Anonym skriver:
Hej allesammen, jeg har brug for inputs efter at have søgt nettet tyndt for lignende sager.
Jeg er anonym og har ligeledes tilladt jer at være anonyme.
En ven blev pludselig far for lige knap et år siden, hans tidligere flirt/kæreste vidste ikke at hun var blevet gravid umiddelbart under deres forholdsvise korte forhold.
Det finder hun angiveligt ud af et par måneder inden hun har termin.
Min ven kontakter pigen for at høre om det er ham der er far til det barn hun nu har født (lige efter barnet er født) - hun er afvisende og siger at hun har styr på hvem der er far til barnet (hun sætter også navn på vedkommende)
Et par uger senere tager pigen kontakt og siger at min ven er far til sønnen. Ydermere indrømmer pigen at have løjet for min ven og fortæller at vedkommende hun først sagde var far slet ikke eksisterer.
De får relativt hurtigt taget en hjemmekøbt fadderskabstest som der 14 dage senere kommer svar på. Han er far, med 99,9% sikkerhed.
Her er barnet cirka 3 måneder.
Min ven ser drengen jævnligt (2-3 gange om ugen)
Han søger om del i forældremyndigheden i statsforvaltningen - men får afslag. Fadderskabet er ikke fastlagt.
Moderen siger hun "ikke har haft tid" til at sende papirene ind.
Min ven rykker jævnligt.
Der afholdes fælles barnedåb mellem de to forældre da barnet er ca. 6 måneder.
Far ser stadig drengen 2-3 gange om ugen.
Far søger efter barnedåben igen om del i forældremyndigheden og denne gang også om en samværsordning - han får igen afslag. Han er ikke anerkendt som far endnu.
Da drengen er cirka 10 måneder gammel (cirka 7 måneder efter resultatet af fadderskabstestens reaultet) får far brev fra statsforvaltningen. Han er nu registreret som drengens far.
1 uge efter dette kommer der igen brev fra statsforvaltningen. Mor har søgt om børnebidrag + 2 måneders underhold inden fødsel + 1 måneds underhold efter fødslen.
Vi er klar over at juridisk set har mor ret til det ansøgte, men er det fair?
Mor hævder at der er kommunen der rykker hende for tilbagebetaling af børnebidrag, men hun har under hele forløbet sagt til far at hun ikke ønsker at modtage børnebidrag - og at hun nok skal sige til den dag det bliver aktuelt.
I min optik burde det være kommunen der rykkede far for tilbagebetaling af børnebidrag? Det er jo far de har "lagt pengene ud for"
Der ud over nægter hun nu far at se sin søn og far har derfor endnu engang søgt om del i forældremyndigheden, samt fast samværsordning.
Nogle kloge konklusioner, svar - erfaringer?
Hvis de ikke har boet sammen( jeg mener det er 10 måneder), inden barnets fødsel, kan moderen få eneforældremyndighed, men det kan jo være, at hun godt vil have den fælles med faderen.
Han skal søge om samvær i statsforvaltningen, hvis han ønsker en fast aftale, og han ikke selv kan aftale dette med moderen.
Børnebidrag kan begynde at betale med det samme, det er jo fastslået, at barnet er hans. Han bør derfor være interesseret i at bidrage til barnets forsørgelse. Han kan lave en bankoverførsel, så han kan dokumentere, at han har betalt.
Derudover går vi ind i vintersæsonen, han kan derfor spørge moderen om der er noget barnet mangler, som han kan hjælpe med at købe, eks. en flyverdragt eller vinterstøvler.
Hvis han viser sig fra en moden side, kan han være den, der starter et godt samarbejde. De skal samarbejde i mindst 17 år endnu, så de kan lige så godt starte godt. Efter det fyldte 18 år skal de stadig deltage sammen i begivenheder omkring barnet, så en må være den positive her, og det kan lige så godt være ham. Han kan bestemme og vælge for sig selv, men ikke hvad moderen gør.
