Parforholdet og bonusbarn??

Nej, vi blev også stik tosset! Men vi stoler efterhånden ikke på hvad SF siger til os, fordi de har sagt så mange forkerte ting  

det er virkelig frustrerende når man søger hjælp at de ikke yder nogen form for hjælp til fars side, min forlovede og hans eks har også været til konflikthåndterings møde 1 gang, hvilket tydelig ikke har hjulpet, så derfor ville min forlovede godt fortsætte med det og komme til nogle flere møder så de muligvis kunne få løst noget af alt det her, men det var ikke muligt. Vi har også været til et børnesavkyndigt rådgivningsmøde fordi at vi havde brug for hjælp til at håndtere hans adfærd og finde ud af om vi gjorde noget forkert(hvilket hun ikke mente vi gjorde), men der valgte mor ikke at dukke op fordi hun ikke mente det var relevant, det er hendes barn det handler om, selvfølgelig er det relevant! Alle de møder som min forlovede har mulighed for derinde som forhåbentlig ville være til fordel for både drengen men også deres samarbejde er valgfrit for mor så derfor vælger hun ikke at dukke op og SF kan ikke gøre noget  

kan jeg virkelig godt forstå - det må os være frustrerende at se en dreng på 5år blive ødelagt på den måde

det ikke ham der har valgt at komme til verden.

Hvis ikke i stoler på SF, hvilket der er en go grund til, hvorfor så ikke ty til kommunen og høre hvordan og hvorledes det står til, når i får ham, med tøj osv osv osv ..

moren vælger ligefrem ikke at dukke op, virker sku lidt mistænksomt  nå men så må de sku da bestemme at man skal møde op, da de jo kan se at det er relevant for jer, for at de kan få et bedre samarbejde og en dreng der evt kan få det bedre

Moar2011 skriver:

DESVÆRRE er det ofte børnene der lider under et brud  i sidste ende prøver de at hævne sig på faderen igennem børnene

Ja, og det er fandme synd!! Jeg sidder her som mor og får helt ondt i maven fordi hun opfører sig sådan og er for dum til at se det går udover hendes barn og ikke hendes eks som hun vil have  

jeg kan slet ikke forstå hvorfor hun gør det så svært, jeg har heldigvis verdens bedste samarbejde med min søns far og det gør bare ens hverdag så meget nemmere. Jeg køber F.eks. Tøj til vores søn som han kan have liggende fast hjemme hos ham, fordi så behøver jeg kun at give et sæt tøj på og et ekstra med i tasken, så slipper man også for at skulle slæbe rundt på en taske fyldt med tøj hveranden uge. Og vi ved vi bare kan ringe til hinanden og få tingene løst uden at der bliver nogen form for sure miner eller problemer, fordi vi begge vil det bedste for vores barn og det skal da bestemt ikke gå udover ham at vi ikke kunne forblive sammen!  

Moar2011 skriver:

kan jeg virkelig godt forstå - det må os være frustrerende at se en dreng på 5år blive ødelagt på den måde

det ikke ham der har valgt at komme til verden.

Hvis ikke i stoler på SF, hvilket der er en go grund til, hvorfor så ikke ty til kommunen og høre hvordan og hvorledes det står til, når i får ham, med tøj osv osv osv ..

moren vælger ligefrem ikke at dukke op, virker sku lidt mistænksomt  nå men så må de sku da bestemme at man skal møde op, da de jo kan se at det er relevant for jer, for at de kan få et bedre samarbejde og en dreng der evt kan få det bedre

 

Det er os virkelig frustrerende, og gør ondt indeni!  Hun har jo selv valgt at få barn med ham, så må hun jo også accepterer at det er ham der er faren og de skal gøre det bedste i verden for deres søn! 

Ja, det er os der vi er, men så kommer den bare med at jeg igen skal bruge virkelig meget energi på at presse min forlovede til at gøre noget! 

Ja, hun er virkelig sær.. 

Det ville man mene, men SF siger bare at de ikke kan tvinge hende til at dukke! 

Det er os virkelig frustrerende, og gør ondt indeni!  Hun har jo selv valgt at få barn med ham, så må hun jo også accepterer at det er ham der er faren og de skal gøre det bedste i verden for deres søn! 

