Så knækkede filmen... Og jeg tuder endnu...

Er lige kommet ud fra JM besøg. Er i dag 39+3. Til de af jer der ikke ved det, så har jeg haft det ELENDIGT de sidste 5 uger. Min krop VIL ikke mere. Jeg har rendt til den ene kontrol efter den anden. 

Var så træt af at møde på fødegangen at jeg spurgte om jegmåtte komme i konsultationen i stedet hvilket jeg har været de sidste to gange. 

Baby har det godt, det er kun mig der har det af h.... Til , og nu ramte psyken også bunden

Jeg brød fuldstændig sammen, jeg kunne hverken tale eller koncentrere mig, kun græde. Jeg et simpelthen så udkørt over at have det så skidt, møde til så mange kontroller hele tiden, være super mor til mine to andre børn (min Mand hjælper alt hvad han kan, og det er mit eget behov at jeg gerne vil være super mor), og så hele verdens forventninger til hvad jeg bør gøre, hvad JM bør gøre osv osv. (Fx mener min søster, af kærlighed og omsorg, at jeg bør bede om et pks) men der er altså ikke nogle der skal skære i mig. BUM. 

Min psyke ramte bunden, hvordan kommer jeg op igen. Jeg sidder stadig i bilen fuldstændig udkørt og tør ikke køre fordi jeg ikke kan se ud af  øjnene. 

Graviditet er opreklameret lykke (i mine øjne som verden ser ud lige nu) 

Suk! 

LBK skriver:

Er lige kommet ud fra JM besøg. Er i dag 39+3. Til de af jer der ikke ved det, så har jeg haft det ELENDIGT de sidste 5 uger. Min krop VIL ikke mere. Jeg har rendt til den ene kontrol efter den anden. 

Var så træt af at møde på fødegangen at jeg spurgte om jegmåtte komme i konsultationen i stedet hvilket jeg har været de sidste to gange. 

Baby har det godt, det er kun mig der har det af h.... Til , og nu ramte psyken også bunden

Jeg brød fuldstændig sammen, jeg kunne hverken tale eller koncentrere mig, kun græde. Jeg et simpelthen så udkørt over at have det så skidt, møde til så mange kontroller hele tiden, være super mor til mine to andre børn (min Mand hjælper alt hvad han kan, og det er mit eget behov at jeg gerne vil være super mor), og så hele verdens forventninger til hvad jeg bør gøre, hvad JM bør gøre osv osv. (Fx mener min søster, af kærlighed og omsorg, at jeg bør bede om et pks) men der er altså ikke nogle der skal skære i mig. BUM. 

Min psyke ramte bunden, hvordan kommer jeg op igen. Jeg sidder stadig i bilen fuldstændig udkørt og tør ikke køre fordi jeg ikke kan se ud af  øjnene. 

Graviditet er opreklameret lykke (i mine øjne som verden ser ud lige nu) 

Suk! 

Et kæmpe kram til dig i hvert fald og så kan jeg sagtens forstå dig, det undre mig altså også lidt at de ikke har gjort noget når du har det SÅ skidt og nu også at psykisk bliver påvirket - jeg HÅBER virkelig at du snart går i fødsel - ingen bør have det sådan som du har det og er helt enig - graviditet er opreklameret lykke (nok startet af kvinder uden symptomer )

Jegkiggerpåfugle skriver:

Et kæmpe kram til dig i hvert fald og så kan jeg sagtens forstå dig, det undre mig altså også lidt at de ikke har gjort noget når du har det SÅ skidt og nu også at psykisk bliver påvirket - jeg HÅBER virkelig at du snart går i fødsel - ingen bør have det sådan som du har det og er helt enig - graviditet er opreklameret lykke (nok startet af kvinder uden symptomer )

Jamen der er jo ikke så meget de kan gøre. Jeg vil ikke have pks (det har de nu heller ikke tilbudt, kun hentydet til) og jeg vil helst have det går igang af sig selv, når nu der ikke er noget "galt". Men jeg er ærlig talt ved at gå ud af mit gode skind. 

