Hormonbehandling som eneste behandling

Hej jer derude,

Har lidt brug for at høre om nogen af jer står i min situation..

Min kæreste og jeg smed p-piller i februar og har forgæves forsøgt at få en lille bebs. Vi har gjort alt det rigtige (believe me) og efter disse sidste måneders frustrationer fik jeg endelig overbevist min læge om en henvisning til en fertilitetsklinik for at få testet os begge! Det var vi så i tirsdags og det viser sig at min kæreste heldigvis ikke fejler noget, tværtimod, men at det er mig den er gal med... På trods af at jeg hele mit liv samt efter p-pillerne blev smidt, har haft en total regelmæssig menstruation, så er jeg åbenbart en af de kvinder som ikke har ægløsning (tak for lort, bogstaveligt talt! ;-)). Nå, men jeg var egentlig ikke ked af situation ift. at det var mig den var gal med, men egentlig bare lettet over at vi fik et svar og så giver de sidste mange måneders frustrationer jo mening! Og at fertilitetslægen samtidig var total ovenpå og afslappet, og meget sikker i sin sag om, at det der skal til for at vi kan lave en baby "bare" er at jeg skal i hormonbehandling. Jeg spurgte så fertilitetslægen, hvad vores udsigter så er, når behandlingen så er at jeg får hormoner og at vi så bare selv skal lave babyen på normal vis, og han sagde, at indenfor 3 måneders tid bestemt ikke var usandsynligt! Åh jeg var ved at tude... I tøser ved hvordan den følelse er, at få håb! Selvom jeg godt ved, at han jo ikke kan garantere noget da ingen ved hvordan jeg vil modtage hormonerne, men alligevel! Begrundelsen var også, at vi er hhv 26 og 27 år og at min kærestes sæd er super perfekt! MEN, altså... efter så mange måneders skuffelse efter skuffelse, så forventer jeg heller ikke så meget - og så vil jeg bare gerne høre, om jer derude der har stået i den nøjagtigt samme behandling som os, ikke vil beskrive og fortælle om forløbet? OG VIGTIGST AF ALT, lige komme med jeres personlige tidsperspektiv :-) Kunne godt bruge lidt realisme fra den virkelige verden, så jeg også kan få at vide om det ER lykkes for nogen i 1., 2. eller 3. hormonbehandlings-forsøg? For selvom jeg nu, er meget mere afslappet omkring det, så har jeg også bare brug for at få lidt historier :-)

Tak på forhånd alle sammen :-)

Mange hilsner
Mig

JViki skriver:

Hej jer derude,

Har lidt brug for at høre om nogen af jer står i min situation..

Min kæreste og jeg smed p-piller i februar og har forgæves forsøgt at få en lille bebs. Vi har gjort alt det rigtige (believe me) og efter disse sidste måneders frustrationer fik jeg endelig overbevist min læge om en henvisning til en fertilitetsklinik for at få testet os begge! Det var vi så i tirsdags og det viser sig at min kæreste heldigvis ikke fejler noget, tværtimod, men at det er mig den er gal med... På trods af at jeg hele mit liv samt efter p-pillerne blev smidt, har haft en total regelmæssig menstruation, så er jeg åbenbart en af de kvinder som ikke har ægløsning (tak for lort, bogstaveligt talt! ;-)). Nå, men jeg var egentlig ikke ked af situation ift. at det var mig den var gal med, men egentlig bare lettet over at vi fik et svar og så giver de sidste mange måneders frustrationer jo mening! Og at fertilitetslægen samtidig var total ovenpå og afslappet, og meget sikker i sin sag om, at det der skal til for at vi kan lave en baby "bare" er at jeg skal i hormonbehandling. Jeg spurgte så fertilitetslægen, hvad vores udsigter så er, når behandlingen så er at jeg får hormoner og at vi så bare selv skal lave babyen på normal vis, og han sagde, at indenfor 3 måneders tid bestemt ikke var usandsynligt! Åh jeg var ved at tude... I tøser ved hvordan den følelse er, at få håb! Selvom jeg godt ved, at han jo ikke kan garantere noget da ingen ved hvordan jeg vil modtage hormonerne, men alligevel! Begrundelsen var også, at vi er hhv 26 og 27 år og at min kærestes sæd er super perfekt! MEN, altså... efter så mange måneders skuffelse efter skuffelse, så forventer jeg heller ikke så meget - og så vil jeg bare gerne høre, om jer derude der har stået i den nøjagtigt samme behandling som os, ikke vil beskrive og fortælle om forløbet? OG VIGTIGST AF ALT, lige komme med jeres personlige tidsperspektiv :-) Kunne godt bruge lidt realisme fra den virkelige verden, så jeg også kan få at vide om det ER lykkes for nogen i 1., 2. eller 3. hormonbehandlings-forsøg? For selvom jeg nu, er meget mere afslappet omkring det, så har jeg også bare brug for at få lidt historier :-)

