Glæder mig ikke til jul

lineog4 skriver:

Jeg tror du skal vende den om og tænke på hvad gør en god jul for dig, dine børn og din mand og så arrangere den jul, hvor dine forældre og din søster så kommer som gæster. 

Og hvad så hvis de går kl 20? Dine børn bliver ikke skuffede med mindre du giver udtryk for det er skuffende. Hvis du/I i stedet kører videre som planlagt med det som er vigtigt for jeres jul, så vil det bare være: farvel tak for i dag og skønt I kunne komme. 

Mærk efter, hvad gør en god jul? Hvad er vigtigt dine forældre er med til og hav det først på programmet. Udsæt det hvor det egentlig måske er skønt at være alene. Skru forventningerne ned og find kernen af en god jul. 

Tro mig dine børn vil elske den jul deres mor nyder, og de vil også elske hvad tempoet og forventningerne sættes ned. 

Jeg har det selv svært ved julen den kræver en tuderur hvert år, jeg bliver lidt vrissen og tankerne flyver. Men jeg har fundet det som gør en god jul, fundet roen og skruer forventningerne i bund - forventer egentlig kun vi har ro, tid til hinanden og kan danse, synge, hoppe og nyde tiden sammen. Vi har fx ikke pænt tøj på men behageligt, dagen skal indeholde en dejlig gåtur forbi den katolske kirke (i år skal vi så også fodre dyr), og så skal ingen stresse - og hvis folk kommer og går så gør det ingen ting for jeg følger mit og ungernes tempo og glædes bare over den tid hvor vores gæster kan være der frem for at skuffes over den tid de ikke kan. 

Sæt fokus på dig selv og dine behov, men lad dem ikke være styret af hvad din søster og dine forældre gør - lav en jul der er god uafhængigt af hvornår de kommer eller går.

Hm måske eer mit problem ligger da jeg netop ser en god jul er den jul hvor man bruger tid med familien, og ved jeg at de vil tage afsted kl 20, ville jeg hellere dele med de bedster som jeg ved vil blive og pakke pakker ud, danse om juletræet, og spille spil. Ting som er svære hvis vi er her helt selv, og har måske også svært ved at overskue at være her selv og at det hele "bare er som det plejer" vi ses så sjældent med mormor og morfar pga min søster og alt det andet de vil, så vi er i forvejen ikke prioriteret højt, og måske det bare gør ondt hvis det igen er is og ungerne som bliver nedprioriteret  

Anonym skriver:

Hm måske eer mit problem ligger da jeg netop ser en god jul er den jul hvor man bruger tid med familien, og ved jeg at de vil tage afsted kl 20, ville jeg hellere dele med de bedster som jeg ved vil blive og pakke pakker ud, danse om juletræet, og spille spil. Ting som er svære hvis vi er her helt selv, og har måske også svært ved at overskue at være her selv og at det hele "bare er som det plejer" vi ses så sjældent med mormor og morfar pga min søster og alt det andet de vil, så vi er i forvejen ikke prioriteret højt, og måske det bare gør ondt hvis det igen er is og ungerne som bliver nedprioriteret  

Men som jeg forstår det kan du ikke ændre faktum. Faktum er at denne jul er i sammen med din mor, far og søster. Faktum er mor og far kører tidligt med din søster fordi din søster har det svært. Ja det må være svært at føle man bliver fravalgt, men det eneste man kan gøre (som jeg læser din situation for lyder ikke til der kan tages en snak der kan ændre noget) er at planlægge sig ud af det og se faktum i øjnene. 

Hvorfor vente til kl 20 med spil, danse om juletræ og pakkeuddeling? Hvorfor ikke anerkende faktum og sige til gæsterne: kom kl 14, vi ved I vil tidlig hjem, så lad os starte tidligt. Vi har så også byttet lidt om på rækkefølgen, alla vi spiser æbleskiver og spiller spil. Danser om juletræ og pakker gaver op før vi sætter os til julemaden. Så når vi at få nogle skønne nærværende timer sammen, hvor børnene nyder deres bedster. 