Hvordan kurerer man psyken. Gå hjem og slap af siger de alle sammen. Men så bliver jeg da først skør!!!! 

Kram til dig..

LBK skriver:

Jamen der er jo ikke så meget de kan gøre. Jeg vil ikke have pks (det har de nu heller ikke tilbudt, kun hentydet til) og jeg vil helst have det går igang af sig selv, når nu der ikke er noget "galt". Men jeg er ærlig talt ved at gå ud af mit gode skind. 

Hvordan kurerer man psyken. Gå hjem og slap af siger de alle sammen. Men så bliver jeg da først skør!!!! 

Jeg gør os alt for at undgå det kejsersnit - men hvad med en hindeløsning? Har jordemoderen ikke nævnt noget om det? 

Jeg synes bare det lyder underligt at du får af vide alle steder du stresser dig selv - når du selv siger at du ikke laver andet end at slappe af (det virker lidt som om det er en undskyldning fordi de ikke ved hvad de skal stille op med dig - sådan var det og er det os ved mig 

Jegkiggerpåfugle skriver:

Jeg gør os alt for at undgå det kejsersnit - men hvad med en hindeløsning? Har jordemoderen ikke nævnt noget om det? 

Jeg synes bare det lyder underligt at du får af vide alle steder du stresser dig selv - når du selv siger at du ikke laver andet end at slappe af (det virker lidt som om det er en undskyldning fordi de ikke ved hvad de skal stille op med dig - sådan var det og er det os ved mig 

Jeg fik lavet hindeløsning i fredags uden nogen effekt. Skal have lavet det igen på onsdag til næste konsultation. Om hun ville have gjort det i dag ved jeg ikke men jeg var jo fuldstændig færdig. 

Ja jeg siger også til dem at "slappe" af måske er godt for min krop men ikke for min psyke da jeg tænker aaaaalt for meget. 

Jeg er sammen med nogle næsten hele tiden. I dag har veninden fridag og jeg er kørt hjem til hende for at hygge!!!

LBK skriver:

Jamen der er jo ikke så meget de kan gøre. Jeg vil ikke have pks (det har de nu heller ikke tilbudt, kun hentydet til) og jeg vil helst have det går igang af sig selv, når nu der ikke er noget "galt". Men jeg er ærlig talt ved at gå ud af mit gode skind. 

Hvordan kurerer man psyken. Gå hjem og slap af siger de alle sammen. Men så bliver jeg da først skør!!!! 

nu er jeg godt nok ikke gravid..... men er nede med stress pt og alvorligt endda..... og har fulgt lidt med i hvad du har været igennem..... det lyder som om din krop er max stresset........ og forståeligt nok!!!..... og slappe af kan man faktisk ikke når man er stresset!!....

Bjarne toftegaard som er den førende ekspert indenfor stress... har skrevet en bog der hedder stress eller ikke stress..... fantastisk bog.. nå men i den giver han bla 7 gode råd til hvad man skal gøre når man er stresset:

1. dyrk fysisk aktivitet en halv time om dagen(ved det er svært i din situation men måske en gåtur hvis du orker det.

2. slap af mentalt( dvs du skal ha alle dine tanker ud af hovedet!! skriv det ned på et stykke papir for når du får skrevet det ned forsvinder det fra din hjerne...)

3. Sov godt(dette er også svært i din situation i know)

4. spis sundt.

5. Få et godt grin og syng højt!! jo højere jo bedre da både grin og sang reducerere stress hormoner..... underligt men sandt

6. Søg velvære og intimitet (i form af et fodbad, massage eller bare et laaaaaaaangt varmt knus af manden.

7. Hold en ugentlig fridag. Her laver du INTET af det du normalt gør.... lav ingenting... lig på sofaen, se en masse serier eller hvad du har lyst til... gå en tur i skoven.......

