Hjælp - han vokser ikke

Tigger skriver:

Tak for jeres svar  

Han er netop blevet målt til 108 cm og 13,9 kilo - så en lille fyr

Min trold på 5 år er ikke meget større er 109 cm og vejer lige lidt over 14 kilo, lægen var overhovedet ikke bekymret. Jeg kan da godt se han er en lille lort og er meget mindre end hans søskende i samme alder. Han har ingen deller som de havde og jeg skal ikke skifte hans tøj særlig hurtigt (det kan nå at få huller). Han bruger 29 i sko og det synes jeg også han har gjort længe, bruger de samme sko som i foråret nu.

Ja han er en lille fyr og han er helt sikkert arveligt "belastet", hans far er også ret slank, men dog ret høj også.

Han var kæmpe stor ved fødslen (4500g), så han følger jo slet ikke den kurve fra dengang. Men det gør nu ikke så meget. 

Det beroliger mig lidt, at andre børnefødder ikke nødvendigvis vokser. Vi har lige været hos lægen, som sagde at hvis han ikke har taget på om 5-6 uger, sendes vi videre. Da det så gik op for mig i dag, at hans fødder ikke er vokset, blev jeg oprigtig bekymret. 

Han har masser af farve i ansigtet, leger dagen lang og er med på alle de andre parametre, så der er ikke noget der indikerer sygdom, sådan umiddelbart. 

Jeg har bekymret mig længe, måske er det meget godt med en afklaring. 

modesty skriver:

Min søns fødder er altså heller ikke vokset særlig meget det sidste halve år. Det har jeg overhovedet ikke tænkt over skulle være et problem. 

Desuden har forskellige mærker forskellige længdemål, så det er ikke så meget størrelsen som den konkrete længde på fødderne du skal gå efter.

Tak fir dit svar jeg håber heller ikke der er probleme, men jeg bliver bekymret, når nu lægen ligefrem vil have os til kontrol. Hvis min søn var en klippert, ville jeg nok ikke engang bide mærke i hans skostørrelse

Mulllesmor skriver:

Hold da op ja han er ski da en lille nips .. Var han lille ved fødslen eller født for tidligt?

Han var ret stor ved fødslen, 4500 og født flere dage over termin 

Smølfine123 skriver:

Sjovt så forskellige børn er.

jeg har en på lige under to der er 95 cm som vejer 14,2 (vejede ham i går) - så ham er meget stor.

hans bror er spinkel og vejer vel 19 kg og er 117 og er 6 år. 

Jeg prøver at give min søn sødmælk og fed ost osv for at fylde lidt sul på kroppen. Jeg sniger også skefulde olie i morgengrøden osv.

Min dreng bryder sig ikke om hverken ost eller mælk. Han er ret kræsen også (eller meget selektiv), så det er svært at fede ham op

sne190810 skriver:

Min datter på 5 år, er også "kun" vokset en størrelse op i sko på et år. 

Så jeg har lyst til at sige, at det må du altså ikke stresse over 

 

Tak, det var nok lige såden en besked jeg var ude efter 

Tigger skriver:

Hejsa

jeg er simpelthen så ked af det og bekymret. Jeg har en søn på 5 år der netop har været til undersøgelse hos lægen. 

Min søn skal til at gå til vægtkontrol, da han ikke tager nok på. Til den positive side er han vokset 8 cm siden sidste pr, hvilket er helt fint, men vægten følger ikke med.  

Vi har i dag skulle købe vinterstøvler til ham og hans fødder er ikke vokset i størrelsen siden jeg købte overgangssko tilbage i marts (overgangssko vqr Bisgaard, vinterstøvler Superfit). 

Han skal til vejning om 5 uger og hvis der ikke er sket noget, bliver vi sendt videre til nærmeste børneafdeling. I forvejen er han en ret lille fyr. 

Jeg er bekymret, men glæder mig trods alt over at han tilsyneladende er sund og rask. Glad er han i hvert fald og han trives rigtig fint i både børnehave og hjemmet. Vi har ikke andre børn, så kan ikke sammenligne med andre børn af os. Både far og jeg er normal/gennemsnitlige i højden, men ret slanke begge to. 

 

Jrg har brug for at høre nogle gode historier, har I børn hvis fødder heller ikke vokser? 

Hvis der sidder nogen derude der har været turen igennem med udredning vil jeg også gerne høre fra dig, fordi jeg slet ikke ved hvad der eventuelt venter os.

