Pædaog bryder sin tavshedspligt!

Jeg vælger at være anonym i dag, håber der er forståelse for dette, emnet taget i betragtning.

Men sagen er den at en jeg kendte engang har søgt vikar arbejde i mine børns SFO, dette finder jeg ud af en dag jeg henter mine børn og han er der. Jeg spørger en af pædagogerne dagen efter hvad han lavede der og hun fortæller mig det.

Jeg er lidt i chok, da den pågældende mand er psykisk syg og flere gange har været ret langt ude i en psykose. Senest for 3 måneder siden, da han tydeligvis var psykotisk, kunne jeg både se på facebook (vi er venner der) og det blev bekræftet af en ven der stadig ser ham.

Jeg ser ham på ingen måde som en mand der vil være i stand til at passe børn, og vælger derfor at ringe til en af pædagogerne og fortælle han er psykisk syg og anbefale de ikke ansætter ham. Hun siger de allerede har besluttet at han ikke skal starte der, og at de bare vil sige til ham der ikke er timer nok.

Jeg bliver så kontaktet af ham den anden dag hvor han rasende spørger hvorfor jeg vil ødelægge hans jobmuligheder! Det viser sig at lederen i SFO´en har sagt til ham at de ikke kan ansætte ham da en af forældrene har ringet og sagt han var psykisk syg! Og han kan jo sagtens regne ud det er mig.

Bryder lederen ikke sin tavshedspligt? Hun nævner ikke mit navn, men det er indlysende at det er mig der har sagt det, da ikke mange kender til hans sygdom. Jeg er rasende, og synes det er utrolig fejt at en leder ikke kan tage det ansvar at han ikke skal arbejde der, og i stedet for at sige der ikke er timer til det, lægger skylden over på en forælder.

Hvad ville I gøre i min situation? Jeg tænker selvfølgelig at jeg vil snakke med hende om det, og evt gå videre til ledelsen på skolen... men hvad tænker I?

Anonym skriver:

Jeg vælger at være anonym i dag, håber der er forståelse for dette, emnet taget i betragtning.

Men sagen er den at en jeg kendte engang har søgt vikar arbejde i mine børns SFO, dette finder jeg ud af en dag jeg henter mine børn og han er der. Jeg spørger en af pædagogerne dagen efter hvad han lavede der og hun fortæller mig det.

Jeg er lidt i chok, da den pågældende mand er psykisk syg og flere gange har været ret langt ude i en psykose. Senest for 3 måneder siden, da han tydeligvis var psykotisk, kunne jeg både se på facebook (vi er venner der) og det blev bekræftet af en ven der stadig ser ham.

Jeg ser ham på ingen måde som en mand der vil være i stand til at passe børn, og vælger derfor at ringe til en af pædagogerne og fortælle han er psykisk syg og anbefale de ikke ansætter ham. Hun siger de allerede har besluttet at han ikke skal starte der, og at de bare vil sige til ham der ikke er timer nok.

Jeg bliver så kontaktet af ham den anden dag hvor han rasende spørger hvorfor jeg vil ødelægge hans jobmuligheder! Det viser sig at lederen i SFO´en har sagt til ham at de ikke kan ansætte ham da en af forældrene har ringet og sagt han var psykisk syg! Og han kan jo sagtens regne ud det er mig.

Bryder lederen ikke sin tavshedspligt? Hun nævner ikke mit navn, men det er indlysende at det er mig der har sagt det, da ikke mange kender til hans sygdom. Jeg er rasende, og synes det er utrolig fejt at en leder ikke kan tage det ansvar at han ikke skal arbejde der, og i stedet for at sige der ikke er timer til det, lægger skylden over på en forælder.

Hvad ville I gøre i min situation? Jeg tænker selvfølgelig at jeg vil snakke med hende om det, og evt gå videre til ledelsen på skolen... men hvad tænker I?