Tak på forhånd alle sammen :-)

Mange hilsner
Mig

Er der slet ikke nogen som har været i hormonbehandling for infertilitet (kun kvinden) og selv har skulle "lave babyen derhjemme", som kan berette om nogle tidshorisonter for opnået graviditet? :-) Vil så gerne høre hvad I andre har erfaring :-)

JViki skriver:

Er der slet ikke nogen som har været i hormonbehandling for infertilitet (kun kvinden) og selv har skulle "lave babyen derhjemme", som kan berette om nogle tidshorisonter for opnået graviditet? :-) Vil så gerne høre hvad I andre har erfaring :-)

Det er SÅ forskelligt. Og er meget overrasket over at din læge siger sådan? Vi bliver godt nok insemineret også men jeg har heller ikke ægløsning så jeg kom også på hormoner, men nu har vi forsøgt siden maj i fertilitets behandling og der er desværre ikke sket noget endnu, nogen klarer det i 1-2 forsøg. Andre er knap så heldige

Jeg har været i hormonbehandling, men ville ikke skrive, da min historie ikke giver meget håb. Vi er uforklarlig barnløse, og hormonbehandling var ikke nok til at hjælpe os. Var igennem 6 forsøg, inden vi gik videre til inseminering også til sidst reagensglas, da intet virket. Men vi er anderledes - jeg har ÆL regelmæssigt m.m., så hormonbehandling var en dårlig løsning for os.

Har en veninde med samme problem som dig - altså manglende ÆL, og der virket det perfekt! Så krydser for at det eneste der skal til for jer, er et lille skub.

Held og lykke!

JViki skriver:

Hej jer derude,

Har lidt brug for at høre om nogen af jer står i min situation..

Min kæreste og jeg smed p-piller i februar og har forgæves forsøgt at få en lille bebs. Vi har gjort alt det rigtige (believe me) og efter disse sidste måneders frustrationer fik jeg endelig overbevist min læge om en henvisning til en fertilitetsklinik for at få testet os begge! Det var vi så i tirsdags og det viser sig at min kæreste heldigvis ikke fejler noget, tværtimod, men at det er mig den er gal med... På trods af at jeg hele mit liv samt efter p-pillerne blev smidt, har haft en total regelmæssig menstruation, så er jeg åbenbart en af de kvinder som ikke har ægløsning (tak for lort, bogstaveligt talt! ;-)). Nå, men jeg var egentlig ikke ked af situation ift. at det var mig den var gal med, men egentlig bare lettet over at vi fik et svar og så giver de sidste mange måneders frustrationer jo mening! Og at fertilitetslægen samtidig var total ovenpå og afslappet, og meget sikker i sin sag om, at det der skal til for at vi kan lave en baby "bare" er at jeg skal i hormonbehandling. Jeg spurgte så fertilitetslægen, hvad vores udsigter så er, når behandlingen så er at jeg får hormoner og at vi så bare selv skal lave babyen på normal vis, og han sagde, at indenfor 3 måneders tid bestemt ikke var usandsynligt! Åh jeg var ved at tude... I tøser ved hvordan den følelse er, at få håb! Selvom jeg godt ved, at han jo ikke kan garantere noget da ingen ved hvordan jeg vil modtage hormonerne, men alligevel! Begrundelsen var også, at vi er hhv 26 og 27 år og at min kærestes sæd er super perfekt! MEN, altså... efter så mange måneders skuffelse efter skuffelse, så forventer jeg heller ikke så meget - og så vil jeg bare gerne høre, om jer derude der har stået i den nøjagtigt samme behandling som os, ikke vil beskrive og fortælle om forløbet? OG VIGTIGST AF ALT, lige komme med jeres personlige tidsperspektiv :-) Kunne godt bruge lidt realisme fra den virkelige verden, så jeg også kan få at vide om det ER lykkes for nogen i 1., 2. eller 3. hormonbehandlings-forsøg? For selvom jeg nu, er meget mere afslappet omkring det, så har jeg også bare brug for at få lidt historier :-)

