Fordomme og erkendelse - et ærligt indlæg.

Jeg bliver så klog, når jeg lever livet.

Tidligere i mit liv når jeg har mødt gravide der har fortalt at de har haft det dårligt og har været skidt tilpas, har jeg altid tænkt at det da er noget man selv er herre over og at det da blot gælder om at tage kontrollen og bestemme at få det godt. Samtidig har jeg talt skævt om alle der har proppet sig med usund mad og folk der ikke har drevet et aktivt liv, der helt sikkert kunne være med til at gøre hele situationen bedre.

At tage kontrollen, helt bevidst at bestemme noget konkret, virker for mig i næsten alle sammenhænge i mit liv, så da jeg blev gravid tænkte jeg at det ville blive det letteste i hele verden, for det hele handler jo om at holde fokus på det der virker for dig og undlade at lade dig påvirke af negative situationer.

Og her er jeg så, gravid kun i uge 7 og lagt FULDTÆNDIGT ned af kvalme og utilpashed. Fuldkommen ude af stand til, at træffe de beslutninger jeg ellers var så sikker på at kunne træffe. Jeg lever af morgenmadsprodukter og Piratos og bevæger mig aller længst fra sengen og rundt i lejligheden, til og fra arbejde og en enkelt gang om ugen rundt ved åen i nærområdet - på gåben. Tanken om rigtig mad og træning som før i tiden betød meget for mig, giver mig endnu mere kvalme og det eneste der egentlig hjælper, er at børste tænder. Mine bryster spænder og vokser sig større hver dag og en nerve i ballen sætter sig jævnligt fast. BUM.

At blive taget ved næsen og snydt af sine egne fordomme og forforståelser om andre mennesker er for mig en gave og jeg elsker når det sker.

Jeg har nu, mere end nogensinde en million gange respekt og forståelse for mange andre mennesker (læs: gravide kvinder, mødre, folk med kvalme etc.) og kan fremover møde andre mennesker med et mere åbent og nysgerrigt syn, der forhåbentlig vil lære mig endnu mere om livet og menneskene bag.

Føl dig fri til at kommenterer lige hvad der falder dig ind

Sandy

Hæ - jeg har lyst til at provokere: Jeg har ALDRIG haft kvalme i mine tre graviditeter  ,  så du må helt afgjort enten pylre eller reagere psykosomatisk. Tag dig dog sammen! Og så skulle du altså tage og spise noget LØDIGT!  

Mor og meget mere skriver:

Hæ - jeg har lyst til at provokere: Jeg har ALDRIG haft kvalme i mine tre graviditeter  ,  så du må helt afgjort enten pylre eller reagere psykosomatisk. Tag dig dog sammen! Og så skulle du altså tage og spise noget LØDIGT!  

 

Haha Min familie og svigerfamilie griner også af mig og synes at det er SÅ sjovt at minde mig om min egen tidligere uvidenhed/dumhed - jeg elsker det og tak for din kommentar  

Jeg tror, der er mange, som har det som du havde det. At man bare skal tage sig sammen osv. 

Jeg mødte det i hvert fald meget i min graviditet. Jeg skulle bare tage mig sammen, spise og bevæge mig. Jeg led meget af kvalme og tabte mig. I 30 uger kunne jeg næsten ikke spise noget. 

Men når man så prøver det på egen krop, så åbnes øjnene. Jeg håber, du får det bedre!

Øh - tag dig lige sammen, ikke? Graviditet er jo ikke en sygdom! 

Pjat - stor respekt for dit indlæg og din indsigt. Tænk på det som om at du næsten er heldig for at have det så skidt, for hvis du havde en problemfri graviditet ville du bare få styrket dine fordomme Dermed ikke sagt at du skal gå rundt og krydse fingre for at få bækkenløsning, graviditetssukkersyge og svangerskabsforgiftning 

Sandyumbumbum skriver:

Jeg bliver så klog, når jeg lever livet.

Tidligere i mit liv når jeg har mødt gravide der har fortalt at de har haft det dårligt og har været skidt tilpas, har jeg altid tænkt at det da er noget man selv er herre over og at det da blot gælder om at tage kontrollen og bestemme at få det godt. Samtidig har jeg talt skævt om alle der har proppet sig med usund mad og folk der ikke har drevet et aktivt liv, der helt sikkert kunne være med til at gøre hele situationen bedre.

