Stop med sut

Tak for jeres svar allesammen.

Han er godt forberedt og helt bevidst om at det var tandlægen der sagde at nu skal det til at være. Og her til aften spurgte jeg om vi skulle stoppe med sutten, og han sagde vi kunne gøre det imorgen eftermiddag. Så der er noget momentum og jeg tror squ vi gør det imorgen.

Han sender sutten til julemanden og så får han en længe ønsket kran. Håber vi er lige så heldige som mange af jer, og at den hurtigt er glemt. Men nu må vi se... vil prøve at fjolle lodt med det, men indtil nu er det i hvert fald ikke det at være stor der har virket. For det vil han ikke være..

Mht lillebror er det ikke fordi han ikke må få en sut - er bare sikker på at vi gør alle en tjeneste ved at have styr på alle hans sutter, så de ikke ligger rundt omkring og frister, og samtidig minimerer hans sutteforbrug i starten. For vi har helt sikkert en tendens til at give ham den mere end han reelt behøver..

Min datter på 3,5 år er også enormt glad for sin sut og jeg er ved af forberede hende på, at nu skal den snart afleveres. 

Herhjemme hedder historien at jeg har snakket med Julemanden og han har fortalt mig, at oppe hos ham kan man ikke købe nogen sutter. Så derfor er der rigtig mange nissebabyer som er kede af det fordi de ingen sut har. 

Og hvis man så hænger sine sutter ude på træet til nissebabyerne så kommer Julemanden og henter dem og sender en gave som kæmpe tak for sutterne 

Den er hun helt med på. Hun har allerede afleveret en sut til en nissebaby, men hun mener at den må de altså deles om! 

Nu ved jeg godt mange venter til børnene bliver 3 år, fordi det er et gyldent tal, som tandlægengiver alle.

Men til jer hvis børn er omkring 2-2,5 år, Der er det lettere (Har Det været her med begge børn) at stoppe med sutten. Og de var begge dybt afhængige.

Nu tog min søn det godt nok okay, hans lillesøster var lige fyldt 1 år. 

Vi snakkede ikke med ham om det, vi valgte bare at smide alle sutterne ud og så var der ikke mere at gøre. Han var lidt sur første nat, men tog det ellers fint efterfølgende. 

Så mit råd er, lad være med at snakke med ham om det, han skal ikke have muligheden for at bestemme.

Hos os virkede det ikke at love gaver eller andet, så istedet klippede jeg en aften et lille bitte hul på sutten. Nogle dage senere klippede jeg hullet lidt større. Og sådan blev jeg ved (over nogle uger). Til sidst havde min pige (på 3,5 år) den kun i munden indtil hun faldt i søvn, da den simpelthen faldt ud da der kun var en 0,5 cm af sutten at holde i. Det gjorde vi nogle måneder, da den jo faldt ud så snart hun sov og ikke generede tænderne. For en måneds tid siden gik det op for mig at hun slet ikke havde brugt sutten i en uge. Og ja, hun har ikke spurgt efter den heller. Så her er vi ovre det endelig. Og hun er stort set ligeglad med at lillebror på snart 5 mdr har sin sut meget af tiden (det var hun slet ikke da han blev født!)

Så mit råd er at klippe i sutten��

Min ældste var lige knap 4 år da hun stoppede med at bruge sut, og hun var meget knyttet til dem. Efterhånden som de gik i stykker blev der ikke købt flere, og en aften kunne vi ikke finde den hun sov med. Efter at have ledt lidt spurgte jeg, hvad vi skulle gøre hvis vi ikke kunne finde den, hvortil hun svarede at "det er OK mor, så sover jeg bare uden" - vi fandt den sjovt nok ikke og hun gik i seng uden problemer. Hun savnede den lidt i dagene efter, men tror inderst inde hun var klar til at opgive den. Tandlægen sagde også til os at hun skulle stoppe da hun var omkring 3 år,  og så er der sikkert nogen der vil mene at det uansvarligt af os ikke at lytte, men vi vurderede at hun havde brug for sutten lidt endnu (storesøster, sensitiv) og hun havde ikke flyvegebis eller anden unormal tandstilling 

Held og lykke med det!

Min søn var vel 3,5 år da han stoppede. Jeg har aldrig skænket alle de der ting så meget tanke, altså ammestop, blefri og suttefri. Jeg har lidt den tanke at det tager vi når han er klar. Amning stoppede han selv, blefri var også ham selv der fandt ud af det. Med hensyn til sutten, så havde han glemt at få den med hjem til sin far på weekend og der sov han så uden. Da han så kom hjem spurgte jeg ham at nu når han havde været så sej at sove uden sut hjemme ved far om vi så ikke også skulle prøve her. Og det gik han med til og han spurgte måske om sutten to gange de efterfølgende dage og har aldrig savnet den siden Og han har om nogen været afhængig af sin sut (mor her var heller aldrig for god til at sætte regler op omkring brug af sutten, han havde faktisk adgang til den hele tiden).

