Når familien bliver modbydelige. :(

Jeg venter mit 3. barn med mand nummer tre. Kort fortalt har jeg to lange forliste forhold bag mig. Jeg er nu sammen med MANDEN! Den følelse jeg har i det her forhold har jeg aldrig haft tidligere, og jeg er så sikker som man kan være på, at det er os to for evigt. Han har ikke selv børn, men har taget mine børn til sig som sine egne, og han ønskede sig brændende sit eget barn, og derfor gik jeg med til at vi fik et fælles barn. 

Min forældre gik desværre begge to bort for henholdvis 2 og 1,5 år siden. Det skete meget pludseligt, og alt for tidligt! Min fars familie er meget fasttømret, og der er mange rigtig gode traditioner, hvor vi ses til alverdens komsammener. Det er en stor familie, og man har selvfølgelig ikke lige så meget at gøre med dem alle. Efter mine forældre døde, virker det som som de har trukket sig lidt væk fra mig. Nogle af dem jeg har talt mest med, sige at de synes det er svært at være sammen med mig, da jeg minder dem for meget om mine forældre. 

Jeg har en faster, som nok er hende jeg har haft mindst med at gøre. Jeg udveksler almindelig høflighed med hende, men jeg har ikke de store og dybe samtaler med hende. 

I går var vi til familiefest. Hun kommer hen til mig og siger, at hun godt nok synes det er pinligt at jeg venter barn nummer 3 med mand nummer 3. Jeg var målløs. Jeg vidste slet ikke hvad jeg skulle sige. Aldrig tidligere har folk kommenteret det, og jeg blev virkelig ked af det. Hendes egene søn har siddet i fængsel op til flere gange, og jeg havde virkelig lyst til sige til hende, at jeg synes det var pinligt at jeg har en fætter der har siddet i fængsel! 

Jeg synes det i forvejen er en svær tid uden mine forældre, og jeg forstår ikke hvordan hun kan få sig til at såre mig på denne måde. 

Hvad siger i, var hun i sin gode ret til denne udtalelse?

Nej! 

Det er virkelig uforskammet og tarveligt at sige.

Anonym skriver:

Jeg venter mit 3. barn med mand nummer tre. Kort fortalt har jeg to lange forliste forhold bag mig. Jeg er nu sammen med MANDEN! Den følelse jeg har i det her forhold har jeg aldrig haft tidligere, og jeg er så sikker som man kan være på, at det er os to for evigt. Han har ikke selv børn, men har taget mine børn til sig som sine egne, og han ønskede sig brændende sit eget barn, og derfor gik jeg med til at vi fik et fælles barn. 

Min forældre gik desværre begge to bort for henholdvis 2 og 1,5 år siden. Det skete meget pludseligt, og alt for tidligt! Min fars familie er meget fasttømret, og der er mange rigtig gode traditioner, hvor vi ses til alverdens komsammener. Det er en stor familie, og man har selvfølgelig ikke lige så meget at gøre med dem alle. Efter mine forældre døde, virker det som som de har trukket sig lidt væk fra mig. Nogle af dem jeg har talt mest med, sige at de synes det er svært at være sammen med mig, da jeg minder dem for meget om mine forældre. 

Jeg har en faster, som nok er hende jeg har haft mindst med at gøre. Jeg udveksler almindelig høflighed med hende, men jeg har ikke de store og dybe samtaler med hende. 

I går var vi til familiefest. Hun kommer hen til mig og siger, at hun godt nok synes det er pinligt at jeg venter barn nummer 3 med mand nummer 3. Jeg var målløs. Jeg vidste slet ikke hvad jeg skulle sige. Aldrig tidligere har folk kommenteret det, og jeg blev virkelig ked af det. Hendes egene søn har siddet i fængsel op til flere gange, og jeg havde virkelig lyst til sige til hende, at jeg synes det var pinligt at jeg har en fætter der har siddet i fængsel! 

Jeg synes det i forvejen er en svær tid uden mine forældre, og jeg forstår ikke hvordan hun kan få sig til at såre mig på denne måde. 

Hvad siger i, var hun i sin gode ret til denne udtalelse?

Nej da. Men vend den om. Er det ikke bedre du får af vide hvad folk tænker end at de bag din ryg tænker grimt. På denne måde kan I få vendt situationen og måske snakket om det.

Det er aldrig rart at få sådanne ting at vide. Det ved jeg godt. Så derfor får du et kram. 