Kan godt forstå du bliver bekymret - tror bare det er vores lod som forældre ;0)

vores søn er 4,5 år - han trives både hjemme og ude, han er god til at skabe relationer og nyder livet ;0) Men han er heller ikke stor, han vejer lige under 12 kg og er ca 100 cm og vi bruger vinterstøvlerne fra sidste år... Str 25... Jeg kigger på ham og ser en dreng i trivsel .. Vi var i 2013 indlagt med han i 3 uger på børne afdelingen, han "fejler intet" han er utrolig sensitiv og føler ikke sult, synes dog han er blevet bedre til at sige han gerne vil have mad... Vi presser han ikke, det hårdt, men det gælder om at hænge i... Vi har efterfølgende også været til kontrol vejning, men så længe han ikke taber sig, siger lægerne det er fint... 

MissMaria skriver:

Kan godt forstå du bliver bekymret - tror bare det er vores lod som forældre ;0)

vores søn er 4,5 år - han trives både hjemme og ude, han er god til at skabe relationer og nyder livet ;0) Men han er heller ikke stor, han vejer lige under 12 kg og er ca 100 cm og vi bruger vinterstøvlerne fra sidste år... Str 25... Jeg kigger på ham og ser en dreng i trivsel .. Vi var i 2013 indlagt med han i 3 uger på børne afdelingen, han "fejler intet" han er utrolig sensitiv og føler ikke sult, synes dog han er blevet bedre til at sige han gerne vil have mad... Vi presser han ikke, det hårdt, men det gælder om at hænge i... Vi har efterfølgende også været til kontrol vejning, men så længe han ikke taber sig, siger lægerne det er fint... 

 

1000 tak fordi du tog dig tid til at svare mig, det er jeg rigtig glad for. 

Jeg er rigtig glad for at høre, at din søn er helt som han skal være, og det er min forhåbentligt også. Må jeg spørge, hvorfor var I indlagt? Og endda i 3 uger?  Var det ikke hårdt? 

Jeg har selv haft min dreng på vægten med jævne mellemrum gennem tiden og han tager bare ikke på. Derfor føler jeg mig overbevist om at vi bliver sendt videre. Fik I taget mange blodprøver? Røntgen? 

Tigger skriver:

1000 tak fordi du tog dig tid til at svare mig, det er jeg rigtig glad for. 

Jeg er rigtig glad for at høre, at din søn er helt som han skal være, og det er min forhåbentligt også. Må jeg spørge, hvorfor var I indlagt? Og endda i 3 uger?  Var det ikke hårdt? 

Jeg har selv haft min dreng på vægten med jævne mellemrum gennem tiden og han tager bare ikke på. Derfor føler jeg mig overbevist om at vi bliver sendt videre. Fik I taget mange blodprøver? Røntgen? 

 

Vi var indlagt fordi han blev ved med at tabe sig, så vi kom med i et spise forløb på OUH, hvor han blev undersøgt om han måske han nogle problemer med munden/tygge funktionen, men det har han ikke, han er bare meget sensitiv, så vi blev guidet i spisesituationerne og fik nogle redskaber vi kan bruge herhjemme. Efter vi blev udskrevet gik vi til kontrol derude ca 3 mdr og bagefter ved egen læge... Det var sindsygt hårdt, jeg var indlagt med ham, min kæreste gik på arbejde, men kom ind 3 gange om dagen for at deltage i måltiderne... Vi sagde mange gange, vi gør det her for Oskar.. Men heldigvis har det givet noget super godt med sig, nemlig at han ikke taber sig og han har også de sidste 2 år (fra vi blev udskrevet og til nu) taget næsten 2 kg på ;0) Det er en lang og sej kamp - men det hele værd ;0)

MissMaria skriver:

Vi var indlagt fordi han blev ved med at tabe sig, så vi kom med i et spise forløb på OUH, hvor han blev undersøgt om han måske han nogle problemer med munden/tygge funktionen, men det har han ikke, han er bare meget sensitiv, så vi blev guidet i spisesituationerne og fik nogle redskaber vi kan bruge herhjemme. Efter vi blev udskrevet gik vi til kontrol derude ca 3 mdr og bagefter ved egen læge... Det var sindsygt hårdt, jeg var indlagt med ham, min kæreste gik på arbejde, men kom ind 3 gange om dagen for at deltage i måltiderne... Vi sagde mange gange, vi gør det her for Oskar.. Men heldigvis har det givet noget super godt med sig, nemlig at han ikke taber sig og han har også de sidste 2 år (fra vi blev udskrevet og til nu) taget næsten 2 kg på ;0) Det er en lang og sej kamp - men det hele værd ;0)

Hvor er det dejligt at høre, det er fantastisk med de gode historier, mange tak 

Selvom min søn er kræsen, så er han alligevel ret modig når det kommer til mad han ikke har smagt før. Han er meget involveret i madlavning/bagning osv og han kan sagtens lokkes til at smage. Han er bare ret kræsen og det ender som regel med at han spiser rugbrød. Men det er ok med os, vi stresser overhovedet ikke over den del, det er helt fint med os. 

Jeg er decideret bange for, at han ikke producerer nok væksthormon eller at der er noget andet medicinsk i vejen.