Fuck jeg hader min kæreste lige nu

For flere år siden oplevede min kæreste og jeg noget meget grimt, det fik ham til at falde i et hul, og han begyndte at drikke. Han er ikke en der snakker om sine problemer. Han drak mere og mere i løbet af det år, og blev mere og mere ondskabsfuld. Han var også begyndt at blive voldelig overfor mig.

Det endte med at jeg skred, men efter et års tid fandt vi hinanden igen. Vi kunne ikke uden den anden, og han lovede at blive en bedre mand. Han ville lægge det grimme bag sig, så godt han nu kunne, for det var noget der stadigvæk påvirkede os begge to (det der førte til hans drikkeri).

Nu har vi så siden fået barn sammen, og han deltager ikke særlig meget, og jeg kan mærke han bliver irriteret, når vores barn græder. Det gør mig ked af det, og jeg vil hellere selv tage mig af vores barn, for h#n skal ikke svigtes.

Nu er der så noget i vejen med ham, men han vil ikke snakke om det. (som sædvanlig). Han tog bare ud til en kammerat og drak her i dag uden at han "fik lov". Det har han gjort et par gange her på det sidste, og i morgen skal jeg til "fest" hele dagen. Jeg tager vores barn med, synes ikke om at h#n skal være alene med ham, sådan som han er for tiden.

Da han så kom hjem for en time siden, vil han pjatte, og det er jeg ikke i humør til, for jeg føler mig ærligt talt svigtet, når han er på den måde. Så bliver han hidsig, fordi jeg beder ham om at lade mig være og gå i seng. Det ender med han smadrer en hel masse ting inkl. de boller jeg skulle have med i morgen...

Nu har jeg slet ikke lyst til at tage af sted, for jeg har ingen boller og har jo ikke sovet endnu. Det bliver en øv dag. Jeg ville også gerne flytte fra den her lejlighed sammen med min familie, men det bliver dyrere og dyrere at flytte, når han smadrer det hele.

Lige nu har jeg mest lyst til at skride og tage vores barn med, men det kan jeg ikke, for jeg VIL ikke have at vores barn skal være alene med ham, når han har de ture med at blive irriteret på ham/hende.

What the fuck skal jeg gøre??? Vil allerhelst have han bliver sig selv igen, for så er han den dejligste mand, men som han er lige nu gider jeg bare ikke. Hvordan kan jeg få ham til at forstå, at han ikke skal være så egoistisk?

Hmmm er du da overrasket over, at han ikke deltager i familielivet? 
Hvordan kan du forvente, at han har respekt for dig når du ikke engang respekterer dig selv?

alle mennesker har et valg, og det har du også husk det.

jeg har desværre aldrig forstået de mennesker der vælger, at leve i sådan et forhold, når der er børn inde i billedet. ikke at det er bedre uden børn.

men når der er børn er det dem det går ud over.

syntes du skal se, at komme ud af det forhold en gang for alle især for jeres barn skyld.

det lyder ærlig talt heller ikke som om han har den store interasse i at forandre sig.

christina 32+2

Hej søde ano 

det lyder ikke godt så dig og din lille får lige et kæmpe 

Der efter så synes jeg du skal få din mand til at snakke med en prof os så synes jeg du skal flytte fra ham ind til han har fundet sig selv igen. For lige nu er han en tikkende bombe du skive han har været voldelig mod dig før og når han stadig har et stort problem så kan han jo stadig finde på det os selv om han siger han ikke kan. Og denne gang vil det nok gå ud over den lille fordi at den lille irritere ham. 

Jeg kunne aldrig finde på at være i et forhold der kunne skade mit barn.

Håber du finder en løsning snart inden det går galt igen. 

 til dig.

qp skriver:

Hmmm er du da overrasket over, at han ikke deltager i familielivet? 
Hvordan kan du forvente, at han har respekt for dig når du ikke engang respekterer dig selv?

ØHHH ???

 Jeg synes, at du skal se at komme væk med jeres barn. H*n skal bare ikke opleve sådan noget.

Hvis din kæreste vil det her, så må han arbejde med sig selv og få lagt flasken på hylden.
Det fungere bare ikke i et familieliv.

Ønsker dig det bedste.

- Trine, som selv er vokset op med en alkoholisk far.

Anonym skriver:

For flere år siden oplevede min kæreste og jeg noget meget grimt, det fik ham til at falde i et hul, og han begyndte at drikke. Han er ikke en der snakker om sine problemer. Han drak mere og mere i løbet af det år, og blev mere og mere ondskabsfuld. Han var også begyndt at blive voldelig overfor mig.

Det endte med at jeg skred, men efter et års tid fandt vi hinanden igen. Vi kunne ikke uden den anden, og han lovede at blive en bedre mand. Han ville lægge det grimme bag sig, så godt han nu kunne, for det var noget der stadigvæk påvirkede os begge to (det der førte til hans drikkeri).

Nu har vi så siden fået barn sammen, og han deltager ikke særlig meget, og jeg kan mærke han bliver irriteret, når vores barn græder. Det gør mig ked af det, og jeg vil hellere selv tage mig af vores barn, for h#n skal ikke svigtes.