Jeg kan ikke se hvordan tavshedspligten er blevet brudt, men kan godt se at det er en etisk problemstilling. De har jo ikke nævnt dig med navn overfor den pågældende. Derudover er der grænser for hvor langt tavshedspligten rækker. Sådan som jeg ser det omhandler tavshedspligten barnet og forældrenes samtaler omkring barnet med pædagogerne. At du blander dig i en evt ansættelse som forældre ser jeg mere som 'slader' eller uformel hentydning. Det mener jeg ikke tavshedspligten dækker over. Men kan godt forstå at du er træt af situationen, og jeg ville have gjort det samme i min søns børnehave! 

Anonym skriver:

Jeg vælger at være anonym i dag, håber der er forståelse for dette, emnet taget i betragtning.

Men sagen er den at en jeg kendte engang har søgt vikar arbejde i mine børns SFO, dette finder jeg ud af en dag jeg henter mine børn og han er der. Jeg spørger en af pædagogerne dagen efter hvad han lavede der og hun fortæller mig det.

Jeg er lidt i chok, da den pågældende mand er psykisk syg og flere gange har været ret langt ude i en psykose. Senest for 3 måneder siden, da han tydeligvis var psykotisk, kunne jeg både se på facebook (vi er venner der) og det blev bekræftet af en ven der stadig ser ham.

Jeg ser ham på ingen måde som en mand der vil være i stand til at passe børn, og vælger derfor at ringe til en af pædagogerne og fortælle han er psykisk syg og anbefale de ikke ansætter ham. Hun siger de allerede har besluttet at han ikke skal starte der, og at de bare vil sige til ham der ikke er timer nok.

Jeg bliver så kontaktet af ham den anden dag hvor han rasende spørger hvorfor jeg vil ødelægge hans jobmuligheder! Det viser sig at lederen i SFO´en har sagt til ham at de ikke kan ansætte ham da en af forældrene har ringet og sagt han var psykisk syg! Og han kan jo sagtens regne ud det er mig.

Bryder lederen ikke sin tavshedspligt? Hun nævner ikke mit navn, men det er indlysende at det er mig der har sagt det, da ikke mange kender til hans sygdom. Jeg er rasende, og synes det er utrolig fejt at en leder ikke kan tage det ansvar at han ikke skal arbejde der, og i stedet for at sige der ikke er timer til det, lægger skylden over på en forælder.

Hvad ville I gøre i min situation? Jeg tænker selvfølgelig at jeg vil snakke med hende om det, og evt gå videre til ledelsen på skolen... men hvad tænker I?

Synes den er svær, da de jo ikke kan vide at kun få har den info. Men forstår ikke at den slags ikke er påført et sted hvis man ikke bør arbejde med børn. Ved der findes lister hvor man kan registreres, så det er jo ikke til at vide om hans behandlere/læge synes det er ok. Det er jo forskelligt alt efter hvilke psykiske lidelser der er snak om, og svært at svare på, da jeg tror det som bekendt er meget svært at vurdere især når man ikke ved hvilke jobfunktioner han skulle have. 

Jeg kan forstå dilemmaet fra alle parter  

Anonym skriver:

Jeg vælger at være anonym i dag, håber der er forståelse for dette, emnet taget i betragtning.

Men sagen er den at en jeg kendte engang har søgt vikar arbejde i mine børns SFO, dette finder jeg ud af en dag jeg henter mine børn og han er der. Jeg spørger en af pædagogerne dagen efter hvad han lavede der og hun fortæller mig det.

Jeg er lidt i chok, da den pågældende mand er psykisk syg og flere gange har været ret langt ude i en psykose. Senest for 3 måneder siden, da han tydeligvis var psykotisk, kunne jeg både se på facebook (vi er venner der) og det blev bekræftet af en ven der stadig ser ham.

Jeg ser ham på ingen måde som en mand der vil være i stand til at passe børn, og vælger derfor at ringe til en af pædagogerne og fortælle han er psykisk syg og anbefale de ikke ansætter ham. Hun siger de allerede har besluttet at han ikke skal starte der, og at de bare vil sige til ham der ikke er timer nok.

