Glæder mig ikke til jul

Sagen er den at jeg desværre blev ramt af en fødselsdepression med angst, da jeg første vores yngste, i sommers. Det har været utrolig hårdt siden da vi har 4 børn, og uheldigvis bliver min søster ramt hårdt psykisk også. Dette har dog svinget de sidste par år med sygdom og desværre ofte ramt sammen med perioder hvor vi har haft brugt for hjælp, min søster er vant til at få alt hvad hun peger på og sno mine forældre om sin lillefinger og bliver konstant forfordelt. Min mand synes det er pudsigt som der sker ting, lige når vi har brug for hjælp, og det er hver gang uden undtagelse! 

Normalt hjælper jeg alt jeg kan og har tilbudt. Men nu kan jeg mærke bægeret er fyldt. Alt hensyn omkring jul osv går til hende og kan mærke det rammer mig hårdt. Kan slet ikke få dagene til at hænge sammen, og er stresset og ked af det, og har bare brug for struktur og vide at vi ikke risikerer at sidde alene kl 8 juleaften fordi hun pludselig vil hjem. (Hun bor ikke hjemme) er så frustreret og føler mig som den værste søster men må samtidig passe på min lille familie og har 4 børn at tage hensyn til, og deres jul. Jeg rummer slet ikke min søster og hendes ting lige nu, og konstant lige skal gøre opmærksom på hvordan hun har det. Det er også skidt og ville bare ønske jeg havde overskuddet, men har jeg bare ikke. Er så ked af det og frygter at tage den op med min mor og hvordan vi skal grube det an. Hver gang jeg prøver, bliver den lukket af med at vi må tage en dag af gangen har slet ikke lyst til jul og jo nærmere vi kommer nu mere ryger jeg ned i et sort hul. Trænger bare til lidt hyggelig jul uden at skulle bekymre mig om min søsters ting og sager. At passe på mig selv for en gangs skyld. Men strider bare også imod mit gode hjerte da eet jo netop er i julen man bør være ekstra barmhjertig, tilgivende, åben osv 

åh hvad pokker stiller jeg dog op føler mig ulykkelig og knust 

Anonym skriver:

Sagen er den at jeg desværre blev ramt af en fødselsdepression med angst, da jeg første vores yngste, i sommers. Det har været utrolig hårdt siden da vi har 4 børn, og uheldigvis bliver min søster ramt hårdt psykisk også. Dette har dog svinget de sidste par år med sygdom og desværre ofte ramt sammen med perioder hvor vi har haft brugt for hjælp, min søster er vant til at få alt hvad hun peger på og sno mine forældre om sin lillefinger og bliver konstant forfordelt. Min mand synes det er pudsigt som der sker ting, lige når vi har brug for hjælp, og det er hver gang uden undtagelse! 

Normalt hjælper jeg alt jeg kan og har tilbudt. Men nu kan jeg mærke bægeret er fyldt. Alt hensyn omkring jul osv går til hende og kan mærke det rammer mig hårdt. Kan slet ikke få dagene til at hænge sammen, og er stresset og ked af det, og har bare brug for struktur og vide at vi ikke risikerer at sidde alene kl 8 juleaften fordi hun pludselig vil hjem. (Hun bor ikke hjemme) er så frustreret og føler mig som den værste søster men må samtidig passe på min lille familie og har 4 børn at tage hensyn til, og deres jul. Jeg rummer slet ikke min søster og hendes ting lige nu, og konstant lige skal gøre opmærksom på hvordan hun har det. Det er også skidt og ville bare ønske jeg havde overskuddet, men har jeg bare ikke. Er så ked af det og frygter at tage den op med min mor og hvordan vi skal grube det an. Hver gang jeg prøver, bliver den lukket af med at vi må tage en dag af gangen har slet ikke lyst til jul og jo nærmere vi kommer nu mere ryger jeg ned i et sort hul. Trænger bare til lidt hyggelig jul uden at skulle bekymre mig om min søsters ting og sager. At passe på mig selv for en gangs skyld. Men strider bare også imod mit gode hjerte da eet jo netop er i julen man bør være ekstra barmhjertig, tilgivende, åben osv 