Anonym skriver:

Jeg venter mit 3. barn med mand nummer tre. Kort fortalt har jeg to lange forliste forhold bag mig. Jeg er nu sammen med MANDEN! Den følelse jeg har i det her forhold har jeg aldrig haft tidligere, og jeg er så sikker som man kan være på, at det er os to for evigt. Han har ikke selv børn, men har taget mine børn til sig som sine egne, og han ønskede sig brændende sit eget barn, og derfor gik jeg med til at vi fik et fælles barn. 

Min forældre gik desværre begge to bort for henholdvis 2 og 1,5 år siden. Det skete meget pludseligt, og alt for tidligt! Min fars familie er meget fasttømret, og der er mange rigtig gode traditioner, hvor vi ses til alverdens komsammener. Det er en stor familie, og man har selvfølgelig ikke lige så meget at gøre med dem alle. Efter mine forældre døde, virker det som som de har trukket sig lidt væk fra mig. Nogle af dem jeg har talt mest med, sige at de synes det er svært at være sammen med mig, da jeg minder dem for meget om mine forældre. 

Jeg har en faster, som nok er hende jeg har haft mindst med at gøre. Jeg udveksler almindelig høflighed med hende, men jeg har ikke de store og dybe samtaler med hende. 

I går var vi til familiefest. Hun kommer hen til mig og siger, at hun godt nok synes det er pinligt at jeg venter barn nummer 3 med mand nummer 3. Jeg var målløs. Jeg vidste slet ikke hvad jeg skulle sige. Aldrig tidligere har folk kommenteret det, og jeg blev virkelig ked af det. Hendes egene søn har siddet i fængsel op til flere gange, og jeg havde virkelig lyst til sige til hende, at jeg synes det var pinligt at jeg har en fætter der har siddet i fængsel! 

Jeg synes det i forvejen er en svær tid uden mine forældre, og jeg forstår ikke hvordan hun kan få sig til at såre mig på denne måde. 

Hvad siger i, var hun i sin gode ret til denne udtalelse?

Selvfølgelig ikke! Det er da bare så uforskammet!

Hun kan da holde sine uforbeholdte meninger for sig selv! 

Var blevet voldsomt provokeret hvis det var mig! 

Anonym skriver:

Jeg venter mit 3. barn med mand nummer tre. Kort fortalt har jeg to lange forliste forhold bag mig. Jeg er nu sammen med MANDEN! Den følelse jeg har i det her forhold har jeg aldrig haft tidligere, og jeg er så sikker som man kan være på, at det er os to for evigt. Han har ikke selv børn, men har taget mine børn til sig som sine egne, og han ønskede sig brændende sit eget barn, og derfor gik jeg med til at vi fik et fælles barn. 

Min forældre gik desværre begge to bort for henholdvis 2 og 1,5 år siden. Det skete meget pludseligt, og alt for tidligt! Min fars familie er meget fasttømret, og der er mange rigtig gode traditioner, hvor vi ses til alverdens komsammener. Det er en stor familie, og man har selvfølgelig ikke lige så meget at gøre med dem alle. Efter mine forældre døde, virker det som som de har trukket sig lidt væk fra mig. Nogle af dem jeg har talt mest med, sige at de synes det er svært at være sammen med mig, da jeg minder dem for meget om mine forældre. 

Jeg har en faster, som nok er hende jeg har haft mindst med at gøre. Jeg udveksler almindelig høflighed med hende, men jeg har ikke de store og dybe samtaler med hende. 

I går var vi til familiefest. Hun kommer hen til mig og siger, at hun godt nok synes det er pinligt at jeg venter barn nummer 3 med mand nummer 3. Jeg var målløs. Jeg vidste slet ikke hvad jeg skulle sige. Aldrig tidligere har folk kommenteret det, og jeg blev virkelig ked af det. Hendes egene søn har siddet i fængsel op til flere gange, og jeg havde virkelig lyst til sige til hende, at jeg synes det var pinligt at jeg har en fætter der har siddet i fængsel! 

Jeg synes det i forvejen er en svær tid uden mine forældre, og jeg forstår ikke hvordan hun kan få sig til at såre mig på denne måde. 

Hvad siger i, var hun i sin gode ret til denne udtalelse?

Der er bare nogle ældre mennesker der ikke ejer pli... Min bedstefars søster (fandt jeg ud af hun var senere) sagde til mig til min mormors runde fødselsdag (min ældste fætter var lige blevet far) - jaaa nu er du jo så den sidste der mangler, nu må du da snart se at komme i gang... 

