Dreng på fem. Bh har problemer

Anonym skriver:

Har bare fået fortalt at det kan være rigtig hårdt for børnene at blive udredt.

Og ærligt. Han er en dreng på fem og hvor mange drenge sidder non-stop ned? Han kan sagtens sidde herhjemme i to timer og bare tegne, så sidder han og hygger sig. Vi kan også sidde og læse flere bøger uden afbrydelser og vil mene at ADHD børn ikke ville kunne det.

Det kan mange med ADHD sagtens. Og en udredning er ikke hård for barnet - nok mest for forældrene. 

sne190810 skriver:

En af vores piger herhjemme, hun bruger altså også tit den der med "hvis jeg ikke må det her, så gider jeg ikke lege med dig" eller "hvis jeg må det er, så må du det her". 

Er det ikke bare noget børn gør? Vi snakker og guider selvfølgelig lidt i legen, når vi hører det sker og prøver at forklare at det ikke helt er måden man leger på. Men altså, vi sidder JP ikke inde på værelserne konstant og skygger deres leg. 

Åh, og den med ADHD. Min lillebror blev i sin tid også "anklaget" for at have ADHD, fordi han i skolen fra rundt i timerne og havde svært ved at koncentrere sig. Min mor blev sinpelthen så rasende, og havde en lang kamp med skolen/læren (det var også kun en bestemt lærer, som mente det, men fik hele ledelsen med på den). Det endte med min mor gennemgik en udredning sammen med min bror, som netop påviste at der intet ADHD var. 

At man så senere (en anden lærer) fandt ud af han var svært ordblind, er en anden sag, men dog en opdagelse som gav skolen og den tidligere lærer røde ører. 

Så umiddelbart, hvis du selv har svært ved at tro på din søn skulle lide af ADHD (eller andre pludselige diagnoser, som bliver slynget ud) så stol på din mavefornemmelse. Det er trods alt dig som kender dit barn bedst. 

Ja, den der ADHD bliver slynget ud hele tiden, men nogen gange passer det jo også og er det så ikke bedre at der bliver gjort noget i stedet for at det bliver fejet væk under gulvtæppet og han så går igennem hele sin skoletid, og ikke kan finde ud af hvorfor han er sådan og at alle bliver frustreret på ham og han bliver frustreret..

Hellere at der ikke er noget, og det er blevet undersøgt, end at der er noget, og der ikke bliver opdaget.
Du nævner din bror, ingen bliver anklaget for at have det, man tror de har det. Og det er da super at de reagere, du burde da være mere på at der bliver gjort noget, når du har oplevet at din bror ikke fik den hjælp han faktisk havde brug for, hvis de nu havde snakket sammen, kunne det være at de havde fundet ud af at han var ordblind tidligere og ingen ville få røde øre.

Så jeg vil da heller have at min barn, bliver observeret af andre, for at se om der er noget, og som mor ser du ikke hele dit barns hver dag, pædagoger, lærere ser tit et andet barn end forældrene gør, og hvis de ser noget, de synes bør undersøges, skal de da sige noget, og så snakke med forældrene.

Mor og meget mere skriver:

Jeg er meget uenig med dig. Som forældre kender vi vores børn bedst i mange sammenhænge, men vi ser dem ikke i alle situationer og har ikke nødvendigvis samme sammenligningsgrundlag, erfaring med og viden om børns adfærd generelt som pædagogerne. De finder ikke på mistanker om diagnoser for sjov, men ud fra en reel mistanke og bekymring. 

Og så støder det mig altså, at du bruger ordet "anklaget", om så i gåseøjne, om en mistanke om ADHD. Ville du også skrive sådan, hvis mistanken gik på sukkersyge eller svagt udviklet motorik? 

Det er pædagogernes ansvar at reagere, hvis de mistænker et barn for at have en lidelse/udfordring af en bestemt art. Du demonstrerer jo selv, at der nok skal komme kritik, hvis de professionelle overser noget - i din brors tilfælde ordblindhed. 

Det er også fint nok. 

Men jeg tager udgangspunkt i det TS skriver, at det kun er en enkelt pædagog som mener dette - selvsagt samme pædagog som også syntes "han er møgprovokerende" osv. 

Derfor skriver jeg som jeg gør, fordi jeg syntes det er mærkeligt at en enkelt pædagog kan bedømme det, trods andre udtalelser fra andre pædagoger i institutionen som ikke er af samme mening. Og mener stadigvæk at en mor bør stole på sine mavefornemmelser, trods alt i sådan en situation. 

Og grunden til jeg bruger ordet anklaget, er nok farvet af de mange drenge med krudt i numsen, som mange steder i mange år, er blevet betegnet som ADHD-børn, uden egentlig at have været det. Dog uden at sige ja, selvfølgelig findes der kompetente pædagoger som ved hvad de har med at gøre, og kan spotte diverse diagnoser på kort tid, dog jeg tror på der er lige så mange, som desværre, også bare slynger det ud, når det er svært at placerer barnet i en passende kasse, som de kan have med at gøre. 

sne190810 skriver:

Det er også fint nok. 

