Andre end mig?!

Anonym skriver:

Åh gud hvor frygteligt . Pyha sikke da en omgang, det er jeg sørme ked af at høre! Hvordan har hun det så den dag i dag ? Også mentalt tænker jeg når nu det var noget så grimt !

Øv hvor bliver man harm over sådan noget sker!

Mentalt har hun det fint, det er bare ikk altid nemt ikk at kunne de ting man kunne før.... 

Men det skete da jeg var 22, så det er ikk noget jeg har haft i min barndom, men jeg har en søn var 11 dage da det skete(som nu er 4), så der kan jeg måske komme med nogle input i forhold til det du skrev om i indslaget...

Mettefpigen skriver:

Mentalt har hun det fint, det er bare ikk altid nemt ikk at kunne de ting man kunne før.... 

Men det skete da jeg var 22, så det er ikk noget jeg har haft i min barndom, men jeg har en søn var 11 dage da det skete(som nu er 4), så der kan jeg måske komme med nogle input i forhold til det du skrev om i indslaget...

Det er godt at høre at hun mentalt er fint tilpas, er selv blevet slået ned af tre gutter for omkring en 7 år siden nu. Der havde jeg det skidt mentalt i noget tid efter, men jeg var heldig der ikke skete andet end knubs og to brækket ribben.

Men kan sagtens forstå din mors fuldstrationer der sikkert rigtig mange ting hun ville ønske hun kunne.

Men hvordan tackler hun så hele situationen med at der ting hun ikke kan gøre med din søn ?

Anonym skriver:

Det er jeg godt nok ked af at høre - det må ha været svært som barn ?

Min mand går også dårligt - han får også kommentarer til tider, nogen ikke så venlige. Vil sige det værste er faktisk når han holder på en handicap plads og folk formoder han snyder at de så sviner ham til indtil han hopper ud af bilen :/.

Men hvordan var det for dig som barn mht at når ens forældre leger fx gemmeleg med en osv - kunne din far godt deltage i det ?

Det der var svært var at folk jo kunne finde på at tilkalde politiet når han så satte sig ind i en bil fordi de troede han var fuld og jo nogen gange havde mig med. Og andre børn kunne også grine af ham især i spise situationer. Ikke fordi han på nogen måde spiste grimt men alligevel en smule anderledes. 

Men sjovt nok med hensyn til lege osv så er det faktisk ham jeg husker fra min barndom der legede med mig. Ikke så meget min mor - hun havde jo også en milliard andre ting, hele huset osv. Men jeg husker han lå på gulvet og legede med mine dukker og bamser osv. Har billeder af mig fra 2 års alderen hvor han spiller lidt fodbold med mig (jeg kunne jo ikke løbe så stærkt så det kunne han godt) men gemmelege osv kunne han ikke. Og meget småt legetøj kunne han heller ikke fx Lego. Der var selvfølgelig mange ting han ikke kunne eller måske ikke turde prøve fordi han var bange for at det skulle fejle. 

Men på den anden side, så har jeg aldrig ønsket mig en anden far. Jeg har tit tænkt at hvis nogen havde haft grund til at være en bitter mand var det ham, da han i en alder af 16 kører galt og alle hans drømme brast. Men tværtimod jeg har aldrig mødt et menneske der var så positiv, støttende om andre, grinende og ikke mindst havde en indsigt i andre. Han var så taknemmelig. Og han har nok lært mig nogle af de vigtigste ting overhovedet. 

Ja jeg siger var om ham, da han desværre døde sidste år . 

Anonym skriver:

Det er godt at høre at hun mentalt er fint tilpas, er selv blevet slået ned af tre gutter for omkring en 7 år siden nu. Der havde jeg det skidt mentalt i noget tid efter, men jeg var heldig der ikke skete andet end knubs og to brækket ribben.

Men kan sagtens forstå din mors fuldstrationer der sikkert rigtig mange ting hun ville ønske hun kunne.

Men hvordan tackler hun så hele situationen med at der ting hun ikke kan gøre med din søn ?

Det gør hun egentlig fint... hun har lært nogle ting såsom at skifte ble, men Lukas har også lært fra starten af at der er nogle ting mormor ikk kan, eller at hun har brug lidt hjælp... Det eneste der egentlig irreterer hende er at hun ikk kan Være udenfor alene med Lukas da hun ikk kan løbe...

Først vil jeg gerne sige hvor er det stort af din far, har kun dybest respekt overfor han aldrig gav op!

Men nu siger du at det skete meget tidligt, havde det så ikke betydning for din barndom mht at fx spille bold osv med din far ? 

Både og. Tumlelege var på hans præmisser, men de var der - han havde en del armkræfter, men kunne selvfølgelig ikke så længe ad gangen. Men han var god til så at lege lege hvor man fordybelser sig. 

Dog var der dage, hvor jeg ikke kunne forstå hvorfor min far var så sur. I dag ved jeg, at det jo var smerter - smerter som han ofte fik efter at have tilsidesat sig selv og udfoldet sig med sine børn. 

