Ensom barsel-er grædefærdig:-(

Der er vel noget unaturligt i vores samfundskonstruktion, at det kun er de med små børn der går hjemme mens alle andre er på arbejde. Selvfølgelig bliver man da ensom hvis der ikke er andre voksne i nærheden...

Jeg er også på barsel nu på 6. måned. Jeg kan godt begynde at mærke at jeg mangler noget mere indhold i min hverdag. Min mand træner ca 3 gange i ugen og jeg bliver simpelthen så ked af det inden i hvergang han tager ud og løber eller skal til boksning, fordi jeg også bare har brug for at have mit eget og kunne være hjemmefra i længere tid. 

Nu er min datter heldigvis snart 4 mdr, så der går ikke så lang tid før hun skal have rigtig mad, også kan manden tage over i weekenden. Så det glæder jeg mig meeeeget til. 

Jeg har det ikke så slemt som dig, men jeg kan godt følge dig, og det er super fint at du snart kan få noget hjælp. Det er altså bare hårdt at rende rundt derhjemme konstant, og kun snakke med en baby. 

Min første barsel var lissom din. Jeg følte mig ensom. Og forkert, fordi alle snakkede om hvor dejligt det var og at jeg skulle huske at nyde tiden. Jeg gik og trippede for at komme igang igen. Her 3. gang, er det lige omvendt.. Måske det er omvæltningen fra bare at være sig selv til at blive første gangs mor, der er rigtig voldsom for nogle? Det ER jo da ihvertfald en stor omvæltning. Så der er intet at sige til, at du har det som du har det.. Men jeg tror at du gør dig selv en bjørnetjeneste, ved at gå og tie det.. Jeg var ærlig omkring det over for min omgangskreds. Og ja, der var rigtig mange der havde løftede øjenbryn og slet ikke kunne forstå at jeg havde det sådan. Men, indimellem, mødte jeg også nogle der forstod mig, og hvilken støtte de gav mig. Den havde jeg jo aldrig fået, hvis ikke jeg var ærlig og fik det sagt 

hejmeddig10 skriver:

Jeg har det på helt samme måde.. 

Min mand arbejder på 3 holdsskift, så nogle dage sover han nærmest hele dagen væk, og tager så på arbejde om aftenen.. 

Jeg føler mig også super ensom her hjemme på barsel. Ugens højdepunkt er når jeg skal i mødregruppe.. Men det er kun 1 gang om ugen, og i blot et par timer.. 

Så jeg kender godt følelsen.. Sidder selv tit og ved ikke hvad jeg skal gøre..

hilsen mig. 

Min kæreste har også svært ved at være ret behjælpelig men han prøver. Han har meget behov for at komme ud.

hvor er du fra? Måske vi kunne stå sammen

Sissel skriver:

Min første barsel var lissom din. Jeg følte mig ensom. Og forkert, fordi alle snakkede om hvor dejligt det var og at jeg skulle huske at nyde tiden. Jeg gik og trippede for at komme igang igen. Her 3. gang, er det lige omvendt.. Måske det er omvæltningen fra bare at være sig selv til at blive første gangs mor, der er rigtig voldsom for nogle? Det ER jo da ihvertfald en stor omvæltning. Så der er intet at sige til, at du har det som du har det.. Men jeg tror at du gør dig selv en bjørnetjeneste, ved at gå og tie det.. Jeg var ærlig omkring det over for min omgangskreds. Og ja, der var rigtig mange der havde løftede øjenbryn og slet ikke kunne forstå at jeg havde det sådan. Men, indimellem, mødte jeg også nogle der forstod mig, og hvilken støtte de gav mig. Den havde jeg jo aldrig fået, hvis ikke jeg var ærlig og fik det sagt 

Jeg føler heller ikke jeg tier det ihjel men min mand har meget svært ved at folk ved vi har det svært...:-( Skal til psykolog i morgen og håber hun kan få mig i bare lidt bedre humør.

min kærestes familie gør i hvertfald alt hvad de kan for at hjælpe os. Min er ikke til meget hjælp men de bor også langt væk.

gokkelok skriver:

Jeg er også på barsel nu på 6. måned. Jeg kan godt begynde at mærke at jeg mangler noget mere indhold i min hverdag. Min mand træner ca 3 gange i ugen og jeg bliver simpelthen så ked af det inden i hvergang han tager ud og løber eller skal til boksning, fordi jeg også bare har brug for at have mit eget og kunne være hjemmefra i længere tid. 

Nu er min datter heldigvis snart 4 mdr, så der går ikke så lang tid før hun skal have rigtig mad, også kan manden tage over i weekenden. Så det glæder jeg mig meeeeget til. 

Jeg har det ikke så slemt som dig, men jeg kan godt følge dig, og det er super fint at du snart kan få noget hjælp. Det er altså bare hårdt at rende rundt derhjemme konstant, og kun snakke med en baby. 

Hold da op så er han godt nok også meget ude... Min prøver også at komme meget væk i weekenderne me. Jeg prøver at lade ham gøre det men nogen gange har jeg bare brug for han tager over... Han har gjort det en enkelt eller to gange og det var så skønt men altså det er da også snyd når det er kvinderne der skal helt stoppe deres liv mens de bare kører derud af...

jeg har så også takket nej til det meste sociale da jeg simpelthen ikke orker folk spørger hvordan det går for og så er jeg bare så TRÆT hele tiden...

Saphiira skriver:

Jeg nød det heller ikke især de sidste 2 måneder, var jeg ved at gå til.. 

Jeg havde det som om jeg var forkert netop fordi mange snakkede om, hvor meget de elskede det og kunne gøre det i flere år...

noglr trives bare med at gå hjemme, hvor andre ikke gør...

Det har du bare så ret i...

jeg er bare slet ikke god til at være i det...

mit arbejde er jeg også omgivet af mange mennesker og får meget snak pludselig står man her alene 

Anonym skriver:

Det har du bare så ret i...

jeg er bare slet ikke god til at være i det...

mit arbejde er jeg også omgivet af mange mennesker og får meget snak pludselig står man her alene 

Jeg manglede også den der kontakt og følte jeg var gået lidt i stå...

lineog4 skriver:

Vi er jo alle sammen forskellige - jeg nyder generelt at være alene, sumpe, læse bøger, går en lang tur alene, sidde og tænke lidt over en plet på væggen, stearinlys og the og og og og... Derfor var barslen jo præcis efter mit hoved. 

Men selv til trods for det, manglede jeg da voksen kontakt og min stakkels mand blev overfaldet når han kom hjem.

Det plejer jeg også at elske og kan normalt sagtens få tiden til at gå men det er bare ikke det samme nu hvor det er barsel og det er hver evig eneste dag

Anonym skriver:

Hold da op så er han godt nok også meget ude... Min prøver også at komme meget væk i weekenderne me. Jeg prøver at lade ham gøre det men nogen gange har jeg bare brug for han tager over... Han har gjort det en enkelt eller to gange og det var så skønt men altså det er da også snyd når det er kvinderne der skal helt stoppe deres liv mens de bare kører derud af...

jeg har så også takket nej til det meste sociale da jeg simpelthen ikke orker folk spørger hvordan det går for og så er jeg bare så TRÆT hele tiden...

Det er han også, men han planlægger det altid, så det er efter vores ældste er kommet i seng eller tidligt om morgenen. Så han er hjemme når børnene er oppe  

jeg har altid godt kunne lide at være alene og hygger mig faktisk rigtig meget, jeg er bare kommet ind i en periode hvor jeg også vil have der skal ske lidt mere, end baby.