Jeg bliver så kontaktet af ham den anden dag hvor han rasende spørger hvorfor jeg vil ødelægge hans jobmuligheder! Det viser sig at lederen i SFO´en har sagt til ham at de ikke kan ansætte ham da en af forældrene har ringet og sagt han var psykisk syg! Og han kan jo sagtens regne ud det er mig.

Bryder lederen ikke sin tavshedspligt? Hun nævner ikke mit navn, men det er indlysende at det er mig der har sagt det, da ikke mange kender til hans sygdom. Jeg er rasende, og synes det er utrolig fejt at en leder ikke kan tage det ansvar at han ikke skal arbejde der, og i stedet for at sige der ikke er timer til det, lægger skylden over på en forælder.

Hvad ville I gøre i min situation? Jeg tænker selvfølgelig at jeg vil snakke med hende om det, og evt gå videre til ledelsen på skolen... men hvad tænker I?

Først og fremmest gjorde du det rigtige i at gå til dem og fortælle at de ikke skulle ansætte ham, hvis han ikke er stabil med sin psykiske sygdom.

Dernæst så mener jeg ikke at pædagogerne har brudt deres tavshedspligt da de ikke har fortalt hvem af forældrene der sagde noget.

Derudover synes jeg at de ikke har ageret fair over for dig, når lederen siger det ene men gør noget andet. Hun kunne jo bare have sagt til ham at der ikke var nok timer i stedet for at skulle skabe den anden konflikt.

Jeg tænker at jeg ville snakke med hende om det, og høre hendes overvejelser hun gjorde, inden hun gav ham et afslag, altså efter den samtale leder og dig havde - Og så tage den derfra.

Anonym skriver:

Jeg vælger at være anonym i dag, håber der er forståelse for dette, emnet taget i betragtning.

Men sagen er den at en jeg kendte engang har søgt vikar arbejde i mine børns SFO, dette finder jeg ud af en dag jeg henter mine børn og han er der. Jeg spørger en af pædagogerne dagen efter hvad han lavede der og hun fortæller mig det.

Jeg er lidt i chok, da den pågældende mand er psykisk syg og flere gange har været ret langt ude i en psykose. Senest for 3 måneder siden, da han tydeligvis var psykotisk, kunne jeg både se på facebook (vi er venner der) og det blev bekræftet af en ven der stadig ser ham.

Jeg ser ham på ingen måde som en mand der vil være i stand til at passe børn, og vælger derfor at ringe til en af pædagogerne og fortælle han er psykisk syg og anbefale de ikke ansætter ham. Hun siger de allerede har besluttet at han ikke skal starte der, og at de bare vil sige til ham der ikke er timer nok.

Jeg bliver så kontaktet af ham den anden dag hvor han rasende spørger hvorfor jeg vil ødelægge hans jobmuligheder! Det viser sig at lederen i SFO´en har sagt til ham at de ikke kan ansætte ham da en af forældrene har ringet og sagt han var psykisk syg! Og han kan jo sagtens regne ud det er mig.

Bryder lederen ikke sin tavshedspligt? Hun nævner ikke mit navn, men det er indlysende at det er mig der har sagt det, da ikke mange kender til hans sygdom. Jeg er rasende, og synes det er utrolig fejt at en leder ikke kan tage det ansvar at han ikke skal arbejde der, og i stedet for at sige der ikke er timer til det, lægger skylden over på en forælder.

Hvad ville I gøre i min situation? Jeg tænker selvfølgelig at jeg vil snakke med hende om det, og evt gå videre til ledelsen på skolen... men hvad tænker I?

Det ville være det samme som at sige at en pædagog er blevet fyret, fordi der er blevet klaget fra en forælder, om et eller andet.

