Ville du vide det hvis din mand var overgrebsmand?

Anonym skriver:

Det er en meget lang historie, så på forhånd tak til jer der læser indlægget til ende.

Jeg er opvokset med en storebror der misbrugte mig seksuelt indtil han blev gift og flyttede hjemmefra, ca 10 år. Jeg blev tvunget til stort set alle former for sex, meget af det kunne dog ikke gennemføres da min bror er 10 år ældre og jeg var meget lille da overgrebene begyndte. 

Mine forældre fandt ud af det men de stoppede ham ikke, så de var vidende om det de sidste 3 år inden han flyttede hjemmefra. 

Alt dette her har naturligvis påvirket mig og jeg har været præget af at mine forældre holdt det skjult også, blandt andet gik jeg meget med tankerne at det måtte være mig der var noget galt med siden de ikke greb ind. Jeg har eksempelvis haft meget med min bror at gøre efter han flyttede sammen med sin kæreste og blev gift. Da de meddelte at de ventede sig, knækkede filmen dog for mig og jeg forsøgte at tage livet af mig selv. Jeg blev indlagt i 6 måneder, fik ikke besøg af min familie undervejs, da afdelingen gjorde det klart for mig at det ikke var godt for mig. Under dette ophold begyndte min opfattelse af tingene at ændre sig, og jeg blev klar over hvilket stort svigt mine forældre har udsat mig for og hvad det min bror har gjort betyder for hvordan jeg har det i dag. De opfordrede mig til at gå til politiet, men jeg var ikke stærk nok til det på det tidspunkt. 

Så gik der et år, og min svigerinde blev gravid igen. Jeg gik igen helt ned med flaget, forsøgte at sluge piller og blev indlagt. Under dette ophold blev jeg igen styrket i hvor forkert det hele var, og jeg bad derfor om at min svigerinde ville komme og besøge mig på afdelingen. Med hjælp fra en sygeplejerske fik jeg hende fortalt hvad der var foregået i min barndom og hvad jeg var bange for der ville gentage sig med min niece. Jeg fik også fortalt at jeg havde i sinde at melde ham til politiet. Hun blev naturligvis meget chokeret og græd meget. Hun blev ikke vred på mig, men bare så ked af hvad der var sket, og dette gjorde at jeg fandt styrke til at melde ham.

Han indrømmede overgrebene og blev idømt en behandlingsdom, og mens denne stod på blev min svigerinde hos ham. Mine forældre brød sammen og forstod ikke hvorfor han skulle behandles. Han skulle betale tort erstatning til mig, og dette blev han vred over og ringede og overfusede mig og sagde jeg aldrig fik min nevø og niece at se igen, han ønskede ikke at ha noget med mig at gøre. Han har altid manipuleret med folk omkring sig, og efter et halvt år og 7 samtaler mente psykologen han var færdigbehandlet. Det mente min svigerinde ikke, men han nægtede at lade sig behandle yderligere, og da hun så opdagede at han havde 2 kærester ved siden af, gik hun fra ham. Han fik lov at se sine børn med opsyn de første 2 år, efter det kunne de besøge ham uden opsyn. Min svigerinde har bemærket at hendes pige tisser i sengen hver gang hun kommer hjem fra sin far, og hun har fortalt at far har sagt at hun ikke behøver sove med underbukser for det gør han heller ikke. Hun har været ved politiet igen som siger de ikke kan gøre noget fordi han vil benægte, og de kan ikke fælde ham hvis der ikke er solide beviser. Hun er blevet opfordret til at køre min niece på skadestuen til undersøgelse hvis hun bemærker at der er tegn på overgreb. Jeg kommer meget hos min svigerinde i dag og det går os begge på at politiet ikke kan gøre noget. Hun har dog fået kommunen til at starte sagen op igen og de holder øje med tegn på overgreb hos børnene i skolen og i børnehaven, hvilket min storebror blev så vred over at han nægtede at betale børnepenge til hende. Dem opkræver udbetaling Danmark nu hos ham for hende. De har også været i statsforvaltningen der har prøvet at forklare ham at min svigerindes nervøse anelser er fuldt ud forståelige og at han derfor kun gjorde det værre for sig selv ved ikke at samarbejde.

