Hvor går jeres grænse, svigerfamilie...

Mom2Two skriver:

Ja, hvor går jeres grænse, med jeres egne mor/far, og børnes bedsteforældre, med hensyn til a blande sig i opdragelse? 

Hvad gør i når de blander sig for meget? 

Mine forældre respektere ikke vores regler. De tænker kun på at fylde ungerne med slik/penge/ting, hvilket gør at børnene er blevet krævende til daglig=hvis vi siger nej til et eller andet, siger børnene "så ringer vi bare til mormor&morfar".

Jeg bliver konstant kritiseret med alt. Vores hjem, mit tøj, hår. 

De blander sig i opdragelsen, hvis jeg siger nej til et barn kan de sige "det skal mor ikke bestemme, gør du bare det", eller henvendt til mig "behandl så dine børn ordentligt, hvorfor må de aldrig noget".

Jeg kunne blive ved med eksempler.

Behøver jeg at sige at vi næsten aldrig ses, for jeg kan ikke holde mine egne forældre ud. Når vi er sammen er der dårlig stemning. Børnene råber og larmer, skændes og græder. Spiser slik i stedet for mad og bliver dermed helt overgearet.

Har de sidste mange uger frygtet juleaften

sscm skriver:

Ganske enkelt; her skal de blande sig helt uden om!

Vores "regler" gælder både her, ude og ved bedste mm....

 

Fint med gode råd, hvis det ønskes, ellers så frabedes det...

 

Dog ser jeg det ikke som opdragelse at sige fra hvis de slår, eller gør noget de ikke må hvis vi forældre ikke er der....... Men sidder jeg ved siden af så skal jeh nok selv klare det.

 

(og ja, jeg lyder nok stram i betrækket, men jeg handler ud fra erfaringer og at det ik er andres mens vores børn) 

Så hvis du er på besøg hos fx mig og dine børn gør noget som jeg synes er totalt uacceptabelt i mit hus, men som de gerne må hjemme ved sig selv eller som du ganske enkelt ikke lige har tænkt over kunne være et issue, så ville du blive sur hvis jeg greb ind? 

Ex: Min veninde har en søn på 3½ som ikke er vant til at omgås hunde. Vi har hund her i huset. Drengen er sød og rar ved hunden, men vil gerne klappe og nusse hele tiden. Min veninde tænker ikke videre over dette, hvorfor jeg selvfølgelig forklare ham, at når hun sover eller spiser/drikker, skal man holde sig fra ham fordi sådan og sådan.. 

Ville du blive sur over dette? 

Anonym skriver:

Mine forældre respektere ikke vores regler. De tænker kun på at fylde ungerne med slik/penge/ting, hvilket gør at børnene er blevet krævende til daglig=hvis vi siger nej til et eller andet, siger børnene "så ringer vi bare til mormor&morfar".

Jeg bliver konstant kritiseret med alt. Vores hjem, mit tøj, hår. 

De blander sig i opdragelsen, hvis jeg siger nej til et barn kan de sige "det skal mor ikke bestemme, gør du bare det", eller henvendt til mig "behandl så dine børn ordentligt, hvorfor må de aldrig noget".

Jeg kunne blive ved med eksempler.

Behøver jeg at sige at vi næsten aldrig ses, for jeg kan ikke holde mine egne forældre ud. Når vi er sammen er der dårlig stemning. Børnene råber og larmer, skændes og græder. Spiser slik i stedet for mad og bliver dermed helt overgearet.

Har de sidste mange uger frygtet juleaften

Hvorfor finder du dig i det? Og hvorfor skal I holde jul med dem? 

Ej, undskyld, men føj, hvor jeg synes det lyder fælt! Føler godt nok med dig, det må godt nok være hårdt! øv!

sscm skriver:

Ganske enkelt; her skal de blande sig helt uden om!

Vores "regler" gælder både her, ude og ved bedste mm....

 

Fint med gode råd, hvis det ønskes, ellers så frabedes det...

 

Dog ser jeg det ikke som opdragelse at sige fra hvis de slår, eller gør noget de ikke må hvis vi forældre ikke er der....... Men sidder jeg ved siden af så skal jeh nok selv klare det.

 

(og ja, jeg lyder nok stram i betrækket, men jeg handler ud fra erfaringer og at det ik er andres mens vores børn) 

Puha så ville jeg overskride jeres grænser tusind gange på et enkelt besøg - for tænker bare det man leger med et barn, taler med et barn, interesserer sig for et barn så "opdrager" man også, opdragelse er jo ikke kun den negative: det må du ikke! 

Derudover ville jeg aldrig bare kunne sidde og kigge på fx en konflikt mellem to børn uden at gå ind og hjælpe med et kompromis uafhængigt om forældrene er der. Eller ikke sige stop hvis et barn gør noget som overskrider mine grænser også selvom forældrene er der... 

Og ja så tænker jeg i mit hjem, mine regler hvis de er strammere end gæsternes. Gæsternes regler hvis de er strammere end mine (dog gælder det så ikke for mine børn her hjemme da det så er mine regler der gælder). Og igen jeg ville aldrig skælde et barn ud, men jeg har sørme ret til at sige nej i mig hjem også selvom forældrene er uenige.

Jeg opdrager mine børn til at spørge om lov hos dem de besøger fx hvis de har lyst til et æble der står fremme skal de spørge dem der bor der og ikke mig. Vi følger de regler der er i det hjem.

så jeg er nærmest dimentralt modsat 

Mom2Two skriver:

Ja, hvor går jeres grænse, med jeres egne mor/far, og børnes bedsteforældre, med hensyn til a blande sig i opdragelse? 