At tage kontrollen, helt bevidst at bestemme noget konkret, virker for mig i næsten alle sammenhænge i mit liv, så da jeg blev gravid tænkte jeg at det ville blive det letteste i hele verden, for det hele handler jo om at holde fokus på det der virker for dig og undlade at lade dig påvirke af negative situationer.

Og her er jeg så, gravid kun i uge 7 og lagt FULDTÆNDIGT ned af kvalme og utilpashed. Fuldkommen ude af stand til, at træffe de beslutninger jeg ellers var så sikker på at kunne træffe. Jeg lever af morgenmadsprodukter og Piratos og bevæger mig aller længst fra sengen og rundt i lejligheden, til og fra arbejde og en enkelt gang om ugen rundt ved åen i nærområdet - på gåben. Tanken om rigtig mad og træning som før i tiden betød meget for mig, giver mig endnu mere kvalme og det eneste der egentlig hjælper, er at børste tænder. Mine bryster spænder og vokser sig større hver dag og en nerve i ballen sætter sig jævnligt fast. BUM.

At blive taget ved næsen og snydt af sine egne fordomme og forforståelser om andre mennesker er for mig en gave og jeg elsker når det sker.

Jeg har nu, mere end nogensinde en million gange respekt og forståelse for mange andre mennesker (læs: gravide kvinder, mødre, folk med kvalme etc.) og kan fremover møde andre mennesker med et mere åbent og nysgerrigt syn, der forhåbentlig vil lære mig endnu mere om livet og menneskene bag.

Føl dig fri til at kommenterer lige hvad der falder dig ind

Sandy

Hehe det lyder lidt som min tidligere mandlige lærer, han synes satme jeg var pylret, fordi eg var over halvvejs på en intro tur ude i skoven, pisse glat, også turde jeg ikke gå meget rundt i regn og nede af glatte stejle bakker, fik så afvide at HANS kone havde sq lovet hver dag og dagen inden hun fødte løb hun da lige syv kilometer, så en graviditet var ikke en sygdom!

bum så troede han at han havde sat mig og min kæreste på plads, men vi stoppede kort efter da næsten hele vores hold var ved at glide ned af en stej bakke, nægtede det og sjovt nok forstod sen kvindligere lærer godt ar jeg stoppede xD

men ja man kan tro så meget, men der kan også ske så mege at man ændre sine syn på tingende

Sandyumbumbum skriver:

Jeg bliver så klog, når jeg lever livet.

Tidligere i mit liv når jeg har mødt gravide der har fortalt at de har haft det dårligt og har været skidt tilpas, har jeg altid tænkt at det da er noget man selv er herre over og at det da blot gælder om at tage kontrollen og bestemme at få det godt. Samtidig har jeg talt skævt om alle der har proppet sig med usund mad og folk der ikke har drevet et aktivt liv, der helt sikkert kunne være med til at gøre hele situationen bedre.

At tage kontrollen, helt bevidst at bestemme noget konkret, virker for mig i næsten alle sammenhænge i mit liv, så da jeg blev gravid tænkte jeg at det ville blive det letteste i hele verden, for det hele handler jo om at holde fokus på det der virker for dig og undlade at lade dig påvirke af negative situationer.

Og her er jeg så, gravid kun i uge 7 og lagt FULDTÆNDIGT ned af kvalme og utilpashed. Fuldkommen ude af stand til, at træffe de beslutninger jeg ellers var så sikker på at kunne træffe. Jeg lever af morgenmadsprodukter og Piratos og bevæger mig aller længst fra sengen og rundt i lejligheden, til og fra arbejde og en enkelt gang om ugen rundt ved åen i nærområdet - på gåben. Tanken om rigtig mad og træning som før i tiden betød meget for mig, giver mig endnu mere kvalme og det eneste der egentlig hjælper, er at børste tænder. Mine bryster spænder og vokser sig større hver dag og en nerve i ballen sætter sig jævnligt fast. BUM.

At blive taget ved næsen og snydt af sine egne fordomme og forforståelser om andre mennesker er for mig en gave og jeg elsker når det sker.