Nu kommer vi så til det jeg er meget i tvivl om. Min storebror har siden fundet sig en kæreste og nu fortæller børnene så at far har sagt at ham og hans kæreste snart skal lave en lillesøster eller lillebror. Jeg føler at jeg skylder hende han bor sammen med at fortælle hende hvilken slags mand hun planlægger familie med. Min svigerinde har altid sagt at hun var så glad for at jeg fortalte hende det, da han viste sig at være to vidt forskellige personer i sin opførsel over for hende efter hun fandt ud af det, og vi er begge to helt sikre på at han ikke har fortalt det til sin kæreste, nu hvor han aldrig fortalte hende det. Mine forældre siger at jeg skal tie med det, det er fortid. Men det er det jo ikke når sagen er genoptaget.

I dag taler min bror ikke til mig, jeg har efter hans udsagn ødelagt hans liv fordi han skulle igennem "alt det jeg havde sat igang" og fordi han nu har en gæld fordi jeg skulle have så mange penge (20.000) fra ham.

Ville du ud fra denne situation vide det hvis ham du planlagde børn med var en dømt overgrebsmand? 

JA!!!

Jeg ville aldrig kunne tilgive mig selv, hvis jeg havde vidst at en mand var pædofil og ikke sagt noget. Så sig det.. Altid. Der er alt for mange der ser den anden vej, så vær den stærke og sig noget. 

Jeg kan slet ikke forstå dine forældre, de burde blive straffet for at se den anden vej. De har ikke gjort dig noget, men de er også skyldige. De beskyttede ikke deres datter. 

Synes at du er super sej, at du har klaret dig så godt. Du er super stærk og dejligt at du har det godt med din ex-svigerinde.. 

Jeg har været udsat for det samme som dig, og jeg fortalte det ikke til min storebrors daværende kæreste. Fortalte hende det først efter de gik fra hinanden og hun blev meget vred på mig. Forståeligt nok. 

Jeg ville hel klart vide hvis det var min mand/kæreste der havde begået et overgreb og så havde jeg da taget benene på nakken. 

Puha ja, ingen tvivl! Jeg tænker mest på de kommende børn, der kunne komme ud af det forhold. 

Sådan noget skal man ikke tie med. Du har selv oplevet, hvor forkert det var, at dine forældre ville tie det ihjel. 

Synes det er SÅ stærk, at du fortalte det til din første svigerinde. At du tager det ansvar du kan, for at hjælpe andre, tror jeg er den bedste måde, for dig selv, at tage hånd om og få magten over din egen situation. 

Jeg ville gerne vide det! Synes du skal sige det - og hvor er du sej og stærk. Hvor er det rystende at kommune og politi intet kan gøre og at han stadigvæk kan have samvær med sine børn?! Er ked af din historie og ønsker dig alt det bedste.

Kram

Ja min far er desværre sådan en type og jeg fortæller det til alle kvinder og børn der kommer i nærheden af ham. Nu har min far dog begået overgreb mod flere børn og dømt for voldtægt og blufærdigheds krænkelse ved flere lejligheder (blotter) så det er måske lidt "lettere"..

jeg føler med dig og kender til smerten ved familien blot ser den anden vej 

At nogen overhovedet giver dig skyld for noget som helst i denne sag er forkasteligt og afstumpet.

Det er IKKE dig der ødelægger hans liv, det er ham der har ødelagt noget for dig. Han må tage ansvar for det han har gjort. Han må leve med at andre fortæller kærester hvad han har gjort, og hvis han synes det er hårdt eller synd for ham er det bare ærgerligt!!! Det er ham der har GJORT det. Det er ikke dig der har stillet ham i en situation, det er ham der har gjort det her mod andre. At du beskytter små børn mod ham det er han sgu selv skyld i, og ligesom du skal leve med det han har gjort, må han også selv leve med konsekvenserne. 

Jeg synes du skal gøre som du selv finder bedst, hans nye kæreste vil sikkert være glad for at få det at vide. 

Kram til dig

Anonym skriver:

Det er en meget lang historie, så på forhånd tak til jer der læser indlægget til ende.

Jeg er opvokset med en storebror der misbrugte mig seksuelt indtil han blev gift og flyttede hjemmefra, ca 10 år. Jeg blev tvunget til stort set alle former for sex, meget af det kunne dog ikke gennemføres da min bror er 10 år ældre og jeg var meget lille da overgrebene begyndte. 