Tak på forhånd alle sammen :-)

Mange hilsner
Mig

En af mine veninder var i en lignende situation. Hun havde ægløsning, men æggene nåede aldrig at blive modnet ordentligt, så de kunne ikke befrugtes. Men behandlingen var den samme, kun hormoner.

Måske ikke lige dét du gerne vil høre, men hun havde to spontane aborter indtil det så lykkedes tredje gang. Jeg tror at de var i behandling i et lille år alt i alt.

Barn nr. 2 blev lavet helt øko, og de har i dag to drenge. 

JViki skriver:

Hej jer derude,

Har lidt brug for at høre om nogen af jer står i min situation..

Min kæreste og jeg smed p-piller i februar og har forgæves forsøgt at få en lille bebs. Vi har gjort alt det rigtige (believe me) og efter disse sidste måneders frustrationer fik jeg endelig overbevist min læge om en henvisning til en fertilitetsklinik for at få testet os begge! Det var vi så i tirsdags og det viser sig at min kæreste heldigvis ikke fejler noget, tværtimod, men at det er mig den er gal med... På trods af at jeg hele mit liv samt efter p-pillerne blev smidt, har haft en total regelmæssig menstruation, så er jeg åbenbart en af de kvinder som ikke har ægløsning (tak for lort, bogstaveligt talt! ;-)). Nå, men jeg var egentlig ikke ked af situation ift. at det var mig den var gal med, men egentlig bare lettet over at vi fik et svar og så giver de sidste mange måneders frustrationer jo mening! Og at fertilitetslægen samtidig var total ovenpå og afslappet, og meget sikker i sin sag om, at det der skal til for at vi kan lave en baby "bare" er at jeg skal i hormonbehandling. Jeg spurgte så fertilitetslægen, hvad vores udsigter så er, når behandlingen så er at jeg får hormoner og at vi så bare selv skal lave babyen på normal vis, og han sagde, at indenfor 3 måneders tid bestemt ikke var usandsynligt! Åh jeg var ved at tude... I tøser ved hvordan den følelse er, at få håb! Selvom jeg godt ved, at han jo ikke kan garantere noget da ingen ved hvordan jeg vil modtage hormonerne, men alligevel! Begrundelsen var også, at vi er hhv 26 og 27 år og at min kærestes sæd er super perfekt! MEN, altså... efter så mange måneders skuffelse efter skuffelse, så forventer jeg heller ikke så meget - og så vil jeg bare gerne høre, om jer derude der har stået i den nøjagtigt samme behandling som os, ikke vil beskrive og fortælle om forløbet? OG VIGTIGST AF ALT, lige komme med jeres personlige tidsperspektiv :-) Kunne godt bruge lidt realisme fra den virkelige verden, så jeg også kan få at vide om det ER lykkes for nogen i 1., 2. eller 3. hormonbehandlings-forsøg? For selvom jeg nu, er meget mere afslappet omkring det, så har jeg også bare brug for at få lidt historier :-)

Tak på forhånd alle sammen :-)

Mange hilsner
Mig

Jeg er lidt i samme båd som dig. Har nemlig heller ikke ægløsning. Men har heller ikke mens. Vi er også startet kun med hormoner, men det har ikke været en succes, hvilket er grunden til at jeg ikke skrev til at starte med. 

Vi har nemlig været i gang med hormoner i et halvt år, og det er endnu ikke lykkedes at lave en ægløsning 

Så jeg er også lidt overrasket over, at din læge "tør" komme med en tidshorisont. Jeg er også ung osv., men her sker ikke en dyt. 

KissMeKissMeKissMe skriver:

Jeg er lidt i samme båd som dig. Har nemlig heller ikke ægløsning. Men har heller ikke mens. Vi er også startet kun med hormoner, men det har ikke været en succes, hvilket er grunden til at jeg ikke skrev til at starte med. 

