Det er begges barn, da er det jo også naturligt at begge familier er representeret. Jeg reagerer lidt på, at du i hovedindlæget skriver MIT barn (min udhævning). Du har kæmpet for, hvordan du vil have det, og du har vundet. Han vil, når det nu skal være på den måde, have sin familie representeret. At så hans nærmeste familie ikke er døbt, så han må længere ud i rækkerne for at finde en kandidat, er ikke hans skyld. Det er ikke hyklerisk at ønske en representant for sin familie som fadder ved dåben af sit barn. Det, som muligvis er hyklerisk, er at gennemføre dåben, om ikke barnet kommer til at blive oplært i den kristne tro i sit hjem - og kommer det virkelig til at ske, når faren ikke ønsker det?
Detteher lyder lidt som diskutionerne om, hvilket efternavn man skal give barnet, mors eller fars? Det drejer sig mer om følelser end om, hvad som objektivt set er bedst for barnet.
Mit råd vil være ikke at lave en stor sag ud af det. Han vil gerne spørge sin kusine om at være fadder. Så lad ham. Det kommer ikke på nogen måde til at påvirke jeres barn negativt.
Anmeld
Citér