Skal jeg virkelig gå fra ham?? :(

Hej piger

Jeg har virkelig brug for nogle råd

Jeg bor sammen med min kæreste på 4. år. Forholdet går godt og lige nu er der ingen børn. Vi har været igennem et par spontane aborter, og trænger lige nu bare til lidt tid alene og komme oven på. Jeg er gået ned med depression og måske derfor fylder dette problem ekstra meget for mig lige nu. 

Det eneste "problem" vi har i vores forhold, er økonomien. Jeg er studerende på SU og ved siden af den, har jeg mellem 1000-2500 kr netto/mdr. fra studiejob. 

Min kæreste har arbejde, og har en månedsløn der er over dobbelt så stor som min. 

Jeg er ikke god til at spare op, men jeg bruger dog ikke mere end jeg har. Det gør min kæreste til gengæld. Han har et rigtig dårligt forhold til økonomi, og det er som om, at det ikke rager ham det fjerneste. Han er 14. dages lønnet, og det hjælper desværre ikke på sagen.

Når han får løn til den 1. i måneden, rækker den ofte kun til hans eget budget, og halvdelen af vores fælles. Så står vores fælles budget pludselig og mangler 2-3000 kr. (Heldigvis har jeg oftest haft mulighed for at dække det. Men det kan jeg ikke længere, da jeg er gået betydeligt ned i timer på mit studiejob.)

Når han så får løn igen omkring den 14. - 15. i måneden, så har han allerede nået at bruge pengene på forskud, bl.a. på alt muligt købt over nettet (jeg tror ikke han kan trække over på kortet) og når lønnen går ind, dækker den så bare overtrækket. På den måde får han sjældent betalt ind/fuldt beløb ind til vores fælles budget. Og sådan kører det næsten hver måned. 

Han er desværre er ved at skylde mig en del penge, som jeg bliver nødt til at skulle have igen, da jeg har udskudt ting til mig selv, for at kunne dække underskudet på budgettet.

Min kæreste har altid, mens jeg har kendt ham, været "et fjols" med sin økonomi. Han får breve han ikke åbner - og lægger væk/smider ud, og jeg ved det er noget bank/lån/kreditor et eller andet (for nogle gange tjekker jeg altså), han burger flere penge end Han tjener osv. 

Nu til jeres hjælp piger. Hvad pokker stiller jeg op. Jeg elsker sgu den her mand, som er så pokkers dejlig, men hans svaghed er desværre hans tilgang til sin økonomi. Vi snakker ofte om fremtidsdrømme og også hvad det koster. Vi snakker ofte om at NU skal vi også have kigget vores (hans) budget efter og NU skal vi til at have en rigtig voksen opsparing. Men hver gang jeg så nævner det eller spørger om "vi ikke skal gøre det i dag", så vil han ikke. Jeg ved ikke, hvad jeg skal stille op. Jeg er jo ikke hans mor, og vil ikke skælde ud, men alligevel synes jeg, at han skylder mig og vores fælles fremtid at blive ansvarlig omkring sin økonomi.

Jeg har flere gange tænkt (det har stået på nærmest altid), om jeg skal stille et ultimatum - mig eller økonomien - men det tror jeg bare heller ikke er løsningen. Hvordan skal jeg kunne gå fra mit livs kærlighed - og ham jeg vil have, som far til mine børn?

Vil han mon nogensinde lære det? Kan jeg hjælpe ham - og hvordan? For når jeg prøver, er han meget afvisende.

Kære kvinde (eller mand) kender du en med dårlig sans for økonomi, der er blevet "redet"? Og hvordan pokker er det lykkedes?

Jeg er så frustreret og håber der sidder en derude, der kan komme med et bud på, hvad jeg evt. kan gøre for at hjælpe ham i gang med at få styr på sin økonomi.

Jeg er samme type som din kæreste. Jeg hader at tale om penge og tænke på penge - men jeg er til gengæld vildt bange for overtræk mm. Jeg er dertil godt lønnet og gift med en økonom. Så selvom jeg g(l)emmer rudekuverter og aldrig kigger i eboks, så går det alligevel. 

Jeg bliver altid meget inspireret af luksusfælden, jeg får lyst til at lægge budgetter og alt det der. 

Det er jo meget lavpraktisk at foreslå at se tv, men det virker for mig...

Men (jeg glemte noget) jeg har jo også lidt selvindsigt og køber ikke vildt ind hele tiden. Sådan som du beskriver din kæreste, er det jo vanskeligt at få til at fungere. 

Der er du nok nødt til at stille et ultimatum. Lige meget hvor stor kærligheden er, dræber dårlig økonomi den langsomt og sikkert. 