Og når så gæsterne er smuttet kl 20 så hygger vi med gaverne, konfekten, kaffe og er godt glas rødvin og bare nyder at se på vores børn der er mættet af juleglæde.

Måske det ikke er ideal billedet af en juleaften for jer, men hvem ved måske kan det ende med at blive det. Find jeres rytme, jeres planlægning så du kan finde i ro at du har givet dine børn en god jul - hvis du sætter fokus på alt det der ikke kan lykkes, på alt det de ikke fik og ikke anerkender faktum så er det svært. 

Og nej jeg er ikke bare jubelidiot, jeg har grædt så mange juleaftener fordi jeg følte jeg ikke slog til, ikke kunne give den december, ikke give den juleaften som mine børn fortjener. Jeg vil sikkert gøre det igen i år, men jeg forsøger også at eliminere det der kan elimineres - jeg kan ændre rytme, jeg kan ændre planlægning - men jeg kan ikke ændre følelser, hvad andre gør osv. Jeg kan gøre alt for at sætte fokus på det som fungerer og ikke på det som ikke fungerer. Jeg får en klump i halsen når min datter siger: kan du huske sidste år mor hvor du græd rigtig meget før vi gik tur, jeg håber du ikke bliver så ked af det i år. Men jeg kan ikke ændre det, det er et faktum men jeg kan sætte fokus på hvor meget jeg så smiler når jeg har grædt.

Anonym skriver:

Hm måske eer mit problem ligger da jeg netop ser en god jul er den jul hvor man bruger tid med familien, og ved jeg at de vil tage afsted kl 20, ville jeg hellere dele med de bedster som jeg ved vil blive og pakke pakker ud, danse om juletræet, og spille spil. Ting som er svære hvis vi er her helt selv, og har måske også svært ved at overskue at være her selv og at det hele "bare er som det plejer" vi ses så sjældent med mormor og morfar pga min søster og alt det andet de vil, så vi er i forvejen ikke prioriteret højt, og måske det bare gør ondt hvis det igen er is og ungerne som bliver nedprioriteret  

Som Line&4 er inde på, så kan du ikke ændre omstændighederne.  Dem kender jo allerede nu, og så synes jeg bare det er at få det bedste ud af det. 

Min søster, som vi skal holde jul med i år, går fx i seng kl 20 sammen med sine børn. Jeg går også meget tidligt i seng i de mørke måneder, for at have bare nogle få vågne timer uden at falde (stående) i søvn. Lige juleaften, kan jeg godt lide at trække den måske helt til kl. 22, men det kan min søster ikke og så forløber juleaften efter det. Kl. 20.01 sidder de tilbage, der kan klare mosten, og drikker portvin, kigger på lysene i træet og flader helt ud med varme i kinderne og glade, trætte øjne. Det er vidunderligt.

I min mands familie foregår julen helt anderledes end hos os, 100% kaotisk, ustruktureret, halvdelen er glemt (sidste år var der hverken købt fløde til sovsen eller rødkål, én stod i bryggerset og pakkede gaver ind i stanniol 5 min. inden der skulle danses om juletræet, og juletræet måtte hentes af de første gæster og de næste gæster måtte på loftet og finde kassen med julepynt osv.) Og det kunne man meget nemt blive skuffet, irriteret eller ked af det over. Men det ville så være lige netop dét, der ville ødelægge julen. Jeg nyder julekaoset og griner af de katastrofer der kommer væltende én efter én, alle børnene er glade og elsker juleaften på denne måde, selvom det ikke er lige efter bogen eller lige efter mit, min mands, svigermor, svogers eller nogen som helst andens hovede. Vi har alle hver især en drøm om, hvordan den perfekte jul forløber, men det gør den aldrig og så er det vores opgave som forældre ikke at lade det gå ud over børnene og lade det ødelægge julen. Få det bedste ud af situationen, som det nu er og ikke som, hvis bare dine forældre eller søster opførte sig anderledes. 

lineog4 skriver:

Men som jeg forstår det kan du ikke ændre faktum. Faktum er at denne jul er i sammen med din mor, far og søster. Faktum er mor og far kører tidligt med din søster fordi din søster har det svært. Ja det må være svært at føle man bliver fravalgt, men det eneste man kan gøre (som jeg læser din situation for lyder ikke til der kan tages en snak der kan ændre noget) er at planlægge sig ud af det og se faktum i øjnene. 

