Skal jeg virkelig gå fra ham?? :(

Roselil skriver:

Hvis i planlægger børn så få for Guds skyld styr på det inden de kommer til verden! Der er rigtig mange skilsmisser der skyldes skænderier over økonomi. Når børnene først er kommet så er der langt mindre overskud til at få styr på de her problemer. Desuden, hvordan vil du have det hvis hans overforbrug kommer til at gå ud over børnene. Feks. Ingen ferie, mindre legetøj, flytte til mindre, billigere lejlighed osv. Giv ham et ultimatum, skal det være jer i fremtiden så må han lægge sin livsstil om. Hvorfor får i feks. Ikke fællesøkonomi og så bare et beløb til lommepenge hver om måneden?

Du har helt ret i, at økonomien skal være i orden inden man bringer børn i verden. Vi har (dog af andre grunde) valgt at vente et godt stykke tid med projekt baby igen. Og i mellemtiden ville det jo så være perfekt at få det økonomiske til at gå op. 

Fællesøkonomi er ikke noget for os endnu - vi har trods alt kun været sammen i fire år. Der ud over er jeg bange for, at det kun ville blive svære at administrere. 

Anonym skriver:

Du har helt ret i, at økonomien skal være i orden inden man bringer børn i verden. Vi har (dog af andre grunde) valgt at vente et godt stykke tid med projekt baby igen. Og i mellemtiden ville det jo så være perfekt at få det økonomiske til at gå op. 

 

Fællesøkonomi er ikke noget for os endnu - vi har trods alt kun været sammen i fire år. Der ud over er jeg bange for, at det kun ville blive svære at administrere. 

Må indrømme jeg aldrig har forstået, at man ikke slår økonomien sammen når man vælger at skulle være en familie. Ved godt at der er mange der har delt økonomi så du er absolut ikke den eneste. Men i været længe nok sammen til at prøve at få børn, men ikke længe nok til at dele jeres penge?

Anonym skriver:

Hej piger

Jeg har virkelig brug for nogle råd

Jeg bor sammen med min kæreste på 4. år. Forholdet går godt og lige nu er der ingen børn. Vi har været igennem et par spontane aborter, og trænger lige nu bare til lidt tid alene og komme oven på. Jeg er gået ned med depression og måske derfor fylder dette problem ekstra meget for mig lige nu. 

Det eneste "problem" vi har i vores forhold, er økonomien. Jeg er studerende på SU og ved siden af den, har jeg mellem 1000-2500 kr netto/mdr. fra studiejob. 

Min kæreste har arbejde, og har en månedsløn der er over dobbelt så stor som min. 

Jeg er ikke god til at spare op, men jeg bruger dog ikke mere end jeg har. Det gør min kæreste til gengæld. Han har et rigtig dårligt forhold til økonomi, og det er som om, at det ikke rager ham det fjerneste. Han er 14. dages lønnet, og det hjælper desværre ikke på sagen.

Når han får løn til den 1. i måneden, rækker den ofte kun til hans eget budget, og halvdelen af vores fælles. Så står vores fælles budget pludselig og mangler 2-3000 kr. (Heldigvis har jeg oftest haft mulighed for at dække det. Men det kan jeg ikke længere, da jeg er gået betydeligt ned i timer på mit studiejob.)

Når han så får løn igen omkring den 14. - 15. i måneden, så har han allerede nået at bruge pengene på forskud, bl.a. på alt muligt købt over nettet (jeg tror ikke han kan trække over på kortet) og når lønnen går ind, dækker den så bare overtrækket. På den måde får han sjældent betalt ind/fuldt beløb ind til vores fælles budget. Og sådan kører det næsten hver måned. 

Han er desværre er ved at skylde mig en del penge, som jeg bliver nødt til at skulle have igen, da jeg har udskudt ting til mig selv, for at kunne dække underskudet på budgettet.

Min kæreste har altid, mens jeg har kendt ham, været "et fjols" med sin økonomi. Han får breve han ikke åbner - og lægger væk/smider ud, og jeg ved det er noget bank/lån/kreditor et eller andet (for nogle gange tjekker jeg altså), han burger flere penge end Han tjener osv. 

