Metadon som smertebehandling gravid

Anonym skriver:

Det er det sygehuset anbefaler som smertebehandling under graviditet.

Kunne du så bare starte op på smertestillende igen efter fødsel og hvordan klarede du den store belastning det er at være gravid for kroppen når du intet fik? 

Okay..  

Jeg turde ikke ta den form for smertestillende.

Jeg startede op igen efter fødsel ja.. 

Jeg taklede egentlig mine smerter okay.. Selvfølgelig fik jeg en del mere hjælp fra min kæreste samt forståelse for hvis der var dage jeg bare havde brug for at blive én time mere i sengen. 

Anonym skriver:

Det kommer til at betyde sengeliggende graviditet og øget risiko for fødseldep bagefter når man gennemgår et forløb med så stærke smerter ( ifølge lægerne på sygehuset)

Nu kommer det måske til at lyde lidt hårdt og firkantet og det er ikke ment sådan. 

Jeg tænker ja du står overfor 9 mnd med flere smerter og i sengen. Du kan få hjælp i forbindelse med en gryende depression da man er obs på det, du kan få aflastning mm. Hvorimod den lille skat vil få gener, vil blive påvirket, vil skulle i en form for afvænning med abstinenser i det første tid af sit liv. Måske måske ikke vil det påvirke resten af livet, men ligegyldigt hvad så er det en sindsyg hård start på livet.

Så personligt ville jeg opveje: sindsyg hård start på livet som mor (hvor jeg selv har valgt til en grad) kontra sindsyg svær start på livet (som jeg er blevet bragt ind i).

Anonym skriver:

Det kommer til at betyde sengeliggende graviditet og øget risiko for fødseldep bagefter når man gennemgår et forløb med så stærke smerter ( ifølge lægerne på sygehuset)

Jeg ville sige ja til sengen, og allerede nu få forebyggende behandling mod fødselsdepression�� 

jeg ville aldrig turde tage noget mere stærkt en pamol som gravid  

jeg vil altid sætte mit barn før mig selv 

Anonym skriver:

Det kommer til at betyde sengeliggende graviditet og øget risiko for fødseldep bagefter når man gennemgår et forløb med så stærke smerter ( ifølge lægerne på sygehuset)

Uden at slå dig i hovedet, så tænker jeg sådan her: Det er dig der har valgt graviditeten, og så må det også være dig der tager generne, fremfor dit barn. Dine gener vil være midlertidige, mens du risikerer at dit barns gener vil være livsvarige (sensitivitet f.eks).

lineog4 skriver:

Nu kommer det måske til at lyde lidt hårdt og firkantet og det er ikke ment sådan. 

Jeg tænker ja du står overfor 9 mnd med flere smerter og i sengen. Du kan få hjælp i forbindelse med en gryende depression da man er obs på det, du kan få aflastning mm. Hvorimod den lille skat vil få gener, vil blive påvirket, vil skulle i en form for afvænning med abstinenser i det første tid af sit liv. Måske måske ikke vil det påvirke resten af livet, men ligegyldigt hvad så er det en sindsyg hård start på livet.

Så personligt ville jeg opveje: sindsyg hård start på livet som mor (hvor jeg selv har valgt til en grad) kontra sindsyg svær start på livet (som jeg er blevet bragt ind i).

Jeg er enig

De skræmmer mig bare på sygehuset med alle deres forskellige meninger

Og de var meget hurtige til at bringe metadon op.

Jeg er selv voldsomt skeptisk og har ikke lyst ,men det er svært når flere læger siger at stressen ved smerterne er værre for både mig og barnet. 

modesty skriver:

Uden at slå dig i hovedet, så tænker jeg sådan her: Det er dig der har valgt graviditeten, og så må det også være dig der tager generne, fremfor dit barn. Dine gener vil være midlertidige, mens du risikerer at dit barns gener vil være livsvarige (sensitivitet f.eks).

Ja jeg har valgt graviditeten.

Blev gravid på trods af sterilliastion og er stadig glad for min lille sniger. 

Spørger også bare om erfaringer da der er forskellige meninger på sygehuset om hvor slemt det er .

Har googlet mig blå i hovedet ,og har ikke lyst men hver gang jeg forsøger at få en samtale igang med eksperterne bliver jeg fejet af bordet . 