Abracadabra skriver:

Men (jeg glemte noget) jeg har jo også lidt selvindsigt og køber ikke vildt ind hele tiden. Sådan som du beskriver din kæreste, er det jo vanskeligt at få til at fungere. 

Der er du nok nødt til at stille et ultimatum. Lige meget hvor stor kærligheden er, dræber dårlig økonomi den langsomt og sikkert. 

Luksusfælden ser vi nogen gange, og her kan han sagtens se hvor "åndssvage" de andre er. Men så snart det kommer til han selv, er det anderledes. Jeg tror egentlig godt han ved den er gal, for han nævner tit at nu skal der snart ske ændringer. De sker bare aldrig. 

Økonomi er bare så vigtig en del af et velfungerende forhold, og netop derfor skal og bliver der nødt til snart at ske ændringer. 

Hvad med en snak med jeres bank om at få dem til at overføre med det samme når hans løn kommer ind? 

- Altså så HAN blir mere OBS på at det er alvor! 

Ellers tænker jeg at i simpelhen skal splitte alt op mellem jer, og så må han klare sig selv. 

Så kræver det bare at du ikke låner ham flere penge. 

Jeg tror generelt at han trænger til at snakke med nogle om jeres økonomi, og forstå hvad der sker og KAN ske i fremtiden. 

Jeg tror ikke, du kommer udenom at presse ham.

For eksempel:

Han skal lægge et budget og holde det i 6 mdr. Der skal lægges eksempelvis 3000 kr til side hver måned. Hvis det mislykkes, går du. I det halve år bruger I selvfølgelig prævention. 

Jeg tror ikke, at jeres økonomi bliver acceptabel uden kamp. Og hvis du allerede nu overvejer at gå, bliver det ikke bedre med en baby, som han ikke har råd til at købe bleer eller flyverdragt til. Du kommer til at stå med DET HELE selv. Og dét bliver du træt af. Men det er nemmere at gå uden barn.

Så det er nu, du skal tage konflikten. Og formentlig ender du med at forlade ham, spår jeg - hvis I allerede har kæmpet forgæves i 4 år.

Bshizzle skriver:

Hvad med en snak med jeres bank om at få dem til at overføre med det samme når hans løn kommer ind? 

- Altså så HAN blir mere OBS på at det er alvor! 

Ellers tænker jeg at i simpelhen skal splitte alt op mellem jer, og så må han klare sig selv. 

Så kræver det bare at du ikke låner ham flere penge. 

Jeg tror generelt at han trænger til at snakke med nogle om jeres økonomi, og forstå hvad der sker og KAN ske i fremtiden. 

Tak for dit svar . 

Vi har hver vores bank - og så har vi en fælles konto i min bank. Jeg har rådet han til at snakke med banken, men han får det desværre ikke gjort. 

Det med at splitte økonomien op gør vi allerede - men når han ikke betaler hele sin del af de fælles udgifter som feks. husleje, bliver jeg nødt til at dække underskudet  (det kan jeg så ikke længere da jeg er på SU, så næste måned ved jeg faktisk ikke hvad vi gør). 

Anonym skriver:

Tak for dit svar . 

Vi har hver vores bank - og så har vi en fælles konto i min bank. Jeg har rådet han til at snakke med banken, men han får det desværre ikke gjort. 

Det med at splitte økonomien op gør vi allerede - men når han ikke betaler hele sin del af de fælles udgifter som feks. husleje, bliver jeg nødt til at dække underskudet  (det kan jeg så ikke længere da jeg er på SU, så næste måned ved jeg faktisk ikke hvad vi gør). 

Hvad siger han til at du ikke kan dække huslejen alene næste måned? 

Hvis han ikke er ansvarlig nok til at betale jeres fælles udgifter, så må han jo i realiteten flytte? (Altså i må bo hver for sig... Ikke ensbetydende med at i slår op). 

Men han trænger til at se virkeligheden i øjene, og ikke bruge dem på (??). 

Bshizzle skriver:

Hvad siger han til at du ikke kan dække huslejen alene næste måned? 

Hvis han ikke er ansvarlig nok til at betale jeres fælles udgifter, så må han jo i realiteten flytte? (Altså i må bo hver for sig... Ikke ensbetydende med at i slår op). 

Men han trænger til at se virkeligheden i øjene, og ikke bruge dem på (??). 

Ja det er jo så her, jeg nok er lidt selvforskyldt. For jeg aser og maser og knokler (i mit hovede selvfølgelig ) for at få puslespillet til at gå op, og så bruger vi nogle af pengene der skulle gå til mad til husleje i stedet osv. Og selvfølgelig de penge jeg skulle bruge på min egen opsparing/gå i byen/tøj/cafe/frisør/tandlæge/fitness kommer så til at gå til mad. Så egentlig er det ikke ham der mærker konsekvensen, da jeg når at udrede det, fordi jeg simpelthen ikke kan gå med ubetalte regninger.  

