Barnlig far

Nå her til aften smider barnet sin aftensmad på gulvet, han irrettesætter og siger nu får du ikke mad, så må du sove uden. Han ved jeg ikke sender sultne børn i seng, selvfølgelig skal det lille barn have et chance mere, synes jeg. Det fortæller jeg far på engelsk. Han ved jeg har det sådan og alligevel bruger han den trussel gang på gang.

det ender med barnet smider sit saftevand ned også.

far siger så til mig "rub din røv over og tør op" jeg siger "sådan skal du ikke tale" (jeg var allerede på vej over for at tørre op) imens jeg bukker mig ned for at tørre siger han "hvis jeg ser imorgen at du ikke har tørret væggen og paneler også, så rykker jeg hovedet af dig"

synes det er lige lovlig stor reaktion for lidt saftevand, og ja kasten med maden, som vores barn selvfølgelig ikke skal gøre, men alligevel.

Anonym skriver:

Nå her til aften smider barnet sin aftensmad på gulvet, han irrettesætter og siger nu får du ikke mad, så må du sove uden. Han ved jeg ikke sender sultne børn i seng, selvfølgelig skal det lille barn have et chance mere, synes jeg. Det fortæller jeg far på engelsk. Han ved jeg har det sådan og alligevel bruger han den trussel gang på gang.

det ender med barnet smider sit saftevand ned også.

far siger så til mig "rub din røv over og tør op" jeg siger "sådan skal du ikke tale" (jeg var allerede på vej over for at tørre op) imens jeg bukker mig ned for at tørre siger han "hvis jeg ser imorgen at du ikke har tørret væggen og paneler også, så rykker jeg hovedet af dig"

synes det er lige lovlig stor reaktion for lidt saftevand, og ja kasten med maden, som vores barn selvfølgelig ikke skal gøre, men alligevel.

Hold da op en reaktion. Det er IKKE i orden, og det skal du ikke finde dig i. Trusler er i mit hoved no-go!

Anonym skriver:

Nå her til aften smider barnet sin aftensmad på gulvet, han irrettesætter og siger nu får du ikke mad, så må du sove uden. Han ved jeg ikke sender sultne børn i seng, selvfølgelig skal det lille barn have et chance mere, synes jeg. Det fortæller jeg far på engelsk. Han ved jeg har det sådan og alligevel bruger han den trussel gang på gang.

det ender med barnet smider sit saftevand ned også.

far siger så til mig "rub din røv over og tør op" jeg siger "sådan skal du ikke tale" (jeg var allerede på vej over for at tørre op) imens jeg bukker mig ned for at tørre siger han "hvis jeg ser imorgen at du ikke har tørret væggen og paneler også, så rykker jeg hovedet af dig"

synes det er lige lovlig stor reaktion for lidt saftevand, og ja kasten med maden, som vores barn selvfølgelig ikke skal gøre, men alligevel.

Okay der var jeg stået helt af med de to sætninger han kommer med der. Skynd dig dig væk fra sådan en idiot. Du lærer jo dine børn at deres mor ikke er noget værd. Hvis min mand havde sagt sådan til mig var jeg smuttet med vores unger og sagt at han selv ku gøre rent. Er du bange for ham siden du ikke svarer igen og bare gør hva han siger.

Anonym skriver:

Nå her til aften smider barnet sin aftensmad på gulvet, han irrettesætter og siger nu får du ikke mad, så må du sove uden. Han ved jeg ikke sender sultne børn i seng, selvfølgelig skal det lille barn have et chance mere, synes jeg. Det fortæller jeg far på engelsk. Han ved jeg har det sådan og alligevel bruger han den trussel gang på gang.

det ender med barnet smider sit saftevand ned også.

far siger så til mig "rub din røv over og tør op" jeg siger "sådan skal du ikke tale" (jeg var allerede på vej over for at tørre op) imens jeg bukker mig ned for at tørre siger han "hvis jeg ser imorgen at du ikke har tørret væggen og paneler også, så rykker jeg hovedet af dig"

synes det er lige lovlig stor reaktion for lidt saftevand, og ja kasten med maden, som vores barn selvfølgelig ikke skal gøre, men alligevel.