Hun har ikke brudt noget(hvad jeg synes i hvert fald), men hun har givet ham en grund hvorfor han ikke kan arbejde der, på grund af noget en forælder har sagt. Det er surt at han finder ud af at det er dig.

Der er ikke brudt nogen tavshedspligt og en klage kommer du ikke langt med.

At den pågældende henvender sig til og regner med at det er dig der har sagt noget er uheldigt, men spørgsmålet er om du bare affeje ham eller du med din reaktion afslørede dig selv ?

Ubehageligt ja ... men hvorfor ikke bare sige : ja det var mig, jeg syntes du vil egne dig bedre til et andet job? Eller bare glide af på hans beskyldning, reelt set har du jo ødelagt hans job mulighed og spørgsmålet er om det er rimeligt at du gør det? Psykisk syge kan jo være vel medicinerede og passe job også selvom han var psykotisk for 3 mdr. Siden

Årgangs Mor skriver:

Synes den er svær, da de jo ikke kan vide at kun få har den info. Men forstår ikke at den slags ikke er påført et sted hvis man ikke bør arbejde med børn. Ved der findes lister hvor man kan registreres, så det er jo ikke til at vide om hans behandlere/læge synes det er ok. Det er jo forskelligt alt efter hvilke psykiske lidelser der er snak om, og svært at svare på, da jeg tror det som bekendt er meget svært at vurdere især når man ikke ved hvilke jobfunktioner han skulle have. 

Jeg kan forstå dilemmaet fra alle parter  

Ville ikke bryde mig om at stå registreret i et register over hvad jeg bør og ikke bør arbejde med - fordi jeg engang har haft en psykose og nu er ude på den anden side ... Det giver problemer nok i forvejen - der er ingen  grund til at gøre det være ved at bestemme hvad måske nu raske mennesker kan og ikke kan ! 

Ville ikke bryde mig om at stå registreret i et register over hvad jeg bør og ikke bør arbejde med - fordi jeg engang har haft en psykose og nu er ude på den anden side ... Det giver problemer nok i forvejen - der er ingen  grund til at gøre det være ved at bestemme hvad måske nu raske mennesker kan og ikke kan ! 

Det er der sikkert ingen der vil, men sådan et register findes, og det skal da heldigvis være i ekstreme tilfælde før man kommer i sådan et register, feks pædofili

her lyder det jo på TS som om hun vurderer at psykosen ikke er fortid men yderst aktuel. Hvilket hverken TS eller ts og den bekendtes, fælles ven, kan vide. Var han så syg så han ikke burde arbejde med børn, Bille han stå i registeret, netop derfor forstår jeg godt sagen fra alle 3 vinkler, kan godt forstå hun har reageret og arbejdsgiveren reagerer, men forstår bestemt også vreden fra ham som nu står uden et muligt arbejde. 

Skrev det netop, fordi mange dømmer hurtigt og ikke ved alt der foregår i andres liv   Men kan godt se jeg har formuleret mig meget dumt 

Anonym skriver:

Jeg vælger at være anonym i dag, håber der er forståelse for dette, emnet taget i betragtning.

Men sagen er den at en jeg kendte engang har søgt vikar arbejde i mine børns SFO, dette finder jeg ud af en dag jeg henter mine børn og han er der. Jeg spørger en af pædagogerne dagen efter hvad han lavede der og hun fortæller mig det.

Jeg er lidt i chok, da den pågældende mand er psykisk syg og flere gange har været ret langt ude i en psykose. Senest for 3 måneder siden, da han tydeligvis var psykotisk, kunne jeg både se på facebook (vi er venner der) og det blev bekræftet af en ven der stadig ser ham.

Jeg ser ham på ingen måde som en mand der vil være i stand til at passe børn, og vælger derfor at ringe til en af pædagogerne og fortælle han er psykisk syg og anbefale de ikke ansætter ham. Hun siger de allerede har besluttet at han ikke skal starte der, og at de bare vil sige til ham der ikke er timer nok.

