En tanke om 'når mor har samvær'

Sprit25 skriver:

Hvordan kan en far nøjes?

Min familie situation nøjes far i forvejen, det var måske et forkert ordvalg, men her i vores familie ser far faktisk kun sine børn ved sengetid og det er da at nøjes i mine øjne, det ville jeg ikke kunne. Det ville ikke være nok for mig at se mine børn så lidt men i min familie er det jo nok for far at se dem så lidt. Så i må da meget undskylde det forfærdelige ord jeg brugte det var ikke ondt ment. Men jeg ville ikke kunne bære at se mine børn så lidt, skriver jo ud fra mine egne følelser og erfaringer.

Anonym skriver:

Jeg synes faktisk, at det er et rigtig godt spørgsmål. Men pas nu på, at du ikke bliver lynchet af alle de politisk korrekte herinde.

Synes også, at det er nogle underlige mødre, der kan undvære deres børn så meget. Og det synes jeg som kvinde og mor til 3. Tænker at de har fejlet et sted, hvis de kan nøjes med at have deres børn hver anden weekend. Politisk korrekt?  Nej men sådan føler jeg.

Præcis skriver også bare ud fra min egen verden, ved godt at andre tænker anderledes og derfor ville jeg høre deres historie for har selv virkelig svært ved at sætte mig ind i det.

Der kan Være mange grunde.... Men hvorfor er det tit mødrene der har børnene fast? 

Her er det mig fordi far har et arv hvor han ikk kan have ham fast, men kunne han det og bassen kunne holde til det ville jeg da gerne have at det blev 7-7 eller ihvertfald hvor vi begge havde ham lige meget.... 

Jeg synes at fædre er lige så gode som mødre, så selvfølgelig kan mændene også godt have børnene, så kan ikk se at der skulle Være noget galt med mødrene fordi at det er ikk dem der har børnene fast ☺

Happiness skriver:

Politisk korrekt?! Ej, come on!

Hvorfor har mor "førsteret"?! Man er vel 2 om at lave børnene! 

Fejlet? Seriøst? Synes du at alle fædre fejler?

Jeg ville HADE at mine børn skulle bo hos deres far og ikke mig. Men hvis mine børn havde det bedst der, ja, så ville jeg gerne undværre dem for DERES skyld. 

Hvem er det lige det handler om det her? De voksne eller børnene?

Jeg kan ikke vide, hvordan mænd føler, da jeg er kvinde/mor.

Hvis mine børn havde det bedre hos deres far, ja så skulle de være der, men jeg ville altid mene/føle. at jeg så har fejlet som mor.

Du skriver, "hvis mine børn havde det bedst hos deres far. Så skulle de bo der" og det er jo netop spørgsmålet. For hvis de havde det lige godt hos dig eller din mand, var dit svar så det samme? 

Om far er lige så god, forholder jeg mig ikke til. Kun hvilken type mor, jeg vil være. Og i mit hjerte ved jeg det.

MorTil3+ skriver:

Hej baby brugere jeg har flere gange stødt på indlæg herinde hvor det er mor der har samvær hveranden weekend og det undrer mig rigtig meget, hvordan kan man som mor nøjes med at se sit barn hveranden weekend, ved godt at far kan være ligeså god, men det er dog stadig det mest almindelige at det er far der har samvær. Kender nogle privat som bor hos far men der er mødrene ikke helt raske. Det er ikke for at dømme nogen jeg undrer mig bare hver gang jeg støder på det. Så ku egentlig godt tænke mig at høre hvorfor man har valgt denne løsning?? 

Måske fordi nogen faktisk tænker på børnene og ikke dem selv. 

L-Mortil2 skriver:

Det er vel de mødre der kan sluge deres egen stolthed og kærlighed nok til at se hvad der i det givne tilfælde gavner børnene mest, ligesåvel som det er, når det er omvendt.

Som skrevet er de familier jeg kender hvor børnene bor hos far er det fordi mødrene ikke er helt raske, og det er ikke mødrene der har valgt det frivilligt, de fædre har kæmpet for at deres børn skulle væk fra mødrene, og ville bare høre nogle andre historier. Det var ikke for at nedgøre fædre, og at mødre er bedre. Men i min verden ku jeg ikke nøjes med hveranden weekend og det ved jeg at mine børn heller ikke ville kunne. Og ved godt at andre familier er anderledes end min og derfor kunne det være spændende at høre om hvordan og hvorfor andre gør som de gør.

Anonym skriver:

Jeg kan ikke vide, hvordan mænd føler, da jeg er kvinde/mor.

Hvis mine børn havde det bedre hos deres far, ja så skulle de være der, men jeg ville altid mene/føle. at jeg så har fejlet som mor.

Du skriver, "hvis mine børn havde det bedst hos deres far. Så skulle de bo der" og det er jo netop spørgsmålet. For hvis de havde det lige godt hos dig eller din mand, var dit svar så det samme? 

