Sygdomssnak dræner mig!

Jeg elsker min mand, det jeg slet ikke i tvivl om. Men han og hans mor dræner mig for energi for tiden... De snakker sygdom HELE tiden... 

Så det lidt ondt i ryggen (nævnes 10 gange på en kort tid). 

Så det ondt i maven el. lidt dårlig mave

så det forkølelse (som er influenza HVER gang mener han) 

så det kramper i benene el. et andet sted (som også nævnes 100 gange på kort tid)

eller noget helt andet. Det hele tiden små ting som overlapper hinanden. (Har spurgt om ikke han bør gå til læge når nu der hele tiden er noget i vejen, men det åbenbart ikke alvorligt nok til læge mener han.) Er så træt af snak om sygdom. 

Det er så slemt at vores store pige på 4 år også hele tiden "fejler" noget, hvilket er klart når far og farmor konstant er "syge" eller har små skavanker som nævnes hele tiden.. 

Det ikke for at virke usympatisk, men tror ikke der går en dag her i huset hvor han ikke "fejler" noget... Og hans mor er fuldstændig lige sådan. Men han er sjovt nok aldrig/sjældent så "syg" at han ikke kan tage på job ? 

Åh suk... Undskyld mit udbrud. Elsker ham, men hvor er jeg træt... 

Jeg har til tider været lidt skrap, hvis min mand har pylret lidt rigeligt. Jeg har fx en gang bedt ham om at gå i seng uden tlf, tv eller lignende, hvis han virkelig var så syg. Og jeg har også en gang sagt, at han da vist blev sygere af, at jeg stillede krav til ham. 

Kan du ikke bede ham om at vente med sygdomssnakken til efter jeres barns sengetid, fordi det påvirker hende negativt? Så bliver snakken jo naturligt meget begrænset. 

Min Svigermor og Kæreste snakker osse en del om sygdom.. 

Hun går MEGET op i hvilke vitaminer man skal ta og hvorfor og hvornår! 

- Mest komiske er bare at hun tager SÅ mange vitaminer for ikke at blive syg.. Men hun er SÅ tit syg med influenza eller noget i den stil. 

Her hjemme tager vi ikke vitaminer (jo, men ik i pilleform).. Og er sjælden syge 

Her den anden dag var min kæreste osse ved at dø ..? YEP.. Han havde mange mavesmerter og var døden nær... Eller det troede han selv!  

Han er meget pyllert hvis nogen er syge.. Så vil han helst ikke være i samme rum. 

Jeg har bare lært at ti stille med mine smerter og sygdom.. Jeg har kronisk hovedpine og piskelsmæld! 

Dvs smerter hver dag... Men aldrig tid til at slappe af!  

Ja jeg er også lidt strid efterhånden ved ham, men det simpelthen fordi jeg er så træt af ham og sygdom. 

Puha, men må indrømme jeg er "glad" for det ikke kun er her det er sådan. Føles som om min mand har taget patent på sygdom her i huset. 

Bshizzle skriver:

Min Svigermor og Kæreste snakker osse en del om sygdom.. 

Hun går MEGET op i hvilke vitaminer man skal ta og hvorfor og hvornår! 

- Mest komiske er bare at hun tager SÅ mange vitaminer for ikke at blive syg.. Men hun er SÅ tit syg med influenza eller noget i den stil. 

Her hjemme tager vi ikke vitaminer (jo, men ik i pilleform).. Og er sjælden syge 

Her den anden dag var min kæreste osse ved at dø ..? YEP.. Han havde mange mavesmerter og var døden nær... Eller det troede han selv!  

Han er meget pyllert hvis nogen er syge.. Så vil han helst ikke være i samme rum. 

 

Jeg har bare lært at ti stille med mine smerter og sygdom.. Jeg har kronisk hovedpine og piskelsmæld! 

Dvs smerter hver dag... Men aldrig tid til at slappe af!  

Du godeste... kunne have skrevet første del af dit indlæg selv.Min svigermor er også på den helt ekstreme vitamin-vogn i pilleform og taler altid om enten sygdom eller "sundhed". Hvis nogen indenfor en radius af et par kilometer er syge, dyrkes det i ugevis. Hun er meget insisterende omkring hvor sund hun er... men jeg har sjovt nok aldrig nogensinde mødt et menneske det fejler så meget og så ofte som hun 

ErDuHerIkkeSnart skriver:

Du godeste... kunne have skrevet første del af dit indlæg selv.Min svigermor er også på den helt ekstreme vitamin-vogn i pilleform og taler altid om enten sygdom eller "sundhed". Hvis nogen indenfor en radius af et par kilometer er syge, dyrkes det i ugevis. Hun er meget insisterende omkring hvor sund hun er... men jeg har sjovt nok aldrig nogensinde mødt et menneske det fejler så meget og så ofte som hun 

... Sikker da nogle kønne Svigermødre 

Pyh jeg kan godt forstå du er tæt af at høre om det samme hele tiden. Jeg ville få pip. Bare sig fra! Det findes da ikke noget mere kedeligt og negativt at tale om end sygdom. 