Så det var altså ret spontant det med at stoppe med at bruge sut herhjemme. Det samme var det da han blev blefri - han nævnte en dag da jeg skulle skifte ham "jamen mor jeg bruger jo ikke ble mere" og så tog jeg ham på ordet og vi prøvede og det gik Og igen med amning det var også meget spontant og pludseligt han fik nok af det

Jeg synes altid man hører historierne hvor det er gået så nemt og efter kun et nat eller to med skrål, så er sutten glemt. Er der nogen der vil dele når det ikke er gået så let?

vi har en dreng på knap 3,5 der er idag har været til tandlæge og fået at vide at nu skal det til at være... Vi har talt med ham om det mange gange, og han vil gerne ind til det går op for ham at han ikke kan få den når han skal sove... Så trækker han i land, og det har vi ladet ham gøre, fordi vi egentlig helst vil have det kom fra ham selv. 

Han har en lillebror på halvandet, ørebarn, der tit må have sutten for at komme igennem ulvetimen og generel træthed/utilpashed. Her er  han meget jaloux og kan godt finde på at stjæle sutten. 

Vi vil selvfølgelig tale meget om det inden vi tager den, og vi vil samtidig minimere lillebrors forbrug... Men jeg frygter helt sikkert at vi ikke undgår at han tager lillebrors eller bliver svær at putte og ved med at vågne om natten, hvor han stadig bruger den. Så jer hvor det ikke er gået så let, hvad skal vi forvente og nogen gode råd?

KH Iben

For det første vil jeg lige sige at det gik nemt her - og så kan du så springe over mit indlæg hvis du vil. 

Vi havde en søn som ELSKEDE sin sut helt vildt og havde gjort det siden dag 1. Jeg var sikker på at det ville blive svært at tage den fra ham.

Jeg synes at I begår en fejl ved at debattere/forhandle o.s.v. med ham. I skal tage en beslutning og så er det den beslutning der gælder, punktum. Han skal vide at I har styr på situationen og er i stand til at guide ham trygt og godt igennem processen. 

Vi snakkede overhovedet ikke om suttestop før vi internt havde taget beslutningen. Så meldte vi ud for ham at på lørdag tager vi i Frederiksberg Have og hænger sutterne på træet, bagefter får du en is og så er det slut med sutterne. 

Der var et par dage med lidt brok i de trætte/sure situationer, men det gik hurtigt over. Og jeg er ret sikker på at det er fordi vi har været helt konsekvente og rolige i vores beslutning.

Vores datter ønskede sig virkelig et løbehjul men samtidig ELSKEDE hun virkelig sine sutter vi snakkede med hende om at hvis hun sendte dem til julemanden på Grønland med posten så ville julemanden sende hende et løbehjul 

det ville hun gerne, vi samlede alle sutterne og lagde i en kuvert med en tegning og du brev hun dikterede og vi sendte det med posten, og dagen efter stod der et løbehjul med et brev fra julemanden 

hun havde svært ved det om aftenen, og ville gerne vil Grønland og hente dem... men hver gang mindede vi hende om at så skulle hun jo aflevere løbehjulet tilbage og det ville hun ikke... 

Her et par uger efter fandt hun så en sut i en lege kasse, og den kom hun fint og afleverede og spurgte om vi kunne sende den til julemanden 

modesty skriver:

For det første vil jeg lige sige at det gik nemt her - og så kan du så springe over mit indlæg hvis du vil. 

Vi havde en søn som ELSKEDE sin sut helt vildt og havde gjort det siden dag 1. Jeg var sikker på at det ville blive svært at tage den fra ham.

Jeg synes at I begår en fejl ved at debattere/forhandle o.s.v. med ham. I skal tage en beslutning og så er det den beslutning der gælder, punktum. Han skal vide at I har styr på situationen og er i stand til at guide ham trygt og godt igennem processen. 

Vi snakkede overhovedet ikke om suttestop før vi internt havde taget beslutningen. Så meldte vi ud for ham at på lørdag tager vi i Frederiksberg Have og hænger sutterne på træet, bagefter får du en is og så er det slut med sutterne. 

Der var et par dage med lidt brok i de trætte/sure situationer, men det gik hurtigt over. Og jeg er ret sikker på at det er fordi vi har været helt konsekvente og rolige i vores beslutning.

Helt enig i at det gælder om at man som forældre står fast og viser vejen også når det bliver svært om aftenen...

men børn er meget forskellige, og jeg ved at hvis vi havde taget beslutningen for Elna og hun ikke selv havde været med, hvad det ikke gået ret godt og havde været mere et overgreb end noget andet    her virkede det rigtig godt at hun (med hjælp og guiden) selv tog beslutningen