Glæder mig ikke til jul

snuskesmor skriver:

Kan I ikke holde jul alene i år, og lade rækkefølgen vente et år så i fejrer med din familie næste år? Så skal din mor ikke vente 6 år.

Alternativt, aftal på forhånd at de skal tidligt afsted. Skyld evt på eget overskud hvis det er. Så bliver i gen skuffet på dagen.

Det kan desværre ikke lade sig gøre da alle jo har andre familier at tage hensyn til, så hvis vi rykker det går det ged i det hele, men ellers et godt forslag 

jeg må tage en snak med min mor 

Anonym skriver:

Sagen er den at jeg desværre blev ramt af en fødselsdepression med angst, da jeg første vores yngste, i sommers. Det har været utrolig hårdt siden da vi har 4 børn, og uheldigvis bliver min søster ramt hårdt psykisk også. Dette har dog svinget de sidste par år med sygdom og desværre ofte ramt sammen med perioder hvor vi har haft brugt for hjælp, min søster er vant til at få alt hvad hun peger på og sno mine forældre om sin lillefinger og bliver konstant forfordelt. Min mand synes det er pudsigt som der sker ting, lige når vi har brug for hjælp, og det er hver gang uden undtagelse! 

Normalt hjælper jeg alt jeg kan og har tilbudt. Men nu kan jeg mærke bægeret er fyldt. Alt hensyn omkring jul osv går til hende og kan mærke det rammer mig hårdt. Kan slet ikke få dagene til at hænge sammen, og er stresset og ked af det, og har bare brug for struktur og vide at vi ikke risikerer at sidde alene kl 8 juleaften fordi hun pludselig vil hjem. (Hun bor ikke hjemme) er så frustreret og føler mig som den værste søster men må samtidig passe på min lille familie og har 4 børn at tage hensyn til, og deres jul. Jeg rummer slet ikke min søster og hendes ting lige nu, og konstant lige skal gøre opmærksom på hvordan hun har det. Det er også skidt og ville bare ønske jeg havde overskuddet, men har jeg bare ikke. Er så ked af det og frygter at tage den op med min mor og hvordan vi skal grube det an. Hver gang jeg prøver, bliver den lukket af med at vi må tage en dag af gangen har slet ikke lyst til jul og jo nærmere vi kommer nu mere ryger jeg ned i et sort hul. Trænger bare til lidt hyggelig jul uden at skulle bekymre mig om min søsters ting og sager. At passe på mig selv for en gangs skyld. Men strider bare også imod mit gode hjerte da eet jo netop er i julen man bør være ekstra barmhjertig, tilgivende, åben osv 

åh hvad pokker stiller jeg dog op føler mig ulykkelig og knust 

Åhhh... hvor jeg føler med dig.

Jeg tror jeg ville vælge den løsning der hedder jer og jeres 4 børn ALENE - fordi det er det du kan overskue. Det er okay at være syg!!!

Jeg er i øjeblikket "alene" med vores 4 børn, da min mand er indlagt med depression og har været det samlet set ca. 4 mdr. af vores søn på 8 mdr.'s liv. Resten af tiden har han været hjemme, men ikke rask.

Vores jul hedder hjemme eller hos min familie, hvor vi har en "åben invitation" og vi kan sige på dagen om vi kommer. Min tantes bror har det også bedst sådan, da han er psykisk sårbar og faktisk pt. er på samme afdeling som min mand. Den del af familien er derfor meget forstående overfor vores situation.

Jeg håber du vælger DIG - og så sig fra i år. Det er ét år ud af mange, hvor du er syg og derfor ikke kan være den barmhjertige, men andre som må være det for dig.

Knus og tanker herfra.

Xolia skriver:

Åhhh... hvor jeg føler med dig.

Jeg tror jeg ville vælge den løsning der hedder jer og jeres 4 børn ALENE - fordi det er det du kan overskue. Det er okay at være syg!!!

Jeg er i øjeblikket "alene" med vores 4 børn, da min mand er indlagt med depression og har været det samlet set ca. 4 mdr. af vores søn på 8 mdr.'s liv. Resten af tiden har han været hjemme, men ikke rask.

Vores jul hedder hjemme eller hos min familie, hvor vi har en "åben invitation" og vi kan sige på dagen om vi kommer. Min tantes bror har det også bedst sådan, da han er psykisk sårbar og faktisk pt. er på samme afdeling som min mand. Den del af familien er derfor meget forstående overfor vores situation.