Jeg bliver så kontaktet af ham den anden dag hvor han rasende spørger hvorfor jeg vil ødelægge hans jobmuligheder! Det viser sig at lederen i SFO´en har sagt til ham at de ikke kan ansætte ham da en af forældrene har ringet og sagt han var psykisk syg! Og han kan jo sagtens regne ud det er mig.

Bryder lederen ikke sin tavshedspligt? Hun nævner ikke mit navn, men det er indlysende at det er mig der har sagt det, da ikke mange kender til hans sygdom. Jeg er rasende, og synes det er utrolig fejt at en leder ikke kan tage det ansvar at han ikke skal arbejde der, og i stedet for at sige der ikke er timer til det, lægger skylden over på en forælder.

Hvad ville I gøre i min situation? Jeg tænker selvfølgelig at jeg vil snakke med hende om det, og evt gå videre til ledelsen på skolen... men hvad tænker I?

Nej hun bryder ikke sin tavahedspligt - men kan ikke se hvad han skulle have det at vide for. 

Anonym skriver:

Jeg vælger at være anonym i dag, håber der er forståelse for dette, emnet taget i betragtning.

Men sagen er den at en jeg kendte engang har søgt vikar arbejde i mine børns SFO, dette finder jeg ud af en dag jeg henter mine børn og han er der. Jeg spørger en af pædagogerne dagen efter hvad han lavede der og hun fortæller mig det.

Jeg er lidt i chok, da den pågældende mand er psykisk syg og flere gange har været ret langt ude i en psykose. Senest for 3 måneder siden, da han tydeligvis var psykotisk, kunne jeg både se på facebook (vi er venner der) og det blev bekræftet af en ven der stadig ser ham.

Jeg ser ham på ingen måde som en mand der vil være i stand til at passe børn, og vælger derfor at ringe til en af pædagogerne og fortælle han er psykisk syg og anbefale de ikke ansætter ham. Hun siger de allerede har besluttet at han ikke skal starte der, og at de bare vil sige til ham der ikke er timer nok.

Jeg bliver så kontaktet af ham den anden dag hvor han rasende spørger hvorfor jeg vil ødelægge hans jobmuligheder! Det viser sig at lederen i SFO´en har sagt til ham at de ikke kan ansætte ham da en af forældrene har ringet og sagt han var psykisk syg! Og han kan jo sagtens regne ud det er mig.

Bryder lederen ikke sin tavshedspligt? Hun nævner ikke mit navn, men det er indlysende at det er mig der har sagt det, da ikke mange kender til hans sygdom. Jeg er rasende, og synes det er utrolig fejt at en leder ikke kan tage det ansvar at han ikke skal arbejde der, og i stedet for at sige der ikke er timer til det, lægger skylden over på en forælder.

Hvad ville I gøre i min situation? Jeg tænker selvfølgelig at jeg vil snakke med hende om det, og evt gå videre til ledelsen på skolen... men hvad tænker I?

Juridisk, nej der bryder hun ikke sin tavshedspligt. Eller rettere allerede der hvor en pædagog vælger at fortælle dig om hvor de er i ansættelsesproceduren, der sker der et brud ikke for at passe på dig, men for at passe på ham - så går du videre, skal du vide med den historie er det pædagogen og ikke lederen der får en næse. Hun må modtage din information, men hun må ikke give dig nogen information.

derudover vil jeg da håbe, de har givet manden en reel chance og ikke blot taget dine ord for gode varer ( ikke jeg siger du ikke har ret, men i en ansættelse skal da der meget gerne være en vurdering og ikke baseres på rygter). 

Det er rigtigt ærgerligt du kom i klemme, og du gjorde det hele med den bedste intention. Men egentlig forstår jeg godt lederen har bragt det på banen, hvis det er i en situation hvor han stadig var i dialog, for så kunne han forklare om sin sygdom og hvordan den ikke var en hæmsko for at arbejde der - dvs, hun har givet ham en reel chance og ikke bare afvist ham grundet et rygte.