Vi har nemlig været i gang med hormoner i et halvt år, og det er endnu ikke lykkedes at lave en ægløsning 

Så jeg er også lidt overrasket over, at din læge "tør" komme med en tidshorisont. Jeg er også ung osv., men her sker ikke en dyt. 

Åh er det rigtigt, hvad er næste skridt? Danner du nok æg (follikler) af dig osv.?

Han har heller ikke lovet noget, men han var meget ligefrem fra starten af ift vores situationen, så tænker at han kun tør sige det fordi han har erfaring med noget lignende, men altså, jeg hæfter mig ikke ved at forvente at det sker hurtigt overhovedet.. man har lært at passe lidt på sig selv ift alle de skuffelser det sidste år. Min vandscanning i dag var heldigvis perfekt med masser af æg osv., så jeg er da lidt fortrøstningsfuld da udgangspunktet indtil videre er fint kan man sige 

nullermand15 skriver:

Det er SÅ forskelligt. Og er meget overrasket over at din læge siger sådan? Vi bliver godt nok insemineret også men jeg har heller ikke ægløsning så jeg kom også på hormoner, men nu har vi forsøgt siden maj i fertilitets behandling og der er desværre ikke sket noget endnu, nogen klarer det i 1-2 forsøg. Andre er knap så heldige

Jeg ved godt at det er så forskelligt fra par til par, men jeg er bare typen der har brug for at høre lidt historier om det overhovedet kan lade sig gøre, så jeg ikke går ned med flaget før vi overhovedet er gået igang 

Han må have det et eller andet sted fra, ift lige vores situationen, ellers ville han nok ikke komme med den udmelding, men altså, jeg forventer intet overhovedet de næste par måneder.. Man er jo blevet skuffet det sidste år hver måned.. Har dog også været til vandscanning idag, hvor der intet fejlede og jeg dannede alle de æg (follikler) "normale kvinder" med ægløsning gør, så det holder mig da lidt oppe... Men hvor er jeg ked af at høre, at I har kæmpet så længe med IUI, kan de give nogen forklaring på det i fertilitetsklinikken eller hvad er næste skridt? 

nielsen80 skriver:

Jeg har været i hormonbehandling, men ville ikke skrive, da min historie ikke giver meget håb. Vi er uforklarlig barnløse, og hormonbehandling var ikke nok til at hjælpe os. Var igennem 6 forsøg, inden vi gik videre til inseminering også til sidst reagensglas, da intet virket. Men vi er anderledes - jeg har ÆL regelmæssigt m.m., så hormonbehandling var en dårlig løsning for os.

Har en veninde med samme problem som dig - altså manglende ÆL, og der virket det perfekt! Så krydser for at det eneste der skal til for jer, er et lille skub.

Held og lykke!

Øv en lang sej kamp for jer.. Er i så igang med IVF nu, eller hvordan?

Men tusinde tak for solstrålehistorien fra din veninde, åh det glæder mig at høre, at det faktisk er muligt. Var også til vandscanning idag og alt var perfekt og der var samme antal æg (follikler) som "normale kvinder" med ægløsning har, så det gør mig lidt håbefuld. Selvom jeg trods alt også er realist og ikke forventer noget de første par måneder, er jo blevet skuffet så mange gange.

modesty skriver:

En af mine veninder var i en lignende situation. Hun havde ægløsning, men æggene nåede aldrig at blive modnet ordentligt, så de kunne ikke befrugtes. Men behandlingen var den samme, kun hormoner.

Måske ikke lige dét du gerne vil høre, men hun havde to spontane aborter indtil det så lykkedes tredje gang. Jeg tror at de var i behandling i et lille år alt i alt.

Barn nr. 2 blev lavet helt øko, og de har i dag to drenge. 

Tak for din fortælling, selvom det er helt vildt forfærdeligt med aborterne, så er det lykkes og det er det vigtigste.. Og selvom et år er vanvittigt længe når man er i denne situation, så er det stadig mere overskueligt end flere år. Når du siger øko, mener du så helt naturligt? Som I at de bare "gik igang" med nummer to og så havde hun pludselig ægløsning?