Årh hvor kan jeg følge dig.
Selv har jeg heldigvis den sejeste kæreste, som sjældent er syg. Og hvis han har det smådårlig, snakker han sjældent om det. Hans mor til gengæld. CHRIST! Så er det det ene galt, og så er der det andet galt. Så tager jeg med hende til undersøgelse på sygehuset, men tror du hun vil takke "ja" til det behandling hun så kan få? Nej, så er der for langt at køre (max. 30 min i bil), og så har hun prøvet det før, uden det hjalp (det har hun så ikke - jeg har fortalt hende mange gange, at det er en anden behandling på sygehuset kontra hendes (uduelige) læge). Og så det ene og så det andet.
Nu har jeg så ikke set hende siden hun sidst sagde, at hun ikke ville have den behandling hun kunne få, men hvis hun nævner at hun har ondt næste gang jeg ser hende, så bliver jeg sgu nok lidt kold, og kommer til at fyre noget i stil af med, at jeg ikke gider høre på hendes brok om at have ondt, når hun ikke tager i mod den hjælp hun kan få!
Jeg synes du skal gøre noget ala det samme. Sig til din mand og svigermor, at hvis de virkelig har det SÅ dårligt, så må de jo tage til lægen. Vil de ikke det, skal de stoppe med at være nogle barnlige pylderhoveder - i hvert fald i samvær med dig og din datter! Jeg synes godt du kan nævne, at "det skader" din datters adfærd, og at hun nu pga. dem også tror hun altid er syg. Det er altså ikke sundt!
Anmeld
Citér