Han var meget uselvisk, hvilket jeg også tror var grunden til min mor overhovedet kunne holde det hele ud. Hvert år har vi været på 3 ugers sommerferie, 1 uges vinterferie, 1 uges efterårsferie og gerne en forlænget weekend i enten Tyskland, Polen, Tjekkiet eller lignende i løbet af året. Det på trods af min mor var køkkenassistent og min far invalidepensionist. De prioterede det højere end ting til dem selv.

Jeg kan huske, at jeg som barn stirrede surt på folk, der kiggede på min far, når vi var eksempelvis ude og handle, lige indtil de forlod butikken. Jeg ved ikke om man kan kalde det beskyttertrang, men jeg havde ihvertfald meget svært ved at forholde mig til det.

Men jeg er helt sikker på, at netop pga det, har været med til at give mig mere tolerance og empatisk tilgang til mennesker samt forståelse. 

Dorthe1986 skriver:

Det der var svært var at folk jo kunne finde på at tilkalde politiet når han så satte sig ind i en bil fordi de troede han var fuld og jo nogen gange havde mig med. Og andre børn kunne også grine af ham især i spise situationer. Ikke fordi han på nogen måde spiste grimt men alligevel en smule anderledes. 

Men sjovt nok med hensyn til lege osv så er det faktisk ham jeg husker fra min barndom der legede med mig. Ikke så meget min mor - hun havde jo også en milliard andre ting, hele huset osv. Men jeg husker han lå på gulvet og legede med mine dukker og bamser osv. Har billeder af mig fra 2 års alderen hvor han spiller lidt fodbold med mig (jeg kunne jo ikke løbe så stærkt så det kunne han godt) men gemmelege osv kunne han ikke. Og meget småt legetøj kunne han heller ikke fx Lego. Der var selvfølgelig mange ting han ikke kunne eller måske ikke turde prøve fordi han var bange for at det skulle fejle. 

Men på den anden side, så har jeg aldrig ønsket mig en anden far. Jeg har tit tænkt at hvis nogen havde haft grund til at være en bitter mand var det ham, da han i en alder af 16 kører galt og alle hans drømme brast. Men tværtimod jeg har aldrig mødt et menneske der var så positiv, støttende om andre, grinende og ikke mindst havde en indsigt i andre. Han var så taknemmelig. Og han har nok lært mig nogle af de vigtigste ting overhovedet. 

Ja jeg siger var om ham, da han desværre døde sidste år . 

Han lyder som en ener af en far at have haft - og det dejligt at høre du har sådanne gode minder omkring det hele, selvom der nok er ting som har været svære. 

Jeg havde desværre lidt regnet med at du tiltalte ham sådan pga den triste omstændighed - og jeg forstår dig i dine tanker. Min far gik desværre bort for 3.5 år siden i blot en alder af 51 år..

Mettefpigen skriver:

Det gør hun egentlig fint... hun har lært nogle ting såsom at skifte ble, men Lukas har også lært fra starten af at der er nogle ting mormor ikk kan, eller at hun har brug lidt hjælp... Det eneste der egentlig irreterer hende er at hun ikk kan Være udenfor alene med Lukas da hun ikk kan løbe...

Det dejlige at høre det egentlig ikke er alt hun synes er øv omkring det, kam godt forstå hende mht at løbe og lege - men hvis man tænker lidt over det synes jeg det rigtig flot!

Jeg har dog ikke en partner der har et handicap, men en storebror der er blevet total lam fra brystet og ned efter en bilulykke, han blev her i oktober far til sit første barn, og bor i hus med moren til barnet, som intet handicap har 

Anonym skriver:

Det dejlige at høre det egentlig ikke er alt hun synes er øv omkring det, kam godt forstå hende mht at løbe og lege - men hvis man tænker lidt over det synes jeg det rigtig flot!

Det er rigtig flot, hun har lært sig rigtig mange ting såsom at hænge tøj op, lave mad (bare ikk tunge ting i ovnen)... også er der ting hun skal have hjælp til ☺

Anonym skriver:

Hej alle sammen.

Er anonym for privat livets fred og da jeg ikke ønsker at udstille nogen.

Men kunne godt tænke mig at høre om der andre af jer herinde som har en partner med et handicap ? 

Jeg har nemlig, og har siddet og læst med på sidelinjen i noget tid og synes umiddelbart ikke jeg falder over nogen.

Føler det lidt trist til tider at jeg ikke har nogen af dele det med som forstår almindelige hverdags bekymrInger osv - jeg har ingen veninder og ganske få venner men.. De har svært ved at forholde sig til det liv som jeg selv har valgt sammen med min partner.

Men jeg elsker min partner himmelhøjt og kunne aldrig se mig selv uden ham i mit liv.

Men er udfordringer med mange ting bl.a hver dag ting, børn osv.

Så ønsker måske inderst inde der var andre end lige mig..

Anonyme svar er tilladt, da der sikker er andre end mig som har det med sit privat liv

Min mand har muskelsvind, så forstår hvor du kommer fra. Han har en mild udgave, så han kan sagtens gå osv. 

I dagligdagen betyder det, at han hurtigere bliver træt og at han ikke kan løbe rundt med ungerne. Han gør det beste han kan og det er jeg tilfreds med