LBK skriver:
Er lige kommet ud fra JM besøg. Er i dag 39+3. Til de af jer der ikke ved det, så har jeg haft det ELENDIGT de sidste 5 uger. Min krop VIL ikke mere. Jeg har rendt til den ene kontrol efter den anden.
Var så træt af at møde på fødegangen at jeg spurgte om jegmåtte komme i konsultationen i stedet hvilket jeg har været de sidste to gange.
Baby har det godt, det er kun mig der har det af h.... Til , og nu ramte psyken også bunden
Jeg brød fuldstændig sammen, jeg kunne hverken tale eller koncentrere mig, kun græde. Jeg et simpelthen så udkørt over at have det så skidt, møde til så mange kontroller hele tiden, være super mor til mine to andre børn (min Mand hjælper alt hvad han kan, og det er mit eget behov at jeg gerne vil være super mor), og så hele verdens forventninger til hvad jeg bør gøre, hvad JM bør gøre osv osv. (Fx mener min søster, af kærlighed og omsorg, at jeg bør bede om et pks) men der er altså ikke nogle der skal skære i mig. BUM.
Min psyke ramte bunden, hvordan kommer jeg op igen. Jeg sidder stadig i bilen fuldstændig udkørt og tør ikke køre fordi jeg ikke kan se ud af øjnene.
Graviditet er opreklameret lykke (i mine øjne som verden ser ud lige nu)
Suk!
Det minder om min sidste graviditet. den sidste 1,5 måned var jeg til tjek hver 3. dag. Hver gang jeg var hos jm endte jeg på fødemodtagelsen. Havde så mange plukveer, havde migræne, kastede op, rystede og havde så sindssygt ondt. Tror vi brugte 15-20 timer om ugen på fødemodtagelsen de sidste 14 dage. Jeg fik kørt strimmel, taget en million blodprøver og blev scannet igen og igen men Hjalte havde det helt som han skulle.
sidste gang jeg var derinde var på min termin og jeg havde det så elendigt og blev så frustreret over de ikke bare satte mig i gang, når nu jeg havde ramt termin. Heldigvis fødte jeg 3 dage efter, en hurtigt men nem fødslen
- håber snart at du får bebs i armene!