Når familien bliver modbydelige. :(

Tænk, jeg synes at det er en sindssygt upassende kommentar fra din mands side.

Skægt som man læser og opfatter tingene forskelligt  jeg synes, det er en sjov bemærkning, for hvad pokker skal manden sige, når folk begynder at kommentere på hans familieliv.

Jeg synes, at det ville være mere upassende, hvis han begyndte at fortælle i detaljer om, hvorfor hans situation er, som den er. "Jo, nu skal du høre her: barn nr 1 var et uheld, og forholdet til barn nr 2s mor brast, da hun var mig utro med sin tennistræner"... eller hvad nu forklaringen er.

Jeg har selv to børn med to forskellige mænd, og selvom det ikke er noget, jeg tænker over til hverdag, er det da ikke optimalt eller en situation, jeg havde drømt om, og jeg ved også mange i min familie synes, det er pinligt. 

Jeg skal ikke have flere børn, og en af grundene til det er, at jeg ikke vil have tre børn med tre forskellige fædre. Ikke pga Hvad omverdenen tænker, men jeg ville ikke have det godt med det. Jeg synes ikke, det er noget, jeg ville kunne være stolt af. 

Selvfølgelig burde folk holde deres kommentarer for sig selv, og jeg har også selv bedt min mor tale ordentligt om mig og mine børn pga kommentarer, hun kom med i starten. 

Anonym skriver:

Jeg venter mit 3. barn med mand nummer tre. Kort fortalt har jeg to lange forliste forhold bag mig. Jeg er nu sammen med MANDEN! Den følelse jeg har i det her forhold har jeg aldrig haft tidligere, og jeg er så sikker som man kan være på, at det er os to for evigt. Han har ikke selv børn, men har taget mine børn til sig som sine egne, og han ønskede sig brændende sit eget barn, og derfor gik jeg med til at vi fik et fælles barn. 

Min forældre gik desværre begge to bort for henholdvis 2 og 1,5 år siden. Det skete meget pludseligt, og alt for tidligt! Min fars familie er meget fasttømret, og der er mange rigtig gode traditioner, hvor vi ses til alverdens komsammener. Det er en stor familie, og man har selvfølgelig ikke lige så meget at gøre med dem alle. Efter mine forældre døde, virker det som som de har trukket sig lidt væk fra mig. Nogle af dem jeg har talt mest med, sige at de synes det er svært at være sammen med mig, da jeg minder dem for meget om mine forældre. 

Jeg har en faster, som nok er hende jeg har haft mindst med at gøre. Jeg udveksler almindelig høflighed med hende, men jeg har ikke de store og dybe samtaler med hende. 

I går var vi til familiefest. Hun kommer hen til mig og siger, at hun godt nok synes det er pinligt at jeg venter barn nummer 3 med mand nummer 3. Jeg var målløs. Jeg vidste slet ikke hvad jeg skulle sige. Aldrig tidligere har folk kommenteret det, og jeg blev virkelig ked af det. Hendes egene søn har siddet i fængsel op til flere gange, og jeg havde virkelig lyst til sige til hende, at jeg synes det var pinligt at jeg har en fætter der har siddet i fængsel! 

Jeg synes det i forvejen er en svær tid uden mine forældre, og jeg forstår ikke hvordan hun kan få sig til at såre mig på denne måde. 

Hvad siger i, var hun i sin gode ret til denne udtalelse?

Fasterens kommentar havde jeg godt nok hoppet op og faldet ned på.
Et autosvar til hende fra mig kunne være "Og jeg synes det er pinligt at du ikke lige tænker før du taler!"

Op i r..... med hvad hun og andre tænker. Heldigvis skriver du, at det ikke er en faster du har så meget at gøre med, og man forstår vidst hvorfor

modesty skriver:

Tænk, jeg synes at det er en sindssygt upassende kommentar fra din mands side.

Ja kan jeg godt forstå du syntes. Men forestil dig konstant og hele tiden at få dine "fejl" som de jo ser det som smidt i hoved med hoveren og fordømmelse. Alt var prøvet. Han havde både pænt og bestemt sagt til dem at han altså ikke syntes det var ok og at det gjorde ham ked af det. Det vendte de så til at "nååååår bliver du ked af det nu lillebror???? Sur mås du" Ja alt var forsøgt... Så røg det ud af munden på ham en dag da han virkelig overvejede at stoppe alt kontakt til dem da det jo gik os på at de hele tiden syntes vi var SÅ uansvarlige at få børn ( vi havde alle tingene på plads som god bolig  osv.) men fordi han havde to børn med to andre så burde jeg da kunne indse at det var upassende at få børn og den drøm kunne jeg da bare smide væk. hvor svært var det lige...... 

Det skal lige siges at I hans familie har de en meget hård humor og tone over for hinanden og ja har man taget lidt på så klapper de gerne en på maven og siger " nå da da der er vidst en der har nydt godt at chips-ne" eller hvad de nu kan finde på.. 

Han fik som sagt sagt den sætning og den virkede... Og hver gang de begynder siger han dette og så "griner de lidt" og holder mund..

Jeg læser ( uden at vide det) lidt at TS familiemedlem er lidt af samme type. God til at finde andres fejl og mener at hun er den gode hjælper ved at benævne det da TS jo åbenbart ikke vidste det selv.... Og det er jo noget vås... Så ja jeg tror her man kun kan vinde ved en lidt upassende og spydig joke der ikke angriber modtageren men klart viser at man ikke gider hører på lortet 

female skriver:

Skægt som man læser og opfatter tingene forskelligt  jeg synes, det er en sjov bemærkning, for hvad pokker skal manden sige, når folk begynder at kommentere på hans familieliv.