Men jeg tager udgangspunkt i det TS skriver, at det kun er en enkelt pædagog som mener dette - selvsagt samme pædagog som også syntes "han er møgprovokerende" osv. 

Derfor skriver jeg som jeg gør, fordi jeg syntes det er mærkeligt at en enkelt pædagog kan bedømme det, trods andre udtalelser fra andre pædagoger i institutionen som ikke er af samme mening. Og mener stadigvæk at en mor bør stole på sine mavefornemmelser, trods alt i sådan en situation. 

Og grunden til jeg bruger ordet anklaget, er nok farvet af de mange drenge med krudt i numsen, som mange steder i mange år, er blevet betegnet som ADHD-børn, uden egentlig at have været det. Dog uden at sige ja, selvfølgelig findes der kompetente pædagoger som ved hvad de har med at gøre, og kan spotte diverse diagnoser på kort tid, dog jeg tror på der er lige så mange, som desværre, også bare slynger det ud, når det er svært at placerer barnet i en passende kasse, som de kan have med at gøre. 

Jeg mener faktisk ikke, at pædagoger "kan spotte diverse diagnoser på kort tid" - de kan antage og formode, men det er psykiatere, der kan undersøge og diagnosticere, og netop derfor er det så vigtigt at få dem på banen for at undersøge, om der er hold i mistanken. Efter 19 år som lærer og med erfaring med masser af unge med diagnoser, kan jeg stadig nogle gange blive overrasket over, hvad psykiaterne vurderer efter udredningerne - oftest "er der noget", men ikke nødvendigvis dét, som jeg og kollegerne har mistænkt, og andre gange er der intet påviseligt. Det gør det jo bestemt ikke mindre vigtigt at få undersøgt, om antagelsen er korrekt eller ej - det er faktisk meget afgørende for os i forhold til at vide, om den måde, vi håndterer udfordringerne på, er hensigtsmæssig. 

Mener du, at pædagoger generelt er hurtige til at stemple drenge med krudt bagi som børn med ADHD? Jeg har mest erfaring med, at folk, som ikke har den fjerneste forstand på det, gør sig kloge på det. Det er da dybt beklageligt og meget uprofessionelt, hvis pædagoger omtaler børn som havende ADHD, uden at det er påvist. 

Mor og meget mere skriver:

Jeg mener faktisk ikke, at pædagoger "kan spotte diverse diagnoser på kort tid" - de kan antage og formode, men det er psykiatere, der kan undersøge og diagnosticere, og netop derfor er det så vigtigt at få dem på banen for at undersøge, om der er hold i mistanken. Efter 19 år som lærer og med erfaring med masser af unge med diagnoser, kan jeg stadig nogle gange blive overrasket over, hvad psykiaterne vurderer efter udredningerne - oftest "er der noget", men ikke nødvendigvis dét, som jeg og kollegerne har mistænkt, og andre gange er der intet påviseligt. Det gør det jo bestemt ikke mindre vigtigt at få undersøgt, om antagelsen er korrekt eller ej - det er faktisk meget afgørende for os i forhold til at vide, om den måde, vi håndterer udfordringerne på, er hensigtsmæssig. 

Mener du, at pædagoger generelt er hurtige til at stemple drenge med krudt bagi som børn med ADHD? Jeg har mest erfaring med, at folk, som ikke har den fjerneste forstand på det, gør sig kloge på det. Det er da dybt beklageligt og meget uprofessionelt, hvis pædagoger omtaler børn som havende ADHD, uden at det er påvist. 

Det er psykologer i samarbejde med socialpædagoger som sammen vurdere barnet, hvortil til sidst konfererer med en psykiater som stiller diagnosen, ja. Men forinden det, så er det feks som i TS tilfælde en pædagog fra en børnehave forinden observere barnet og får en mistanke. Det er såmænd denne pædagog jeg mente, i mit forrige svar. 

Og ja - tag en hurtig tur på Google med søgeordene "drenge stemplet ADHD" kommer der både en afhandling frem, diverse artikler osv omkring det har været et stort problem for nogle år tilbage. 

Har lige været igennem med min og inde på PPR sagde de at man ikke kunne sige børn havde ADHD før de var 7 selv om at prøvernene sagde ADHD. Pas på med at bare være en del af det.. Jeg ser en stor forskes på min datter fra hun stoppede i børnehaven hvor hun havde fået stemplet som pigen med krudt til pigen der godt kan sidde stille.. faktisk er det lidt uhyggeligt. Og så med det vi har fundet ud af efter børnehave stop men det er helt anden historie 

Min datter på 5 år er under udredning for ADHD og en autismespektrumsforstyrrelse og det foregår meget stille og roligt. Hun testes og observeres af en speciallæge og en børnepsykolog.

