Ser I jeres svigerforældre som jeres familie??

Det er vel et spørgsmål om, hvordan man definerer 'at være i familie'.

Men ja, jeg ser mine svigerforældre som min familie på godt og ondt ligesom den familie, jeg er født ind i. De er bare nogen, som jeg giftet mig til i stedet. Så længe jeg er gift med min mand, er de min familie.

Dermed ikke sagt at vores relation er problemfri - langt fra, men det er den heller ikke altid til min egen familie. Men ja som jeg skriver, så er det ikke det, der afgør, om vi er i familie. 

Helt bestemt! Mit forhold til svigermekanikken er tilsvarende mit forhold til mim biologiske familie. Der er opture, nedture, skænderier, uoverensstemmelser, kram, knus, hygge og overbærenhed 

Jeg lærte min mand at kende da vi begge var teenagere og boede hjemme. Så jeg er kommet meget i min svigerforældres hjem og er meget huskendt  Min mands søster var flyttet hjemmefra inden de var færdig med at bygge det hus de bor i, og man kan godt se at hun på ingen måder er huskendt eller føler sig hjemme som jeg gør når vi er der. 

Min mand bliver forgudet på min side af familien. Jeg har sågar fået skæld ud af mine forældre og bedstemor fordi de mente jeg var for hård ved ham, dengang vi stod og skulle flytte sammen og jeg krævede at vi var 50/50 om udgifterne og ansvaret samt at han startede på en uddannelse hvis vi skulle bo sammen. I min familie er der kun piger, så min mand er sønnen mine forældre aldrig fik. Det er dog lidt synd for mine søstres kærester, da de ikke på samme måde er kommet ind under huden på mine forældre og bedsteforældre. Min mand bliver tydeligt favoritiseret...  

Christine skriver:

Uh jeg tænker at denne tråd ville være oplagt at få lov at svare som anonym i 

Sorry....Det tænkte jeg ikke lige på...

Sedigfor skriver:

Nej det gør jeg ikke.

Hvorfor gør du ikke det hvis jeg må spørge??

Lisbeth1985 skriver:

Min mand ser min familie,som sin egen�� De har det rigtig godt sammen,og han kan sagtens besøge dem alene.

Jeg har det desværre ikke sådan med hans familie,da de aldrig har kunne lide mig�� Jeg har i mange år ønsket mig deres accept,men som tiden er gået (godt og vel 10 år) har jeg lært at leve med,at jeg nok aldrig kommer til at føle mig velkommen.

Øv....Det gør mig ondt at høre.,,,

alenemor42 skriver:

Nej det gør jeg ikke 

Hvorfor gør du ikke det om jeg må spørge??

Omsorgsgiver skriver:

Hvorfor gør du ikke det om jeg må spørge??

Åh jamen fordi det ikke er min familie. Skulle man gå fra hinanden osv. Så er de jo ikke din familie mere og måske stopper kontakten. De vil nok sjældent være din familie bagefter med samme opbakning som før osv.

Nej, men jeg anderkender at de er mine børns familie. 

Omsorgsgiver skriver:

Overskriften siger det hele..??..

Føler I at jeres svigerfar og svigermor er jeres familie??

Min nærmeste familie er min mand, min datter og vores bedste kammerat som vi bor sammen med. Ligeledes har vi et vennepar med to børn som bor i samme by og som jeg har et mere familie agtigt forhold til end til resten af familien.

Så er der min far og min svigerfamilie, som bliver inviteret til fødselsdage og sporadisk på en øl i haven osv. og så er der resten af min biologiske familie som jeg aldrig ser (søster+hendes familie, faster+hendes familie og mine bedsteforældre)

For mig er familie dem der er der for mig, dem der har hjulpet når det har været svært og dem jeg kan fortælle ALT til uden at blive dømt. Ja, jeg er nok mest fan af at vælge min egen familie, bryder mig ikke synderligt om at skulle have et tæt forhold til nogen bare fordi vi deler noget blod.

Jeg er måske nok ret speciel på det punkt, i hvert fald herude på bøhlandet hvor jeg bor og hvor de længe troede min datter havde to fædre fordi vores kammerat også bor i vores hus xD

så.. jo, min svigerfamilie er da min familie.. det betyder bare ikke jeg er tæt med dem, selv om jeg da helt klart er tættere med dem, end med min egen biologiske familie.

elsker min svigerfamilie lige så højt som min egen