Det er helt min egen beslutning om hvad jeg gør ,men i går sad en overlæge og sagde til mig at stressen ved smerterne var værre end at tage smertestillnede ( metadonen) og samtidig fortæller hun mig så også at hvis jeg starter op så kan det ende med 1 måneds indlæggelse bagefter. Men hvis jeg lod være kunne det betyde ks i 34 uge og det ville også give indlæggelse.

Jeg gik derfra med mere uro og spørgsmål end da jeg kom. 

Så håbede lidt der sad en med personlige erfaringer herinde. 

Det er lidt svært for andre at give dig det bedste råd, når ingen af os ved hvilken smerte og hvor slemt det er. 

Jeg kan virkelig godt forstå din bekymring, men måske du skulle skrive konkret hvad du "fejler", måske en anden har oplevet det samme  tænker bare at der forskel på smerte, og det er jo forskelligt fra person til person om man burde stoppe med smertestillende eller ej. 

Når jeg hører ordet metadon, tænker jeg på en narkoman..

Har aldrig hørt om det, ifbm. smertelindring?

Jeg har smidt mine mandolgin og Dolol på hylden, fra den dag jeg tilmeldte mig IVF. 

Dog spurgte jeg Riget om det var andet man måtte tage i værste tilfælde.. De nævnte alle pamol..

Jeg har så ikke taget noget under denne graviditet, da jeg ved en pamol ikke hjælper, men har bidt smerterne i mig... Og må fortsætte med det, til jeg er færdig med at være gravid og amme..

Anonym skriver:

Ja jeg har valgt graviditeten.

Blev gravid på trods af sterilliastion og er stadig glad for min lille sniger. 

Spørger også bare om erfaringer da der er forskellige meninger på sygehuset om hvor slemt det er .

Har googlet mig blå i hovedet ,og har ikke lyst men hver gang jeg forsøger at få en samtale igang med eksperterne bliver jeg fejet af bordet . 

Det er helt min egen beslutning om hvad jeg gør ,men i går sad en overlæge og sagde til mig at stressen ved smerterne var værre end at tage smertestillnede ( metadonen) og samtidig fortæller hun mig så også at hvis jeg starter op så kan det ende med 1 måneds indlæggelse bagefter. Men hvis jeg lod være kunne det betyde ks i 34 uge og det ville også give indlæggelse.

Jeg gik derfra med mere uro og spørgsmål end da jeg kom. 

Så håbede lidt der sad en med personlige erfaringer herinde. 

OK. Tillykke med den uventede graviditet. 

Det er meget, meget svært at råde dig når man hverken er fagperson eller kender til alle detaljerne omkring din sygdom.

Men jeg ønsker og håber på den bedste løsning for dig og din baby.

Anonym skriver:

Ja jeg har valgt graviditeten.

Blev gravid på trods af sterilliastion og er stadig glad for min lille sniger. 

Spørger også bare om erfaringer da der er forskellige meninger på sygehuset om hvor slemt det er .

Har googlet mig blå i hovedet ,og har ikke lyst men hver gang jeg forsøger at få en samtale igang med eksperterne bliver jeg fejet af bordet . 

Det er helt min egen beslutning om hvad jeg gør ,men i går sad en overlæge og sagde til mig at stressen ved smerterne var værre end at tage smertestillnede ( metadonen) og samtidig fortæller hun mig så også at hvis jeg starter op så kan det ende med 1 måneds indlæggelse bagefter. Men hvis jeg lod være kunne det betyde ks i 34 uge og det ville også give indlæggelse.

Jeg gik derfra med mere uro og spørgsmål end da jeg kom. 

Så håbede lidt der sad en med personlige erfaringer herinde. 

Men der er trods alt forskel på årsagen til indlæggelsen. Et barn i uge 34 er jo fuldt udviklet og her skal se "blot" være sikre på at alt er som det skal være, mens din lille baby ved metadon-behandling skal igennem en afvænning og risikerer varige men.

Jeg kender ikke din smerte men jeg kan sige at jeg aldrig ville udsætte mit barn for det. Og det fortsætter vidst gennem resten af deres liv - jeg ville til en hver tid påtage mig deres smerte og gøre alt for at beskytte dem. 

Håber du tænker dig godt om og ikke lader en overlæge (uden hjerte?) påvirke dig til en beslutning du senere vil fortryde.