Ja, det er os der vi er, men så kommer den bare med at jeg igen skal bruge virkelig meget energi på at presse min forlovede til at gøre noget! 

Ja, hun er virkelig sær.. 

Det ville man mene, men SF siger bare at de ikke kan tvinge hende til at dukke! 

Hun virker da ikke til at være ret voksen.  kan simpelthen ikke klare at man kan blive sådan. en ting er hun ikke kan døje ham, men en anden ting er at så må man tage den voksen hat på og samarbejde for barnets skyld.

Han er nok bange for at han kommer til at miste sønnen helt, eller hun bliver værre.

du ved selv at mænd gerne gør alt for at undgå konflikter.

ved han hvad der evt kan ske, hvis ikke der kommer mere styr på alt dette rod med den eks?

Ja, og det er fandme synd!! Jeg sidder her som mor og får helt ondt i maven fordi hun opfører sig sådan og er for dum til at se det går udover hendes barn og ikke hendes eks som hun vil have  

jeg kan slet ikke forstå hvorfor hun gør det så svært, jeg har heldigvis verdens bedste samarbejde med min søns far og det gør bare ens hverdag så meget nemmere. Jeg køber F.eks. Tøj til vores søn som han kan have liggende fast hjemme hos ham, fordi så behøver jeg kun at give et sæt tøj på og et ekstra med i tasken, så slipper man også for at skulle slæbe rundt på en taske fyldt med tøj hveranden uge. Og vi ved vi bare kan ringe til hinanden og få tingene løst uden at der bliver nogen form for sure miner eller problemer, fordi vi begge vil det bedste for vores barn og det skal da bestemt ikke gå udover ham at vi ikke kunne forblive sammen!  

utroligt hun kan være så blind.

Jeg har os verdens bedste samarbejde med mit barns far, der har aldrig været noget.   Det varmer mit hjerte SÅ meget at se mit barn være så glad for både far + bonus og mor + bonus selvom barnet nogen gange synes det er lidt svært at bo to steder  

ligemeget hvor meget  jeg kan få når jeg tænker på fars måde at gå fra mig på, så har jeg altid været den voksen når mit barn var tilstede. og når mit barn ikke var der, kun jeg svine, bagtale og skælde ud alt hvad jeg vil, til mig selv så jeg fik det ud af systemet dengang.

Ja det er SÅ lækkert med så godt et samarbejde, det kan jeg hvertfald også skrive under på, og barnet stortrives.

selvom jeg får bp, så betaler far og bonus også af og til tøj, sports aktivitet osv  løser ting i fællesskab.

Moar2011 skriver:

 

Hun virker da ikke til at være ret voksen.  kan simpelthen ikke klare at man kan blive sådan. en ting er hun ikke kan døje ham, men en anden ting er at så må man tage den voksen hat på og samarbejde for barnets skyld.

Han er nok bange for at han kommer til at miste sønnen helt, eller hun bliver værre.

du ved selv at mænd gerne gør alt for at undgå konflikter.

ved han hvad der evt kan ske, hvis ikke der kommer mere styr på alt dette rod med den eks?

Præcis! 

Ja, han er bange for at miste mere tid med ham eller miste ham helt. Men forstå mig ret, jeg synes bare ikke at det er en "undskyldning" for ikke at prøve og redde sit barn  

Nej jeg tror ikke han er 100% klar over hvad der kan ske, har prøvet at snakke med ham, men virker som om at det er "glemt" dagen efter. 

Moar2011 skriver:

 

utroligt hun kan være så blind.

 

Jeg har os verdens bedste samarbejde med mit barns far, der har aldrig været noget.   Det varmer mit hjerte SÅ meget at se mit barn være så glad for både far + bonus og mor + bonus selvom barnet nogen gange synes det er lidt svært at bo to steder  

ligemeget hvor meget  jeg kan få når jeg tænker på fars måde at gå fra mig på, så har jeg altid været den voksen når mit barn var tilstede. og når mit barn ikke var der, kun jeg svine, bagtale og skælde ud alt hvad jeg vil, til mig selv så jeg fik det ud af systemet dengang.

Ja det er SÅ lækkert med så godt et samarbejde, det kan jeg hvertfald også skrive under på, og barnet stortrives.

selvom jeg får bp, så betaler far og bonus også af og til tøj, sports aktivitet osv  løser ting i fællesskab.

