Ville du vide det hvis din mand var overgrebsmand?

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

20. december 2015

Anonym trådstarter

blæksprutten skriver:



Ja, det ville jeg gerne vide. Synes dog ikke det bør være dig som offer, der skal gå den tunge gang igen. Nogle andre må tage ansvar. 



Jeg har faktisk tænkt på at bede mine forældre om det da de har mødt hende og det har jeg ikke, men jeg ved bare at de ikke vil kunne gøre det. Jeg føler heller ikke jeg kan lægge ansvaret over på min mand selvom han nu ellers gerne ville gøre det. Så der er nok kun mig til det. 

Anmeld Citér

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

20. december 2015

Anonym trådstarter

sscm skriver:

JA!!

 

Og jeg har stor respekt for det du gør....både som mor, men også med ar på sjælen efter overgreb 



Tak for det. Til dig

Anmeld Citér

20. december 2015

Anonym trådstarter

Roselil skriver:



Ved godt du sikkert ikke har brug for det, men for pokker hvor har jeg lyst til at give dig et kæmpe kram og ja! Det ville selvfølgelig være forfærdelig hårdt at få at vide, men ville være SÅ taknemmelig for at få den information. der er også stor sandsynlighed for, at hun finder ud af det hen ad vejen. Så hellere nu inden der er lavet baby. forhåbentlig er det noget han er "vokset" fra, men man siger jo at det er en form for seksualitetspræference, så ikke sikkert det er gået over



Betjenten der tog imod min anmeldelse fortalte mig at statistikken siger at 98% af overgrebsmænd gentager deres handlinger hvis det ikke bliver forhindret. Derfor bruges behandlingsdomme ofte i disse sager, men det nytter jo så ikke meget hvis de kun får 7 samtaler med en psykolog. Det bliver man jo ikke kureret af. 

Anmeld Citér

20. december 2015

jenny4

Anonym skriver:



Jeg har faktisk tænkt på at bede mine forældre om det da de har mødt hende og det har jeg ikke, men jeg ved bare at de ikke vil kunne gøre det. Jeg føler heller ikke jeg kan lægge ansvaret over på min mand selvom han nu ellers gerne ville gøre det. Så der er nok kun mig til det. 



Forstår dine forældre overhovedet hvad det er du har været igennem? Hatten af for at du stadig har kontakt med dem - det kunne jeg ikke. 

Er der nogle retsdokumenter fra sagen? Måske du kunne få brug for det på en eller anden måde. 

Jeg kan ikke forstå han kunne slippe med 7 samtaler. Hvor gammel var du da overgrebene startede? Tænker lidt på dine nevø og niece..

Anmeld Citér

21. december 2015

Anonym

hvis det havde været min bror så havde jeg gjort hans liv til et helved  

du fandme en sej dame held og lykke i frem tiden du fortjener det bedste 

Anmeld Citér

21. december 2015

Lisbeth1985

21. december 2015

Anonym trådstarter

jenny4 skriver:



Forstår dine forældre overhovedet hvad det er du har været igennem? Hatten af for at du stadig har kontakt med dem - det kunne jeg ikke. 

Er der nogle retsdokumenter fra sagen? Måske du kunne få brug for det på en eller anden måde. 

Jeg kan ikke forstå han kunne slippe med 7 samtaler. Hvor gammel var du da overgrebene startede? Tænker lidt på dine nevø og niece..



De forstår det nok ikke nej. De anerkender det i hvert fald ikke, og for mig giver det mening at de ikke vil fordi de så vil være nødt til at erkende at de har fejlet. Og det er de alt for meget facade mennesker til at ville. 

Jeg forstår det heller ikke, men han er simpelthen så dygtig til at manipulere med folk så han kunne slippe afsted med mange ting. Jeg var 5 år da det begyndte og han var 13. 

Anmeld Citér

21. december 2015

Bebsen

Anonym skriver:



De forstår det nok ikke nej. De anerkender det i hvert fald ikke, og for mig giver det mening at de ikke vil fordi de så vil være nødt til at erkende at de har fejlet. Og det er de alt for meget facade mennesker til at ville. 

Jeg forstår det heller ikke, men han er simpelthen så dygtig til at manipulere med folk så han kunne slippe afsted med mange ting. Jeg var 5 år da det begyndte og han var 13. 



Hvis dine forældre skulle anerkende hvad du har været ude for, er de også nødt til at tage et ansvar på deres skuldre og det er åbenbart for svært for dem, for det ansvar indebærer at de har svigtet begge deres børn, den ene på en mere grusom måde end den anden, men svigtet, det har de. Og det ansvar er nok for svært for dem at leve med.

Min veninde er også blevet misbrugt, af hendes far, ligesom hendes søster også blev. Igennem mange år. Det stoppede først da søsteren anmeldte ham da hun var voksen, efter han igen havde voldtaget hende. De ting som min veninde fortæller mig er forfærdelige, og jeg er sikker på hendes mor ikke har været uvidende - det er simpelhen umuligt, men ikke desto mindre har moren i alle årene, og stadig, benægter at hun vidste noget... Igen tror jeg det har været for svært for hende at handle på, at tage ansvaret og smide det modbydelige møgdyr af en far, ud! Og hvis hun nu skal anerkende dét, skal hun anerkende hvilket svigt hun har udsat sine børn for... Det er for hårdt for hende. Så hun benægter. Sygt.

Jeg syns helt klart din brors nye kæreste skal have besked, hvordan hun tager beskeden er ikke til at vide, men hun skal vide det. Syns dog ikke nødvendigvis det er dig der igen skal gå turen, hvis din kæreste, din eks svigerinde eller en anden kan, så lad dem. Det lyder til at det her, forståeligt nok, er sindssygt hårdt for dig. 

Du er da i øvrigt bare for sej!  

Anmeld Citér

21. december 2015

Skouboe

Ja, jeg ville vide det, og jeg synes selv at du skal fortælle hende det. Det er ikke bare påstand mod påstand, han er rent faktisk blevet dømt fir overgreb. 

Jeg ville opsøge hende, præsentere mig og spørge om vi kunne tage en kop kaffe, og derefter fortælle hende at du synes hun skal vide at han er blevet dømt for overgreb på dig. Du behøver ikke at gå i detaljer, hvis ikke hun spørger. Sig til hende at du synes at hun fortjener at få det at vide, og hvad hun vil gøre med informationen må være op til hende selv. 

Og personligt havde jeg nok kappet al kontakt med mine forældre, også på mine børns vegne. Jeg havde nok tilgivet dem for min egen skyld, men jeg havde også gjort op med mig selv at jeg ikke havde brug for den slags mennesker i mit liv. 

Anmeld Citér

21. december 2015

klmf

Anonym skriver:



Jeg har faktisk tænkt på at bede mine forældre om det da de har mødt hende og det har jeg ikke, men jeg ved bare at de ikke vil kunne gøre det. Jeg føler heller ikke jeg kan lægge ansvaret over på min mand selvom han nu ellers gerne ville gøre det. Så der er nok kun mig til det. 



Dine forældre evner vist ikke at tage det ansvar, det står klart 

Jeg synes bare ikke du skal gøre det, du har været nok igennem med ham. Så hellere din mand. Det er jo ikke dit ansvar alene, I er mange der ved det. Hvis det er din mand, så er det jo også en udenfor blodets bånd, måske det er lettere.

 

Anmeld Citér

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.