Må jeg spørge hvorfor I flyttede fra hinanden igen?
Mht svigermor så tror jeg der sker noget når vores forældre bliver bedsteforældre (i mange tilfælde). Det må være noget helt særligt at se sine egne børn blive forældre, og jeg tror de fleste bedsteforældre har et bedre overskud til at lege, hygge osv end de havde da vi var børn. Nu har de muligheden for at sætte det huslige på stand-by og mange arbejder ikke længere. Måske mangler de også lidt at fylde tiden ud med og give følelsen af at betyde noget.
Jeg tror din svigermor har udset sig jeres datter til dette formål. Hun vil gerne have et godt forhold til jeres pige og blive den farmor som jeres datter kan få et helt særligt bånd til.
Men fremgangsmåden er naturligvis forkert. Et barn på 8 måneder har brug for sine forældre og især sin mor. Selvstændighedsalderen er godt igang og din pige har brug for at møde alt nyt med dig lige i nærheden, for du er hendes trygge base.
Jeg synes du og din kæreste skal få afstemt sammen og så tage en fælles snak med hans mor. Du kan evt tilbyde at hun må passe når du eks skal ned og handle, i bad eller andet der kan hjælpe dig og samtidig give hende en følelse af at være værdifuld. Men det er dig og din kæreste der styrer pasning og det er ok at fortælle din svigermor - men samtidig understrege at I gerne vil understøtte at de får et godt forhold til hinanden.
Held og lykke.
ps. Jeg tror din datter kan mærke at du er anstrengt når I besøger dem, og derfor græder hun. Prøv at slappe af og så gør hun det stensikkert også.
Anmeld
Citér