Jamen det er skønt når det fungerer og man allesammen kan snakke sammen, min forlovede og jeg var også hjemme forbi min eks og hans nye kæreste for et par uger siden da vi skulle hente knægten, vi var der i over en time og snakkede, mændene gik i kælderen (de har en nørdet fælles interesse ) og vi sad ovenpå og snakkede om Min søn osv. 

De har også selv købt en masse tøj osv til ham og har fået en masse i gaver, så de behøvede ikke at få så meget til den næste størrelse  

jeg er rigtig glad for at min eks har fundet så sød en pige og hun er meget glad for dyr og ridder, har vist egen hest, og det synes jeg er rigtig rart min søn kan opleve, fordi jeg tror aldrig jeg selv ville tænke på at tage ham ud og ride  

det er bare rarest for alle når man kan holde en pæn tone og opføre sig som en voksen når barnet er til stede! 

Anonym skriver:

Hej. Jeg har valgt at være anonym da dette er privat, men jeg er så meget i vildrede at jeg søger råd.

jeg er forlovet med en helt fantastisk mand som jeg elsker rigtig højt, jeg har en søn på næsten 3 og han har en søn på 5. 

Jeg har det bedste samarbejde med min søns far, men min forlovede har, ja stort set intet samarbejde med hans søns mor! Deres samarbejde foregår igennem statsforvaltningen og det sidste nye fodgen. Jeg har fra start af støttet min forlovede i alt hvad angår problemer med eksen. Men hun er virkelig strid fordi de ting hun gør det går ikke udover os, men hendes søn og det virker som om hun er på en eller anden form for hævntogt, og hun gør ALT i hendes magt for at min forlovede absolut ikke skal være deres søns far(hun har stået og råbt direkte til min forlovede at hun ikke ønsker han er far til drengen og at hun overhovedet ikke vil samarbejde med ham) hun siger til drengen på 5 at når han er hjemme hos dem så SKAL han kalde hendes kæreste for far og hans far ved navn og gør han ikke det så bliver hun irriteret, bilder ham ind han hedder noget forkert til efternavn, giver ham sko der er 3 numre for små med, termotøj der er for småt og hullet. Nægtet udlevering af ham fordi hun ikke mente hun skulle sørge for tøj (min kæreste betaler børnepenge) hvilket så endte i fodgen hvor hun jo fik trukket ned over hovedet at hun skulle sørge for tøj til alle dage! Giver så drengen tøj med som er for småt og som om det var sommer. Problemet er ikke tøjet, problemet er at drengen bliver virkelig påvirket af alle de ting her som mor hun gør og siger, fortæller ham at hun synes far er dum osv. Det er altså ikke sjovt for en dreng på 5 at stå og tage for småt og hullet tøj på, ihvertfald ikke for ham her. Gudskelov har vi noget til ham så vi kunne skåne ham for det. Samtidig får vi ingen vinterjakke med, min forlovede skriver så pænt og spørger om vi kan komme og hente den (de har lige lavet en aftale i fodgen om at hvis vi mener der mangler noget skal vi have mulighed for at hente det), hun mener så at hullet og for småt termotøj og regntøj er nok, hvilket resulterer i at da vi er nede i byen går knægten og fryser som jeg ved ikke hvad, og det ender jo med at vi er nødt til at købe en vinterjakke til ham. Man kan godt mærke på drengen at han bliver påvirket af alt det der foregår, han er begyndt at trække sig meget ind i sig selv. Moren har også svinet mig til fordi jeg ikke ville lave en overlevering alene, og det har jeg sagt at jeg ikke vil fordi jeg har oplevet at drengen er blevet hevet ud af armene på hans far mens de var ved at sige farvel fordi hun havde travlt, hun er kommet brasende ind i vores lejlighed og råbt og skreget af min forlovede og blandet min søn og jeg ind i ting som intet har med os at gøre og det kan jeg bare ikke acceptere. Hun beskylder os for en masse ting som ikke passer, i hendes verden må hun alt men vi må intet. Hvis hun vil snakke skal min forlovede bare stå der, men vil han snakke så ender det med mudderkastning eller os så vil hun slet ikke snakke. Glemmer vi at give en lille bøtte fra madkassen med i tasken så skal vi bare komme med den med det samme, men glemmer hun noget går der flere måneder før vi får det igen. 3 gange har vi oplevet at få en hel bærepose med tøj hjem som var for småt fordi hun ikke kunne finde ud af at afleverer det tilbage i tide (Der var en periode hvor det var min forlovede der var nødt til at sørge for tøj fordi hun absolut ikke ville). Når vi skal hente drengen må vi ikke kører ind på deres grund, vi skal vente ude ved vejen. Da vi skulle på sommerferie hentede vi ham hvor hun sendte ham ud af døren uden sko. Alt er bare en kamp med hende, det er virkelig trættende. Min forlovede har endda frasagt sig en dag med sin søn fordi hun lovede inde i forvaltningen at så ville hun samarbejde fordi hun mente den dag var et problem! 