Det at du bryder sammen som du gør er faktisk fordi du ER stresset...... max stresset og kroppen og hjernen siger nu fra........... 

håber du ku bruge det til lidt.... ellers..... jaaah så kan det måske hjælpe andre der er stresset........ men ihvertfald... det at skrive mine tanker ned altså mine stress tanker har virkelig virkelig hjulpet mig rigtig meget....

stort knus

Først og fremmest skal du have et stort knus! 

Jeg er i en lignende situation. Er 38+5 og har rigtig mange smerter og har haft det længe. Endelig i mandags brød jeg fuldstændig sammen og min jordemoder fik mig indlagt til aflastning. Jeg vil også undgå kejsersnit, men mine smerter har overtaget fornuften og jeg skal nu have PKS d. 26/8.

Jeg er imponeret over hvor stærk du er. Men, du må også indse at du er presset og din krop er stresset. Du vil gerne være der for dine børn, kan jeg sagtens forstå, har selv en pige på 3. Men i aller sidste ende må du tænke på digselv de sidste dage og prøv at give slip på det andet. Det vil IKKE gør dig til en dårlig mor, det er modigt og stærkt gået når man er ærlig og indrømmer man har nået bunden. 

Er der ingen der har foreslået aflastning på sygehuset? Et sted, hvor du ikke sksl lave mad, gør rent eller noget af det andet. Et sted hvor du bare kan slappe af og forhåbentlig give din krop lidt ro.

Jeg håber du snart går i fødsel og kan slippe for dine smerter. 

Spirrevip skriver:

Kram til dig..

sandramor skriver:

nu er jeg godt nok ikke gravid..... men er nede med stress pt og alvorligt endda..... og har fulgt lidt med i hvad du har været igennem..... det lyder som om din krop er max stresset........ og forståeligt nok!!!..... og slappe af kan man faktisk ikke når man er stresset!!....

Bjarne toftegaard som er den førende ekspert indenfor stress... har skrevet en bog der hedder stress eller ikke stress..... fantastisk bog.. nå men i den giver han bla 7 gode råd til hvad man skal gøre når man er stresset:

1. dyrk fysisk aktivitet en halv time om dagen(ved det er svært i din situation men måske en gåtur hvis du orker det.

2. slap af mentalt( dvs du skal ha alle dine tanker ud af hovedet!! skriv det ned på et stykke papir for når du får skrevet det ned forsvinder det fra din hjerne...)

3. Sov godt(dette er også svært i din situation i know)

4. spis sundt.

5. Få et godt grin og syng højt!! jo højere jo bedre da både grin og sang reducerere stress hormoner..... underligt men sandt

6. Søg velvære og intimitet (i form af et fodbad, massage eller bare et laaaaaaaangt varmt knus af manden.

7. Hold en ugentlig fridag. Her laver du INTET af det du normalt gør.... lav ingenting... lig på sofaen, se en masse serier eller hvad du har lyst til... gå en tur i skoven.......

 

Det at du bryder sammen som du gør er faktisk fordi du ER stresset...... max stresset og kroppen og hjernen siger nu fra........... 

 

håber du ku bruge det til lidt.... ellers..... jaaah så kan det måske hjælpe andre der er stresset........ men ihvertfald... det at skrive mine tanker ned altså mine stress tanker har virkelig virkelig hjulpet mig rigtig meget....

 

stort knus

Tak for din søde besked. Jeg gør egentlig KUN hvad jeg har lyst til. Det har jeg gjort længe. Vil jeg sove/ligge på sofaen hele dagen så gør jeg det. Magter jeg ikke at hente ungernE i institutioner så gør en anden det. 

Jeg får aaaaal den hjælp jeg skal bruge. 

keg kunne for et par uger siden ikke se hvad der stressede mig, det kanjeg stadig ikke men NU kan jeg se at det er hele forløbet omkring min graviditet der stresser mig.

De lange Lange dage på fødegangen, strukturering og Koordinering af ungerne fordi de holdt på mig. DET STRESSEDE MIG Mega meget. 

Og så er det jo tilligemed super frustrerende og stressende at have en masse symptomer og være rigtig skidt tilpas uden at kunne finde noget. .