åh hvad pokker stiller jeg dog op føler mig ulykkelig og knust 

Det lyder til at du har en søster der har brug for at være verdens navle og gør krav på dine forældres ressourcer og desværre også din energi, sympati mm. Ved dine forældre at du har en fødsels depression? Hvis de ved det, synes jeg godt nok de burde skamme sig over ikke at række armene ud til dig nu når du faktisk virkelig har brug for deres støtte og omsorg. 

Hvis jeg var dig ville jeg overveje at holde jul med mine børn og mand selv derhjemme, så du undgår unødvendig stress og srlv sætter dagsordenen. Kan da lige se din søster stå skabe sig og ødelægge julen for jer alle sammen. Men kan godt forstå hvis du ikke ønsker dette, da dine forældre så ikke kommer. Og du har jo 4 børn er får glæde af at være sammen med deres bedsteforældre..

Jeg håber at du finder en måde, sammen med din mand, hvorpå du kan få lagt noget af det stress til side og får nydt julen med jeres unger  du får i hvert fald et varmt julekram herfra! Glædelig december  

Jeg skal lige være sikker inden jeg svarer. Er meningen at I skal holde jul med din søster og ikke din mor? 

Mulle0802 skriver:

Jeg skal lige være sikker inden jeg svarer. Er meningen at I skal holde jul med din søster og ikke din mor? 

Meningen er at mine forældre og søster kommer og holder jul hos os, og frygter bla derfor hun har fået nok kl 20 og så de alle kører hjem og så vi sidder alene og med skuffede børn 

Julemusen skriver:

Det lyder til at du har en søster der har brug for at være verdens navle og gør krav på dine forældres ressourcer og desværre også din energi, sympati mm. Ved dine forældre at du har en fødsels depression? Hvis de ved det, synes jeg godt nok de burde skamme sig over ikke at række armene ud til dig nu når du faktisk virkelig har brug for deres støtte og omsorg. 

Hvis jeg var dig ville jeg overveje at holde jul med mine børn og mand selv derhjemme, så du undgår unødvendig stress og srlv sætter dagsordenen. Kan da lige se din søster stå skabe sig og ødelægge julen for jer alle sammen. Men kan godt forstå hvis du ikke ønsker dette, da dine forældre så ikke kommer. Og du har jo 4 børn er får glæde af at være sammen med deres bedsteforældre..

Jeg håber at du finder en måde, sammen med din mand, hvorpå du kan få lagt noget af det stress til side og får nydt julen med jeres unger  du får i hvert fald et varmt julekram herfra! Glædelig december  

Det beskriver eet desværre ret godt, de ved godt jeg har reaktion og angst fra fødslen men min mor vil nærmest ikke høre og vil gerne negligere, tror lidt det er fordi hun ikke rummer det, da de lige nu besøger min søster 3 gange i ugen, og mener at fordi jeg gar en mand må han være min eneste støtte, men er hårdt og han har måtte tage orlov pga det men han sørger for hus og børn så meget som muligt, imens jeg kæmper for at holde mig oven vande  

Anonym skriver:

Det beskriver eet desværre ret godt, de ved godt jeg har reaktion og angst fra fødslen men min mor vil nærmest ikke høre og vil gerne negligere, tror lidt det er fordi hun ikke rummer det, da de lige nu besøger min søster 3 gange i ugen, og mener at fordi jeg gar en mand må han være min eneste støtte, men er hårdt og han har måtte tage orlov pga det men han sørger for hus og børn så meget som muligt, imens jeg kæmper for at holde mig oven vande  

Hvis du er tæt med dine forældre ville jeg ringe og fortælle at du(og din mand) godt kunne bruge lidt hjælp her i december. Bare fordi du har din mand betyder det ikke at du ikke stadigvæk har brug for dine forældre når det hele brænder på. 