Jeg håber du vælger DIG - og så sig fra i år. Det er ét år ud af mange, hvor du er syg og derfor ikke kan være den barmhjertige, men andre som må være det for dig.

Knus og tanker herfra.

Tak ja det er hårdt overvejer mere og mere at holde jul selv, lige pt svarer min mor ikke engang på SMS og er hos min søster 3 dage i ugen imens jeg bare skal tage mig sammen og være forstående. Siger eller gør jeg det mindste får jeg på puklen og min mor vrisser meget af mig. 

Anonym skriver:

Tak ja det er hårdt overvejer mere og mere at holde jul selv, lige pt svarer min mor ikke engang på SMS og er hos min søster 3 dage i ugen imens jeg bare skal tage mig sammen og være forstående. Siger eller gør jeg det mindste får jeg på puklen og min mor vrisser meget af mig. 

Uhhh.... bliver helt harm indeni.

Du kan jo for F... ikke tage dig sammen, du er jo SYG!!!

Jeg synes du skal vælge at tale med din læge om at få en samtale med dig og dine forældre - så de kan forstå ALVOREN.

Jeg har problemet med vores sagsbehandler som op til flere gange har spurgt om min mand ikke "bare kan tage sig sammen" - HALLOOOO... manden er indlagt, og har været en tur forbi den lukkede - hvad fanden tror du selv....

Sorry mit sprog - Jeg føler så meget med dig, og har virkelig lyst til at ruske i dine forældre.

Jeg ved ikke hvad din søster fejler m.v. - men at de opfører sig sådan overfor dig kan jeg slet ikke have.

KRAMMER fra mig til dig 

Jeg synes du skal tage snak med dine forældre med udgangspunkt i hvordan du har det. De er nødt til at forstå at du har det rigtig dårligt og at det pt har "sat sig" på bekymring om juleaften. Sig til dem at du rigtig gerne vil have deres hjælp den dag med at gøre det en skøn dag for jer alle, og at din mand til gengæld vil fritage dem for kørsel med din søster, så de også har rigtig god tid til at nyde deres fire børnebørn.

Og så tror jeg det er vigtigt at du holder op med at sammenligne. Din søster fejler et eller andet og dine forældre vurderer at hun ikke kan klare sig uden dem. Det kan du så heller ikke, og har du gjort alt hvad du kan for at fortælle dem det, så kan du ikke gøre mere. Hvis de fortsat vælger at bruge tiden hos søster, så er det enten fordi de er blinde for din sygdom, at de ikke selv har flere ressourcer at gøre med, eller at de vurderer at du er stærkere end hende. Der kommer intet godt ud af at du misunder hende opmærksomheden - også selvom den er givet til hende fordi hun råber højt efter den. Du må enten gøre det samme eller dreje blikket mod det du kan have indflydelse på - og det er din egen bedring. Du kan godt få det bedre uden dine forældres hjælp,  måske tager det længere tid men du skal nok komme ud på den anden side. Brug dine kræfter på dem som tilvælger dig og din familie og så husk at juleaften er "bare" en aften. Ingen tager skade af en enkelt mislykket juleaften - og hvis du kan holde en god mine så opdager dine børn ikke at tingene ikke er som du gerne vil. De er glade bare der er hygge og gaver - og skulle gæsterne gå kl 20 så forbered noget i kan hygge med herefter. Du kan evt overveje at invitere dine forældre til hygge med gaverne nogle dage efter - morfar kan bygge LEGO, mormor kan lege med dukker eller hvad der nu er in på ønskesedlerne i år. 

Uhhh.... bliver helt harm indeni.

Du kan jo for F... ikke tage dig sammen, du er jo SYG!!!

Jeg synes du skal vælge at tale med din læge om at få en samtale med dig og dine forældre - så de kan forstå ALVOREN.

Jeg har problemet med vores sagsbehandler som op til flere gange har spurgt om min mand ikke "bare kan tage sig sammen" - HALLOOOO... manden er indlagt, og har været en tur forbi den lukkede - hvad fanden tror du selv....

Sorry mit sprog - Jeg føler så meget med dig, og har virkelig lyst til at ruske i dine forældre.

Jeg ved ikke hvad din søster fejler m.v. - men at de opfører sig sådan overfor dig kan jeg slet ikke have.