Jeg har nu, mere end nogensinde en million gange respekt og forståelse for mange andre mennesker (læs: gravide kvinder, mødre, folk med kvalme etc.) og kan fremover møde andre mennesker med et mere åbent og nysgerrigt syn, der forhåbentlig vil lære mig endnu mere om livet og menneskene bag.

Føl dig fri til at kommenterer lige hvad der falder dig ind

Sandy

Dejligt indlæg. Jeg elsker også når jeg bliver overhalet indenom af mine egne fordomme. Men hvorfor skal livslæring ofte gøre så forbandet ondt??

Saphiira skriver:

Jeg tror, der er mange, som har det som du havde det. At man bare skal tage sig sammen osv. 

Jeg mødte det i hvert fald meget i min graviditet. Jeg skulle bare tage mig sammen, spise og bevæge mig. Jeg led meget af kvalme og tabte mig. I 30 uger kunne jeg næsten ikke spise noget. 

Men når man så prøver det på egen krop, så åbnes øjnene. Jeg håber, du får det bedre!

Præcis! Og selvom det lige nu er rigtig hårdt, så får jeg da at mærke, at der sker noget og det er jo også en slags bekræftelse i at vi er igang med at skabe liv  

Tak for din kommentar  

Sandyumbumbum skriver:

Jeg bliver så klog, når jeg lever livet.

Tidligere i mit liv når jeg har mødt gravide der har fortalt at de har haft det dårligt og har været skidt tilpas, har jeg altid tænkt at det da er noget man selv er herre over og at det da blot gælder om at tage kontrollen og bestemme at få det godt. Samtidig har jeg talt skævt om alle der har proppet sig med usund mad og folk der ikke har drevet et aktivt liv, der helt sikkert kunne være med til at gøre hele situationen bedre.

At tage kontrollen, helt bevidst at bestemme noget konkret, virker for mig i næsten alle sammenhænge i mit liv, så da jeg blev gravid tænkte jeg at det ville blive det letteste i hele verden, for det hele handler jo om at holde fokus på det der virker for dig og undlade at lade dig påvirke af negative situationer.

Og her er jeg så, gravid kun i uge 7 og lagt FULDTÆNDIGT ned af kvalme og utilpashed. Fuldkommen ude af stand til, at træffe de beslutninger jeg ellers var så sikker på at kunne træffe. Jeg lever af morgenmadsprodukter og Piratos og bevæger mig aller længst fra sengen og rundt i lejligheden, til og fra arbejde og en enkelt gang om ugen rundt ved åen i nærområdet - på gåben. Tanken om rigtig mad og træning som før i tiden betød meget for mig, giver mig endnu mere kvalme og det eneste der egentlig hjælper, er at børste tænder. Mine bryster spænder og vokser sig større hver dag og en nerve i ballen sætter sig jævnligt fast. BUM.

At blive taget ved næsen og snydt af sine egne fordomme og forforståelser om andre mennesker er for mig en gave og jeg elsker når det sker.

Jeg har nu, mere end nogensinde en million gange respekt og forståelse for mange andre mennesker (læs: gravide kvinder, mødre, folk med kvalme etc.) og kan fremover møde andre mennesker med et mere åbent og nysgerrigt syn, der forhåbentlig vil lære mig endnu mere om livet og menneskene bag.

Føl dig fri til at kommenterer lige hvad der falder dig ind

Sandy

Årh det nu sødt og rart at læse 

Dejligt indlæg og bare rolig det går over det der kvalme. Men føøøøøj tiden går langsomt

ErDetSnartNU skriver:

Øh - tag dig lige sammen, ikke? Graviditet er jo ikke en sygdom! 

Pjat - stor respekt for dit indlæg og din indsigt. Tænk på det som om at du næsten er heldig for at have det så skidt, for hvis du havde en problemfri graviditet ville du bare få styrket dine fordomme Dermed ikke sagt at du skal gå rundt og krydse fingre for at få bækkenløsning, graviditetssukkersyge og svangerskabsforgiftning 

Jeg føler mig i hvertfald velsignet på den måde at jeg vel har opnået en forståelse som jeg, præcis som du beskriver, ikke havde oplevet hvis alt var gået som jeg først havde forestillet mig Når alt er sagt, synes jeg at have forstået budskabet og krydser nu alt jeg har for at jeg ikke ender i forgiftning og andre  lidelser senere hen �� 

Tak for din kommentar