Sorg

Jeg har en masser tanker der løber igennem mit hoved, om jeg stadigvæk sidde i sorgen og om det er derfor at jeg føler som jeg gør, og egentlig bare vil hjem.. Selvom at jeg er et smukt sted og laver noget jeg elsker.

For tre måneder og 1dag siden blev min bror dræbt, i en trafikulykke. Jeg var i udlandet og kom hjem ca.11dage senere til begravelsen, jeg boede hos min far i 2måneder, ind til den 31.august, hvor jeg rejste til Frankrig, altså for 14dage siden. Jeg er som Au pair og jeg havde glædet mig SÅ meget til at komme her til, opleve noget nyt, havde så mange planer for hvad jeg skulle hernede, hvad jeg skulle se og altså noget.
Det var en hård start, med meget gråd(ikke fra mig, men den dreng jeg passer), det tog hårdt på mig, men jeg kæmpede for jeg ville virkelig det her.. Og han varmede op og gråden forsvandt, han og hans bror er søde dreng, vi kan ikke rigtig snakke sammen, men vi klare det, han er 2, så vi snakker kun få ord sammen.

Men så her i torsdag eller fredag, begyndte jeg at få de her tanker, jeg var ikke glad, jeg havde ikke lyst til at lave noget, lige så snart jeg fik chancen, gik jeg op på værelset og sad på computeren, snakkede med familie og venner fra Danmark.

En nævnte, at jeg måske ikke er kommet igennem sorgen, så jeg tænker at jeg måske ikke var klar til at rejse. At jeg havde brug for mere tid i Danmark, men familien.

Jeg ved ikke, jeg er forvirret.

Jeg ved ikke hvad jeg ville med det her, måske bare ud med det. Jeg sidder virkelig og tænker på hvad jeg skal gøre. Skal jeg blive og kæmpe, eller skal jeg tage hjem og venter nogle flere måneder, og tage af sted?

Yurie skriver:

Jeg har en masser tanker der løber igennem mit hoved, om jeg stadigvæk sidde i sorgen og om det er derfor at jeg føler som jeg gør, og egentlig bare vil hjem.. Selvom at jeg er et smukt sted og laver noget jeg elsker.

For tre måneder og 1dag siden blev min bror dræbt, i en trafikulykke. Jeg var i udlandet og kom hjem ca.11dage senere til begravelsen, jeg boede hos min far i 2måneder, ind til den 31.august, hvor jeg rejste til Frankrig, altså for 14dage siden. Jeg er som Au pair og jeg havde glædet mig SÅ meget til at komme her til, opleve noget nyt, havde så mange planer for hvad jeg skulle hernede, hvad jeg skulle se og altså noget.
Det var en hård start, med meget gråd(ikke fra mig, men den dreng jeg passer), det tog hårdt på mig, men jeg kæmpede for jeg ville virkelig det her.. Og han varmede op og gråden forsvandt, han og hans bror er søde dreng, vi kan ikke rigtig snakke sammen, men vi klare det, han er 2, så vi snakker kun få ord sammen.

Men så her i torsdag eller fredag, begyndte jeg at få de her tanker, jeg var ikke glad, jeg havde ikke lyst til at lave noget, lige så snart jeg fik chancen, gik jeg op på værelset og sad på computeren, snakkede med familie og venner fra Danmark.

En nævnte, at jeg måske ikke er kommet igennem sorgen, så jeg tænker at jeg måske ikke var klar til at rejse. At jeg havde brug for mere tid i Danmark, men familien.

Jeg ved ikke, jeg er forvirret.

 

Jeg ved ikke hvad jeg ville med det her, måske bare ud med det. Jeg sidder virkelig og tænker på hvad jeg skal gøre. Skal jeg blive og kæmpe, eller skal jeg tage hjem og venter nogle flere måneder, og tage af sted?

Kæmpe  Kondolere med din bror Det er så kort tid siden du mistede et nært familiemedlem, så det er klart at du ikke er kommet over sorgen endnu, og måske kommer man aldrig rigtig over det men man lærer at leve med det med tiden. Jeg tror ikke at andre kan sige om du skal blive i Frankrig eller burde rejse hjem til din familie, det kan du kun selv afgøre. Men jeg tror at det egentlig er godt for dig at få nogle nye oplevelser og som du skriver havde du glædet dig rigtig meget. Så måske er det en god ide at blive og få det bedste ud af det, men samtidig sørge for at have nogle at snakke med om din store sorg. Det er vigtigt at snakke og snakke tror jeg. Fortælle andre hvordan man har det og ikke holde følelserne inde. 

God-mor skriver:

Kæmpe  Kondolere med din bror Det er så kort tid siden du mistede et nært familiemedlem, så det er klart at du ikke er kommet over sorgen endnu, og måske kommer man aldrig rigtig over det men man lærer at leve med det med tiden. Jeg tror ikke at andre kan sige om du skal blive i Frankrig eller burde rejse hjem til din familie, det kan du kun selv afgøre. Men jeg tror at det egentlig er godt for dig at få nogle nye oplevelser og som du skriver havde du glædet dig rigtig meget. Så måske er det en god ide at blive og få det bedste ud af det, men samtidig sørge for at have nogle at snakke med om din store sorg. Det er vigtigt at snakke og snakke tror jeg. Fortælle andre hvordan man har det og ikke holde følelserne inde. 