Anonym skriver:

Hej piger

Jeg har virkelig brug for nogle råd

Jeg bor sammen med min kæreste på 4. år. Forholdet går godt og lige nu er der ingen børn. Vi har været igennem et par spontane aborter, og trænger lige nu bare til lidt tid alene og komme oven på. Jeg er gået ned med depression og måske derfor fylder dette problem ekstra meget for mig lige nu. 

Det eneste "problem" vi har i vores forhold, er økonomien. Jeg er studerende på SU og ved siden af den, har jeg mellem 1000-2500 kr netto/mdr. fra studiejob. 

Min kæreste har arbejde, og har en månedsløn der er over dobbelt så stor som min. 

Jeg er ikke god til at spare op, men jeg bruger dog ikke mere end jeg har. Det gør min kæreste til gengæld. Han har et rigtig dårligt forhold til økonomi, og det er som om, at det ikke rager ham det fjerneste. Han er 14. dages lønnet, og det hjælper desværre ikke på sagen.

Når han får løn til den 1. i måneden, rækker den ofte kun til hans eget budget, og halvdelen af vores fælles. Så står vores fælles budget pludselig og mangler 2-3000 kr. (Heldigvis har jeg oftest haft mulighed for at dække det. Men det kan jeg ikke længere, da jeg er gået betydeligt ned i timer på mit studiejob.)

Når han så får løn igen omkring den 14. - 15. i måneden, så har han allerede nået at bruge pengene på forskud, bl.a. på alt muligt købt over nettet (jeg tror ikke han kan trække over på kortet) og når lønnen går ind, dækker den så bare overtrækket. På den måde får han sjældent betalt ind/fuldt beløb ind til vores fælles budget. Og sådan kører det næsten hver måned. 

Han er desværre er ved at skylde mig en del penge, som jeg bliver nødt til at skulle have igen, da jeg har udskudt ting til mig selv, for at kunne dække underskudet på budgettet.

Min kæreste har altid, mens jeg har kendt ham, været "et fjols" med sin økonomi. Han får breve han ikke åbner - og lægger væk/smider ud, og jeg ved det er noget bank/lån/kreditor et eller andet (for nogle gange tjekker jeg altså), han burger flere penge end Han tjener osv. 

Nu til jeres hjælp piger. Hvad pokker stiller jeg op. Jeg elsker sgu den her mand, som er så pokkers dejlig, men hans svaghed er desværre hans tilgang til sin økonomi. Vi snakker ofte om fremtidsdrømme og også hvad det koster. Vi snakker ofte om at NU skal vi også have kigget vores (hans) budget efter og NU skal vi til at have en rigtig voksen opsparing. Men hver gang jeg så nævner det eller spørger om "vi ikke skal gøre det i dag", så vil han ikke. Jeg ved ikke, hvad jeg skal stille op. Jeg er jo ikke hans mor, og vil ikke skælde ud, men alligevel synes jeg, at han skylder mig og vores fælles fremtid at blive ansvarlig omkring sin økonomi.

Jeg har flere gange tænkt (det har stået på nærmest altid), om jeg skal stille et ultimatum - mig eller økonomien - men det tror jeg bare heller ikke er løsningen. Hvordan skal jeg kunne gå fra mit livs kærlighed - og ham jeg vil have, som far til mine børn?

Vil han mon nogensinde lære det? Kan jeg hjælpe ham - og hvordan? For når jeg prøver, er han meget afvisende.

Kære kvinde (eller mand) kender du en med dårlig sans for økonomi, der er blevet "redet"? Og hvordan pokker er det lykkedes?

Jeg er så frustreret og håber der sidder en derude, der kan komme med et bud på, hvad jeg evt. kan gøre for at hjælpe ham i gang med at få styr på sin økonomi.

Hvis i planlægger børn så få for Guds skyld styr på det inden de kommer til verden! Der er rigtig mange skilsmisser der skyldes skænderier over økonomi. Når børnene først er kommet så er der langt mindre overskud til at få styr på de her problemer. Desuden, hvordan vil du have det hvis hans overforbrug kommer til at gå ud over børnene. Feks. Ingen ferie, mindre legetøj, flytte til mindre, billigere lejlighed osv. Giv ham et ultimatum, skal det være jer i fremtiden så må han lægge sin livsstil om. Hvorfor får i feks. Ikke fællesøkonomi og så bare et beløb til lommepenge hver om måneden?