Pædaog bryder sin tavshedspligt!

Årgangs Mor skriver:

Det er der sikkert ingen der vil, men sådan et register findes, og det skal da heldigvis være i ekstreme tilfælde før man kommer i sådan et register, feks pædofili

her lyder det jo på TS som om hun vurderer at psykosen ikke er fortid men yderst aktuel. Hvilket hverken TS eller ts og den bekendtes, fælles ven, kan vide. Var han så syg så han ikke burde arbejde med børn, Bille han stå i registeret, netop derfor forstår jeg godt sagen fra alle 3 vinkler, kan godt forstå hun har reageret og arbejdsgiveren reagerer, men forstår bestemt også vreden fra ham som nu står uden et muligt arbejde. 

Skrev det netop, fordi mange dømmer hurtigt og ikke ved alt der foregår i andres liv   Men kan godt se jeg har formuleret mig meget dumt 

Problemet med netop psykoser er at de kan komme ud af det blå - og forsvinde igen lige så hurtigt hvis man er heldig ... En psykose er derfor kun aktuel mens den reelt står på - så fremt man følger sin behandling ... Der vil altid være et forløb efterfølgende - men hvis han søger job må man gå ud fra at nogen har vurderet ham rask nok til job ! 

serinasmor skriver:

Problemet med netop psykoser er at de kan komme ud af det blå - og forsvinde igen lige så hurtigt hvis man er heldig ... En psykose er derfor kun aktuel mens den reelt står på - så fremt man følger sin behandling ... Der vil altid være et forløb efterfølgende - men hvis han søger job må man gå ud fra at nogen har vurderet ham rask nok til job ! 

Det var netop min pointe men er nok ikke lige den bedste i formulering de her dage bar han vurderet så syg at han ikke måtte arbejde med børn, ville han nok være registreret eller ikke være arbejdssøgende. Men forstår godt tankerne som forældre, for man kender jo ikke omfanget osv. Men er også synd han skal stemples, det er jo svært at vide for bekendte gennem Facebook og især en 2-3 hånds fortælling herinde, hvad der præcist er reelt  

Anonym skriver:

Jeg vælger at være anonym i dag, håber der er forståelse for dette, emnet taget i betragtning.

Men sagen er den at en jeg kendte engang har søgt vikar arbejde i mine børns SFO, dette finder jeg ud af en dag jeg henter mine børn og han er der. Jeg spørger en af pædagogerne dagen efter hvad han lavede der og hun fortæller mig det.

Jeg er lidt i chok, da den pågældende mand er psykisk syg og flere gange har været ret langt ude i en psykose. Senest for 3 måneder siden, da han tydeligvis var psykotisk, kunne jeg både se på facebook (vi er venner der) og det blev bekræftet af en ven der stadig ser ham.

Jeg ser ham på ingen måde som en mand der vil være i stand til at passe børn, og vælger derfor at ringe til en af pædagogerne og fortælle han er psykisk syg og anbefale de ikke ansætter ham. Hun siger de allerede har besluttet at han ikke skal starte der, og at de bare vil sige til ham der ikke er timer nok.

Jeg bliver så kontaktet af ham den anden dag hvor han rasende spørger hvorfor jeg vil ødelægge hans jobmuligheder! Det viser sig at lederen i SFO´en har sagt til ham at de ikke kan ansætte ham da en af forældrene har ringet og sagt han var psykisk syg! Og han kan jo sagtens regne ud det er mig.

Bryder lederen ikke sin tavshedspligt? Hun nævner ikke mit navn, men det er indlysende at det er mig der har sagt det, da ikke mange kender til hans sygdom. Jeg er rasende, og synes det er utrolig fejt at en leder ikke kan tage det ansvar at han ikke skal arbejde der, og i stedet for at sige der ikke er timer til det, lægger skylden over på en forælder.

Hvad ville I gøre i min situation? Jeg tænker selvfølgelig at jeg vil snakke med hende om det, og evt gå videre til ledelsen på skolen... men hvad tænker I?

Lederens tavshedspligt omfatter ikke din klage over en ansat - og det er jo det, det er. Tværtimod har han krav på at få at vide, hvem der har klaget samt indholdet af klagen. Ellers ville man jo ingen mulighed have for at forsvare sig overfor klager, chikane, osv.

Din ven er vred på dig og det kan jeg godt forstå. Det har grebet ind i hans ansættelse på en meget direkte og temmelig brutal måde. Du kunne fx have valgt at gå til din ven og tale med ham om det - 'så at du er blevet ansat i SFOen, er du sikker på, at det er en god ide, er du rask, hvad siger din læge, har du fortalt lederen om din sygdom, osv.' En svær samtale men også en mere åben tilgang. Du kunne også have valgt, at tale med lederen og fortælle at du ved at vedkommende har været syg og at du håber, at lederen og arbejdspladsen er opmærksom på at støtte op om din ven i hans ansættelse.

Under alle omstændigheder har han krav på at få at vide, hvad der ligger til grund for beslutningen om ikke at ansætte ham. 

Jeg synes, du skal tage en snak med lederen, hvis du har brug for at få redt trådene ud om forløbet.

Anonym skriver:

Jeg vælger at være anonym i dag, håber der er forståelse for dette, emnet taget i betragtning.

Men sagen er den at en jeg kendte engang har søgt vikar arbejde i mine børns SFO, dette finder jeg ud af en dag jeg henter mine børn og han er der. Jeg spørger en af pædagogerne dagen efter hvad han lavede der og hun fortæller mig det.

Jeg er lidt i chok, da den pågældende mand er psykisk syg og flere gange har været ret langt ude i en psykose. Senest for 3 måneder siden, da han tydeligvis var psykotisk, kunne jeg både se på facebook (vi er venner der) og det blev bekræftet af en ven der stadig ser ham.