Nu er der så noget i vejen med ham, men han vil ikke snakke om det. (som sædvanlig). Han tog bare ud til en kammerat og drak her i dag uden at han "fik lov". Det har han gjort et par gange her på det sidste, og i morgen skal jeg til "fest" hele dagen. Jeg tager vores barn med, synes ikke om at h#n skal være alene med ham, sådan som han er for tiden.

Da han så kom hjem for en time siden, vil han pjatte, og det er jeg ikke i humør til, for jeg føler mig ærligt talt svigtet, når han er på den måde. Så bliver han hidsig, fordi jeg beder ham om at lade mig være og gå i seng. Det ender med han smadrer en hel masse ting inkl. de boller jeg skulle have med i morgen...

Nu har jeg slet ikke lyst til at tage af sted, for jeg har ingen boller og har jo ikke sovet endnu. Det bliver en øv dag. Jeg ville også gerne flytte fra den her lejlighed sammen med min familie, men det bliver dyrere og dyrere at flytte, når han smadrer det hele.

Lige nu har jeg mest lyst til at skride og tage vores barn med, men det kan jeg ikke, for jeg VIL ikke have at vores barn skal være alene med ham, når han har de ture med at blive irriteret på ham/hende.

What the fuck skal jeg gøre??? Vil allerhelst have han bliver sig selv igen, for så er han den dejligste mand, men som han er lige nu gider jeg bare ikke. Hvordan kan jeg få ham til at forstå, at han ikke skal være så egoistisk?

Kære dig

I min verden skal du til at komme væk derfra hurtigst muligt. Dette forhold er ikke givende på nogen måde for dig og slet slet ikke for jeres barn.

Han har nogle meget store problemer med at drikke og være voldelig, hvilket du lige meget hvor gerne du end vil ikke kan hjælpe ham med. Det kræver hårdt arbejde fra hans side og professionel hjælp at komme ud af de problemer han tumler med.

Jeg ved det er meget nemmere sagt end gjort, men selv om 2 mennesker holder rigtig meget af hinanden, behøver de ikke at være gode for hinanden. For dit barns skyld og ikke mindst for din egen, så har du ikke tid til at vente på han forandrer sig.

Det rør mig virkelig dybt når jeg læser dit indlæg, for jeg er selv vokset op i en familie som du beskriver, og selvom jeg har det godt i dag, så forsvinder de "ar" jeg har fået bare aldrig.



Michelle, der håber du vil gøre det bedste for dig og dit barn.

Hvis jeg var dig ville jeg smutte!!! Det er jo ikke første gang han har gjort det. Jeg ville ikke kunne leve med at min søn skulle være i nærheden af sådan en mand!!!

Misjelle skriver:



Kære dig

I min verden skal du til at komme væk derfra hurtigst muligt. Dette forhold er ikke givende på nogen måde for dig og slet slet ikke for jeres barn.

Han har nogle meget store problemer med at drikke og være voldelig, hvilket du lige meget hvor gerne du end vil ikke kan hjælpe ham med. Det kræver hårdt arbejde fra hans side og professionel hjælp at komme ud af de problemer han tumler med.

Jeg ved det er meget nemmere sagt end gjort, men selv om 2 mennesker holder rigtig meget af hinanden, behøver de ikke at være gode for hinanden. For dit barns skyld og ikke mindst for din egen, så har du ikke tid til at vente på han forandrer sig.

Det rør mig virkelig dybt når jeg læser dit indlæg, for jeg er selv vokset op i en familie som du beskriver, og selvom jeg har det godt i dag, så forsvinder de "ar" jeg har fået bare aldrig.



Michelle, der håber du vil gøre det bedste for dig og dit barn.

Helt enig

pyhhhaaa... lille dig hvor er det et trist indlæg.. det gør mig ALTID så ondt når folk der i bund og grund elsker hinanden ikke kan finde ud af det. Men jeg må give de andre ret i at du ikke bare kan fortsætte sådan her. Det vil ÆDE dig op tilsidst og pludselig er bu blot en skygge af dig selv og du har glemt alt om dine grænser. Du ved jo udemærket godt hvad der er rigtigt og forkert.. og du ved inderst inde godt hvad det er du skal gøre nu!! Du har bare MEGET svært ved det.. fordi du klart stadig elsker din kæreste og dit barn´s far. Spørgsmålet er bare hvor længe du vil lade ham træde på dig.. og for hver eneste dag du bliver og finder dig i den barnlige og ukontroleret opførelse han viser dig... jo mere lader du ham flytte dine grænser.. og det må du altså ikke... fordi så er du ikke den samme mere!!! Han har hverken respekt for dig, Jeres barn eller Jeres liv sammen... jeg er meget ked af at skulle skrive det.. men jeg ville nok undersøge mine muligheder for at flytte fra ham i nærmeste fremtid... du og din barn fortjener ikke en ulykkelig mor der er i frygt for at få et par flade!!!!

knus og held og lykke.... FAT MOD - malou

p.s. Køb nogle quikboller og ta til den fest... kan kun gøre dig godt!!!