Jeg kogte indvendigt!!!! Hun kender mig ikke - hun ved ikke om jeg KAN få børn, eller om jeg vil!!!!

jeg bøjede mig ned over bordet: det kommer når VI er klar og ønsker det, ikke før, og hvem siger overhovedet at vi kan få børn?!

Jeg var mega skruk og kæresten var slet ikke klar på det tidspunkt, jeg kunne have revet hende rundt på stedet... Nuj jeg var gal...

så min holdning er at gamle møg koner skal bare flette næbbet - den slags udtalelser bunder i at de lever efter devisen at man ikke svarer ældre igen (ha! Watch me!)

fo82 skriver:

Der er bare nogle ældre mennesker der ikke ejer pli... Min bedstefars søster (fandt jeg ud af hun var senere) sagde til mig til min mormors runde fødselsdag (min ældste fætter var lige blevet far) - jaaa nu er du jo så den sidste der mangler, nu må du da snart se at komme i gang... 

Jeg kogte indvendigt!!!! Hun kender mig ikke - hun ved ikke om jeg KAN få børn, eller om jeg vil!!!!

jeg bøjede mig ned over bordet: det kommer når VI er klar og ønsker det, ikke før, og hvem siger overhovedet at vi kan få børn?!

Jeg var mega skruk og kæresten var slet ikke klar på det tidspunkt, jeg kunne have revet hende rundt på stedet... Nuj jeg var gal...

så min holdning er at gamle møg koner skal bare flette næbbet - den slags udtalelser bunder i at de lever efter devisen at man ikke svarer ældre igen (ha! Watch me!)

Hold da op en voldsom reaktion 

lyder virkelig ikke som om tante "møgkone" ville dig det ondt.. 

Mami skriver:

Hold da op en voldsom reaktion 

lyder virkelig ikke som om tante "møgkone" ville dig det ondt.. 

Prøv at tillægge en foragtelig tone og et kropssprog ala "tag dig sammen pigebarn" åååh jo der var ingen tvivl...

Anonym skriver:

Jeg venter mit 3. barn med mand nummer tre. Kort fortalt har jeg to lange forliste forhold bag mig. Jeg er nu sammen med MANDEN! Den følelse jeg har i det her forhold har jeg aldrig haft tidligere, og jeg er så sikker som man kan være på, at det er os to for evigt. Han har ikke selv børn, men har taget mine børn til sig som sine egne, og han ønskede sig brændende sit eget barn, og derfor gik jeg med til at vi fik et fælles barn. 

Min forældre gik desværre begge to bort for henholdvis 2 og 1,5 år siden. Det skete meget pludseligt, og alt for tidligt! Min fars familie er meget fasttømret, og der er mange rigtig gode traditioner, hvor vi ses til alverdens komsammener. Det er en stor familie, og man har selvfølgelig ikke lige så meget at gøre med dem alle. Efter mine forældre døde, virker det som som de har trukket sig lidt væk fra mig. Nogle af dem jeg har talt mest med, sige at de synes det er svært at være sammen med mig, da jeg minder dem for meget om mine forældre. 

Jeg har en faster, som nok er hende jeg har haft mindst med at gøre. Jeg udveksler almindelig høflighed med hende, men jeg har ikke de store og dybe samtaler med hende. 

I går var vi til familiefest. Hun kommer hen til mig og siger, at hun godt nok synes det er pinligt at jeg venter barn nummer 3 med mand nummer 3. Jeg var målløs. Jeg vidste slet ikke hvad jeg skulle sige. Aldrig tidligere har folk kommenteret det, og jeg blev virkelig ked af det. Hendes egene søn har siddet i fængsel op til flere gange, og jeg havde virkelig lyst til sige til hende, at jeg synes det var pinligt at jeg har en fætter der har siddet i fængsel! 

Jeg synes det i forvejen er en svær tid uden mine forældre, og jeg forstår ikke hvordan hun kan få sig til at såre mig på denne måde. 

Hvad siger i, var hun i sin gode ret til denne udtalelse?

Synes man skal holde det for sig selv, men tror desværre du vil møde mange med den holdning, så find på et godt standart svar til disse kommentarer 

Anonym skriver:

Jeg venter mit 3. barn med mand nummer tre. Kort fortalt har jeg to lange forliste forhold bag mig. Jeg er nu sammen med MANDEN! Den følelse jeg har i det her forhold har jeg aldrig haft tidligere, og jeg er så sikker som man kan være på, at det er os to for evigt. Han har ikke selv børn, men har taget mine børn til sig som sine egne, og han ønskede sig brændende sit eget barn, og derfor gik jeg med til at vi fik et fælles barn. 

