Gravid med eks

Micha skriver:

Hej alle, tak for jeres svar.

det er fortalt til ham nu, kunne simpelthen ikke gå med det selv længere. 

Han reagerede ved at sige at vi sku bestemt ikke have et barn sammen da vi ikke er kærester og at vi aldrig ville blive det igen. Og at jeg sku få en abort fordi jeg er single og ikke skulle have et barn alene. Og at jeg nok skulle nå at få børn fordi jeg kun er 25 år.  Jeg synes faktisk han var rigtig grov. 

Nu er jeg i et kæmpe dilemma da jeg på den ene side gerne vil have det her barn. Jeg har altid gerne ville være mor. Og jeg ved at jeg ville kunne tilbyde baby så meget kærlighed og at hun/han vil få det godt. 

Det virkelig svært. Er det holdbart at få et barn mod farens ønske? 

Altså arbejdsbyrdemæssigt så kan man da sagtens klare det.

Etisk syntes jeg ikke det er ok mod farens vilje. Jeg kendte ikke selv min far før jeg var 14 og det bar hårdt ikke at vide hvem den andel del af en var og hårdt at vide man var valgt fra når man så sine klassekammerater lege med deres far. I mit forhold nu har min kæreste en søn der er opstået på samme måde som din situation som han ikke har kontakt med. Det er synd for drengen og og syntes faktisk også det er synd for manden som ikke ønskede sine gener delt der. Og desuden har det jo også en økonomiskkonsekvens for os og vores børn nu.

Jeg syntes ikke man skal få børn hvis man ikke er enige. Børn er vidunderlige men det er også vidunderligt at have en at dele det med. Naturligvis kan man have et andet godt netværk men det er noget specielt at dele oplevelserne med det eneste andet menneske der elsker baby på samme måde som man selv gør. 

Desuden syntes jeg du skal være opmærksom på hvad du hældte til inden så du ikke vælger bare for at være modsat og straffe ham  held og lykke 

Jeg har heletiden været i tvivl. Det er jo en kæmpe beslutning

Ja det er. 

Jeg lyder måske lidt kold men kan ikke se hvorfor man vil beholde et barn der er uønsket af far? 

Micha skriver:

Jeg har heletiden været i tvivl. Det er jo en kæmpe beslutning

Der er så mange der siger at man som kvinde skal følge sit hjerte og gøre det man ønsker. Jeg synes, at det er unuanceret, og jeg synes ikke det er hensigtsmæssigt ikke at tænke på barnets tarv. Man bør tænke på, hvordan et barn vil opleve at vokse op som uønsket af sin far. Vokse op i et miljø, hvor der formentlig vil herske "krig" mellem far og mor. Hvordan vil barnet have det, når det bliver større og ved, at han eller hun har en far, men denne ikke ønsker at involvere sig i barnets liv? Det vil få langsigtede psykiske konsekvenser for det barn. Tænk på barnets stemme - ikke kun din egen. 

Og for din egen skyld tænker jeg også, at du er bedre tjent med at vente til du kan dele den oplevelse med en mand, der både vil dig og barnet. Det er ikke lyserødt at få et spædbarn. Og jeg synes, at ved man allerede på forhånd, at barnet er stærkt uønsket af den ene forældre, så skylder man barnet at overveje, om man ønsker at udsætte det for den smerte. Jeg ville ikke gøre det.

Micha skriver:

Hej alle, tak for jeres svar.

det er fortalt til ham nu, kunne simpelthen ikke gå med det selv længere. 

Han reagerede ved at sige at vi sku bestemt ikke have et barn sammen da vi ikke er kærester og at vi aldrig ville blive det igen. Og at jeg sku få en abort fordi jeg er single og ikke skulle have et barn alene. Og at jeg nok skulle nå at få børn fordi jeg kun er 25 år.  Jeg synes faktisk han var rigtig grov. 

Nu er jeg i et kæmpe dilemma da jeg på den ene side gerne vil have det her barn. Jeg har altid gerne ville være mor. Og jeg ved at jeg ville kunne tilbyde baby så meget kærlighed og at hun/han vil få det godt. 

Det virkelig svært. Er det holdbart at få et barn mod farens ønske? 

