Egne børn eller drømmemanden ?

Altså .. Dengang jeg mødte min mand, var han også fast besluttet på at han IKKE skulle have flere børn, end de to han havde fra tidligere. 

Jeg er så gravid nu med vores fælles barn, som kommer til verden til februar. Og jeg tror det er min mand, som har været mest glad/spændt/lykkelig over det indtil videre .. :-) 

Har i snakket om det? Har du fortalt han, at du overvejer at ende jeres forhold på det grundlag, at han ikke vil have børn? 

Jeg fortalte min mand i sin tid, at jeg ikke umiddelbart havde lyst til flere børn, men at jeg gerne ville have muligheden - og derfor var i tvivl om det var ham og mig for altid. Det fik ham til at tænke, især over grunden til hvorfor han ikke ville have flere børn, som hang sammen med at han forbandt baby/børn med hans exkone, og det havde dengang ikke været så godt. Så derfor forbandt han det med noget negativt. 

Du har oprettet en profil på en side for gravide og kvinder med småbørn. Jeg tror, at mange herinde vil vælge børnene - mig selv inklusiv. 

Jeg spurgte min mand meget tidligt, om han ville have børn. Hvis han gav de sagt nej, havde jeg sendt ham pænt ud af døren.

Du er usikker på dine egne ønsker - men er alligevel oprettet herinde? 

Du er nødt til at tale med ham om sagen: Han skal vide, at det muligvis koster han forholdet, at han ikke ønsker flere børn. 

Den kærlighed man har til sine børn er helt unik, og kan ikke sammenlignes med kærligheden til en mand. Det er en dimension over og ved siden af. Det er som at bade i det klare hav for én, der altid kun har badet i lumre overfyldte swimmingpools.  

Jeg havde valgt manden fra. 

Min forældre har et vennepar, hvor han har en søn fra tidligere og hun fik aldrig nogen selv, da han ikke ville have flere. Det havde han sagt fra starten og han skiftede ikke mening. 

I dag har de været sammen i knap 30 år og de er i slutningen af 50'erne. 

Hun er SÅ ulykkelig over ikke at have fået børn! Man kan bogstavelig talt se det, når de er i selskab med eks. vores datter. 

Hendes papsøn har fået en datter for 4 måneder siden og hun er MAX på. Selvom moren og faren er gået fra hinden, besøger hun mor og barn minimum 2 gange om ugen. Hun er et "helt andet menneske" bagefter og hun er så stolt. Facebook spammes med billederog videoer osv. 

Hun har skiftet karriere for 5 år siden og arbejder nu med børn.

Hun er frivillig i en forening, der hedder Børns Voksenvenner.

Hun er mentor for unge med adfærdsvanskeligheder.

Hun har et feriebarn som ud over alle industriferier tit er på weekend og også lige kommer på besøg en uge.

Hun køber tøj og legetøj i lange baner til min datter - og alle andre børn hun kender. 

Hun har så meget at give og er rigtig ked af hun aldrig fik børn, så hun har dedikeret sit liv til andres. Hun er ikke vred på sin mand, men på sig selv. Han var ærlig overfor hende - det var hun ikke selv. 

Hun siger selv, at hun ville have gjort det om til hver en tid, hvis hun kunne. Om hun så skulle være alenemor til 10. 

For hende er børn nærmest blevet en besættelse og noget hun dunker sig selv oven i hoved med hver dag.

Hvis du vælger ham til og børn fra - kan du så undgå at blive bitter når du bliver ældre? kan du undgå at "give ham skylden" for at du sidder uden børn om 10 år? Det er selvfølgelig svært (hvis ikke umuligt) at vide nu men spørgsmålet er om det stadig kan blive ved med at være drømmeforholdet med drømmemanden hvis du skal give afkald på noget så stort som børn.

Hvor gamle er hans børn? Er de i en alder hvor de er relativt nemme og selvkørende eller er de stadig små og "besværlige"? Jeg tænker på om det er deres alder og hvor krævende de er der gør at han tænker "ikke igen!" eller om hans afvisning af flere børn har baggrund i en længere årrække med erfaring med forældreskabet. 

