Hormonbehandling som eneste behandling

JViki skriver:

Jeg ved godt at det er så forskelligt fra par til par, men jeg er bare typen der har brug for at høre lidt historier om det overhovedet kan lade sig gøre, så jeg ikke går ned med flaget før vi overhovedet er gået igang 

Han må have det et eller andet sted fra, ift lige vores situationen, ellers ville han nok ikke komme med den udmelding, men altså, jeg forventer intet overhovedet de næste par måneder.. Man er jo blevet skuffet det sidste år hver måned.. Har dog også været til vandscanning idag, hvor der intet fejlede og jeg dannede alle de æg (follikler) "normale kvinder" med ægløsning gør, så det holder mig da lidt oppe... Men hvor er jeg ked af at høre, at I har kæmpet så længe med IUI, kan de give nogen forklaring på det i fertilitetsklinikken eller hvad er næste skridt? 

Nej jeg danner jo æg osv så længe jeg er i hormon behandling, og med ovitrelle for jeg også ægløsning. Hvorfor det ikke er sket kan han ikke sige. Hvis ikke det lykkes denne gang hedder det nok ivf for vores vedkommende 

JViki skriver:

Tak for din fortælling, selvom det er helt vildt forfærdeligt med aborterne, så er det lykkes og det er det vigtigste.. Og selvom et år er vanvittigt længe når man er i denne situation, så er det stadig mere overskueligt end flere år. Når du siger øko, mener du så helt naturligt? Som I at de bare "gik igang" med nummer to og så havde hun pludselig ægløsning? 

Ja, hendes ægløsning blev normaliseret efter graviditeten og nr. 2 var uplanlagt, men ønsket. 

JViki skriver:

Åh er det rigtigt, hvad er næste skridt? Danner du nok æg (follikler) af dig osv.?

Han har heller ikke lovet noget, men han var meget ligefrem fra starten af ift vores situationen, så tænker at han kun tør sige det fordi han har erfaring med noget lignende, men altså, jeg hæfter mig ikke ved at forvente at det sker hurtigt overhovedet.. man har lært at passe lidt på sig selv ift alle de skuffelser det sidste år. Min vandscanning i dag var heldigvis perfekt med masser af æg osv., så jeg er da lidt fortrøstningsfuld da udgangspunktet indtil videre er fint kan man sige 

Jamen jeg skal bare lige så langsomt op i dosis. Men det kan tage lang tid. Min vandscanning var også perfekt og der er også fyldt med æg, da jeg også er meget ung 

Grunden til at det tager så lang tid er, at hver gang en dosis er for lav, så skal man vente på mens og så prøve igen. 

Så jeg har haft en gang med 1xpergotime, så en gang med 2xpergotime, og nu en gang med 2xpergotime+sprøjter. Men forskellen på mig og dig er jo så, at jeg ikke får mens, så skal først vente på mens, derefter konstatere, at den ikke kommer og derefter sætte igang med provera. Så det gør, at hver cyklus bliver laaaaaang... Hvilket i alt har givet et halvt års behandling uden en eneste ægløsning. 

Tror jeg har fået en depression af alt det her. Så nu starter jeg hos psykolog og så håber jeg at komme ovenpå. Har ligget hjemme i sengen hele november, så det psykiske er helt sikkert det værste.  Heldigvis havde jeg forberedt mig og læst pensum for dette semester færdig, så har lidt tid at løbe på med at blive klar igen. 

Det er derfor, at jeg siger, du skal passe på dig selv med at tro det sker mega hurtigt (hvilket det selvfølgelig sagtens kan ). Men jeg tænkte, at vi saaaagtens kunne nå det inden jul, da vi startede i behandling i maj. Netop fordi alt er fint og vi bare mangler nogle æg, men jeg blev klogere. 

Men jeg krydser for dig (og mig for at jeg endelig måske har haft ægløsning denne gang). 

Øv en lang sej kamp for jer.. Er i så igang med IVF nu, eller hvordan?

Men tusinde tak for solstrålehistorien fra din veninde, åh det glæder mig at høre, at det faktisk er muligt. Var også til vandscanning idag og alt var perfekt og der var samme antal æg (follikler) som "normale kvinder" med ægløsning har, så det gør mig lidt håbefuld. Selvom jeg trods alt også er realist og ikke forventer noget de første par måneder, er jo blevet skuffet så mange gange.