Det er godt nok en utrolig træls situation i står i. Jeg har ikke oplevet at have en fødsels depression så har ingen råd andet end at få sat ord på det der tynger dig overfor sundhedsplejersken, psykolog, din mand og familie. Er din svigerfamilie en mulig støtte i kan søge til?  julen er i forvejen en stressende tid, så hvad med at sætte kravet til julen lidt ned. Jeg ville virkelig overveje bare at holde julen selv. Det gør vi i år for første gang nogensinde, da jeg er højgravid med bækkenløsning og har to små børn som der desværre ikke bliver taget hensyn til ift spisetider mm. Det kan jeg simpelthen ikke lige overskue i år. Så vi har fået sagt fra. Og nu er jeg helt lettet. For pyt med lidt nullermænd i hjørnerne og spisning kl 16. Vi kan bare hygge, slappe af og nyde julen på vores præmisser. 

Hvad med at få lavet en liste over det du gerne vil nå i julen og dernæst fx prøve at høre din mor om hun vil komme og bage med ungerne en dag? Eller passe dem lidt så dig og din mand lige kan få luft et par timer. Planlæg og sæt dato på, for så er det nok også nemmere for dine forældre at tilrettelægge tingene  

Julemusen skriver:

Hvis du er tæt med dine forældre ville jeg ringe og fortælle at du(og din mand) godt kunne bruge lidt hjælp her i december. Bare fordi du har din mand betyder det ikke at du ikke stadigvæk har brug for dine forældre når det hele brænder på. 

Det er godt nok en utrolig træls situation i står i. Jeg har ikke oplevet at have en fødsels depression så har ingen råd andet end at få sat ord på det der tynger dig overfor sundhedsplejersken, psykolog, din mand og familie. Er din svigerfamilie en mulig støtte i kan søge til?  julen er i forvejen en stressende tid, så hvad med at sætte kravet til julen lidt ned. Jeg ville virkelig overveje bare at holde julen selv. Det gør vi i år for første gang nogensinde, da jeg er højgravid med bækkenløsning og har to små børn som der desværre ikke bliver taget hensyn til ift spisetider mm. Det kan jeg simpelthen ikke lige overskue i år. Så vi har fået sagt fra. Og nu er jeg helt lettet. For pyt med lidt nullermænd i hjørnerne og spisning kl 16. Vi kan bare hygge, slappe af og nyde julen på vores præmisser. 

Hvad med at få lavet en liste over det du gerne vil nå i julen og dernæst fx prøve at høre din mor om hun vil komme og bage med ungerne en dag? Eller passe dem lidt så dig og din mand lige kan få luft et par timer. Planlæg og sæt dato på, for så er det nok også nemmere for dine forældre at tilrettelægge tingene  

Svigerne er heldigvis gode, men vi har3 sæt bedster så mister de deres tur i år der rod i det og min mor bliver sur og skuffet for så ser hun dem med 6 års mellemrum så forstår hende godt men samtidig skal vi holde tamtam den 25 og nytår men det mest stressende er mere at jeg frygter ungerne får julen ødelagt eller de bliver skuffede og ville selv også blive ked af det hvis det igen er min søster som får lov at bestemme dagsordenen, puha ved slet Ikke hvordan det skal løse sig, er så bange for min mors reaktion, da hun ofte kører på mine følelser 

Anonym skriver:

Svigerne er heldigvis gode, men vi har3 sæt bedster så mister de deres tur i år der rod i det og min mor bliver sur og skuffet for så ser hun dem med 6 års mellemrum så forstår hende godt men samtidig skal vi holde tamtam den 25 og nytår men det mest stressende er mere at jeg frygter ungerne får julen ødelagt eller de bliver skuffede og ville selv også blive ked af det hvis det igen er min søster som får lov at bestemme dagsordenen, puha ved slet Ikke hvordan det skal løse sig, er så bange for min mors reaktion, da hun ofte kører på mine følelser 