Uanset hvad du vælger at gøre, så skal du gøre det for din skyld og fordi du dynes det er rigtigt, ikke fordi han eller andre siger noget andet/tredje. Hvis du føler at En abort er det rigtige valg for dig, så skal du have en abort. Hvis du gerne vil have barnet, så er det sådan det er. Du er nødt til at mærke efter indeni. Er du klar til at tage de konsekvenser, en abort medfører? Hvis du er i tvivl om abort, kan det tage hårdt på din psyke. Det er så nemt bare og be et andet menneske om at få en abort, når Man slet ikke aner at kvindekroppen reagerer så snart man er blevet gravid! Er du klar til at tage de konsekvenser, at få barnet vil medføre?  At du kommer til at være enlig mor med en far der måske ikke vil være en del af barnets liv? Har du et godt netværk? 

Til dig. Håber du tager den rigtige beslutning for dig. 

Jeg ved at hvis jeg beholder det så vil han overfor barnet ikke kunne drømme om ikke at være der for det. Det ved jeg. Og det er det der gør det så svært fordi at han siger de ting han sagde, men jeg ved at han aldrig ville være sådan overfor sit barn. Men det selvfølgelig noget jeg skal have talt ordentligt med ham om

Med fare for at lyde kynisk;

Det kan du af gode grunde ikke vide om han vil være, da han ikke har stået i den situation før.

jeg har aldrig forstået man vil sætte et barn i verden, velvidende at far ikke ønsker et barn. Det er, i min verden, egoistisk. Det er det selvfølgelig altid at få børn, men jeg mener at man da i hvert fald kan have et langt bedre udgangspunkt, hvis barnet rent faktisk er ønsket fra begge parter. 

Du er kun 25 og har masser af tid til at finde en der vil starte en dejlig familie sammen med dig. 

Er det fordi du forsøger at holde på ham, nu han er i et forhold med en anden? Du sætter da en kæp i hjulet for ham, og hans nye liv med en, som han måske ønsker på sigt at starte sine drømme med.. Han har i hvert fald udtalt meget tydeligt at han ikke vil have et barn med dig.

jeg selv fik en abort da jeg var meget ung, og takker mig selv hver dag for at jeg tog det valg. i dag har jeg en dejlig ønskedatter med min mand, som er den bedste far jeg kunne ønske mig til mit barn. Ja, det var rigtig hårdt da jeg stod i det, men har aldrig fortrudt det. 

Jeg blev ufrivillig gravid for 6 år siden med min daværende kæreste, jeg var i tvivl ligesom dig, min kæreste ønskede ikke barnet, men ville støtte mig hvis jeg valgte at beholde det. Mine forældre mente også det var bedst med en abort (jeg gik i gymnasiet). 

Jeg følte jeg blev nødt til at vælge abort, det var nok det bedste, men jeg vil aldrig glemme det. Jeg tænker sommetider hvordan barnet mon ville have været i år, hvor jeg ville have været i livet, hvis jeg havde beholdt barnet, at i år ville det have begyndt i skole osv. Det fylder ikke meget, men tankerne er der stadig for mit vedkommende. Jeg har siden aborten faktisk haft lysten til at blive mor. 

Det er nok langt fra alle der har haft de samme tanker efterfølgende som mig, men jeg ville lige skrive lidt af min historie til dig selvom jeg var sammen med min daværende kæreste på det tidspunkt. Det er jo en lidt anden situation du står i. 

Min holdning er, at du skal vælge det du vil have det bedst med, og hvad der vil være det bedste for barnet, og ikke nødvendigvis lade dine omgivelser påvirke dit valg. 

Jeg er i dag sammen med en fantastisk mand. Vi blev engleforældre til vores datter Leonora i sommers, som desværre kom til verdenen for tidligt, så graviditeter/børn efterfølgende er ikke altid sukkersøde og kommer lige når man ønsker det. (Hun tog et halvt år at lave, ikke lang tid for mange, men når man har haft ønsket og længslen i mange år, føles et halvt år også som lang tid)

At træffe et valg om abort eller ej, er et valg truffet på utrolig mange præmisser og ja en af dem er hjertet eller maven. Men det bør også være på andre nemlig fornuften, fremtiden, barnet, manden osv. Din følelse som kvinde der er gravid vægter meget men ikke alt for der er potentielt to andre mennesker involveret: barnet og faren. I min optik skal der godt nok mange vægtige grunde til man vælger at sætte er barn i verden som er uønsket af sin far. 