 

 

Det er også derfor jeg virkelig går og tænker over det.

Der er også nogle andre ting, der gør at jeg ikke føler mig glad her..

Tak for svar

Yurie skriver:

Det er også derfor jeg virkelig går og tænker over det.

Der er også nogle andre ting, der gør at jeg ikke føler mig glad her..

Tak for svar

Mærk efter og sæt måske en dato for hvornår du vil beslutte dig. Fx har du det ikke bedre om 3 uger så kan du rejse hjem.    

Yurie skriver:

Jeg har en masser tanker der løber igennem mit hoved, om jeg stadigvæk sidde i sorgen og om det er derfor at jeg føler som jeg gør, og egentlig bare vil hjem.. Selvom at jeg er et smukt sted og laver noget jeg elsker.

For tre måneder og 1dag siden blev min bror dræbt, i en trafikulykke. Jeg var i udlandet og kom hjem ca.11dage senere til begravelsen, jeg boede hos min far i 2måneder, ind til den 31.august, hvor jeg rejste til Frankrig, altså for 14dage siden. Jeg er som Au pair og jeg havde glædet mig SÅ meget til at komme her til, opleve noget nyt, havde så mange planer for hvad jeg skulle hernede, hvad jeg skulle se og altså noget.
Det var en hård start, med meget gråd(ikke fra mig, men den dreng jeg passer), det tog hårdt på mig, men jeg kæmpede for jeg ville virkelig det her.. Og han varmede op og gråden forsvandt, han og hans bror er søde dreng, vi kan ikke rigtig snakke sammen, men vi klare det, han er 2, så vi snakker kun få ord sammen.

Men så her i torsdag eller fredag, begyndte jeg at få de her tanker, jeg var ikke glad, jeg havde ikke lyst til at lave noget, lige så snart jeg fik chancen, gik jeg op på værelset og sad på computeren, snakkede med familie og venner fra Danmark.

En nævnte, at jeg måske ikke er kommet igennem sorgen, så jeg tænker at jeg måske ikke var klar til at rejse. At jeg havde brug for mere tid i Danmark, men familien.

Jeg ved ikke, jeg er forvirret.

 

Jeg ved ikke hvad jeg ville med det her, måske bare ud med det. Jeg sidder virkelig og tænker på hvad jeg skal gøre. Skal jeg blive og kæmpe, eller skal jeg tage hjem og venter nogle flere måneder, og tage af sted?

Jeg kan ikke fortælle dig, om du reagerer på sorgen, men jeg kan i hvert fald fortælle dig, at man på ingen måde er igennem sorgprocessen efter 3 måneder. Faktisk mener mange psykologer ikke, at sorg er noget man skal igennem, men lære at leve med resten af livet. Sorgen vil ændre sig med tiden, og man vil finde en plads til den, hvor du for det meste kan styre den, fremfor at den styrer dig.

Men 3 måneder er meget kort tid, og du er kun ved at forstå, hvad der er sket, og hvad det har af betydning for dig og din familie. 

Om du er rejst for tidligt, er svært at sige for os. En enkelt dag eller 3 er ikke nødvendigvis tegn på et forkert valg. I livet med sorg vil der være op og nedture. Jeg lever på 3. år med sorgen efter min mands død, og selvom jeg synes vi har fået et nyt og godt livsfundament, kan vi stadig rystes omkuld af sorg og savn. Det sker ikke så tit nu, som i starten, og når det sker, er det måske også nemmere at rejse os igen. Men det sker stadig. Og nogle gange varer de svære perioder en dag, andre gange nogle uger. Så jeg tænker, at du ikke skal tage beslutningen ovenpå et par dårlige dage, hvis det ellers har været godt for dig.

Husk at passe på dig selv. Lad de dårlige dage komme og tillad dig selv at være trist - selvom det er svært, og selvom man nogle gange føler, at hvis man tager de svære følelser ind, kommer man aldrig af med dem igen. Og snak! Tal om dit tab igen og igen og igen. Og igen. 

Mange tanker til dig! 

God-mor skriver:

Mærk efter og sæt måske en dato for hvornår du vil beslutte dig. Fx har du det ikke bedre om 3 uger så kan du rejse hjem.    

Ja, det er også det jeg har tænkt mig. Give det en chance, men hvis jeg ikke får det bedre, så er der ikke meget ved at blive her, hvis jeg bare bliver mere og mere trist..

Tak

Touché skriver:

Jeg kan ikke fortælle dig, om du reagerer på sorgen, men jeg kan i hvert fald fortælle dig, at man på ingen måde er igennem sorgprocessen efter 3 måneder. Faktisk mener mange psykologer ikke, at sorg er noget man skal igennem, men lære at leve med resten af livet. Sorgen vil ændre sig med tiden, og man vil finde en plads til den, hvor du for det meste kan styre den, fremfor at den styrer dig.

