Hvad fanen ville du gøre.

Jeg er mor til en 8 årig dreng som går i 2 klasse, han er desværre meget letpåvirkelig og kan lokkes til mange dumme ting hvis han ser det sjove i dag.

Vi snakker rigtigt meget om de har dumme ting og han kan godt selv se at det er forkert og er ked af det. Men i nuet lader han sig overtale.  

Han fortæller ofte at de er en bestemt pige som finder på nogle mærkelige ting, som hun lokker min søn og en kammerat til sidst fx at tisse i en skraldespand i frikvarterne. 

Det er mange andre og mere alvorlige ting også. 

Men idag vil jeg så lave en legeaftale med kammeratens mor, hvor hun så fortælle at de hjemme har bestemt at de ikke kan lege fordi drengen siger at det er vores søn og pigen som får ham til det.... 

Min søn siger så at det er pigen, og et eller andet sted er det nok en kombi at de begge er letpåvirkelige og  har brugt for voksen styring til at finde de gode lege. 

Men hvor er det synd at de ikke må lege hjemme hvor vi kan hjælpe dem og guide i den rigtige retning. Jeg har så ondt at min søn i rigtigt lang tid har han efterlyst at lege med drengen og nu må han ikke.  Når de har haft legeaftaler er det gået godt uden ulykker.  Han er vores søn bedste ven,  jeg har været nød til at fortælle ham at de ikke kan lege for tiden fordi drengens forældre syntes de laver for mange ulykker. 

Er det rigtigt at forbyde dem lege hjemme, fordi der sker det i skolen?

min søn er dybt ulykkelig fordi de ikke kan lege...  

Anonym skriver:

Jeg er mor til en 8 årig dreng som går i 2 klasse, han er desværre meget letpåvirkelig og kan lokkes til mange dumme ting hvis han ser det sjove i dag.

Vi snakker rigtigt meget om de har dumme ting og han kan godt selv se at det er forkert og er ked af det. Men i nuet lader han sig overtale.  

Han fortæller ofte at de er en bestemt pige som finder på nogle mærkelige ting, som hun lokker min søn og en kammerat til sidst fx at tisse i en skraldespand i frikvarterne. 

Det er mange andre og mere alvorlige ting også. 

Men idag vil jeg så lave en legeaftale med kammeratens mor, hvor hun så fortælle at de hjemme har bestemt at de ikke kan lege fordi drengen siger at det er vores søn og pigen som får ham til det.... 

Min søn siger så at det er pigen, og et eller andet sted er det nok en kombi at de begge er letpåvirkelige og  har brugt for voksen styring til at finde de gode lege. 

Men hvor er det synd at de ikke må lege hjemme hvor vi kan hjælpe dem og guide i den rigtige retning. Jeg har så ondt at min søn i rigtigt lang tid har han efterlyst at lege med drengen og nu må han ikke.  Når de har haft legeaftaler er det gået godt uden ulykker.  Han er vores søn bedste ven,  jeg har været nød til at fortælle ham at de ikke kan lege for tiden fordi drengens forældre syntes de laver for mange ulykker. 

Er det rigtigt at forbyde dem lege hjemme, fordi der sker det i skolen?

min søn er dybt ulykkelig fordi de ikke kan lege...  

Min umiddelbare holdning er, at deres handlinger skal have konsekvenser, så jeg kan godt se det fornuftige i, at de for en periode ikke må lege sammen efter skole.

Nu skriver du de laver værre ting end at tisse i skraldespandene, hvad er det?

Du skriver også at det nok er en kombi af både din søn og pigen der finder på disse ting i skolen. Hvad har deres handlinger haft af konsekvenser indtil videre?

Anonym skriver:

Jeg er mor til en 8 årig dreng som går i 2 klasse, han er desværre meget letpåvirkelig og kan lokkes til mange dumme ting hvis han ser det sjove i dag.

Vi snakker rigtigt meget om de har dumme ting og han kan godt selv se at det er forkert og er ked af det. Men i nuet lader han sig overtale.  

Han fortæller ofte at de er en bestemt pige som finder på nogle mærkelige ting, som hun lokker min søn og en kammerat til sidst fx at tisse i en skraldespand i frikvarterne. 