Jeg ser ham på ingen måde som en mand der vil være i stand til at passe børn, og vælger derfor at ringe til en af pædagogerne og fortælle han er psykisk syg og anbefale de ikke ansætter ham. Hun siger de allerede har besluttet at han ikke skal starte der, og at de bare vil sige til ham der ikke er timer nok.

Jeg bliver så kontaktet af ham den anden dag hvor han rasende spørger hvorfor jeg vil ødelægge hans jobmuligheder! Det viser sig at lederen i SFO´en har sagt til ham at de ikke kan ansætte ham da en af forældrene har ringet og sagt han var psykisk syg! Og han kan jo sagtens regne ud det er mig.

Bryder lederen ikke sin tavshedspligt? Hun nævner ikke mit navn, men det er indlysende at det er mig der har sagt det, da ikke mange kender til hans sygdom. Jeg er rasende, og synes det er utrolig fejt at en leder ikke kan tage det ansvar at han ikke skal arbejde der, og i stedet for at sige der ikke er timer til det, lægger skylden over på en forælder.

Hvad ville I gøre i min situation? Jeg tænker selvfølgelig at jeg vil snakke med hende om det, og evt gå videre til ledelsen på skolen... men hvad tænker I?

Lederens tavshedspligt omfatter ikke din klage over en ansat - og det er jo det, det er. Tværtimod har han krav på at få at vide, hvem der har klaget samt indholdet af klagen. Ellers ville man jo ingen mulighed have for at forsvare sig overfor klager, chikane, osv.

Din ven er vred på dig og det kan jeg godt forstå. Det har grebet ind i hans ansættelse på en meget direkte og temmelig brutal måde. Du kunne fx have valgt at gå til din ven og tale med ham om det - 'så at du er blevet ansat i SFOen, er du sikker på, at det er en god ide, er du rask, hvad siger din læge, har du fortalt lederen om din sygdom, osv.' En svær samtale men også en mere åben tilgang. Du kunne også have valgt, at tale med lederen og fortælle at du ved at vedkommende har været syg og at du håber, at lederen og arbejdspladsen er opmærksom på at støtte op om din ven i hans ansættelse.

Under alle omstændigheder har han krav på at få at vide, hvad der ligger til grund for beslutningen om ikke at ansætte ham. 

Jeg synes, du skal tage en snak med lederen, hvis du har brug for at få redt trådene ud om forløbet.

Anonym skriver:

Jeg vælger at være anonym i dag, håber der er forståelse for dette, emnet taget i betragtning.

Men sagen er den at en jeg kendte engang har søgt vikar arbejde i mine børns SFO, dette finder jeg ud af en dag jeg henter mine børn og han er der. Jeg spørger en af pædagogerne dagen efter hvad han lavede der og hun fortæller mig det.

Jeg er lidt i chok, da den pågældende mand er psykisk syg og flere gange har været ret langt ude i en psykose. Senest for 3 måneder siden, da han tydeligvis var psykotisk, kunne jeg både se på facebook (vi er venner der) og det blev bekræftet af en ven der stadig ser ham.

Jeg ser ham på ingen måde som en mand der vil være i stand til at passe børn, og vælger derfor at ringe til en af pædagogerne og fortælle han er psykisk syg og anbefale de ikke ansætter ham. Hun siger de allerede har besluttet at han ikke skal starte der, og at de bare vil sige til ham der ikke er timer nok.

Jeg bliver så kontaktet af ham den anden dag hvor han rasende spørger hvorfor jeg vil ødelægge hans jobmuligheder! Det viser sig at lederen i SFO´en har sagt til ham at de ikke kan ansætte ham da en af forældrene har ringet og sagt han var psykisk syg! Og han kan jo sagtens regne ud det er mig.

Bryder lederen ikke sin tavshedspligt? Hun nævner ikke mit navn, men det er indlysende at det er mig der har sagt det, da ikke mange kender til hans sygdom. Jeg er rasende, og synes det er utrolig fejt at en leder ikke kan tage det ansvar at han ikke skal arbejde der, og i stedet for at sige der ikke er timer til det, lægger skylden over på en forælder.

Hvad ville I gøre i min situation? Jeg tænker selvfølgelig at jeg vil snakke med hende om det, og evt gå videre til ledelsen på skolen... men hvad tænker I?

Vil starte med og sige at jeg et eller andet sted synes det er utrolig fejt og dømmende af dig at ødelægge hans ansættelses muligheder på den måde. Det lyder til. At du udelukkende kender til hans sygdom gennem Facebook og en 3. Part, og allerede der synes jeg du er gået langt over stregen ved og gå videre med noget som faktisk kun er sladder i og med du ikke selv snakker med manden. Derudover så vil jeg bestemt mene at han har 100% krav på og vide hvorfor han nu ikke bliver ansat, at han så kan regne ud at det er dig det har taget fat i pædagogen , det er jo hvad det er. Bider mærke i at du skriver ingen rigtig kender til hans psykiske sygdom, og tænker, hvis han vitterligt er psykotisk og lider af svær psykisk sygdom, så er det langtfra noget man kan skjule, så enten tænker jeg der bliver overdrevet, eller at han rent faktisk er stabil og "rask" nu. Men det kan jeg selvfølgelig ikke bedømme. 

Tavshedspligten blev kun brudt da pædagogen involvere dig i hans ansættelse og fortæller om den . 

Til slut vil jeg sige at jeg udemærket kan sætte mig ind i hans vrede, og den burde du egentlig bare tage på dig efter min mening. 

Jeg vill ikke gå videre med noget i dit tilfælde, kan ikke få øje på hvad du ville få ud af det.