Anonym skriver:

Jeg elsker min mand, det jeg slet ikke i tvivl om. Men han og hans mor dræner mig for energi for tiden... De snakker sygdom HELE tiden... 

Så det lidt ondt i ryggen (nævnes 10 gange på en kort tid). 

Så det ondt i maven el. lidt dårlig mave

så det forkølelse (som er influenza HVER gang mener han) 

så det kramper i benene el. et andet sted (som også nævnes 100 gange på kort tid)

eller noget helt andet. Det hele tiden små ting som overlapper hinanden. (Har spurgt om ikke han bør gå til læge når nu der hele tiden er noget i vejen, men det åbenbart ikke alvorligt nok til læge mener han.) Er så træt af snak om sygdom. 

Det er så slemt at vores store pige på 4 år også hele tiden "fejler" noget, hvilket er klart når far og farmor konstant er "syge" eller har små skavanker som nævnes hele tiden.. 

Det ikke for at virke usympatisk, men tror ikke der går en dag her i huset hvor han ikke "fejler" noget... Og hans mor er fuldstændig lige sådan. Men han er sjovt nok aldrig/sjældent så "syg" at han ikke kan tage på job ? 

Åh suk... Undskyld mit udbrud. Elsker ham, men hvor er jeg træt... 

 

Lige så latterlige de er i deres sygdomssnak - lige så barnlig ville jeg være i min behandling:

Jeg ville anskaffe et gammeldags båt-horn (sådan et klovnene render rundt med i cirkus), og hver gang emnet blev berørt, ville det kræve et meget højlydt båååååt. Det er ikke en lyd, man kan overhøre, og bare irritationsmomentet over lyden ville formentligt gøre dem opmærksomme på, at sygdom fylder næsten alt.

Tænk ud af kassen, en almindelig snak eller måske endda brok fra din side vil formentligt ikke have nogen langvarig effekt, da det lyder meget rodfast i deres omgang med hinanden.

ErDuHerIkkeSnart skriver:

Du godeste... kunne have skrevet første del af dit indlæg selv.Min svigermor er også på den helt ekstreme vitamin-vogn i pilleform og taler altid om enten sygdom eller "sundhed". Hvis nogen indenfor en radius af et par kilometer er syge, dyrkes det i ugevis. Hun er meget insisterende omkring hvor sund hun er... men jeg har sjovt nok aldrig nogensinde mødt et menneske det fejler så meget og så ofte som hun 

 det lyder som min svigermor 

hun fejler også altid et eller andet hun har gået sygemeldt i al den tid jeg har kendt hende og før det også... altså ja hun har slid gigt men hun har også alt muligt andet... og får hele tiden noget nyt med nye underlige symptomer og når lægerne så har undersøgt hende i hoved og røv og scannet og gjort ved og ikke har fundet noget så går det i sig selv men så kommer der sjovt nok noget nyt og så gentager til det hele en gang til 

sådan er hendes mor også men heldigvis er min mand det ikke  han tror til gengæld på al morens sygdom selvom jeg har taget hende i flere løgne

Anonym skriver:

Jeg elsker min mand, det jeg slet ikke i tvivl om. Men han og hans mor dræner mig for energi for tiden... De snakker sygdom HELE tiden... 

Så det lidt ondt i ryggen (nævnes 10 gange på en kort tid). 

Så det ondt i maven el. lidt dårlig mave

så det forkølelse (som er influenza HVER gang mener han) 

så det kramper i benene el. et andet sted (som også nævnes 100 gange på kort tid)

eller noget helt andet. Det hele tiden små ting som overlapper hinanden. (Har spurgt om ikke han bør gå til læge når nu der hele tiden er noget i vejen, men det åbenbart ikke alvorligt nok til læge mener han.) Er så træt af snak om sygdom. 

Det er så slemt at vores store pige på 4 år også hele tiden "fejler" noget, hvilket er klart når far og farmor konstant er "syge" eller har små skavanker som nævnes hele tiden.. 

Det ikke for at virke usympatisk, men tror ikke der går en dag her i huset hvor han ikke "fejler" noget... Og hans mor er fuldstændig lige sådan. Men han er sjovt nok aldrig/sjældent så "syg" at han ikke kan tage på job ? 

Åh suk... Undskyld mit udbrud. Elsker ham, men hvor er jeg træt... 

 

nogle bekendte af mine forældre har en datter der var på samme måde... de endte med at sige "på en skala fra 1-10, hvor ondt gør det/hvor syg er du?" og hvis det var under 5, så gad de ikke høre om det - medmindre det varede mere end 2 døgn...

det har hjulpet deres datter til at hun ikke klager til alle ved lidt ubehag...