre et barn. Jeg synes, det er en naturlig udvikling - vi opsøger jo også masser af læsestof, før vi kaster os ud i en ny hobby, når vi køber hus, skal på ferie osv. osv. Selvfølgelig vil de fleste sætte sig grundigt ind i forhold omkring noget så livsomvæltende og vigtigt som at få et barn. Og med alle de myter og skrøner, der florerede omkring graviditet og pleje af småbørn, før det blev almindeligt og muligt at læse så meget om det, synes jeg også, det er positivt. 

Problemet opstår først, når vi tror, der er "facitlister" om subjektive forhold som opdragelse. Jeg synes fx, det er bekymrende, at forældre (mødre) laver afstemninger herinde omkring forhold, de kun selv kan afgøre og kun selv kender hele historien bag. Og når argumentet i en rødglødende debat bliver "og det er vi faktisk mange, der mener!" 

Dertil kommer, at det er så følsomt stof, om vi har gjort og gør "det rigtige" med egne børn. Hvis jeg har gjort, hvad min fornuft sagde mig, og jeg kan se, mange andre gør det stik modsatte, er det så mig, der har fejlet som mor? Det vil man sjældent kunne se objektivt på, og så forsvarer man sig til sidste bloddråbe - og så bliver det meget sort/hvidt. 

Når det er sagt, så kan jeg med ophøjet ro sige, at jeg har været inkonsekvent, selvmodsigende, famlende og fumlende i min måde at være mor på. Jeg har erkendt for længst, at manualen ikke findes. Jeg har handlet pr. instinkt og ud fra mine følelser, for man KAN ikke have opdragelseesguruerne med sig døgnet rundt, man KAN ikke altid besinde sig og gøre det "rigtige" i samspil med andre mennesker - heller ikke sine børn. Den ro og indsigt kom til mig, da mine børn blev selvstændige individer med egne holdninger - det er altså noget enklere at gøre, hvad "de kloge" råder til, så længe det gælder mindre børn, hvor meget handler om praktiske forhold, rammer, og hvor man ikke får "kvalificeret modspil" fra det lille barn.