hvad tænker i? Ang faddere

Vi skal døbe vores søn her i næste måned. Jeg er selv døbt og konfirmeret og det betyder meget for mig at min søn også bliver det. 

Min mand derimod er hverken døbt eller konfirmeret og var egentlig i mod at døbe vores søn også. Men han har forstået hvor meget det betyder for mig og er gået med til det. 

I starten da det blev afgjort blev han ved at sige at han ikke ville med fordi han ikke er troende på nogen måde osv. Men det vil han så gerne alligevel hvilket glæder mig. 

Jeg har valgt min bror som gudfar og moster, svigerinde og kusine som faddere. 

Nu forlanger han så at han også vil have en fra hans familie som fadder. Fortæller ham at han ikke kan fordi at ingen i hans familie er døbt. "Jo min kusine er - så hun skal være fadder" siger han så. Kusine. Har han set 1 gang på 4 år. Han har set hendes egen datter en gang og det var i sommers hvor hun allerede var 2 år. Ergo ikke ligefrem et tæt relationsbånd. 

Kan mærke det går mig rigtig meget på at hun skal stå og være fadder for min søn når nu det betyder noget for mig og han i sidste ende bare er hamrende ligeglad med det hele. 

Hvad tænker i?

Anonym skriver:

Vi skal døbe vores søn her i næste måned. Jeg er selv døbt og konfirmeret og det betyder meget for mig at min søn også bliver det. 

Min mand derimod er hverken døbt eller konfirmeret og var egentlig i mod at døbe vores søn også. Men han har forstået hvor meget det betyder for mig og er gået med til det. 

I starten da det blev afgjort blev han ved at sige at han ikke ville med fordi han ikke er troende på nogen måde osv. Men det vil han så gerne alligevel hvilket glæder mig. 

Jeg har valgt min bror som gudfar og moster, svigerinde og kusine som faddere. 

Nu forlanger han så at han også vil have en fra hans familie som fadder. Fortæller ham at han ikke kan fordi at ingen i hans familie er døbt. "Jo min kusine er - så hun skal være fadder" siger han så. Kusine. Har han set 1 gang på 4 år. Han har set hendes egen datter en gang og det var i sommers hvor hun allerede var 2 år. Ergo ikke ligefrem et tæt relationsbånd. 

Kan mærke det går mig rigtig meget på at hun skal stå og være fadder for min søn når nu det betyder noget for mig og han i sidste ende bare er hamrende ligeglad med det hele. 

Hvad tænker i?

Uf.. For os der tror bare lidt på det med kirken er dette bare SÅ meget et værdi sæt som rammes på det hårdeste. Vi var lidt igennem det samme.. Jeg synes du skal spørge ham, hvorfor hun skal det? Om det er for at være på tværs? Og hvordan det pludselig kan være at det har betydning..? 

Først vil jeg starte med at sige at jeg forstår til fulde dine følelser omkring fadder.

Vi var ude i et lign dilemma, da min kæreste ej heller er troende, medlem af folkekirken eller noget. Han ønskede også at der skulle være nogen fra hans side der stod fadder og jeg indrømme blankt at jeg syntes det var hyklerisk og vildt frusterende. Men et eller andet sted blev jeg enig med mig selv om at det var okay.

Jeg fik jo vores barn døbt og de mennesker der for mig var vigtige fik den plads jeg ønskede i dåben og så måtte jeg ligesom acceptere at han også gerne ville have medbestemmelse. Din kæreste har nok også bare brug for at føle at hans familie er en del af det.

2721 skriver:

Først vil jeg starte med at sige at jeg forstår til fulde dine følelser omkring fadder.

Vi var ude i et lign dilemma, da min kæreste ej heller er troende, medlem af folkekirken eller noget. Han ønskede også at der skulle være nogen fra hans side der stod fadder og jeg indrømme blankt at jeg syntes det var hyklerisk og vildt frusterende. Men et eller andet sted blev jeg enig med mig selv om at det var okay.