Det er mange andre og mere alvorlige ting også. 

Men idag vil jeg så lave en legeaftale med kammeratens mor, hvor hun så fortælle at de hjemme har bestemt at de ikke kan lege fordi drengen siger at det er vores søn og pigen som får ham til det.... 

Min søn siger så at det er pigen, og et eller andet sted er det nok en kombi at de begge er letpåvirkelige og  har brugt for voksen styring til at finde de gode lege. 

Men hvor er det synd at de ikke må lege hjemme hvor vi kan hjælpe dem og guide i den rigtige retning. Jeg har så ondt at min søn i rigtigt lang tid har han efterlyst at lege med drengen og nu må han ikke.  Når de har haft legeaftaler er det gået godt uden ulykker.  Han er vores søn bedste ven,  jeg har været nød til at fortælle ham at de ikke kan lege for tiden fordi drengens forældre syntes de laver for mange ulykker. 

Er det rigtigt at forbyde dem lege hjemme, fordi der sker det i skolen?

min søn er dybt ulykkelig fordi de ikke kan lege...  

Som 8 årig må der være en konsekvens. Jeg kan sagtens følge de andre forældre. 

Jeg selv har en søn på knap 4 som også er en medløber i børnehaven. Der er en større dreng der får ham med til at stoppe toiletterne med gummihandsker og papir. Det har været et stort problem, så børnehaven bad den anden drengs forældre om, at han skulle have ferie igen periode for at bryde den negative adfærd. Faren er førtidspensionist og havde heldigvis mulighed for det. I den periode var der intet ballade og min dreng blomstrede simpelthen. Han havde fået så meget skæld ud før det, og det havde hæmmet ham i hans leg i børnehaven. Da den store dreng kom tilbage startede han så op igen med en masse balade. Børnehaven ved ikke hvad de skal stille op ned ham, for det er så tydeligt at han ikke trives i børnehaven. Min dreng har i mellemtiden lært at sige fra og hente en voksen når han ser balladen. Men det er kun fordi vi har sagt at han ikke måtte lege med den anden dreng her hjemme hvis han ikke lærte at sige fra og være en god kammerat, som fortæller hvad man ikke må. Børnehaven har givet drengene samme besked, at de ville komme i hver deres gruppe hvis de ikke hjalp hinanden med at sætte grænser. 

Anonym skriver:

Jeg er mor til en 8 årig dreng som går i 2 klasse, han er desværre meget letpåvirkelig og kan lokkes til mange dumme ting hvis han ser det sjove i dag.

Vi snakker rigtigt meget om de har dumme ting og han kan godt selv se at det er forkert og er ked af det. Men i nuet lader han sig overtale.  

Han fortæller ofte at de er en bestemt pige som finder på nogle mærkelige ting, som hun lokker min søn og en kammerat til sidst fx at tisse i en skraldespand i frikvarterne. 

Det er mange andre og mere alvorlige ting også. 

Men idag vil jeg så lave en legeaftale med kammeratens mor, hvor hun så fortælle at de hjemme har bestemt at de ikke kan lege fordi drengen siger at det er vores søn og pigen som får ham til det.... 

Min søn siger så at det er pigen, og et eller andet sted er det nok en kombi at de begge er letpåvirkelige og  har brugt for voksen styring til at finde de gode lege. 

Men hvor er det synd at de ikke må lege hjemme hvor vi kan hjælpe dem og guide i den rigtige retning. Jeg har så ondt at min søn i rigtigt lang tid har han efterlyst at lege med drengen og nu må han ikke.  Når de har haft legeaftaler er det gået godt uden ulykker.  Han er vores søn bedste ven,  jeg har været nød til at fortælle ham at de ikke kan lege for tiden fordi drengens forældre syntes de laver for mange ulykker. 

Er det rigtigt at forbyde dem lege hjemme, fordi der sker det i skolen?

min søn er dybt ulykkelig fordi de ikke kan lege...  