Mine forældre fandt ud af det men de stoppede ham ikke, så de var vidende om det de sidste 3 år inden han flyttede hjemmefra. 

Alt dette her har naturligvis påvirket mig og jeg har været præget af at mine forældre holdt det skjult også, blandt andet gik jeg meget med tankerne at det måtte være mig der var noget galt med siden de ikke greb ind. Jeg har eksempelvis haft meget med min bror at gøre efter han flyttede sammen med sin kæreste og blev gift. Da de meddelte at de ventede sig, knækkede filmen dog for mig og jeg forsøgte at tage livet af mig selv. Jeg blev indlagt i 6 måneder, fik ikke besøg af min familie undervejs, da afdelingen gjorde det klart for mig at det ikke var godt for mig. Under dette ophold begyndte min opfattelse af tingene at ændre sig, og jeg blev klar over hvilket stort svigt mine forældre har udsat mig for og hvad det min bror har gjort betyder for hvordan jeg har det i dag. De opfordrede mig til at gå til politiet, men jeg var ikke stærk nok til det på det tidspunkt. 

Så gik der et år, og min svigerinde blev gravid igen. Jeg gik igen helt ned med flaget, forsøgte at sluge piller og blev indlagt. Under dette ophold blev jeg igen styrket i hvor forkert det hele var, og jeg bad derfor om at min svigerinde ville komme og besøge mig på afdelingen. Med hjælp fra en sygeplejerske fik jeg hende fortalt hvad der var foregået i min barndom og hvad jeg var bange for der ville gentage sig med min niece. Jeg fik også fortalt at jeg havde i sinde at melde ham til politiet. Hun blev naturligvis meget chokeret og græd meget. Hun blev ikke vred på mig, men bare så ked af hvad der var sket, og dette gjorde at jeg fandt styrke til at melde ham.

Han indrømmede overgrebene og blev idømt en behandlingsdom, og mens denne stod på blev min svigerinde hos ham. Mine forældre brød sammen og forstod ikke hvorfor han skulle behandles. Han skulle betale tort erstatning til mig, og dette blev han vred over og ringede og overfusede mig og sagde jeg aldrig fik min nevø og niece at se igen, han ønskede ikke at ha noget med mig at gøre. Han har altid manipuleret med folk omkring sig, og efter et halvt år og 7 samtaler mente psykologen han var færdigbehandlet. Det mente min svigerinde ikke, men han nægtede at lade sig behandle yderligere, og da hun så opdagede at han havde 2 kærester ved siden af, gik hun fra ham. Han fik lov at se sine børn med opsyn de første 2 år, efter det kunne de besøge ham uden opsyn. Min svigerinde har bemærket at hendes pige tisser i sengen hver gang hun kommer hjem fra sin far, og hun har fortalt at far har sagt at hun ikke behøver sove med underbukser for det gør han heller ikke. Hun har været ved politiet igen som siger de ikke kan gøre noget fordi han vil benægte, og de kan ikke fælde ham hvis der ikke er solide beviser. Hun er blevet opfordret til at køre min niece på skadestuen til undersøgelse hvis hun bemærker at der er tegn på overgreb. Jeg kommer meget hos min svigerinde i dag og det går os begge på at politiet ikke kan gøre noget. Hun har dog fået kommunen til at starte sagen op igen og de holder øje med tegn på overgreb hos børnene i skolen og i børnehaven, hvilket min storebror blev så vred over at han nægtede at betale børnepenge til hende. Dem opkræver udbetaling Danmark nu hos ham for hende. De har også været i statsforvaltningen der har prøvet at forklare ham at min svigerindes nervøse anelser er fuldt ud forståelige og at han derfor kun gjorde det værre for sig selv ved ikke at samarbejde.

Nu kommer vi så til det jeg er meget i tvivl om. Min storebror har siden fundet sig en kæreste og nu fortæller børnene så at far har sagt at ham og hans kæreste snart skal lave en lillesøster eller lillebror. Jeg føler at jeg skylder hende han bor sammen med at fortælle hende hvilken slags mand hun planlægger familie med. Min svigerinde har altid sagt at hun var så glad for at jeg fortalte hende det, da han viste sig at være to vidt forskellige personer i sin opførsel over for hende efter hun fandt ud af det, og vi er begge to helt sikre på at han ikke har fortalt det til sin kæreste, nu hvor han aldrig fortalte hende det. Mine forældre siger at jeg skal tie med det, det er fortid. Men det er det jo ikke når sagen er genoptaget.