Hvorfor vente til kl 20 med spil, danse om juletræ og pakkeuddeling? Hvorfor ikke anerkende faktum og sige til gæsterne: kom kl 14, vi ved I vil tidlig hjem, så lad os starte tidligt. Vi har så også byttet lidt om på rækkefølgen, alla vi spiser æbleskiver og spiller spil. Danser om juletræ og pakker gaver op før vi sætter os til julemaden. Så når vi at få nogle skønne nærværende timer sammen, hvor børnene nyder deres bedster. 

Og når så gæsterne er smuttet kl 20 så hygger vi med gaverne, konfekten, kaffe og er godt glas rødvin og bare nyder at se på vores børn der er mættet af juleglæde.

Måske det ikke er ideal billedet af en juleaften for jer, men hvem ved måske kan det ende med at blive det. Find jeres rytme, jeres planlægning så du kan finde i ro at du har givet dine børn en god jul - hvis du sætter fokus på alt det der ikke kan lykkes, på alt det de ikke fik og ikke anerkender faktum så er det svært. 

Og nej jeg er ikke bare jubelidiot, jeg har grædt så mange juleaftener fordi jeg følte jeg ikke slog til, ikke kunne give den december, ikke give den juleaften som mine børn fortjener. Jeg vil sikkert gøre det igen i år, men jeg forsøger også at eliminere det der kan elimineres - jeg kan ændre rytme, jeg kan ændre planlægning - men jeg kan ikke ændre følelser, hvad andre gør osv. Jeg kan gøre alt for at sætte fokus på det som fungerer og ikke på det som ikke fungerer. Jeg får en klump i halsen når min datter siger: kan du huske sidste år mor hvor du græd rigtig meget før vi gik tur, jeg håber du ikke bliver så ked af det i år. Men jeg kan ikke ændre det, det er et faktum men jeg kan sætte fokus på hvor meget jeg så smiler når jeg har grædt.

Min søster rummer ikke så mange timer uanset tidspunkt os er skal noget inden så de kommer først kl 16-17  

Mor i Aarhus skriver:

Som Line&4 er inde på, så kan du ikke ændre omstændighederne.  Dem kender jo allerede nu, og så synes jeg bare det er at få det bedste ud af det. 

Min søster, som vi skal holde jul med i år, går fx i seng kl 20 sammen med sine børn. Jeg går også meget tidligt i seng i de mørke måneder, for at have bare nogle få vågne timer uden at falde (stående) i søvn. Lige juleaften, kan jeg godt lide at trække den måske helt til kl. 22, men det kan min søster ikke og så forløber juleaften efter det. Kl. 20.01 sidder de tilbage, der kan klare mosten, og drikker portvin, kigger på lysene i træet og flader helt ud med varme i kinderne og glade, trætte øjne. Det er vidunderligt.

I min mands familie foregår julen helt anderledes end hos os, 100% kaotisk, ustruktureret, halvdelen er glemt (sidste år var der hverken købt fløde til sovsen eller rødkål, én stod i bryggerset og pakkede gaver ind i stanniol 5 min. inden der skulle danses om juletræet, og juletræet måtte hentes af de første gæster og de næste gæster måtte på loftet og finde kassen med julepynt osv.) Og det kunne man meget nemt blive skuffet, irriteret eller ked af det over. Men det ville så være lige netop dét, der ville ødelægge julen. Jeg nyder julekaoset og griner af de katastrofer der kommer væltende én efter én, alle børnene er glade og elsker juleaften på denne måde, selvom det ikke er lige efter bogen eller lige efter mit, min mands, svigermor, svogers eller nogen som helst andens hovede. Vi har alle hver især en drøm om, hvordan den perfekte jul forløber, men det gør den aldrig og så er det vores opgave som forældre ikke at lade det gå ud over børnene og lade det ødelægge julen. Få det bedste ud af situationen, som det nu er og ikke som, hvis bare dine forældre eller søster opførte sig anderledes. 