Jeg gør ALT for at hjælpe min forlovede, fordi alt er nødt til at foregå med klare linjer og igennem statsforvaltningen, bliver der lavet aftaler udenom SF med eksen bliver de ikke overholdt.. 

Jeg prøver at hjælpe og komme med forslag og ideer, og siger også at der skal ringes til forvaltning osv hver gang hun stiller sig på bagben fordi ellers kan min forlovede intet gøre og han synes også det er en rigtig god ide, og vi har lange snakke om de ting der sker. Men så er det lidt som om at dagen efter har han bare glemt det og gør ingen af tingene... Har også kaldt ham for en vatpik(ja, sorry sproget ) fordi han intet gør medmindre han bliver presset til det. 

Jeg kan mærke på mig selv at jeg bliver rigtig frustreret over den her dreng pga. at hans mor er sådan og han kan ikke finde ud af at hører efter(ved godt at sådan er det med børn, men ham her er overdrevet slem og på en helt uforklarlig måde). Og jeg ved godt at det ikke skal gå udover ham at hans mor er strid! 

Jeg er nået dertil hvor jeg virkelig overvejer at tage min søn og flytte, fordi det er virkelig hårdt og tager bare alle mine kræfter når drengen er her og/eller når der foregår noget med eksen, hvilket jo nærmest er hele tiden. Jeg elsker min forlovede af hele mit hjerte, men Jeg ved virkelig ikke om jeg kan klare det her resten af mit liv, er virkelig i vildrede om jeg skal gå min vej!  

Jeg er kommet meget i tvivl om jeg bare er meget sart og følsom eller om det virkelig er hårdt. 

Undskyld det lange indlæg  

 

Stakkels barn!!

Jeg kan godt forstå hvis du ikke kan bo i det og være en del af det..

det er måske noget dig og din forlovede skal tale om sammen..

Tøs85 skriver:

Stakkels barn!!

Jeg kan godt forstå hvis du ikke kan bo i det og være en del af det..

det er måske noget dig og din forlovede skal tale om sammen..

Skal også snakke med ham, men venter lige til weekenden hvor vi ikke har børn, det er ikke et let emne. Havde bare lige brug for at hører fra andre, måske også nogen der havde stået i lignende situation og hører hvordan de har taklet det  

Anonym skriver:

Jamen det er skønt når det fungerer og man allesammen kan snakke sammen, min forlovede og jeg var også hjemme forbi min eks og hans nye kæreste for et par uger siden da vi skulle hente knægten, vi var der i over en time og snakkede, mændene gik i kælderen (de har en nørdet fælles interesse ) og vi sad ovenpå og snakkede om Min søn osv. 

De har også selv købt en masse tøj osv til ham og har fået en masse i gaver, så de behøvede ikke at få så meget til den næste størrelse  

jeg er rigtig glad for at min eks har fundet så sød en pige og hun er meget glad for dyr og ridder, har vist egen hest, og det synes jeg er rigtig rart min søn kan opleve, fordi jeg tror aldrig jeg selv ville tænke på at tage ham ud og ride  

det er bare rarest for alle når man kan holde en pæn tone og opføre sig som en voksen når barnet er til stede! 

lige præcis , det giver simpelthen så dejlig en ro, at det hele går godt på den front.

Vi får os nogen gange kaffe ved hinanden, holder fælles fødselsdag for de nærmeste osv

Jeg er os yderest tilfreds/glad for fars kæreste, hun er simpelthen guld værd