bange for at ødelægge stemning

Jeg tænker nemlig også det bliver alt for dramatisk opstillet på en ferie - kom nu skal vi samles. 

Men hvornår skal I på ferie. Kan I ikke bare sige det inden?

Vi kæmpede et år alene inden behandling hvor vi ønskede det skulle være en overraskelse. Da vi skulle i behandling fik forældre, svigerforældre og nogle kollegaer og min chef det af vide da jeg skulle have en paragraf 56. Med tiden fik et par veninder og vores søskende det af vide. Vi fortalte det men sagde nu vidste de det- vi ønskede ikke de skulle snakke om det, vi skulle nok komme hvis vi havde brug for det. Der var rart - vi tænkte rigeligt selv og det var rart stadig at kunne føle sig "normal" og der kun blev snakket om det når vi havde brug for det. 

lineog4 skriver:

Få det sagt i dag (nej bare hurtigst muligt), sig det som det er og ikke som en nu skal vi alle samles og høre en nyhed, men en jeg har brug for I ved for.... 

Lad være med at have en ferie hvir du bruger ugen på at gå og gemme, på at tænke over om de kan mærke, om de måske mistænker osv. Ring i dag og sig til din mor: jeg er pisse ked af det, for det med at få et barn var ikke så ligetil. 

Lad det fylde på ferien som det naturligt kommer til, måske taler I slet ikke om det og måske taler I meget. Lad være med at lade det være en "bombe" der skal smides på en ferie. Men lad det være en ting du fortæller fordi du har behov for at fortælle det. 

Og nej os med udfordringer ødelægger ikke andres humør permanent, vi kan gøre dem lidt forlegne og de måske ikke lige ved hvad de skal sige, men når de vender ryggen til så handler deres liv stadig om hvad de skal spise til aftensmad og ikke om vores forskellige sorge. Og netop derfor ville jeg ikke lave en familiesamling på en ferie og fortælle, men "blot" få det sagt i den næste samtale med de forskellige....

Du har nok ret. Det må jeg virkelig tænke over hvordan vi skal gøre da vi rejser på ferie i nat

Mulle0802 skriver:

Jeg tænker nemlig også det bliver alt for dramatisk opstillet på en ferie - kom nu skal vi samles. 

Men hvornår skal I på ferie. Kan I ikke bare sige det inden?

Vi kæmpede et år alene inden behandling hvor vi ønskede det skulle være en overraskelse. Da vi skulle i behandling fik forældre, svigerforældre og nogle kollegaer og min chef det af vide da jeg skulle have en paragraf 56. Med tiden fik et par veninder og vores søskende det af vide. Vi fortalte det men sagde nu vidste de det- vi ønskede ikke de skulle snakke om det, vi skulle nok komme hvis vi havde brug for det. Der var rart - vi tænkte rigeligt selv og det var rart stadig at kunne føle sig "normal" og der kun blev snakket om det når vi havde brug for det. 

Vi rejser i nat så kan ikke nå at sige det inden...

Vi ville også gøre det som en overraskelse  til at starte med men det fylder mere allerede ind jeg havde forventet det ville...