Var ikke et problem hvis vi startede tidligere men de skal noget inden så de kommer først her ved 16-17 tiden så bliver svært st starte tidligere 

har det nok også bare trels med at vi begge har behov men konstant er min søster der skal tages hensyn til. For de vil ikke have vi inviterer andre også, så vi står selv hele dagen og skal presse tingene hvis min søster ikke orker. Men det faktum hun altså er voksen og bor selv, kunne hun vel tage en taxa eller blive kørt af 1, og det ikke behøvede resten også tog afsted men frygter lige så meget hendes opførsel. Ja må indrømme at var muligheden der var det ikke dem vi holdte jul med i år 

Kan I ikke holde jul alene i år, og lade rækkefølgen vente et år så i fejrer med din familie næste år? Så skal din mor ikke vente 6 år.

Alternativt, aftal på forhånd at de skal tidligt afsted. Skyld evt på eget overskud hvis det er. Så bliver i gen skuffet på dagen.

Anonym skriver:

Var ikke et problem hvis vi startede tidligere men de skal noget inden så de kommer først her ved 16-17 tiden så bliver svært st starte tidligere 

har det nok også bare trels med at vi begge har behov men konstant er min søster der skal tages hensyn til. For de vil ikke have vi inviterer andre også, så vi står selv hele dagen og skal presse tingene hvis min søster ikke orker. Men det faktum hun altså er voksen og bor selv, kunne hun vel tage en taxa eller blive kørt af 1, og det ikke behøvede resten også tog afsted men frygter lige så meget hendes opførsel. Ja må indrømme at var muligheden der var det ikke dem vi holdte jul med i år 

Men hvis din søster er syg, kan hun jo ikke mere end hun kan. Måske har du ikke helt fået øjnene op for, hvor syg hun egentlig er - er min tanke ift din søster og forældre. 

Jeg tror du overser pointen i mit indlæg: få det bedste ud af omstændighederne, som omstændighederne nu engang er. Du hverken kan eller skal ændre dem, men du kan lade være med at lade dem stå i vejen for en god jul. 

Anonym skriver:

Var ikke et problem hvis vi startede tidligere men de skal noget inden så de kommer først her ved 16-17 tiden så bliver svært st starte tidligere 

har det nok også bare trels med at vi begge har behov men konstant er min søster der skal tages hensyn til. For de vil ikke have vi inviterer andre også, så vi står selv hele dagen og skal presse tingene hvis min søster ikke orker. Men det faktum hun altså er voksen og bor selv, kunne hun vel tage en taxa eller blive kørt af 1, og det ikke behøvede resten også tog afsted men frygter lige så meget hendes opførsel. Ja må indrømme at var muligheden der var det ikke dem vi holdte jul med i år 

Jeg kan sagtens læse du føler dig nedprioriteret og det er træls, og jeg kan sagtens forstå hvilke følelser der sættes i spil osv. 

Men jeg tænker det eneste du kan gøre er at sige goddag til de følelser og så farvel igen, for du får ikke ændret noget til juleaften med mindre du vil smide håndklædet i ringen og tage er egentlig opgør (for det vil det jo nok være hvis du aflyser julen). Og når du har sagt goddag og farvel så planlægger du den jul der er godt for dig og dine og der presses så dine forældre og din søster ind. Hvis de så ikke kår julemaden, jamen så er det jo bare ærgerligt, hvis de ikke når gaverne så er det bare ærgerligt - det er jer der sætter dagsorden og den sættes med jeres ønsker til en jul. Og som en anden også skriver ja måske ligner julen ikke den i drømmene men det er sgu meget god alligevel især hvis man tager fokus væk fra det der er forkert. 