Jeg er uenig med de andre. Sådan som du skriver det, så er det da fordi den anden drengs mor gør din søn og pigen til syndebukke og mener at din søn og pigen har dårlig indflydelse på din søn..Og det synes jeg simpelthen ikke er fair. Hvis det oprigtigt var fordi hun ville lave handling for at ændre børnenes mønstre eller hvis hun ville lære barnet konsekvens, så havde hun vel taget en snak med jer forældre?

Jeg synes det virker tarveligt. Men for nu at være den der ligesom viser sig fra sin gode side, så synes jeg du skal snakke med drengens forældre og lade dem vide at du bestemt heller ikke synes deres narrestreger er acceptable og om i måske sammen kan bryde mønsteret?

Christine skriver:

Jeg er uenig med de andre. Sådan som du skriver det, så er det da fordi den anden drengs mor gør din søn og pigen til syndebukke og mener at din søn og pigen har dårlig indflydelse på din søn..Og det synes jeg simpelthen ikke er fair. Hvis det oprigtigt var fordi hun ville lave handling for at ændre børnenes mønstre eller hvis hun ville lære barnet konsekvens, så havde hun vel taget en snak med jer forældre?

Jeg synes det virker tarveligt. Men for nu at være den der ligesom viser sig fra sin gode side, så synes jeg du skal snakke med drengens forældre og lade dem vide at du bestemt heller ikke synes deres narrestreger er acceptable og om i måske sammen kan bryde mønsteret?

Enig - ja der er børn der er medløbere. Men verden er ikke så sort og hvid så det alene er dem der får ideerne der er problemet.

Alle 3 børn har "skyld" i deres adfærd sammen og måden at ændre ved det er ikke at skyde skylden mod de andre og isolere. Det er i stedet ved at ruste hver enkelt barn og ikke mindst arbejde med deres relation - og det kan man jo ligesom kun hvis de er sammen ;-)

Jeg ville tage en god snak med moren, eventuelt involverer skolen hvis ikke en snak hjælper og få nogle råd.

Og så må jeg sige, jeg personligt ikke tror på den med konsekvens, men i højere grad tænker man skal vise dem vejen til den gode opførsel.

Jeg syntes det er synd at gøre nogen til syndebuk, ingen af os forældre ved præsis hvem der starter. Og måske starter de forskelligt. De siger jo noget forskelligt. 

Men det er jo altid nemt at skyde skylden på andre hvis man har været med i noget som man ved ikke var godt.  

Men som forældre må man jo prøve at påvirke barnet til at kunne sige fra og ikke dømme andre børn når man ikke ved hvad der enligt ske/ er sket.

Jeg syntes bare det er synd at de kun har trælse oplevelser sammen som de tit har i skolen. Og jeg tror ikke man som 8 årig forstår helt hvorfor man bliver valgt fra. 

lineog4 skriver:

Enig - ja der er børn der er medløbere. Men verden er ikke så sort og hvid så det alene er dem der får ideerne der er problemet.

Alle 3 børn har "skyld" i deres adfærd sammen og måden at ændre ved det er ikke at skyde skylden mod de andre og isolere. Det er i stedet ved at ruste hver enkelt barn og ikke mindst arbejde med deres relation - og det kan man jo ligesom kun hvis de er sammen ;-)

Jeg ville tage en god snak med moren, eventuelt involverer skolen hvis ikke en snak hjælper og få nogle råd.

Og så må jeg sige, jeg personligt ikke tror på den med konsekvens, men i højere grad tænker man skal vise dem vejen til den gode opførsel.

Jeg er enig de er alle 3 en del af det. Og at isolere ikke er godt. Jeg snakkede lidt med moren da jeg spurte om legeaftaler men hun var ikke meget for at snakke om det og ville helt væk hurtigt. Men nu forstår jeg bedre hvorfor de ikke har tager mobilen på det sidste og hvorfor han ikke har måtte tage med hjem når de har ringet fra SFO om lege. 

Men hvorfor fannen har de så ikke sagt noget tidligere. 

Anonym skriver:

Jeg er mor til en 8 årig dreng som går i 2 klasse, han er desværre meget letpåvirkelig og kan lokkes til mange dumme ting hvis han ser det sjove i dag.