Men 3 måneder er meget kort tid, og du er kun ved at forstå, hvad der er sket, og hvad det har af betydning for dig og din familie. 

Om du er rejst for tidligt, er svært at sige for os. En enkelt dag eller 3 er ikke nødvendigvis tegn på et forkert valg. I livet med sorg vil der være op og nedture. Jeg lever på 3. år med sorgen efter min mands død, og selvom jeg synes vi har fået et nyt og godt livsfundament, kan vi stadig rystes omkuld af sorg og savn. Det sker ikke så tit nu, som i starten, og når det sker, er det måske også nemmere at rejse os igen. Men det sker stadig. Og nogle gange varer de svære perioder en dag, andre gange nogle uger. Så jeg tænker, at du ikke skal tage beslutningen ovenpå et par dårlige dage, hvis det ellers har været godt for dig.

Husk at passe på dig selv. Lad de dårlige dage komme og tillad dig selv at være trist - selvom det er svært, og selvom man nogle gange føler, at hvis man tager de svære følelser ind, kommer man aldrig af med dem igen. Og snak! Tal om dit tab igen og igen og igen. Og igen. 

Mange tanker til dig! 

Tak for din besked..

Jeg ved godt at man ikke kommer over sorgen, som man kan andet.
Jeg levede på 17år med savnet af min mor..

Jeg tænker også virkelig meget, finder ud af hvad det er for nogle tanker jeg har, eller om jeg bare har det dårligt i det hele taget. Om jeg er det forkerte sted.

Der er også nogle andre ting, der tikker ind, som gør at jeg virkelig tænker over ting.

Men jeg tager lige nogle dage, hvor jeg tænker over tingene, ser om jeg kan finde ud hvorfor jeg har det sådan her.

Du skal helt sikkert snakke med din "familie " dernede og fortælle hvor hårdt du er ramt pt.

I skal sammen finde ud af om der er noget du og de kangøre for at lette på det hele.

Måske skal du have et par dage fri og udforske byen lidt, evt finde en at gøre det med da byerne jo er fyldt med au pairs rundt omkring.

Måske kender de til en psykolog du kan snakke med og få det hele ud.

Jeg kondolere...  Det er aldrig nemt at komme over en sorg! 

Jeg tror ikke du er kommet over din sorg... Og det er jo heller ikke mange mdr siden det er sket for jeres familie. 

Jeg ville anbefale dig at snakke med din egen familie og støtte dig op af dem. 

Men samtidigt med snakke med den familie du er i huset for.

De kan måske hjælpe dig med at snakke om det og fortælle dig at det er OK at være ked af det og bruge f.eks dem til at støtte dig op af. 

Derefter vil jeg anbefale en god psykolog.. 

Det er SÅ rart at snakke med en person som ved hvordan du skal håndtere din sorg og komme videre i livet. 

Op med humøret... .. Det er sundt at komme ud med ens tanker. 

Yurie skriver:

Jeg har en masser tanker der løber igennem mit hoved, om jeg stadigvæk sidde i sorgen og om det er derfor at jeg føler som jeg gør, og egentlig bare vil hjem.. Selvom at jeg er et smukt sted og laver noget jeg elsker.

For tre måneder og 1dag siden blev min bror dræbt, i en trafikulykke. Jeg var i udlandet og kom hjem ca.11dage senere til begravelsen, jeg boede hos min far i 2måneder, ind til den 31.august, hvor jeg rejste til Frankrig, altså for 14dage siden. Jeg er som Au pair og jeg havde glædet mig SÅ meget til at komme her til, opleve noget nyt, havde så mange planer for hvad jeg skulle hernede, hvad jeg skulle se og altså noget.
Det var en hård start, med meget gråd(ikke fra mig, men den dreng jeg passer), det tog hårdt på mig, men jeg kæmpede for jeg ville virkelig det her.. Og han varmede op og gråden forsvandt, han og hans bror er søde dreng, vi kan ikke rigtig snakke sammen, men vi klare det, han er 2, så vi snakker kun få ord sammen.

Men så her i torsdag eller fredag, begyndte jeg at få de her tanker, jeg var ikke glad, jeg havde ikke lyst til at lave noget, lige så snart jeg fik chancen, gik jeg op på værelset og sad på computeren, snakkede med familie og venner fra Danmark.

En nævnte, at jeg måske ikke er kommet igennem sorgen, så jeg tænker at jeg måske ikke var klar til at rejse. At jeg havde brug for mere tid i Danmark, men familien.

Jeg ved ikke, jeg er forvirret.

 

Jeg ved ikke hvad jeg ville med det her, måske bare ud med det. Jeg sidder virkelig og tænker på hvad jeg skal gøre. Skal jeg blive og kæmpe, eller skal jeg tage hjem og venter nogle flere måneder, og tage af sted?