Nu til jeres hjælp piger. Hvad pokker stiller jeg op. Jeg elsker sgu den her mand, som er så pokkers dejlig, men hans svaghed er desværre hans tilgang til sin økonomi. Vi snakker ofte om fremtidsdrømme og også hvad det koster. Vi snakker ofte om at NU skal vi også have kigget vores (hans) budget efter og NU skal vi til at have en rigtig voksen opsparing. Men hver gang jeg så nævner det eller spørger om "vi ikke skal gøre det i dag", så vil han ikke. Jeg ved ikke, hvad jeg skal stille op. Jeg er jo ikke hans mor, og vil ikke skælde ud, men alligevel synes jeg, at han skylder mig og vores fælles fremtid at blive ansvarlig omkring sin økonomi.

Jeg har flere gange tænkt (det har stået på nærmest altid), om jeg skal stille et ultimatum - mig eller økonomien - men det tror jeg bare heller ikke er løsningen. Hvordan skal jeg kunne gå fra mit livs kærlighed - og ham jeg vil have, som far til mine børn?

Vil han mon nogensinde lære det? Kan jeg hjælpe ham - og hvordan? For når jeg prøver, er han meget afvisende.

Kære kvinde (eller mand) kender du en med dårlig sans for økonomi, der er blevet "redet"? Og hvordan pokker er det lykkedes?

Jeg er så frustreret og håber der sidder en derude, der kan komme med et bud på, hvad jeg evt. kan gøre for at hjælpe ham i gang med at få styr på sin økonomi.

Hvorfor bliver der ikke trukket et fast beløb fra hans konto hver d. 1. til jeres fælles budgetkonto?

Jeg har en mand med lidt lignende problemer. Jeg tror ikke at din kæreste kommer til at løse sine problemer selv. Du må foreslå en konkret løsningsmodel og kræve at han overholder den. 

Jeg er som dig, typen der reder trådene ud og lapper hullerne når kæresten har været på dybt vand økonomisk. Pisseirriterende, men jeg kan heller ikke lade regninger være ubetalte! Det er jo også mit tag over hovedet der bliver sat på spil hvis han ikke har råd! 

her vidste han dog udmærket at han ikke handlede hensigtsmæssigt og var kommet ind i en ond spiral hvor han overbeviste sig selv om at overtræk var ok "for han skulle jo ikke noget der kostede penge i næste måned"  men der komme jo ALTID noget! 

Nå, men vi har så fået fællesøkonomi. Nu er der ingen undskyldninger! Han kan se ALLE konti og se med egne øjne om de løber rundt. Før havde han hans egen konto og så var budgetten, madkonto og opsparing  mine. Og så har vi det samme rådighedsbeløb hver til spas, og de penge overfører vi manuelt når der er trukket de faste udgifter til bugdet og mad. Så hvis der er 3000 tilbage kan vi få 1500 og er der 1000 kan vi få 500. På den måde har vi lige vilkår altid og alle regninger og mad på bordet er sikret 100%

modesty skriver:

Hvorfor bliver der ikke trukket et fast beløb fra hans konto hver d. 1. til jeres fælles budgetkonto?

Jeg har en mand med lidt lignende problemer. Jeg tror ikke at din kæreste kommer til at løse sine problemer selv. Du må foreslå en konkret løsningsmodel og kræve at han overholder den. 

Jeg er helt klart også til fælles økonomi, men for min skyld må det gerne vente til vi har fået børn og er blevet en rigtig familie. Kæresten er dog vokset op med forældre med hver deres økonomi, og jeg tror det er derfor han stejler lidt på det område. 

Han var en betalingsaftale så pengene bliver trukket automatisk - dog kun hvis der er penge på kontoen. Og det er de penge han når at bruge inden. Han er som skrevet fjortendagslønnet, og får derfor ikke så meget (dog ca lige så meget som jeg får - og skal have til at række en hel måned) den 1. i mdr. 

Kender sådan en mand. Han er nu 65 år, har været gift 3 gange. Da sidste kone døde, brugte han for en kvart million livsforsikringer, derefter trak han 300000 ud af huset, og oprettede en hel række kviklån. Til sidst gik huset på tvang og han skylder i dag en million kroner. Han åbner stadig ikke sine breve og jeg kan kun håbe, at hans nye kærlighed holder ham stramt i snor for ellers går det ikke og han ved det alt for godt.. Held og lykke 

Anonym skriver:

Jeg er som dig, typen der reder trådene ud og lapper hullerne når kæresten har været på dybt vand økonomisk. Pisseirriterende, men jeg kan heller ikke lade regninger være ubetalte! Det er jo også mit tag over hovedet der bliver sat på spil hvis han ikke har råd! 

her vidste han dog udmærket at han ikke handlede hensigtsmæssigt og var kommet ind i en ond spiral hvor han overbeviste sig selv om at overtræk var ok "for han skulle jo ikke noget der kostede penge i næste måned"  men der komme jo ALTID noget! 