I dag taler min bror ikke til mig, jeg har efter hans udsagn ødelagt hans liv fordi han skulle igennem "alt det jeg havde sat igang" og fordi han nu har en gæld fordi jeg skulle have så mange penge (20.000) fra ham.

Ville du ud fra denne situation vide det hvis ham du planlagde børn med var en dømt overgrebsmand? 

Hvor er det forfærdeligt, alt det du har været igennem. Og alligevel har du haft styrken til at gøre alt det rigtige, det er virkelig imponerende 

Du skal helt klart fortælle din storebrors nye kæreste det med det samme, hellere nu end senere.

Du har ikke ødelagt din brors liv med "alt det du har sat i gang" Det er hans eget værk. Du skal være mere end stolt over alt det du har sat i gang - det har været det eneste rigtige. 

Og dine forældre... Jeg ved slet ikke, hvad jeg skal skrive om dem. Men håber ikke du lytter til dem. Forstår slet ikke, hvordan de kan finde på at reagere på den måde. Ved du, hvorfor de ikke gjorde noget dengang og hvorfor de heller støtter dig nu i at fortælle om, hvad din bror gjorde? Altså, det er jo helt vanvittigt. 

Anonym skriver:

Det er en meget lang historie, så på forhånd tak til jer der læser indlægget til ende.

Jeg er opvokset med en storebror der misbrugte mig seksuelt indtil han blev gift og flyttede hjemmefra, ca 10 år. Jeg blev tvunget til stort set alle former for sex, meget af det kunne dog ikke gennemføres da min bror er 10 år ældre og jeg var meget lille da overgrebene begyndte. 

Mine forældre fandt ud af det men de stoppede ham ikke, så de var vidende om det de sidste 3 år inden han flyttede hjemmefra. 

Alt dette her har naturligvis påvirket mig og jeg har været præget af at mine forældre holdt det skjult også, blandt andet gik jeg meget med tankerne at det måtte være mig der var noget galt med siden de ikke greb ind. Jeg har eksempelvis haft meget med min bror at gøre efter han flyttede sammen med sin kæreste og blev gift. Da de meddelte at de ventede sig, knækkede filmen dog for mig og jeg forsøgte at tage livet af mig selv. Jeg blev indlagt i 6 måneder, fik ikke besøg af min familie undervejs, da afdelingen gjorde det klart for mig at det ikke var godt for mig. Under dette ophold begyndte min opfattelse af tingene at ændre sig, og jeg blev klar over hvilket stort svigt mine forældre har udsat mig for og hvad det min bror har gjort betyder for hvordan jeg har det i dag. De opfordrede mig til at gå til politiet, men jeg var ikke stærk nok til det på det tidspunkt. 

Så gik der et år, og min svigerinde blev gravid igen. Jeg gik igen helt ned med flaget, forsøgte at sluge piller og blev indlagt. Under dette ophold blev jeg igen styrket i hvor forkert det hele var, og jeg bad derfor om at min svigerinde ville komme og besøge mig på afdelingen. Med hjælp fra en sygeplejerske fik jeg hende fortalt hvad der var foregået i min barndom og hvad jeg var bange for der ville gentage sig med min niece. Jeg fik også fortalt at jeg havde i sinde at melde ham til politiet. Hun blev naturligvis meget chokeret og græd meget. Hun blev ikke vred på mig, men bare så ked af hvad der var sket, og dette gjorde at jeg fandt styrke til at melde ham.