Du skal ikke gå og bruge energi på at forsvare dig og dine valg overfor din mor. Hvis i ikke har overskud til gæster i julen i år så er det sådan det er. Hvad siger din mand til det med juleaften? I min verden er der to valg. Et,  at få meldt fra til alt og så tage den med ro i jeres tempo julen over. To, at du får sat ord på dine bekymringer overfor dine forældre og din søster og hvis de ikke er forstående så meld fra! Du har 4 børn som vil få en bedre jul med en gladere og ubekymret mor hvis du får meldt fra eller får lavet nogle klare forventninger til din familie omkring juleaften især. 

Jeg er selv begyndt at melde fra over for min svigermor som har en depression og i forbindelse hermed har fået en skade på hjernen der gør at hun ikke kan forstå andres behov ret godt, eller rumme det. Jeg har se sidste 8 år gået på nåle i julen da hun overskrider mine grænser og ingen hensyn tager til min mands og mine ønsker omkring jul og nytår. I år har vi fuldstændig sagt fra og det sad svigermor højlydt og brokkede sig over til min mands søster på min søns fødselsdag. Uden tvivl for at få medlidenhed og trumfet hendes krav igennem. Jeg kiggede bare på hende og gik. Det er slut med at andre skal diktere. Det har givet mig en utrolig styrke og overskud at vide, at jeg ikke er underlagt hendes forventninger og krav længere. OG det var faktisk også mine svigerforældres tur til at være til jul, men har meldt ud at vi de næste to år vil være selv pågrund af småbørn.  Vi har også tre hold bedsteforældre og de andre to hold på min side er heldigvis mere forstående  du skal smide den dårlige samvittighed for udfra hvad du fortæller, er det din familie der burde have en dårlig samvittighed! Især at din mor kan finde på at køre på dine følelser! Dybt dybt forkasteligt 

Julemusen skriver:

Du skal ikke gå og bruge energi på at forsvare dig og dine valg overfor din mor. Hvis i ikke har overskud til gæster i julen i år så er det sådan det er. Hvad siger din mand til det med juleaften? I min verden er der to valg. Et,  at få meldt fra til alt og så tage den med ro i jeres tempo julen over. To, at du får sat ord på dine bekymringer overfor dine forældre og din søster og hvis de ikke er forstående så meld fra! Du har 4 børn som vil få en bedre jul med en gladere og ubekymret mor hvis du får meldt fra eller får lavet nogle klare forventninger til din familie omkring juleaften især. 

Jeg er selv begyndt at melde fra over for min svigermor som har en depression og i forbindelse hermed har fået en skade på hjernen der gør at hun ikke kan forstå andres behov ret godt, eller rumme det. Jeg har se sidste 8 år gået på nåle i julen da hun overskrider mine grænser og ingen hensyn tager til min mands og mine ønsker omkring jul og nytår. I år har vi fuldstændig sagt fra og det sad svigermor højlydt og brokkede sig over til min mands søster på min søns fødselsdag. Uden tvivl for at få medlidenhed og trumfet hendes krav igennem. Jeg kiggede bare på hende og gik. Det er slut med at andre skal diktere. Det har givet mig en utrolig styrke og overskud at vide, at jeg ikke er underlagt hendes forventninger og krav længere. OG det var faktisk også mine svigerforældres tur til at være til jul, men har meldt ud at vi de næste to år vil være selv pågrund af småbørn.  Vi har også tre hold bedsteforældre og de andre to hold på min side er heldigvis mere forstående  du skal smide den dårlige samvittighed for udfra hvad du fortæller, er det din familie der burde have en dårlig samvittighed! Især at din mor kan finde på at køre på dine følelser! Dybt dybt forkasteligt 