Vi snakker rigtigt meget om de har dumme ting og han kan godt selv se at det er forkert og er ked af det. Men i nuet lader han sig overtale.  

Han fortæller ofte at de er en bestemt pige som finder på nogle mærkelige ting, som hun lokker min søn og en kammerat til sidst fx at tisse i en skraldespand i frikvarterne. 

Det er mange andre og mere alvorlige ting også. 

Men idag vil jeg så lave en legeaftale med kammeratens mor, hvor hun så fortælle at de hjemme har bestemt at de ikke kan lege fordi drengen siger at det er vores søn og pigen som får ham til det.... 

Min søn siger så at det er pigen, og et eller andet sted er det nok en kombi at de begge er letpåvirkelige og  har brugt for voksen styring til at finde de gode lege. 

Men hvor er det synd at de ikke må lege hjemme hvor vi kan hjælpe dem og guide i den rigtige retning. Jeg har så ondt at min søn i rigtigt lang tid har han efterlyst at lege med drengen og nu må han ikke.  Når de har haft legeaftaler er det gået godt uden ulykker.  Han er vores søn bedste ven,  jeg har været nød til at fortælle ham at de ikke kan lege for tiden fordi drengens forældre syntes de laver for mange ulykker. 

Er det rigtigt at forbyde dem lege hjemme, fordi der sker det i skolen?

min søn er dybt ulykkelig fordi de ikke kan lege...  

Hvad sker der i skolen/SFO, når de laver de her ulykker?

For hvis der ikke bliver gjort noget, så fortsætter de bare.

Der skal gøres noget fra skolens side, når det nu sker der.. Men jeg ville nok tage kontakt til forældrene, og så finde løsning på det.
For det er også synd for pigen(hvis det er hende der starter mest), for til sidst gider de ikke leger med hende, og så står hun alene.

Hjælp dem nu, før det går galt... Og sådan at din søn ikke skal føle sig valgt fra.

Yurie skriver:

Hvad sker der i skolen/SFO, når de laver de her ulykker?

For hvis der ikke bliver gjort noget, så fortsætter de bare.

Der skal gøres noget fra skolens side, når det nu sker der.. Men jeg ville nok tage kontakt til forældrene, og så finde løsning på det.
For det er også synd for pigen(hvis det er hende der starter mest), for til sidst gider de ikke leger med hende, og så står hun alene.

Hjælp dem nu, før det går galt... Og sådan at din søn ikke skal føle sig valgt fra.

Jeg ved ikke præsis hvor mange ulykke der har være her i 2 klasse. Vi har en aftale med dem om at de skal fortælle os når der har været noget. Vi har ikke rigtigt hørt noget siden. 

Det er først til aften jeg bliver bekendt med at de fx har tisset i en skraldespand. Som vores søn også fortælle. Han fortælle det dog ikke hvis hi bare spørg om der er sker noget, han ved det nemlig godt og vil helst ikke snakke om det.

Så noget tyder på at vi ikke får alt afvide eller at de ikke ser vores søn som problemet. 

Jeg ved dog at de tager en snak med dem når der har været noget. Og hvis det fx er sket på legepladsen eller hallen så er det slut med at være der. 

Jeg forsøgte at snakke med moren idag, men hun havde travlt med at komme vidre så ikke meget samarbejde der. 

Min søn er også en værre rod når ham og kammeraterne keder sig lidt. Så udfordre de hinanden til ting de godt ved de ikk må, og min søn er nem at lokke og vil gå langt for et godt grin, som at tisse i blomsterbede (i andres haver velogmærket, ikk så fedt for vores naboer) de vælter træer, skriver pik på fliserne, bander som sømænd, kommer op og slås med andre børn, smider tøjet, leger kylling på vejen ja hvad de ikk har lavet af dumme ting, fordi det er lidt sjovt og spændene. Og det har også konsekvenser, for som vi forklare dem, når de gør noget de ikke må og har så dårlig indflydelse på hinanden  må de ikke lege sammen et vist antal dage. Og det synes de jo er virkelig kedeligt og så holder de sig gerne i skindet et stykke tid.