Kære dig.
det er en svær situation du står i, en svær beslutning du skal tage som har betydning for resten af dit liv. Men husk lige meget hvad du beslutter dig for så skal det være en beslutning du kan forlige dig med.
jeg har respekt for at man skal tænke sig godt om, og at det som sagt har betydning for andre end dig selv. Når det er sagt, så i og med at i ikke beskyttede jer, så har ex'en også været med til at vælge denne situation i nu står i. Jeg har selv fire børn, hvor den første idag er 20 år, hendes far var også blevet min ex da jeg opdagede at jeg var gravid. Jeg valgte at beholde hende og faderen valgte hende fra. Min datter og jeg talte om det med ikke at have en far i en anden forbindelse og min datter sagde at det ikke betød noget for hende at hun ikke kendte sin far, hun havde haft en god opvækst og led ingen savn.
så selv om der ikke er en far behøver det ikke nødvendigvis betyde at dit barn lider afsavn, får psykiske men og lidelser af den grund.
Synes også ofte at det med at stifte familie, handler om man nu har alt på plads, det hele skal være så perfekt, og så kan der ske det og det og det. Livet lader sig ikke altid planlægge i alle dets facetter, og er kærligheden der så er det vel det vigtigste, og ikke om boligen og bilen er stor nok osv.
og jo selvfølgelig ville det ideelle være at farmand var positiv stemt og med på banen, men sådan er det bare ikke altid. Så føl inden i dig selv, om du er klar til et barn, om du føler at du har kærlighed, omsorg og masser af energi til et barn, som du højst sandsynlig bliver alene om. Har du lyst og en stærk psyke til at gøre det alene. Mærk efter og find svaret der.
Mange varme tanker til dig❤️
Anmeld
Citér