Anonym skriver:
Hej. Jeg har valgt at være anonym da dette er privat, men jeg er så meget i vildrede at jeg søger råd.
jeg er forlovet med en helt fantastisk mand som jeg elsker rigtig højt, jeg har en søn på næsten 3 og han har en søn på 5.
Jeg har det bedste samarbejde med min søns far, men min forlovede har, ja stort set intet samarbejde med hans søns mor! Deres samarbejde foregår igennem statsforvaltningen og det sidste nye fodgen. Jeg har fra start af støttet min forlovede i alt hvad angår problemer med eksen. Men hun er virkelig strid fordi de ting hun gør det går ikke udover os, men hendes søn og det virker som om hun er på en eller anden form for hævntogt, og hun gør ALT i hendes magt for at min forlovede absolut ikke skal være deres søns far(hun har stået og råbt direkte til min forlovede at hun ikke ønsker han er far til drengen og at hun overhovedet ikke vil samarbejde med ham) hun siger til drengen på 5 at når han er hjemme hos dem så SKAL han kalde hendes kæreste for far og hans far ved navn og gør han ikke det så bliver hun irriteret, bilder ham ind han hedder noget forkert til efternavn, giver ham sko der er 3 numre for små med, termotøj der er for småt og hullet. Nægtet udlevering af ham fordi hun ikke mente hun skulle sørge for tøj (min kæreste betaler børnepenge) hvilket så endte i fodgen hvor hun jo fik trukket ned over hovedet at hun skulle sørge for tøj til alle dage! Giver så drengen tøj med som er for småt og som om det var sommer. Problemet er ikke tøjet, problemet er at drengen bliver virkelig påvirket af alle de ting her som mor hun gør og siger, fortæller ham at hun synes far er dum osv. Det er altså ikke sjovt for en dreng på 5 at stå og tage for småt og hullet tøj på, ihvertfald ikke for ham her. Gudskelov har vi noget til ham så vi kunne skåne ham for det. Samtidig får vi ingen vinterjakke med, min forlovede skriver så pænt og spørger om vi kan komme og hente den (de har lige lavet en aftale i fodgen om at hvis vi mener der mangler noget skal vi have mulighed for at hente det), hun mener så at hullet og for småt termotøj og regntøj er nok, hvilket resulterer i at da vi er nede i byen går knægten og fryser som jeg ved ikke hvad, og det ender jo med at vi er nødt til at købe en vinterjakke til ham. Man kan godt mærke på drengen at han bliver påvirket af alt det der foregår, han er begyndt at trække sig meget ind i sig selv. Moren har også svinet mig til fordi jeg ikke ville lave en overlevering alene, og det har jeg sagt at jeg ikke vil fordi jeg har oplevet at drengen er blevet hevet ud af armene på hans far mens de var ved at sige farvel fordi hun havde travlt, hun er kommet brasende ind i vores lejlighed og råbt og skreget af min forlovede og blandet min søn og jeg ind i ting som intet har med os at gøre og det kan jeg bare ikke acceptere. Hun beskylder os for en masse ting som ikke passer, i hendes verden må hun alt men vi må intet. Hvis hun vil snakke skal min forlovede bare stå der, men vil han snakke så ender det med mudderkastning eller os så vil hun slet ikke snakke. Glemmer vi at give en lille bøtte fra madkassen med i tasken så skal vi bare komme med den med det samme, men glemmer hun noget går der flere måneder før vi får det igen. 3 gange har vi oplevet at få en hel bærepose med tøj hjem som var for småt fordi hun ikke kunne finde ud af at afleverer det tilbage i tide (Der var en periode hvor det var min forlovede der var nødt til at sørge for tøj fordi hun absolut ikke ville). Når vi skal hente drengen må vi ikke kører ind på deres grund, vi skal vente ude ved vejen. Da vi skulle på sommerferie hentede vi ham hvor hun sendte ham ud af døren uden sko. Alt er bare en kamp med hende, det er virkelig trættende. Min forlovede har endda frasagt sig en dag med sin søn fordi hun lovede inde i forvaltningen at så ville hun samarbejde fordi hun mente den dag var et problem!
Jeg gør ALT for at hjælpe min forlovede, fordi alt er nødt til at foregå med klare linjer og igennem statsforvaltningen, bliver der lavet aftaler udenom SF med eksen bliver de ikke overholdt..
Jeg prøver at hjælpe og komme med forslag og ideer, og siger også at der skal ringes til forvaltning osv hver gang hun stiller sig på bagben fordi ellers kan min forlovede intet gøre og han synes også det er en rigtig god ide, og vi har lange snakke om de ting der sker. Men så er det lidt som om at dagen efter har han bare glemt det og gør ingen af tingene... Har også kaldt ham for en vatpik(ja, sorry sproget 
) fordi han intet gør medmindre han bliver presset til det.
Jeg kan mærke på mig selv at jeg bliver rigtig frustreret over den her dreng pga. at hans mor er sådan og han kan ikke finde ud af at hører efter(ved godt at sådan er det med børn, men ham her er overdrevet slem og på en helt uforklarlig måde). Og jeg ved godt at det ikke skal gå udover ham at hans mor er strid!
Jeg er nået dertil hvor jeg virkelig overvejer at tage min søn og flytte, fordi det er virkelig hårdt og tager bare alle mine kræfter når drengen er her og/eller når der foregår noget med eksen, hvilket jo nærmest er hele tiden. Jeg elsker min forlovede af hele mit hjerte, men Jeg ved virkelig ikke om jeg kan klare det her resten af mit liv, er virkelig i vildrede om jeg skal gå min vej! 
Jeg er kommet meget i tvivl om jeg bare er meget sart og følsom eller om det virkelig er hårdt.
Undskyld det lange indlæg
Jeg har lige læst din tråd... Og hold da op hvor den berør mig...