Jeg er selv uddannet pædagog og har længe haft en bekymring og er i tæt dialog og samarbejde med både PPR og institution.

Jeg ved om nogen hvor svært det er at skulle tage stilling til at ens barn skal udredes. Det er hårdt for hjertet. Men tanken om at hun ikke ville få den hjælp hun har brug for - hvis det ender med en diagnose - gør at jeg bider tænderne sammen og siger til mig selv: jeg gør der for mit barn.

Min søn har ADHD og han hænger ikke i gardiner 24/7, han kan sagtens sidde i 2 timer og se en film, eller lave perleplader, være på legeaftale uden problemer osv. Han ligger fagligt højt, men har problemer med de sociale relationer når der er flere børn og kan ikke begå sig i en almindelig klasse med 28 børn.

Han begår sig forskelligt afhængig af de steder han er, om det var i bh, hjemme eller nu på SFO og skole.

Se det som en hjælp til, at finde ud af om din søn har ADHD. Han bliver ikke sendt til udredning før, at PPR har lavet et skema som viser, hvor han ligger. Jeg mener det hedder Trash, men vil gerne undersøge det nøjagtig, hvis du gerne vil have det.

Anonym skriver:

Har bare fået fortalt at det kan være rigtig hårdt for børnene at blive udredt.

Og ærligt. Han er en dreng på fem og hvor mange drenge sidder non-stop ned? Han kan sagtens sidde herhjemme i to timer og bare tegne, så sidder han og hygger sig. Vi kan også sidde og læse flere bøger uden afbrydelser og vil mene at ADHD børn ikke ville kunne det.

Min datter har adhd i svær grad. Hun var 5 da børnehaven sagde at de så nogle problemer. 

Hun kunne sagtens sidde og tegne og fordybe sig. Men ofte kunne hun ikke. 

Udredningen er ikke hård for forældre. Det er faktisk en lettelse. Det er hårdt for ungerne da der bliver stillet krav, og i længere tid. 

Husk at pædagoger ser andet end forældre. De er ikke fjenden. 

Anonym skriver:

Åh jeg er så frustreret.

Min dreng på fem år er en dreng med krudt i og BH siger selv at han er langt fremme.

En af hans pædagoger har udtalt at han er møg provokerende og han prøver at købe de andre børn. Forstået på den måde at han siger; Hvis jeg må være med i din leg, må du se min kat eks.

Problemet er at vi slet ikke oplever det, han er enormt kærlig i hjemmet, lytter og gør hvad vi siger, selvfølgelig har vi lidt kampe, men alt andet ville også være underligt. Når vi leger med de andre børn på vvejen, er der heller intet.

 

Nu vil de tjekke ham for ADHD og jeg er lidt imod. De lavede en handlingsplan på ham i januar og føler ikke de bruger den eller andre redskaber til at aktivere ham. Føler bare han hagles ned. 

Spørg man så andre pædagoger fra de andre stuer som også oplever ham, oplever de slet ikke deproblemer. Jeg er så frustreret.

 

Han skal heldigvis skifte BH nu her og ærligt, så glæder jeg mig på min søns vegne. Så kan han få en ny start.

Hvad skal jeg stille op, skal til skoleparatheds samtale imorgen og frygter de bare hagler ham ned. Andre mener bestemt han er klar til at komme afsted august  2016.

Først kæmpe kram - at nogle synes ens skønne barn måske er mere udfordret end normalt er en kæmpe ting at skulle sluge (og nogle gange kan det også være en lettelse). 

Den enkelte pædagog har vist fået fortalt sig og sagt tingene meget upædagogisk - møg provokerende er en meget dårlig beskrivelse også fordi man her tillægger barnet et bevidst ønske om at være provokerende, være udspekuleret i en grad osv. Hvor jeg tænker din dreng skulle han have ADHD eller en anden udfordring jo netop ikke gør det for at provokere, men fordi han reagerer og ikke ved bedre.

Man kan hurtigt hænge hatten på pædagogen - ej det er forkert. Men før man går videre til PPR (inklusionscenteret), så har man barnet oppe i det store team/gruppe og det baseres ikke bare på en pædagogs mavefornemmelse, men på en snak indbyrdes i personalegruppen, forskellige indsatser osv. De burde så nok ikke have sagt ADHD, men blot at de oplever din søn er udfordret og de vil gerne blive klogere på hans udfordringer og hvordan de kan hjælpe ham i hverdagen og også måske få de udfordringer elimineret.

Jeg synes du/I skal tage imod tilbuddet. Og skulle det vise sig de tog fejl og udfordringen er qua deres praksis, ja så vil det jo også komme jeres dreng til gode.