Anonym skriver:

Sagen er den at min kæreste ikke vil ha flere børn end dem han har fra tidligere. Jeg ved pt ikke om jeg gerne vil ha børn eller ej, men tænker om det er dumt at være sammen med ham hvis jeg nu gerne vil ha børn senere hen? Jeg elsker min kæreste - oversæt på jorden. Vil slet ikk ha andre end ham og tuder bare ved tanken men ihh er så bange for at gå glip af det med egne børn.. 

 

Gvad gør man? Vælger man drømmemanden eller er ønske om barn der måske kommer senere i livet ?

er 28hvis det har interesse, så er jo heller ikke helt ung endnu ��

Du kan også vende den om og spørge ham om han vil fravælge drømme kvinden for at undgå børn 

Personligt ville det have været en dealbreaker hvis min mand ikke ville have haft børn. 

Jeg har aldrig været i tvivl om at jeg skulle have børn. Men du skriver at du ikke ved om du overhovedet vil have børn. Så det bliver du nok næsten nødt til at gøre op med dig selv. Hvis du i bund og grund ikke ønsker børn, så er der jo intet problem. Hvis du derimod virkelig ønsker børn, ville jeg nok ikke slå mig ned med en mand der ikke ville.... med mindre han selvfølgelig ville skifte mening.

Du kan vælge at sige det er fint at du ikke får dine egne børn (men inderst inde ønske det) for at blive sammen med ham. Så kan du risikere at han alligevel smutter om 10-15 år og så kan det være det er ved at være for sent at få med en anden. Det ville du nok fortryde.... HVIS du altså ønsker børn. Det kan også være du fortryder det selvom i bliver sammen og det måske er for sent. Det kan være du fortryder det om mange år når dine venner begynder at få børnebørn, og du ikke gør. 

Det kan også være det er nok for dig at have bonusbørn.... det er KUN dig der kan afgøre det.  

Min mand ville for 8 år siden heller ikke have flere børn, end de 2 han havde i forvejen.. Dengang på 6 og 8 år.. Han ønskede ikke at få det hele igennem igen! Jeg sagde at vi så sagtens kunne fjolle rundt, men ikke mere - der gik ikke lang tid før han ombestemte sig! Vi har idag 2 lækre unger sammen, og han har ikke fortrudt et sekund! Men nu siger han også stop - så jeg synes det var et fint kompromis  

Hvor længe har i været sammen? Måske i lige skulle bruge lidt mere tid med hinanden alene, inden babysnak!? Altså hvis i ikke har været sammen så længe endnu.. 

Ville vælge børnene, for hvis jeg nu sagde nej til børn, og så måske forholdet gik i stykker når jeg var for gammel til børn, så ville jeg fortryde det bitterligt 

sne190810 skriver:

Altså .. Dengang jeg mødte min mand, var han også fast besluttet på at han IKKE skulle have flere børn, end de to han havde fra tidligere. 

Jeg er så gravid nu med vores fælles barn, som kommer til verden til februar. Og jeg tror det er min mand, som har været mest glad/spændt/lykkelig over det indtil videre .. :-) 

Har i snakket om det? Har du fortalt han, at du overvejer at ende jeres forhold på det grundlag, at han ikke vil have børn? 

Jeg fortalte min mand i sin tid, at jeg ikke umiddelbart havde lyst til flere børn, men at jeg gerne ville have muligheden - og derfor var i tvivl om det var ham og mig for altid. Det fik ham til at tænke, især over grunden til hvorfor han ikke ville have flere børn, som hang sammen med at han forbandt baby/børn med hans exkone, og det havde dengang ikke været så godt. Så derfor forbandt han det med noget negativt. 

Men der er en væsentlig forskel i jeres historier. Du havde allerede en datter da du mødte C. Trådstarter har ikke nogen endnu. Og vælge børn fra og "kun" være bonusmor kan blive en høj pris at betale for kærligheden