Hvad gør i når de blander sig for meget? 

Nu har jeg kun en mor og mon mand har ikke forældre længere, men svaret på spørgsmålet afhænger meget af hvad du mener med opdragelse? For mig foregår "opdragelse" hele tiden når man er sammen, opdragelse er ikke kun at sætte grænser og sige nej, skælde ud, hvad ved jeg. Det er i lige så høj grad at være eksempel, i rollelegene lege med moraler, læse bøger højt og tale om dem osv. Og selvsagt er min mor (og andre) aktive i den del, når de viser interesse for vores børn. 

Min mor har også ret til at sige fra, sige stop, fortælle hun ikke bryder sig om deres handlinger, jeg er ikke altid enig, men tænker hum er autentisk som mormor og jeg ikke kan styre hendes person. 

Jeg er ikke så bange for andres indvirkning på mine børn, og tænker de jo også bliver opdraget i insitutioner og skoler, men vi forhåbentlig har givet dem nogle grundværdier med som de ikke går på kompromis med. Og de grundværdier er min mor og jeg forholdsvist enige om. Men et eksempel på uenighed er, at vi her hjemme har en del begrænsninger på skærm, mens de hos hende må sidde bag en skærm et helt døgn hvis det skulle være - det vil jeg ikke blande mig i og hun blander sig heller ikke vores regler, men skider bare på dem når hun er sammen med dem uden kommenterer, og de elsker det

Så længe jeg/vi er til stede er det os/mig der opdrager vores søn. Medmindre han selfølgelig gør noget som er helt hen vejret/upassende eller lign og vi/jeg ikke reagere, men det er aldrig sket indtil videre. Både min mor og svigermor vil rigtig gerne blande sig både her og ude, men det er ikke deres plads, min mor er meget hård og i sin tale og åbner nærmest kun munden hvis hun skal skælde ud og det gider jeg ikke finde mig i, jeg skal nok selv sige hvad der skal siges. Min svigermor er i den helt anden boldgade og mener nærmest vores søn skal have lov til at smadre det hele og bare vartes op, det er heller ikke okay. Han skal opføre sig ordentlig og yde sit.

Anonym skriver:

Mine forældre respektere ikke vores regler. De tænker kun på at fylde ungerne med slik/penge/ting, hvilket gør at børnene er blevet krævende til daglig=hvis vi siger nej til et eller andet, siger børnene "så ringer vi bare til mormor&morfar".

Jeg bliver konstant kritiseret med alt. Vores hjem, mit tøj, hår. 

De blander sig i opdragelsen, hvis jeg siger nej til et barn kan de sige "det skal mor ikke bestemme, gør du bare det", eller henvendt til mig "behandl så dine børn ordentligt, hvorfor må de aldrig noget".

Jeg kunne blive ved med eksempler.

Behøver jeg at sige at vi næsten aldrig ses, for jeg kan ikke holde mine egne forældre ud. Når vi er sammen er der dårlig stemning. Børnene råber og larmer, skændes og græder. Spiser slik i stedet for mad og bliver dermed helt overgearet.

Har de sidste mange uger frygtet juleaften

Normalt går jeg ind for at respektere reglerne i andres hjem, og at bedsteforældrene godt må være med i opdragelsen. Men det du fortæller er da helt ude i hampen - total mangel på respekt og nærmest direkte ondskabsfuldt. 

Du skal da sige fra BIG TIME, udover at de ødelægger dig, går det jo også udover børnene, der lærer at sådan må man gerne opføre sig, det er forkert på så mange fronter!

jeg vil sige drop kontakten med dem - de gør INTET godt for jer. En juleaften derhjemme er skam ganske hyggelig - hvorfor ødelægge en dejlig aften med deres selskab. Du kan jo passende fortælle dem hvorfor du vælger dem fra, så kan de bruge juleaften på st tygge på den.

Min mor har meget med at sige " ja her SKAL  han gøre sådan og sådan" 

Det kan til tider godt irriterer mig, da hun får det til at lyde som om at det vi gør der hjemme er helt forkert!  

Jeg synes selvfølgelig også at der er noget man gerne må og skal hos mormor. Men hun fortæller mig jo lidt at vi gør det forkert der hjem og det skal hun ikke. Men jeg ignorere hende bare for nogen gange skal man vælge hvilke kampe man skal tage..

Tine B skriver:

Så hvis du er på besøg hos fx mig og dine børn gør noget som jeg synes er totalt uacceptabelt i mit hus, men som de gerne må hjemme ved sig selv eller som du ganske enkelt ikke lige har tænkt over kunne være et issue, så ville du blive sur hvis jeg greb ind? 

Ex: Min veninde har en søn på 3½ som ikke er vant til at omgås hunde. Vi har hund her i huset. Drengen er sød og rar ved hunden, men vil gerne klappe og nusse hele tiden. Min veninde tænker ikke videre over dette, hvorfor jeg selvfølgelig forklare ham, at når hun sover eller spiser/drikker, skal man holde sig fra ham fordi sådan og sådan.. 

Ville du blive sur over dette? 

Nej det ville jeg ikke.... 

De må gerne komme med råd og kan da også godt spørge om råd til noget. Men vil ikke have at de skal blande sig hvis de ikke er blevet spurgt