Nå, men vi har så fået fællesøkonomi. Nu er der ingen undskyldninger! Han kan se ALLE konti og se med egne øjne om de løber rundt. Før havde han hans egen konto og så var budgetten, madkonto og opsparing  mine. Og så har vi det samme rådighedsbeløb hver til spas, og de penge overfører vi manuelt når der er trukket de faste udgifter til bugdet og mad. Så hvis der er 3000 tilbage kan vi få 1500 og er der 1000 kan vi få 500. På den måde har vi lige vilkår altid og alle regninger og mad på bordet er sikret 100%

Det hjælper desværre ikke at han kan se kontiene, det kan han allerede. Vi har hver vores budget (dog i hver sin bank) og så i min bank har vi en fælles konto, hvor han både har kort til og kan gå ind på netbank. Det gør han bare ikke. Det gør han heller ikke på sin egen budget. 

Pengene bliver bare brugt, og når det så bliver d. 1. i mdr så har han ikke penge nok. Regninger, p-bøder (okay, han har kun fået én, men alligevel) bliver ikke betalt, og jeg ved (fordi jeg faktisk har kigget i noget af hans post) at flere regninger nu er steget med mellem 500-1000 kr fordi han ikke betaler i første omgang. Det er sgu da for dumt altså. Aner bare ikke, hvordan jeg skal fortælle ham det så han forstår det. Andet end at give ham er ultimatum, hvilket jeg absolut ikke er fan af. 

SofiaMik skriver:

Kender sådan en mand. Han er nu 65 år, har været gift 3 gange. Da sidste kone døde, brugte han for en kvart million livsforsikringer, derefter trak han 300000 ud af huset, og oprettede en hel række kviklån. Til sidst gik huset på tvang og han skylder i dag en million kroner. Han åbner stadig ikke sine breve og jeg kan kun håbe, at hans nye kærlighed holder ham stramt i snor for ellers går det ikke og han ved det alt for godt.. Held og lykke 

Hold da op, det lyder ikke rart. 

Jeg håber jeg får "rettet op på" min kæreste, inden han bliver 65!

Din kæreste må fostå at når i har valgt at bo sammen så er det et fælles ansvar at få pengene til at række uanset hvad der tjener hvad. Man kan ikke bare bruge løs på sig selv uden at tænke på om huslejen er betalt osv. Hvis ikke han kan forstå det så ville jeg i hvert fald IKKE få børn med ham. Det er et rigtig skidt grundlag at starte familie på. I vil altid blive uvenner over de penge der mangler til JERES lejlighed, og JERES fælles liv. Man må sætte sig selv lidt i 2. række - hvis der kommer børn til skal han brug endnu mindre på sig selv, for børnene skal have bleer, tøj og mad før han skal forkæle sig selv. Er din kæreste i stand til at sætte andre før sig selv??? Kan og vil han priotere JER før ham SELV?

Håber i kan finde fælles fodslag og fortsætte jeres liv sammen

Anonym skriver:

Det hjælper desværre ikke at han kan se kontiene, det kan han allerede. Vi har hver vores budget (dog i hver sin bank) og så i min bank har vi en fælles konto, hvor han både har kort til og kan gå ind på netbank. Det gør han bare ikke. Det gør han heller ikke på sin egen budget. 

Pengene bliver bare brugt, og når det så bliver d. 1. i mdr så har han ikke penge nok. Regninger, p-bøder (okay, han har kun fået én, men alligevel) bliver ikke betalt, og jeg ved (fordi jeg faktisk har kigget i noget af hans post) at flere regninger nu er steget med mellem 500-1000 kr fordi han ikke betaler i første omgang. Det er sgu da for dumt altså. Aner bare ikke, hvordan jeg skal fortælle ham det så han forstår det. Andet end at give ham er ultimatum, hvilket jeg absolut ikke er fan af. 

Så må han have et kort hvor det ikke er muligt at trække over på. Og hver gang han får løn skal der automatisk trækkes et fast beløb til budget og mad. Så bliver det trukket før han begynder at bruge penge, og hvis der så ikke er mere tilbage, så kan han heller ikke bruge flere pga stop når kontoen når 0. Han kan evt få en SMS-service når saldoen er på fx 200kr.