Det endte med en SKØN datter(fra 2012), så det fik en lykkelig slutning. Hun blev lavet i 3. IVF forsøg.

Det ender heldigvis lykkeligt for langt de fleste!!! Vi kæmper nu med at blive gravide med nr 2(har været igennem 2 ivf og 1 fryseforsøg - hvor det ene ivf endte med en MA), men kampen er bare nemmere for mig denne gang, for jeg er jo mor, jeg har jo en guldklump. Ikke at ønsket om nr 2 er mindre, "kampen" og det psykiske er bare nemmere for mig at håndtere af en eller anden grund. 

JViki skriver:

Hej jer derude,

Har lidt brug for at høre om nogen af jer står i min situation..

Min kæreste og jeg smed p-piller i februar og har forgæves forsøgt at få en lille bebs. Vi har gjort alt det rigtige (believe me) og efter disse sidste måneders frustrationer fik jeg endelig overbevist min læge om en henvisning til en fertilitetsklinik for at få testet os begge! Det var vi så i tirsdags og det viser sig at min kæreste heldigvis ikke fejler noget, tværtimod, men at det er mig den er gal med... På trods af at jeg hele mit liv samt efter p-pillerne blev smidt, har haft en total regelmæssig menstruation, så er jeg åbenbart en af de kvinder som ikke har ægløsning (tak for lort, bogstaveligt talt! ;-)). Nå, men jeg var egentlig ikke ked af situation ift. at det var mig den var gal med, men egentlig bare lettet over at vi fik et svar og så giver de sidste mange måneders frustrationer jo mening! Og at fertilitetslægen samtidig var total ovenpå og afslappet, og meget sikker i sin sag om, at det der skal til for at vi kan lave en baby "bare" er at jeg skal i hormonbehandling. Jeg spurgte så fertilitetslægen, hvad vores udsigter så er, når behandlingen så er at jeg får hormoner og at vi så bare selv skal lave babyen på normal vis, og han sagde, at indenfor 3 måneders tid bestemt ikke var usandsynligt! Åh jeg var ved at tude... I tøser ved hvordan den følelse er, at få håb! Selvom jeg godt ved, at han jo ikke kan garantere noget da ingen ved hvordan jeg vil modtage hormonerne, men alligevel! Begrundelsen var også, at vi er hhv 26 og 27 år og at min kærestes sæd er super perfekt! MEN, altså... efter så mange måneders skuffelse efter skuffelse, så forventer jeg heller ikke så meget - og så vil jeg bare gerne høre, om jer derude der har stået i den nøjagtigt samme behandling som os, ikke vil beskrive og fortælle om forløbet? OG VIGTIGST AF ALT, lige komme med jeres personlige tidsperspektiv :-) Kunne godt bruge lidt realisme fra den virkelige verden, så jeg også kan få at vide om det ER lykkes for nogen i 1., 2. eller 3. hormonbehandlings-forsøg? For selvom jeg nu, er meget mere afslappet omkring det, så har jeg også bare brug for at få lidt historier :-)

Tak på forhånd alle sammen :-)

Mange hilsner
Mig

Jeg er blevet gravid 3 gange "blot" ved mild hormon stimulation i min normale cyklus. 

Første gang i første hug med tvillinger 

Anden gang i første hug

3 gang ved 3. behandling

Jeg har pcos - da jeg fik min første datter, fik jeg hormonbehandling (pergotime) - var igennem en periode, så var jeg gravid  

nullermand15 skriver:

Nej jeg danner jo æg osv så længe jeg er i hormon behandling, og med ovitrelle for jeg også ægløsning. Hvorfor det ikke er sket kan han ikke sige. Hvis ikke det lykkes denne gang hedder det nok ivf for vores vedkommende 

Årh det er bare så uhåndgribeligt og hjerteskærende når man ikke bare kan få et svar! Jeg håber det bedste for jer, og med IVF er tallene væsentligt højere end IUI, så jeg krydser fingre for at det er jeres tur nu

modesty skriver:

Ja, hendes ægløsning blev normaliseret efter graviditeten og nr. 2 var uplanlagt, men ønsket. 

