L-Lotte skriver:
Hvor er det mærkeligt som vores hverdag igen kommer til at minde om hinanden. Jeg mistede min mor til kræft i april 13 4 dage før min 40 års fødselsdag.
Her efter sommerferien får min far en infektion i benet som bliver meget svær st slå ned og han er indlagt i 14 dage. I alle de undersøgelser de foretager finder de 2 store metastaser på levere men umiddelbart kan de ikke finde ud af hvor det kommer fra. Biopsien som vi skulle have haft svar på. Denne uge havde ikke kunnet vise et resultat så den skal laves om og giver endnu14 dages ventetid. Jeg kan se hvordan han begynder at forsvinde bliver tynd mister appetitten og er træt.
Jeg kan godt sætte mig ind i dine tanker om om du er den næste der får kræft nå nu begge dine forældre har fået det. De tanker har jeg også.
Åårh Gud nej dog
det er jeg godt nok ked af at høre men ja vores hverdag minder da godt nok meget om hinanden 
men hvor er det da frygteligt at i ikke kunne få svar på den første biopsi og nu igen skal vente 14 dage
for ventetiden er bare den værste i det her 
min far har været til scanning af hjernen og nyrerne og svarene derfra skal danne grundlag for hvilket behandlings forløb de vil tilbyde ham.... Det skal han til Odense næste tirsdag og ha svar på....
Jaah jeg kan også se hvordan min far får mere og mere ondt, bliver tyndere og spiser mindre og mindre.... Øv det er hårdt og hvor er jeg ked af at høre du er igennem det samme... 
Hmm er dog glad for at høre at jeg ikke er alene om at tænke som jeg gør...... Det er sikkert normalt i sådan en situation men ja man føler bare det er voldsomme tanker at gå rundt med 
Anmeld
Citér