Anonym skriver:
Har prøvet at trappe ud flere gange, men synes hurtigt jeg mærker det. At der ikke skal ret meget til at jeg får en nedtur eller tudetur. Men jeg vil ud af dem igen og gerne snart. Er bare lidt skræmt. Kunne dog ellers godt tænke mig at prøve at trappe ud her hen over julen, men er nok ikke en god idé bare at lade være med at tage dem.
Du må ikke selv trappe ned. Det kan give både fysiske og psykiske bivirkninger, og du skal følges tæt af en læge. Allerhelst en psykiater. Jeg har flere gange forsøgt at trappe ud - under lægens vejledning - og har desværre måttet smide håndklædet i ringen og gå tilbage til medicinen, men det er jo langt fra sikkert, det også vil være tilfældet for dig. Blot skal du altså have én med på sidelinjen til at følge op på, hvordan det går.
Noget andet er, at du også skal gennemtænke, hvornår det er et godt tidspunkt at trappe ud. Nogle er særligt følsomme i de mørke måneder af året, og der vil man anbefale, det sker forår eller sommer. Der kan også være spidsbelastede tidspunkter fx jobmæssigt, hvor man heller ikke bør forsøge sig. Julen er næppe et godt tidspunkt, da du jo helst skal være fuld af overskud og glæde og ikke risikere at være i mental ubalance. Og man risikerer altså total tudetur og en kort lunte i udtrapningsfasen.
Læg en god plan sammen med lægen.
Anmeld
Citér