Min forældre gik desværre begge to bort for henholdvis 2 og 1,5 år siden. Det skete meget pludseligt, og alt for tidligt! Min fars familie er meget fasttømret, og der er mange rigtig gode traditioner, hvor vi ses til alverdens komsammener. Det er en stor familie, og man har selvfølgelig ikke lige så meget at gøre med dem alle. Efter mine forældre døde, virker det som som de har trukket sig lidt væk fra mig. Nogle af dem jeg har talt mest med, sige at de synes det er svært at være sammen med mig, da jeg minder dem for meget om mine forældre. 

Jeg har en faster, som nok er hende jeg har haft mindst med at gøre. Jeg udveksler almindelig høflighed med hende, men jeg har ikke de store og dybe samtaler med hende. 

I går var vi til familiefest. Hun kommer hen til mig og siger, at hun godt nok synes det er pinligt at jeg venter barn nummer 3 med mand nummer 3. Jeg var målløs. Jeg vidste slet ikke hvad jeg skulle sige. Aldrig tidligere har folk kommenteret det, og jeg blev virkelig ked af det. Hendes egene søn har siddet i fængsel op til flere gange, og jeg havde virkelig lyst til sige til hende, at jeg synes det var pinligt at jeg har en fætter der har siddet i fængsel! 

Jeg synes det i forvejen er en svær tid uden mine forældre, og jeg forstår ikke hvordan hun kan få sig til at såre mig på denne måde. 

Hvad siger i, var hun i sin gode ret til denne udtalelse?

Jeg tror det kommer an på relation og hvad der norm og kutyme.  

For kom min søster og fortalte at hun ventede barn Nr 3 med mand Nr 3, så havde jeg sagt det samme

Ved folk jeg ikke er tæt med ville jeg ikke sige noget,  der ville jeg nøjes med at tænke mit... 

Men som en anden skriver, find dig et godt "autosvar". Så slipper du for at skulle bruge krudt det 

Anonym skriver:

Jeg venter mit 3. barn med mand nummer tre. Kort fortalt har jeg to lange forliste forhold bag mig. Jeg er nu sammen med MANDEN! Den følelse jeg har i det her forhold har jeg aldrig haft tidligere, og jeg er så sikker som man kan være på, at det er os to for evigt. Han har ikke selv børn, men har taget mine børn til sig som sine egne, og han ønskede sig brændende sit eget barn, og derfor gik jeg med til at vi fik et fælles barn. 

Min forældre gik desværre begge to bort for henholdvis 2 og 1,5 år siden. Det skete meget pludseligt, og alt for tidligt! Min fars familie er meget fasttømret, og der er mange rigtig gode traditioner, hvor vi ses til alverdens komsammener. Det er en stor familie, og man har selvfølgelig ikke lige så meget at gøre med dem alle. Efter mine forældre døde, virker det som som de har trukket sig lidt væk fra mig. Nogle af dem jeg har talt mest med, sige at de synes det er svært at være sammen med mig, da jeg minder dem for meget om mine forældre. 

Jeg har en faster, som nok er hende jeg har haft mindst med at gøre. Jeg udveksler almindelig høflighed med hende, men jeg har ikke de store og dybe samtaler med hende. 

I går var vi til familiefest. Hun kommer hen til mig og siger, at hun godt nok synes det er pinligt at jeg venter barn nummer 3 med mand nummer 3. Jeg var målløs. Jeg vidste slet ikke hvad jeg skulle sige. Aldrig tidligere har folk kommenteret det, og jeg blev virkelig ked af det. Hendes egene søn har siddet i fængsel op til flere gange, og jeg havde virkelig lyst til sige til hende, at jeg synes det var pinligt at jeg har en fætter der har siddet i fængsel! 

Jeg synes det i forvejen er en svær tid uden mine forældre, og jeg forstår ikke hvordan hun kan få sig til at såre mig på denne måde. 

Hvad siger i, var hun i sin gode ret til denne udtalelse?

Åh nej. Sikke en modbydelig kommentar.

jeg fik en :

hvordan kunne du blive gravid så du skal føde til december, det er da bare så synd for barnet. Jeg var højgravid der og lamslået