Jeg fik jo vores barn døbt og de mennesker der for mig var vigtige fik den plads jeg ønskede i dåben og så måtte jeg ligesom acceptere at han også gerne ville have medbestemmelse. Din kæreste har nok også bare brug for at føle at hans familie er en del af det.

Det er nemlig hyklerisk. Specielt når man tænker på hvor meget han hsr bræget op omkring at han synes konceptet er latterligt osv. 

Havde det været hans bror eller svigerinde f.eks havde det ikke generet mig for dem er han tæt knyttet med. Men en kusine han ikke ser og kun vælger "fordi hun er den eneste der er dødt" det har jeg så svært ved at accepterer. 

Anonym skriver:

Det er nemlig hyklerisk. Specielt når man tænker på hvor meget han hsr bræget op omkring at han synes konceptet er latterligt osv. 

Havde det været hans bror eller svigerinde f.eks havde det ikke generet mig for dem er han tæt knyttet med. Men en kusine han ikke ser og kun vælger "fordi hun er den eneste der er dødt" det har jeg så svært ved at accepterer. 

Det forstår jeg godt. Men han har jo netop ikke mulighed for at vælge mor/far eller lign.

så igen tror det er hans eneste mulighed for at "være med".

igen så forstår jeg godt dine følelser, sad med præcis de samme og jeg var så harm!

Jeg synes du skal se det som alletiders chance for at lade ham være! I bund og grund er det jeres barn og ikke kun dit. Nu har du så fået lov til at få dåben med, trods hans modstand, og et det så egentlig bare ikke super fantastisk, at hav rent faktisk gerne vil have en aktie i den,  fremfor at han fortsætter sit antiparti :-)

Inviter da kusinen og snak med hende. Måske hun rent faktisk har en holdning også. 

Kram

Anonym skriver:

Vi skal døbe vores søn her i næste måned. Jeg er selv døbt og konfirmeret og det betyder meget for mig at min søn også bliver det. 

Min mand derimod er hverken døbt eller konfirmeret og var egentlig i mod at døbe vores søn også. Men han har forstået hvor meget det betyder for mig og er gået med til det. 

I starten da det blev afgjort blev han ved at sige at han ikke ville med fordi han ikke er troende på nogen måde osv. Men det vil han så gerne alligevel hvilket glæder mig. 

Jeg har valgt min bror som gudfar og moster, svigerinde og kusine som faddere. 

Nu forlanger han så at han også vil have en fra hans familie som fadder. Fortæller ham at han ikke kan fordi at ingen i hans familie er døbt. "Jo min kusine er - så hun skal være fadder" siger han så. Kusine. Har han set 1 gang på 4 år. Han har set hendes egen datter en gang og det var i sommers hvor hun allerede var 2 år. Ergo ikke ligefrem et tæt relationsbånd. 

Kan mærke det går mig rigtig meget på at hun skal stå og være fadder for min søn når nu det betyder noget for mig og han i sidste ende bare er hamrende ligeglad med det hele. 

Hvad tænker i?

Jeg kan godt se det virker åndssvagt at han vil have sin kusine til fadder når de ikke snakker så meget sammen. Men om igen er det som du skriver den eneste i familien der er døbt, så burde du give dig. Du har 3 faddere og man må have 5, så hvad gør den ekstra dig? 

Som en anden skriver er det jeres barn, ikke kun dit. Muligt han ikke er troende og var i mod til at starte på, men du burde da bare være glad for at han gider deltage nu. Og han har jo altså også noget at skulle have sagt.

Anonym skriver:

Vi skal døbe vores søn her i næste måned. Jeg er selv døbt og konfirmeret og det betyder meget for mig at min søn også bliver det. 

Min mand derimod er hverken døbt eller konfirmeret og var egentlig i mod at døbe vores søn også. Men han har forstået hvor meget det betyder for mig og er gået med til det. 

I starten da det blev afgjort blev han ved at sige at han ikke ville med fordi han ikke er troende på nogen måde osv. Men det vil han så gerne alligevel hvilket glæder mig. 

Jeg har valgt min bror som gudfar og moster, svigerinde og kusine som faddere. 