Tak og ja du har ret, må snakke med manden og lægge en plan 

Anonym skriver:

Sagen er den at jeg desværre blev ramt af en fødselsdepression med angst, da jeg første vores yngste, i sommers. Det har været utrolig hårdt siden da vi har 4 børn, og uheldigvis bliver min søster ramt hårdt psykisk også. Dette har dog svinget de sidste par år med sygdom og desværre ofte ramt sammen med perioder hvor vi har haft brugt for hjælp, min søster er vant til at få alt hvad hun peger på og sno mine forældre om sin lillefinger og bliver konstant forfordelt. Min mand synes det er pudsigt som der sker ting, lige når vi har brug for hjælp, og det er hver gang uden undtagelse! 

Normalt hjælper jeg alt jeg kan og har tilbudt. Men nu kan jeg mærke bægeret er fyldt. Alt hensyn omkring jul osv går til hende og kan mærke det rammer mig hårdt. Kan slet ikke få dagene til at hænge sammen, og er stresset og ked af det, og har bare brug for struktur og vide at vi ikke risikerer at sidde alene kl 8 juleaften fordi hun pludselig vil hjem. (Hun bor ikke hjemme) er så frustreret og føler mig som den værste søster men må samtidig passe på min lille familie og har 4 børn at tage hensyn til, og deres jul. Jeg rummer slet ikke min søster og hendes ting lige nu, og konstant lige skal gøre opmærksom på hvordan hun har det. Det er også skidt og ville bare ønske jeg havde overskuddet, men har jeg bare ikke. Er så ked af det og frygter at tage den op med min mor og hvordan vi skal grube det an. Hver gang jeg prøver, bliver den lukket af med at vi må tage en dag af gangen har slet ikke lyst til jul og jo nærmere vi kommer nu mere ryger jeg ned i et sort hul. Trænger bare til lidt hyggelig jul uden at skulle bekymre mig om min søsters ting og sager. At passe på mig selv for en gangs skyld. Men strider bare også imod mit gode hjerte da eet jo netop er i julen man bør være ekstra barmhjertig, tilgivende, åben osv 

åh hvad pokker stiller jeg dog op føler mig ulykkelig og knust 

Jeg tror du skal vende den om og tænke på hvad gør en god jul for dig, dine børn og din mand og så arrangere den jul, hvor dine forældre og din søster så kommer som gæster. 

Og hvad så hvis de går kl 20? Dine børn bliver ikke skuffede med mindre du giver udtryk for det er skuffende. Hvis du/I i stedet kører videre som planlagt med det som er vigtigt for jeres jul, så vil det bare være: farvel tak for i dag og skønt I kunne komme. 

Mærk efter, hvad gør en god jul? Hvad er vigtigt dine forældre er med til og hav det først på programmet. Udsæt det hvor det egentlig måske er skønt at være alene. Skru forventningerne ned og find kernen af en god jul. 

Tro mig dine børn vil elske den jul deres mor nyder, og de vil også elske hvad tempoet og forventningerne sættes ned. 

Jeg har det selv svært ved julen den kræver en tuderur hvert år, jeg bliver lidt vrissen og tankerne flyver. Men jeg har fundet det som gør en god jul, fundet roen og skruer forventningerne i bund - forventer egentlig kun vi har ro, tid til hinanden og kan danse, synge, hoppe og nyde tiden sammen. Vi har fx ikke pænt tøj på men behageligt, dagen skal indeholde en dejlig gåtur forbi den katolske kirke (i år skal vi så også fodre dyr), og så skal ingen stresse - og hvis folk kommer og går så gør det ingen ting for jeg følger mit og ungernes tempo og glædes bare over den tid hvor vores gæster kan være der frem for at skuffes over den tid de ikke kan. 

Sæt fokus på dig selv og dine behov, men lad dem ikke være styret af hvad din søster og dine forældre gør - lav en jul der er god uafhængigt af hvornår de kommer eller går.