Det er virkelig spøjst altså! Men hvor er det fantastisk at det faktisk ER muligt.. Håber at vi er lige så heldige i det lange løb, selvom jeg forbereder mig på det værste

KissMeKissMeKissMe skriver:

Jamen jeg skal bare lige så langsomt op i dosis. Men det kan tage lang tid. Min vandscanning var også perfekt og der er også fyldt med æg, da jeg også er meget ung 

Grunden til at det tager så lang tid er, at hver gang en dosis er for lav, så skal man vente på mens og så prøve igen. 

Så jeg har haft en gang med 1xpergotime, så en gang med 2xpergotime, og nu en gang med 2xpergotime+sprøjter. Men forskellen på mig og dig er jo så, at jeg ikke får mens, så skal først vente på mens, derefter konstatere, at den ikke kommer og derefter sætte igang med provera. Så det gør, at hver cyklus bliver laaaaaang... Hvilket i alt har givet et halvt års behandling uden en eneste ægløsning. 

 

Tror jeg har fået en depression af alt det her. Så nu starter jeg hos psykolog og så håber jeg at komme ovenpå. Har ligget hjemme i sengen hele november, så det psykiske er helt sikkert det værste.  Heldigvis havde jeg forberedt mig og læst pensum for dette semester færdig, så har lidt tid at løbe på med at blive klar igen. 

Det er derfor, at jeg siger, du skal passe på dig selv med at tro det sker mega hurtigt (hvilket det selvfølgelig sagtens kan ). Men jeg tænkte, at vi saaaagtens kunne nå det inden jul, da vi startede i behandling i maj. Netop fordi alt er fint og vi bare mangler nogle æg, men jeg blev klogere. 

Men jeg krydser for dig (og mig for at jeg endelig måske har haft ægløsning denne gang). 

Jeg vil også sige, at jeg ikke er "lettet" og tør tro rigtigt på det før jeg har været igennem første hormonbehandling, for at se, om min krop og æg overhovedet responderer på det.... Og ja, det er så mega træls at hvert forsøg ligesom kun kan gennemføres ved ny menstruation, så det må virkelig være frustrerende at din ikke bare kommer normalt   Jeg håber så meget at du snart har held med hormonerne så den forbandet ægløsning kan give jer det i ønsker Og ja, så håber jeg også at vi er heldige.. Men nu er jeg lidt nervøs for at vi så ryger ind i juleferie og at vores reelle første forsøg som skal være her i december (mens omkring den 13.) derfor ikke kan gennemføres, da min fertilitetslæge muligvis kan være på ferie eller lign., når scanningen inden ÆL skal være, så vi skal vente endnu en måned før vi kan komme igang med behandlingen Den trælse ventetid you know....

Og jeg kan sagtens sætte mig ind i at du har fået en depression.. det sidste år har jeg heller ikke været mig selv, slet ikke det sidste halve år, der har jeg bare gået i en tåge af frustrationer.. Og nu, i øjeblikket, så kan jeg slet ikke samle mig om min eksamen og orker ikke sociale arrangementer (nok fordi jeg ikke kan overskue uvidende familie og venner som jo selvfølgelig spørger "hvaa skal i ikke snart have børn?" osv.) da jeg er så træt af at foregive noget jeg ikke er.. Men jeg håber virkelig at psykologen kan hjælpe på dit humør og tanker, psyken spiller desværre en større rolle end man lige tror

Alt held og lykke herfra

nielsen80 skriver:

Det endte med en SKØN datter(fra 2012), så det fik en lykkelig slutning. Hun blev lavet i 3. IVF forsøg.

Det ender heldigvis lykkeligt for langt de fleste!!! Vi kæmper nu med at blive gravide med nr 2(har været igennem 2 ivf og 1 fryseforsøg - hvor det ene ivf endte med en MA), men kampen er bare nemmere for mig denne gang, for jeg er jo mor, jeg har jo en guldklump. Ikke at ønsket om nr 2 er mindre, "kampen" og det psykiske er bare nemmere for mig at håndtere af en eller anden grund. 

 

Hvor dejligt at høre! Og kan sagtens forstå at du slapper mere af nu når du er mor i forvejen.. Jeg har altid ønsket mig 2-3 børn og nu er jeg bare ligeglad, bare jeg får et enkelt, så er jeg lykkelig. Rigtig meget held og lykke med nr. 2, jeg håber det lykkes meget snart, nu hvor kroppen jo "ved hvad den skal" Krydser fingre for jer