Nu forlanger han så at han også vil have en fra hans familie som fadder. Fortæller ham at han ikke kan fordi at ingen i hans familie er døbt. "Jo min kusine er - så hun skal være fadder" siger han så. Kusine. Har han set 1 gang på 4 år. Han har set hendes egen datter en gang og det var i sommers hvor hun allerede var 2 år. Ergo ikke ligefrem et tæt relationsbånd. 

Kan mærke det går mig rigtig meget på at hun skal stå og være fadder for min søn når nu det betyder noget for mig og han i sidste ende bare er hamrende ligeglad med det hele. 

Hvad tænker i?

Jeg tror jeg ville sige til ham, at jeg fuldt ud forstår at han gerne vil have en fra hans familie som en del af dåben. (Dog undrer det mig lidt han har det sådan, hvis ingen af dem er døbt, ergo må det ikke betyde ret meget for dem....)

Men at så kunne han i det mindste vælge en der var tættere på ham og barnet, og så måtte den person vælge om han/hun ville være fadder og dermed selv blive døbt inden.

Jeg synes det er hovedløst at vælge én bare for at vælge én. Det lyder for mig lidt barnligt. Men hvis han havde en i familien, han vitterligt gerne ville have blev en del af det, og vedkommende gerne selv ville døbes for at kunne blive fadder, så ville jeg klart tage imod det....

Anonym skriver:

Vi skal døbe vores søn her i næste måned. Jeg er selv døbt og konfirmeret og det betyder meget for mig at min søn også bliver det. 

Min mand derimod er hverken døbt eller konfirmeret og var egentlig i mod at døbe vores søn også. Men han har forstået hvor meget det betyder for mig og er gået med til det. 

I starten da det blev afgjort blev han ved at sige at han ikke ville med fordi han ikke er troende på nogen måde osv. Men det vil han så gerne alligevel hvilket glæder mig. 

Jeg har valgt min bror som gudfar og moster, svigerinde og kusine som faddere. 

Nu forlanger han så at han også vil have en fra hans familie som fadder. Fortæller ham at han ikke kan fordi at ingen i hans familie er døbt. "Jo min kusine er - så hun skal være fadder" siger han så. Kusine. Har han set 1 gang på 4 år. Han har set hendes egen datter en gang og det var i sommers hvor hun allerede var 2 år. Ergo ikke ligefrem et tæt relationsbånd. 

Kan mærke det går mig rigtig meget på at hun skal stå og være fadder for min søn når nu det betyder noget for mig og han i sidste ende bare er hamrende ligeglad med det hele. 

Hvad tænker i?

Vi har haft faddere, der ikke var døbt og/eller medlem af folkekirken, det har ikke været en hindring.

Anonym skriver:

Vi skal døbe vores søn her i næste måned. Jeg er selv døbt og konfirmeret og det betyder meget for mig at min søn også bliver det. 

Min mand derimod er hverken døbt eller konfirmeret og var egentlig i mod at døbe vores søn også. Men han har forstået hvor meget det betyder for mig og er gået med til det. 

I starten da det blev afgjort blev han ved at sige at han ikke ville med fordi han ikke er troende på nogen måde osv. Men det vil han så gerne alligevel hvilket glæder mig. 

Jeg har valgt min bror som gudfar og moster, svigerinde og kusine som faddere. 

Nu forlanger han så at han også vil have en fra hans familie som fadder. Fortæller ham at han ikke kan fordi at ingen i hans familie er døbt. "Jo min kusine er - så hun skal være fadder" siger han så. Kusine. Har han set 1 gang på 4 år. Han har set hendes egen datter en gang og det var i sommers hvor hun allerede var 2 år. Ergo ikke ligefrem et tæt relationsbånd. 

Kan mærke det går mig rigtig meget på at hun skal stå og være fadder for min søn når nu det betyder noget for mig og han i sidste ende bare er hamrende ligeglad med det hele. 

Hvad tænker i?

Jeg tænker det lyder barnligt af din kæreste 

Men du har jo alle de gode argumenter til hvorfor det er tåbeligt at kusinen skal være fadder. Så må han komme med bedre argumenter for, hvis han virkelig ønsker det så meget.