Jeg kan fremkalde et billede i mit hoved af mig siddende i en gyngestol med hånden på min lille topmave, med tårerne trillende ned af kinderne og undskylde til mit ufødte barn for det kom til verden for at blive skilsmisse barn. Hvad der lige var gået forud for den situation kan jeg ikke huske, men mon ikke jeg havde kunne beskrive min kære kæreste med knapt så skønne vendinger og også endda have pyntet lidt på sandheden hvis jeg var blevet spurgt.
Jeg kan også erindre følelsen af, at han ikke syntes jeg lavede nok der hjemme. Altså lige med undtagelse af han vist ikke sådan rigtig sagde det, men hvis han ikke lige sagde Hej på den rigtige måde, eller han begyndte at rydde op når han kom hjem eller... Ja så kunne jeg sagtens ende i gyngestolen...
Enden på historien er vi nu er gift og har 4 børn sammen, og jeg nu hvor hende der var i maven er blevet 12 år og pubertær er rigtig glad for jeg kan huske hvor hormonel man kan være for så kan jeg ligesom bedre forstå hende 
jeg siger ikke din historie nødvendigvis er en historie om ar være hormonel, men jeg vil råde dig til lige at tænke meget meget grundigt efter. Siger han virkelig alle de ting, eller er det en gang i kampens hede? Er du måske forandret - det var jeg i hvert fald - og ville det så være en ide at han måske kom med til jordemoder eller egen læge og fik en snak om hormoner? Og er det okay for ham at give udtryk for sin frustration, jeg har også en gang sagt til min mand, vi er kun sammen pga børnene og istedet for at ende forholdet, spurgte han mig hvad jeg mente kunne ændre det. Et forhold skal vel også have rum til at lufte frustration, man skal vel have hele sig selv med også den del hvor man kunne brække sig over den anden? Selvsagt skal man ikke true med at slå, og alt efter hvordan ordene er faldet, hvilket menneske osv er det uacceptabelt, men er det 1 gang eller er der flere gange eller....?
synes både du, din kæreste og jeres ufødte barn fortjener er brud sker velovervejet og med velovervejet betyder også at man kigger på sig selv og ikke kun peger fingre af den ene part. Og så kan du jo prøve den test jeg selv tager når tingene spidser til: hver anden fødselsdag, hveranden jul, 3 ugers sommerferie, måske 7 dage uden børn efterfulgt af 7 med. Jeg har endnu ikke følt min mand var så stor en nar, så forfærdelig så den pris ikke var for høj.
Anmeld
Citér