Udover det så tænker jeg om du ved hvor syg din søster er, for et menneske der kun kan klare få timer og få mennesker må virkelig have det skidt og jeg er sikker på det heller ikke er hendes drøm om en jul der opfyldes. og måske du kan spørge om det er vigtigt det er dine forældre der kører hende, for ellers kunne I måske tilbyde at køre hende hjem mens dine forældre blev og hyggede med børnene? Vi har kørt min gamle morfar hjem hvert år også ved 8 tiden og han boede en 30-40 minutter i bil væk, men sådan var det og vi andre hyggede imens, min mand og min morfar fik en god snak - helt underligt vi ikke skal det mere. Tænker du skal tænke i løsninger ikke i forhindringer.

Mor i Aarhus skriver:

Men hvis din søster er syg, kan hun jo ikke mere end hun kan. Måske har du ikke helt fået øjnene op for, hvor syg hun egentlig er - er min tanke ift din søster og forældre. 

Jeg tror du overser pointen i mit indlæg: få det bedste ud af omstændighederne, som omstændighederne nu engang er. Du hverken kan eller skal ændre dem, men du kan lade være med at lade dem stå i vejen for en god jul. 

Jeg er klar over hun er syg men hun kører også på det, og er måske bare træt af der aldrig kan tages hensyn til os, men det altid er alle andre og især min søster. Måske jeg bare ogen igen er ked af at blive tilsidesat og skulle bøje pga hende. Især når jeg har mit at slås med og kæmper, og bare den ene aften vil jeg bare så gerne have en friaften vi kan slappe af og nyde uden drama, bekymringer og min søster sætter dagsordenen for ja hun er skidt men hun formår også at dreje alt til egen fordel og at alt handler om hende 

lineog4 skriver:

Jeg kan sagtens læse du føler dig nedprioriteret og det er træls, og jeg kan sagtens forstå hvilke følelser der sættes i spil osv. 

Men jeg tænker det eneste du kan gøre er at sige goddag til de følelser og så farvel igen, for du får ikke ændret noget til juleaften med mindre du vil smide håndklædet i ringen og tage er egentlig opgør (for det vil det jo nok være hvis du aflyser julen). Og når du har sagt goddag og farvel så planlægger du den jul der er godt for dig og dine og der presses så dine forældre og din søster ind. Hvis de så ikke kår julemaden, jamen så er det jo bare ærgerligt, hvis de ikke når gaverne så er det bare ærgerligt - det er jer der sætter dagsorden og den sættes med jeres ønsker til en jul. Og som en anden også skriver ja måske ligner julen ikke den i drømmene men det er sgu meget god alligevel især hvis man tager fokus væk fra det der er forkert. 

Udover det så tænker jeg om du ved hvor syg din søster er, for et menneske der kun kan klare få timer og få mennesker må virkelig have det skidt og jeg er sikker på det heller ikke er hendes drøm om en jul der opfyldes. og måske du kan spørge om det er vigtigt det er dine forældre der kører hende, for ellers kunne I måske tilbyde at køre hende hjem mens dine forældre blev og hyggede med børnene? Vi har kørt min gamle morfar hjem hvert år også ved 8 tiden og han boede en 30-40 minutter i bil væk, men sådan var det og vi andre hyggede imens, min mand og min morfar fik en god snak - helt underligt vi ikke skal det mere. Tænker du skal tænke i løsninger ikke i forhindringer.

Min søster er skidt men den del har altid været et problem, men mere fordi det var sjovere at se alle andre. Hun kan godt bruge tid på Facebook og tage i byen osv men er nok mere mine forældres rolle i set her spil. Men ja jeg må tage opgøret og kræve at hun bliver kørt hjem eller tager en taxa uden det skal påvirke slle os andre. Jeg har det ikke selv godt men der er ingen støtte selvom jeg kun lige hænger med røven i vandskorpen og har bare brug for at den ene dag ikke bliver ødelagt og at jeg konstant skal tage hensyn og stilling til hendes. Jeg vil gøre meget men har så mange gange ofret og tilsidesat uden så meget som et tak og aldrig har der været noget den anden vej.