Han indrømmede overgrebene og blev idømt en behandlingsdom, og mens denne stod på blev min svigerinde hos ham. Mine forældre brød sammen og forstod ikke hvorfor han skulle behandles. Han skulle betale tort erstatning til mig, og dette blev han vred over og ringede og overfusede mig og sagde jeg aldrig fik min nevø og niece at se igen, han ønskede ikke at ha noget med mig at gøre. Han har altid manipuleret med folk omkring sig, og efter et halvt år og 7 samtaler mente psykologen han var færdigbehandlet. Det mente min svigerinde ikke, men han nægtede at lade sig behandle yderligere, og da hun så opdagede at han havde 2 kærester ved siden af, gik hun fra ham. Han fik lov at se sine børn med opsyn de første 2 år, efter det kunne de besøge ham uden opsyn. Min svigerinde har bemærket at hendes pige tisser i sengen hver gang hun kommer hjem fra sin far, og hun har fortalt at far har sagt at hun ikke behøver sove med underbukser for det gør han heller ikke. Hun har været ved politiet igen som siger de ikke kan gøre noget fordi han vil benægte, og de kan ikke fælde ham hvis der ikke er solide beviser. Hun er blevet opfordret til at køre min niece på skadestuen til undersøgelse hvis hun bemærker at der er tegn på overgreb. Jeg kommer meget hos min svigerinde i dag og det går os begge på at politiet ikke kan gøre noget. Hun har dog fået kommunen til at starte sagen op igen og de holder øje med tegn på overgreb hos børnene i skolen og i børnehaven, hvilket min storebror blev så vred over at han nægtede at betale børnepenge til hende. Dem opkræver udbetaling Danmark nu hos ham for hende. De har også været i statsforvaltningen der har prøvet at forklare ham at min svigerindes nervøse anelser er fuldt ud forståelige og at han derfor kun gjorde det værre for sig selv ved ikke at samarbejde.

Nu kommer vi så til det jeg er meget i tvivl om. Min storebror har siden fundet sig en kæreste og nu fortæller børnene så at far har sagt at ham og hans kæreste snart skal lave en lillesøster eller lillebror. Jeg føler at jeg skylder hende han bor sammen med at fortælle hende hvilken slags mand hun planlægger familie med. Min svigerinde har altid sagt at hun var så glad for at jeg fortalte hende det, da han viste sig at være to vidt forskellige personer i sin opførsel over for hende efter hun fandt ud af det, og vi er begge to helt sikre på at han ikke har fortalt det til sin kæreste, nu hvor han aldrig fortalte hende det. Mine forældre siger at jeg skal tie med det, det er fortid. Men det er det jo ikke når sagen er genoptaget.

I dag taler min bror ikke til mig, jeg har efter hans udsagn ødelagt hans liv fordi han skulle igennem "alt det jeg havde sat igang" og fordi han nu har en gæld fordi jeg skulle have så mange penge (20.000) fra ham.

Ville du ud fra denne situation vide det hvis ham du planlagde børn med var en dømt overgrebsmand? 

Ja. Hvis nogen havde den viden om en mand som jeg planlagde at stifte familie med, som du har om din bror. Så ville jeg ønske at vedkommende ville fortælle mig det.

Hvor er det forfærdeligt, alt det du har været igennem. Og alligevel har du haft styrken til at gøre alt det rigtige, det er virkelig imponerende 

Du skal helt klart fortælle din storebrors nye kæreste det med det samme, hellere nu end senere.

Du har ikke ødelagt din brors liv med "alt det du har sat i gang" Det er hans eget værk. Du skal være mere end stolt over alt det du har sat i gang - det har været det eneste rigtige. 

Og dine forældre... Jeg ved slet ikke, hvad jeg skal skrive om dem. Men håber ikke du lytter til dem. Forstår slet ikke, hvordan de kan finde på at reagere på den måde. Ved du, hvorfor de ikke gjorde noget dengang og hvorfor de heller støtter dig nu i at fortælle om, hvad din bror gjorde? Altså, det er jo helt vanvittigt. 

Jeg har aldrig fået et svar fra mine forældre. Jeg har begrænset kontakt med dem i dag, da de ikke bidrager med meget positivt i mit liv. Ofte får jeg det svært når jeg ser dem. De får lov til at se min mand og jeg og vores børn hos os, men så længe min storebror kommer i deres hjem, vælger jeg at vi ikke besøger dem og vores børn kommer heller ikke på ferie hos dem.

Jeg har sammen med min psykolog fundet frem til at mine forældre måske kan være præget af dårlig samvittighed som de håndterer ved at ignorere situationen, fordi hvis de tog ansvar ville de ikke kunne holde sig selv ud.