Jeg kan sagtens forstå tanken om en lille skøn baby fylder, er et ønske. Men hvordan var nu det ønske? Var det en drøm om kæresten og dig der hver uge tog billedet af maven der voksede, kæresten der mærkede det første spark uden for maven og fik tårer i øjnene, kæresten der tegnede et lille ansigt på maven og gav det et kys, var det drømmen om kæresten der fortalte jeres ønskebarn små historier i maven om hvad han håbede de skulle lave når baby kom ud. Var det drømmen om at føde og få miraklet i armene og kigge forelsket på den mand der havde været med til at skabe miraklet. Var der drømmen om at sidde i tresomhed og bliver overvældet af lykke, i tresomheden have fokus på hvert af babys fremskridt. Ja det er ikke altid drømmene går i opfyldelse men måske går du på for mange kompromiser hvis du afprøver drømmen med en mand der klart har meldt ud. Tænker tror du han vil blive glad hvis du vælger barnet, tror du han vil tage del i graviditeten? Tror du han vil være der til fødslen? Tror du han vil flytte ind hos dig det første stykke tid efter fødslen for at få det tætte forhold med baby. Forestiller du dig baby skal hjem til ham og kæresten fra den ikke ammer mere eller....? 

Undskyld den stort/ hvide fremstilling, men jeg tænker bare at et så stort valg som er essentielt for minimum 3 mennesker: dig, baby og far, der er der ikke nok at tænke; jeg vil gerne have en baby. Der skal der også tænkes baby bliver til en barn, hvordan skal det forløbe, hvilken konstellation forventer jeg...! Og er jeg parat til det store samarbejde eventuelt også med en fars kæreste?

Micha skriver:

Hej alle, tak for jeres svar.

det er fortalt til ham nu, kunne simpelthen ikke gå med det selv længere. 

Han reagerede ved at sige at vi sku bestemt ikke have et barn sammen da vi ikke er kærester og at vi aldrig ville blive det igen. Og at jeg sku få en abort fordi jeg er single og ikke skulle have et barn alene. Og at jeg nok skulle nå at få børn fordi jeg kun er 25 år.  Jeg synes faktisk han var rigtig grov. 

Nu er jeg i et kæmpe dilemma da jeg på den ene side gerne vil have det her barn. Jeg har altid gerne ville være mor. Og jeg ved at jeg ville kunne tilbyde baby så meget kærlighed og at hun/han vil få det godt. 

Det virkelig svært. Er det holdbart at få et barn mod farens ønske? 

Sikker en svær situation. Stort kram til dig.

Personligt vil jeg mene at svaret på dit spørgsmål er nej. Selvom din ekskærestes ord er hårde, så har han ret. Du er stadig ung og får masser af muligheder for at få børn senere i livet.

Jeg synes - såfremt det er en mulighed - at børn skal have to forældre og en tryg familiebase. Selvfølgelig vil der være tilfælde hvor det ikke er en mulighed, men du har et valg.

Jeg har flere tilfælde i min bredere omgangskreds hvor kvinder har valgt at få børn imod farens vilje, og det er aldrig endt godt.

Du må også tænke på at du vil være bundet til den her mand minimum de næste 18 år af dit liv hvis du får et barn med ham. Ugentlig kommunikation og møder, du skal forholde dig til hans nye liv, nye kæreste, evt. nye familie på sigt. Du skal forholde dig til hans mulige had, eller i hvert fald modvilje, mod dig fordi du har valgt at gøre ham til far mod hans vilje. O.s.v. Det her vil blive en fast bestanddel af dit liv i mange, mange år fremover. Er det en byrde du har lyst til at påføre dig selv - og dit barn?

Micha skriver:

Hej alle, tak for jeres svar.

det er fortalt til ham nu, kunne simpelthen ikke gå med det selv længere. 

Han reagerede ved at sige at vi sku bestemt ikke have et barn sammen da vi ikke er kærester og at vi aldrig ville blive det igen. Og at jeg sku få en abort fordi jeg er single og ikke skulle have et barn alene. Og at jeg nok skulle nå at få børn fordi jeg kun er 25 år.  Jeg synes faktisk han var rigtig grov. 

Nu er jeg i et kæmpe dilemma da jeg på den ene side gerne vil have det her barn. Jeg har altid gerne ville være mor. Og jeg ved at jeg ville kunne tilbyde baby så meget kærlighed og at hun/han vil få det godt. 

Det virkelig svært. Er det holdbart at få et barn mod farens ønske? 

Jeg vil mene du selv skal bestemme om du vil have barnet, han kan vælge at holde sig ude af barnets liv og bare sende en check hver måned. Jeg har altid været overbevist om, at hvis jeg blev gravid ville abort ikke være en mulighed, da jeg er velfungerende og fyldt med kærlighed, og ville være nervøs for at en abort ville ødelægge mine fremtidige muligheder for at blive gravid. Håber du har fået ro til at mærke efter og gøre hvad der er bedst for dig og barnet.