Vi har haft nogle uoverenstemmelser med vores nye naboer, pga meget støj dag ud og dag ind ude på fællesområder foran vores låge. Det har resulteret i at vi er blevet passet op af nogle af dem, og bedt om og flytte, når nu vi havde et problem. Hvis vores datter på 3 år som selvfølgelig intet har med det og gøre, snakker til dem, siger Hej eller vinker, så kigger de den anden vej eller glor dumt uden og svarer. De lægger ikke en dæmper på når de står og sladre og "sviner" os til, så har de ondt i røven over at vi har en pavillon slået op for nogle mdr siden, så Brokker de sig over at vi har en skralde sæk stående i VORES EGEN have (som de kun kan se fordi de lurer og glor fra deres 1. Sal over i vores have og ind af vores vinduer, jeg har endda "taget" en af dem i og stå og GLO på mig ind af min hoveddør , over hegnet mens jeg stod med bar overkrop, da jeg fik øjenkontakt med hende så blev hun fandme ved med og glo!!!! Mangel på respekt!
De brokker sig over vi ikke fejer udenforan vores låge 1. Der er ikke noget og feje, 2. Det er boligselskabets opgave, og vi har altså rigeligt i vores egen have eget hjem og hverdag i det hele taget (de fleste er pensionister og arbejdsløse/deltids arbejdende uden små børn, hvor vi altså har 2 børn under 3 år) de brokker sig TIL HIANNDEN, men fordi vi begge ryger og gør dette i haven, så kan vi hører dem for de lægger IKKE en dæmper på alt deres Brokkeri selvom de ved vi kan hører det. De sladre om at vi skal skilles (aner ikke hvorfor) de sladre om at vi råber af vores børn (tja engang imellem har vi da hævet stemmen overfor den store ) de sladre om at det er synd for vores hund (fordi vi ikke vil lukke de ud i gården, simpelthen fordi 1. Det må vi ikke ifølge vedtægterne og 2. Af princip fordi jeg kan forestille mig hvor bange man kan blive hvis små børn eller folk det måske er bange for hunde skulle komme forbi gården og hunden jo så vil løbe hen for at hilse og det kan den jo sagtnes nå indenom når og kalde den til sig ) men de lukker altså deres hunde ud frit, for det har de aftalt med Hinanden de gerne må (altså ren "privat" aftale , man må stadig ikke ifølge vedtægterne) . Vores nabo til den ene side brokker sig over vi larmer , jeg kan da godt forstå hun som enlig mor til et skolebarn ikke har ligeså højt "gear" som en familie med 2 små børn , 2 voksne og husdyr... Og ja vi snakker og vores datter leger og vores baby pludre og græder og griner ...... Nu er hun gudhjælpemig begyndt og hamre i væggen , 2 gange er det sket, den ene gang lå vores datter i sengen og skulle sove, og så kan hun godt finde på og synge sig i søvn når hun er meget træt, det kunne vores nabo åbenbart ikke tåle (kl var ikke mere end 20) og hun smadrede ind i væggen 9-10 gange hurtigt efter Hinanden med enten noget tungt eller mange kræfter (det er ligesom stenhård beton der er imellem os) ..... Jeg kunne blive ved..... Men vi er bare nu nået til et punkt hvor vi på den ene side har lyst til og sætte os ned og tude, og på den anden side bare er så vrede at vi ikke kan se en ende på det her . De glor surt på os hver gang vi går ud af vores låge, det er så grelt at jeg får klamsved hver gang jeg kommer hjem og skal rundt om hjørnet ( mindst 1-2 opholder sig altid ude foran deres haver /på fælles arealet) de overglor vores gæster der kommer her fortæller vores gæster. Vi har kun boet her knap 5 mdr og vi har ikke råd til og flytte. Men alle vi har klaget til fejet det væk fordi at dem vi skal /kan klage til, de er gode venner med ligepræcis vores naboer !! Når vi prøver og gå højere op i rang, får vi afvide de godt kan forstå os, men ikke kan hjælpe os for det er de andre vi skal klage til, altså dem som er venner med vores naboer!
Hvad kan vi snart gøre? Vi har haft et "møde" (med hende der boede her før som også var generet af det vi startede med og klage over, støj fra morgen til aften) og en af de pågældende naboer, men det har ikke hjulpet, han har tilgængæld svinet os til på Facebook osv efterfølgende. Hende der gjort hele tiden NÆGTER og snakke med os, og de andre hopper bare med på vognen (er vores indtryk )
det var LANGT.... Men vi aner snart ikke vores levende råd! Har som en sidste udvej skrevet en anmeldelse på trustpilot og bedt vores venner og familie dele den på de sociale netværk, for forhåbentlig og kunne få domeas øjne op, men vi tvivler på det vil hjælpe 

.
Nogen gode råd??????