Om far er lige så god, forholder jeg mig ikke til. Kun hvilken type mor, jeg vil være. Og i mit hjerte ved jeg det.

Jeg tror faktisk at de ville have det lige så godt hos far, som hos mig. 

Og nej, jeg føler bestemt ikke jeg har fejlet. Tværtimod!

Jeg har givet plads til at mine børn har knyttet et stærkt bånd til deres far, og det er jeg stolt af, og bliver lykkelig af at tænke på det!

I tilfælde at vi skulle gå fra hinanden, måtte vi jo snakke os frem til hvordan vi ville gøre. 

MorTil3+ skriver:

Som skrevet er de familier jeg kender hvor børnene bor hos far er det fordi mødrene ikke er helt raske, og det er ikke mødrene der har valgt det frivilligt, de fædre har kæmpet for at deres børn skulle væk fra mødrene, og ville bare høre nogle andre historier. Det var ikke for at nedgøre fædre, og at mødre er bedre. Men i min verden ku jeg ikke nøjes med hveranden weekend og det ved jeg at mine børn heller ikke ville kunne. Og ved godt at andre familier er anderledes end min og derfor kunne det være spændende at høre om hvordan og hvorfor andre gør som de gør.

Jeg taler heller ikke af erfaring, vi bor sammen, men jeg tænkte at svaret da lå lige til højrebenet... Det er endten A , som du siger, fordi de er tvunget eller B, fordi de har valgt ud fra hvad der er bedst for børnene, lige så vel som det hos nogle er omvendt, nogle er 7/7 - 8/10 - 5/2 eller hvad de nu er kommet frem til. Jeg håber virkelig ikke at skilsmisser derude sætter samværd efter hvad de vil gå med til, og ikke hvad børnene magter ?! Nu er vores små, og de har stadig en større tilknytning til mig, men det kan være anderledes i andre familier... Skulle det ske (hvilket jeg selvfølgelig ikke håber og tror) , så vil jeg holde mig selv op på, at uanset hvilket arrangement vi når frem til, så SKAL det død og pine være det, hvor børnene trives bedst. Ligegyldigt hvor hjerteknust jeg eller far måtte være.

Uha, det er en svær en du bringer op  

Men jeg har nu også været nysgerrig på samme emne! 

Jeg har en bekendt der flyttede fra børn og eks, da han blev boende i huset og hun syns børnenes dagligdag derved fortsatte nemmest, boede børnene fast hos ham. 

Min søns far feks, han har ALDRIG imellem samvær spurgt til vores barn, og vores søn har været dele barn siden fødsel! Ikke om han så har været syg, haft fødselsdag, holdt jul, nytår, skulle starte i bh, dp, været ved læge, jamen what so ever! Han spørger aldrig... Og det har jeg haft viiiiirkeligt svært ved at forstå - da mit behov er meget meget anderledes... Jeg har tænkt/følt om han er ligeglad? Men nej, det tror (og håber) jeg ikke, jeg tror bare han er anderledes end mig, og det har jeg accepteret  Selv siger han noget i retning af at han jo ved jeg siger til hvis der er noget helt galt. 

Men lad mig lige sige, kom min søns far og ville have 7/7, så ville jeg nok nærmere 'give' ham 9/5, fordi jeg syns det er enormt vigtigt at et barn har én base og om det er hos mig eller far er det ene ikke nødvendigvis bedre end det andet... Mit hjerte ville bløde og skrige, men jeg er overbevist om at det er vigtigt med en base (nok fordi jeg selv har haft mange forskellige hjem). 

MorTil3+ skriver:

Som skrevet er de familier jeg kender hvor børnene bor hos far er det fordi mødrene ikke er helt raske, og det er ikke mødrene der har valgt det frivilligt, de fædre har kæmpet for at deres børn skulle væk fra mødrene, og ville bare høre nogle andre historier. Det var ikke for at nedgøre fædre, og at mødre er bedre. Men i min verden ku jeg ikke nøjes med hveranden weekend og det ved jeg at mine børn heller ikke ville kunne. Og ved godt at andre familier er anderledes end min og derfor kunne det være spændende at høre om hvordan og hvorfor andre gør som de gør.

Men nu er jeres familie også indrettet således at du ser jeres børn mere end din mand gør, og derfor føler du et tættere bånd til dem. Men hjemme hos os er vi der nok ca lige meget, og vores datter har samme tilknytning til os (det går jeg da ud fra). Min kæreste tog endda noget ar barslen med hende. 

Så hvis vi gik fra hinanden, ville jeg ikke kræve at hun skulle være mest hos mig, da det ville knuse min mands hjerte (vores datter er stadig så lille, så kan ikke spørge hvad hun vil) men det ville også være altødelæggende for mig, hvis jeg skulle undvære hende. 7/7 ordning er heller ikke en mulighed, så vi ville have et kæmpe dillemma hvis det skulle komme så vidt.