KRAMMER fra mig til dig 

Jeg har snakket med min mor, og det er åbenbart ikke nær så slemt som de frygtede, men hun hardet selvfølgelig stadig skidt men de snakkede løs og hver gang jeg prøvede at forklare min situation blev jeg fejet af eller ignoreret men heldigvis lyder det til at de vil komme selv og blive længere uanset hvad min søster vil, så bliver hun kørt hjem og hun kommer alene da hun kommer senere, hun har bla også andre ting hun skal og de snakker raskmeldelse om 2-3 uger når hendes medicin er endeligt på plads. 

I øvrigt en meget dum og uvidende sagsbehandler han har  

jenny4 skriver:

Jeg synes du skal tage snak med dine forældre med udgangspunkt i hvordan du har det. De er nødt til at forstå at du har det rigtig dårligt og at det pt har "sat sig" på bekymring om juleaften. Sig til dem at du rigtig gerne vil have deres hjælp den dag med at gøre det en skøn dag for jer alle, og at din mand til gengæld vil fritage dem for kørsel med din søster, så de også har rigtig god tid til at nyde deres fire børnebørn.

Og så tror jeg det er vigtigt at du holder op med at sammenligne. Din søster fejler et eller andet og dine forældre vurderer at hun ikke kan klare sig uden dem. Det kan du så heller ikke, og har du gjort alt hvad du kan for at fortælle dem det, så kan du ikke gøre mere. Hvis de fortsat vælger at bruge tiden hos søster, så er det enten fordi de er blinde for din sygdom, at de ikke selv har flere ressourcer at gøre med, eller at de vurderer at du er stærkere end hende. Der kommer intet godt ud af at du misunder hende opmærksomheden - også selvom den er givet til hende fordi hun råber højt efter den. Du må enten gøre det samme eller dreje blikket mod det du kan have indflydelse på - og det er din egen bedring. Du kan godt få det bedre uden dine forældres hjælp,  måske tager det længere tid men du skal nok komme ud på den anden side. Brug dine kræfter på dem som tilvælger dig og din familie og så husk at juleaften er "bare" en aften. Ingen tager skade af en enkelt mislykket juleaften - og hvis du kan holde en god mine så opdager dine børn ikke at tingene ikke er som du gerne vil. De er glade bare der er hygge og gaver - og skulle gæsterne gå kl 20 så forbered noget i kan hygge med herefter. Du kan evt overveje at invitere dine forældre til hygge med gaverne nogle dage efter - morfar kan bygge LEGO, mormor kan lege med dukker eller hvad der nu er in på ønskesedlerne i år. 

Tak og ja jeg ved jeg er stærkere og har overvundet langt værre, måske det bare nager mig at det altid har været sådan og meget spiller ind som jeg ikke kan forklare her. Der ligger jo desværre meget bag. For mig var det bare den ene aften der var specielt vigtig og lyder heldigvis til at den del er lykkedes, og har det meget bedre med situationen. De kommer og ser Disneys juleshow med ungerne og hjælper med de sidste forberedelser, og de vil komme dagen efter som altid og hvis min søster vil kører hun med en anden. Det går godt med hende, bedre end forventet, og hun er ved at få hverdagen til at køre igen. De forventer hun bliver raskmeldt om 2-3 uger når hendes medicin er endeligt på plads 

Anonym skriver:

Jeg har snakket med min mor, og det er åbenbart ikke nær så slemt som de frygtede, men hun hardet selvfølgelig stadig skidt men de snakkede løs og hver gang jeg prøvede at forklare min situation blev jeg fejet af eller ignoreret men heldigvis lyder det til at de vil komme selv og blive længere uanset hvad min søster vil, så bliver hun kørt hjem og hun kommer alene da hun kommer senere, hun har bla også andre ting hun skal og de snakker raskmeldelse om 2-3 uger når hendes medicin er endeligt på plads. 

 

I øvrigt en meget dum og uvidende sagsbehandler han har  

Hvor er det godt at det er løst ;-)

Kender godt det med at noget frygtes værre end det er, og hvis man får det løst er der intet, gør man ikke bliver det slemt.

Jeg håber du får en rigtig dejlig jul uden stress sammen med din familie.

Her er julemaden lige bestilt - og manden sagde for første gang at han måske kunne se lidt lys forude fordi han kan se at medicinen trods alt gør "et eller andet".

Og ja, sagsbehandleren er ikke altid fantastisk, men jeg tror hun kan se alvoren nu, hvor min mand har været indlagt igen - at det ikke bare er at "tage sig sammen" ;-)