Jeg synes, at det ville være mere upassende, hvis han begyndte at fortælle i detaljer om, hvorfor hans situation er, som den er. "Jo, nu skal du høre her: barn nr 1 var et uheld, og forholdet til barn nr 2s mor brast, da hun var mig utro med sin tennistræner"... eller hvad nu forklaringen er.

jep og det virker... 

sne190810 skriver:

Jeg læser hvad du skriver, med at det kan komme an på kutyme, relation osv. 

Men hvordan kunne du finde på at sige sådan til din søster, hvis hun kom og sagde hun skulle have 3. Barn med en 3 mand? altså hvilken tonefald, holdning osv. 

Jeg spørger, fordi det ligger så langt fra hvad jeg ville kunne finde på at sige/blande mig i, søskende eller ej, men jeg spørger også af ren nysgerrighed for at udvide min horisont lidt :-) 

Jeg siger min mening, derfor ville det ikke røre mig at sige sådan.

Faktisk ved hun allerede hvad jeg tænker om 3 børn med 3 forskellige,  det har vi sludre om i anden sammenhæng. .. 

Så selvom jeg nok ville slynge det ud med et glimt i øje,  så ville jeg mene hvert et ord. Og jeg ville elske min nevø eller niece lige så meget som de to andre

Anonym skriver:

Jeg venter mit 3. barn med mand nummer tre. Kort fortalt har jeg to lange forliste forhold bag mig. Jeg er nu sammen med MANDEN! Den følelse jeg har i det her forhold har jeg aldrig haft tidligere, og jeg er så sikker som man kan være på, at det er os to for evigt. Han har ikke selv børn, men har taget mine børn til sig som sine egne, og han ønskede sig brændende sit eget barn, og derfor gik jeg med til at vi fik et fælles barn. 

Min forældre gik desværre begge to bort for henholdvis 2 og 1,5 år siden. Det skete meget pludseligt, og alt for tidligt! Min fars familie er meget fasttømret, og der er mange rigtig gode traditioner, hvor vi ses til alverdens komsammener. Det er en stor familie, og man har selvfølgelig ikke lige så meget at gøre med dem alle. Efter mine forældre døde, virker det som som de har trukket sig lidt væk fra mig. Nogle af dem jeg har talt mest med, sige at de synes det er svært at være sammen med mig, da jeg minder dem for meget om mine forældre. 

Jeg har en faster, som nok er hende jeg har haft mindst med at gøre. Jeg udveksler almindelig høflighed med hende, men jeg har ikke de store og dybe samtaler med hende. 

I går var vi til familiefest. Hun kommer hen til mig og siger, at hun godt nok synes det er pinligt at jeg venter barn nummer 3 med mand nummer 3. Jeg var målløs. Jeg vidste slet ikke hvad jeg skulle sige. Aldrig tidligere har folk kommenteret det, og jeg blev virkelig ked af det. Hendes egene søn har siddet i fængsel op til flere gange, og jeg havde virkelig lyst til sige til hende, at jeg synes det var pinligt at jeg har en fætter der har siddet i fængsel! 

Jeg synes det i forvejen er en svær tid uden mine forældre, og jeg forstår ikke hvordan hun kan få sig til at såre mig på denne måde. 

Hvad siger i, var hun i sin gode ret til denne udtalelse?

Kære medsøster 

Jeg har selv 4 børn med tre mænd. Lige nuber jeg gift med nummer tre. Han er far til min søn på 16 år og min datter på 3 år. Vi er stadig sammen og på 17 år.

Ved du hvad, din faster aner ikke hvad hun taler om. Hun er en bitter gammel kone, som har misforstået blodets bånd, som "de gamle i familien har optjent retten til at sige alt" og nej det har de ikke. Bare fordi man bliver gammel eller er i familie, så har man ikke ret til at komme med hudløst ærlige meninger, som du ikke har bedt om.

Jeg ville for min egen skyld skrive et brev til hende, hvor du hverken forklarer eller undskylder DIN egen livssituation. Men forklarer hende hvor ked at det du blev og at du i fremtiden håber hun ikke vil udtale sig ondt om dig og dit liv, for det er DIT liv og ikke hendes.

Jeg har oplevet det samme fra min svigermor gennem de første rigtig mange år. Jeg blev til gengæld ved med at fortælle hende hvad jeg syntes og sige hende imod. Til sidst fattede hun det efter cirka 7 år. Jeg blev kun ved fordi jeg elsker min mand MEGET højt.

Mærke efter - du har fundet kærligheden. Du har ret til at tro på den og du har helt sikkert fortjent den. 

Jeg sender dig lys og positive tanker.

Venligst

Mami skriver:

Hold da op en voldsom reaktion 

lyder virkelig ikke som om tante "møgkone" ville dig det ondt.. 

Jeg tænker præcis det samme. JESUS altså - er det ikke bare sådan noget ældre (damer) siger? AT man kan hidse sig op over det

SØS skriver:

Jeg tænker præcis det samme. JESUS altså - er det ikke bare sådan noget ældre (damer) siger? AT man kan hidse sig op over det

jo, jeg tror nogen gange man kommer længere med et træk på skuldrene, ældre mennesker kommer fra en helt anden generarion og det var mærkeligt den gang ikke at have børn eller minimum en mand og projektet igang som 30 årig f.eks