Hvor går jeres grænse, svigerfamilie...

Ja, hvor går jeres grænse, med jeres egne mor/far, og børnes bedsteforældre, med hensyn til a blande sig i opdragelse? 

Hvad gør i når de blander sig for meget? 

De må gerne komme med råd og vejledning, men beslutningen i sidste ende, er min og min mands 

Mine forældre blander sig ikke, kun min datters farmor. 

Nu har vi ikke børn endnu, men snakker vi hjemme hos bedsteforældre er det deres regelsæt der gælder - naturligvis inden for rimelighedens grænser...

jeg holder selv på: mit hjem mine regler, og andres hjem, deres regler... 

Mom2Two skriver:

Ja, hvor går jeres grænse, med jeres egne mor/far, og børnes bedsteforældre, med hensyn til a blande sig i opdragelse? 

Hvad gør i når de blander sig for meget? 

Herhjemme opdrager vi børn på en hel anden måde end min kæreste og jeg er opdraget på, så i starten kom der også mange 'gode' råd og da jeg begyndte at sige 'det sku da et godt råd' prøv det lige af så lægger jeg mig en time når jeg så kom tilbage stod de i nok lidt panik og et barn der slet ikke var modtagelig for det gode råd, så i dag giver de aldrig gode råd da man aldrig ved om de får lov at prøve det af - de spørg tit om råd og ideer når de passer unger og de er gode til at efterleve dem 

Hos os er det KUN min kæreste og Jeg der opdrager vores børn 

Ja, jeg kan sagtens lytte til hvad min Mor/Farg Svigermor siger.. Men jeg har altid den holdning at de ikke skal blande sig i hvordan vi opdrager vores børn. 

- Dette har de prøvet op til flere gange, og jeg er ret direkte og så jeg holder ikke igen hvis jeg ik er enig  

F.eks så var min Mor MEGET skeptisk over at vi ikke ønskede at proppe vores unger med usunde ting samt vi bad dem om at sidde pænt ved bordet og sige "Tak.. Be om.. mm".. 

Men den dag idag roser min Mor os SÅÅÅ meget, da de nemlig er nogle meget rolige børn. 

Det er ultimativt os der opdrager på børnene. Er vi hos dem ja så gælder deres regler self men det er OS der gør disse regler gældende og håndhæver dem. MEN bliver børnene passet ja så er det op til dem der passer dem hvad de vil og ikke vil ( dog inden for rimmelighedens grænser) 

dog har vi det sådan i vores familie at ser vi de andres børn gøre noget vi ved er forbudt ( tegne på vægge, slå hinanden eller ligne) så griber vi ind uanset hvis børn det er der gør det. 

Ganske enkelt; her skal de blande sig helt uden om!

Vores "regler" gælder både her, ude og ved bedste mm....

Fint med gode råd, hvis det ønskes, ellers så frabedes det...

Dog ser jeg det ikke som opdragelse at sige fra hvis de slår, eller gør noget de ikke må hvis vi forældre ikke er der....... Men sidder jeg ved siden af så skal jeh nok selv klare det.

(og ja, jeg lyder nok stram i betrækket, men jeg handler ud fra erfaringer og at det ik er andres mens vores børn) 

Jeg er ret løs omkring den slags  

hvis mine børn og jeg er i andres hjem er det selfølgelig deres regler der gælder og de har selfølgelig ret til at gøre opmærksom på det  

vi har en stor familie med mange unger i, og helt ærligt? Hvor er det lækkert der altid er nogen der lige er i nærheden til at guide legen, gøre opmærksom på regler osv  

Vi er ret enige i opdragelse med både mormor og farmor så der er ingen problemer. Det eneste problem er at min 8 årige datter ingen respekt har for mig når vi er ude. Men det er næppe bedstemødrenes skyld