Det er langt ude. Bare det at du er i tvivl om den opførsel er ok, viser at dine grænser er rykket alt for langt.  

Mit råd er at i får noget hjælp,  noget professionelt hjælp,  hvor du skal lære hvor dine naturlige grænser er,  og han skal lære hvordan normale mennesker opfører sig.  

At han skælder ud og råber ville jeg måske kunne acceptere. Det ville der måske kunne arbejdes med. 

Men at han taler så grimt til dig som du beskriver og ligefrem truer dig. Det ville jeg ikke finde mig i. 

Jeg ville endten sætte mig ned og tale med ham, hvis ikke det er muligt så skrive et brev og forklare at hvis han ikke ændrer sin truende adfærd evt. går i noget terapi hvis du selv synes, så vil du gå fra ham.. 

Og så skal du selvfølgelig gøre alvor af det.. 

Sådan helt generelt så mener jeg at hvis du er i et forhold, hvor du konstant føler at dine grænser bliver overskredet, og den anden part ikke er villig til at ændre på situationen, så bør du nok ikke være i det forhold.

Jeg synes også du skal prøve at læse nogle af de ting du har skrevet, fx hæfter jeg mig ved at du stiller spørgsmålstegn ved om det også går ud over børnene, eller om det kun er dig det går ud over.

Vi kan allesammen være pressede i perioder, og have dage/uger, hvor lunten er kortere, men at han truer dig foran ungerne og kalder dig dum osv.... Jeg er ked at at sige det, men det er altså ikke en god mand, og ikke et menneske, der er værd at samle på!

Det kan godt være at du underminerer ham, ved at give efter, selvom han har sagt noget andet og normalvis ville jeg virkeligt anbefale at I fik talt om opdragelse og grænser, så I var mere enige, men at man synes det er i orden at tale sådan til folk, især sin familie, det understreger overfor mig at han ikke er værd at samle på. Har han altid talt sådan til dig? Også før I fik børn?

MorTil3+ skriver:

Okay der var jeg stået helt af med de to sætninger han kommer med der. Skynd dig dig væk fra sådan en idiot. Du lærer jo dine børn at deres mor ikke er noget værd. Hvis min mand havde sagt sådan til mig var jeg smuttet med vores unger og sagt at han selv ku gøre rent. Er du bange for ham siden du ikke svarer igen og bare gør hva han siger.

Nej jeg er ikke bange for ham, jeg er bange for hans reaktion fordi jeg ikke vil have at vores børn skal se sådan nogle udbrud, derfor prøver jeg at afværge.

Sandratoft skriver:

Det er langt ude. Bare det at du er i tvivl om den opførsel er ok, viser at dine grænser er rykket alt for langt.  

Mit råd er at i får noget hjælp,  noget professionelt hjælp,  hvor du skal lære hvor dine naturlige grænser er,  og han skal lære hvordan normale mennesker opfører sig.  

Er ikke i tvivl om det er ok, er i tvivl om det er normalt. Jeg er selv meget sensitiv og vokset op med en pylret mor, så tænkte jeg måske tager det for tungt og det egentlig er sådan normalt at være sådan. Altså bare nogle gange. 

Chantie skriver:

At han skælder ud og råber ville jeg måske kunne acceptere. Det ville der måske kunne arbejdes med. 

Men at han taler så grimt til dig som du beskriver og ligefrem truer dig. Det ville jeg ikke finde mig i. 

Jeg ville endten sætte mig ned og tale med ham, hvis ikke det er muligt så skrive et brev og forklare at hvis han ikke ændrer sin truende adfærd evt. går i noget terapi hvis du selv synes, så vil du gå fra ham.. 

Og så skal du selvfølgelig gøre alvor af det.. 

Han ved godt hvad jeg synes, og nogle gange vil han til nøds indrømme han gik over stregen, andre gange siger han at sådan er han bare. Det må jeg finde mig i eller gå.

En go far vikle aldrig tillade sig selv eller andre at vise sit barn respektlæshed overfor moderne....

En go far ville ALDRIG sætte barnets mor i et dårligt lys på den måde... Never evner..... 

Dejligt du er vågnet op, rigtig trist det er til denne sandhed