lineog4 skriver:
Men er det ikke okay at "lege" vold?
Jeg er i bund og grund enig med dig både i forhold til kampsport og GTA.
Men fx spiller min dreng live rollespil, det gør han i SFO og detør han i skoven 4-5 timer en gang om måneden. Der bliver slået ihjel, der bliver kæmpet, der er strategi, der er kæmpe kampe, og død er helt normalt.
Eleverne i skolegården leger krig, de leger Star wars mm. De leger slå ihjel, tage til fange, "vold".
Og jeg synes det er fantastisk, elsker rollelegene, kan ikke forstå dem der begrænser i forhold til at lave pistoler af grene, sværd af en kæp osv. Jeg er selv 100% pacifist, men jeg ville aldrig begrænse børnene så de ikke måtte lege krig, ninjaer, Star wars, orker, hvad ved jeg... Men jeg ville begrænse dem i forhold til fx GTA. Dobbeltmoralsk, hyklerisk? Ved det ikke, men det er et princip jeg ikke bøjer 
Så når nogle her omtaler kampsportene, tror jeg de skriver sig ind i den dobbeltmoral jeg egentlig godt selv kan se jeg fx har. Og jeg skal blive god til at argumentere for den forskel jeg oplever på rollelegene (kampsportene som ikke er en rolleleg) og computerspillet, for jeg tror der er en forskel. Jeg tror den ene del skal begrænses og den anden ikke skal og jeg skal kunne forklare hvorfor...
Ja, jeg synes det iorden at lege krig og slåsse-lege. Børn bearbejder de utrolig mange informationer de får, gennem leg, og når man er den alder min søn (og din søn) har, begynder man at blive opmærksom på hvad der sker ude i verden. Det skal bearbejdes.
GTA er et voldeligt spil. Volden er der udelukkende for voldens skyld. Fordi det er sjovt at smadre en gammel dame for at få hendes bil. Eller køre ind i fx børn så de flyver til højre og venstre. Det er et meget voldsomt spil, der arbejder med moral på en måde som jeg mener kun voksne kan være modne nok til at håndtere.