Min kærestes datter !

Anonym skriver:

Vi lader ikke datter styre vores forhold, men det er mere mig da jeg ikke ønsker at ødelægge noget imellem hans datter & ham..

Men han siger hun skal ikke bestemme..

Vi siger heller ikke at vi skal have barn sammen nu her..

Vi ønsker et barn sammen, men der står ikke nu..

Alders forskellen betyder ikke noget..

Vi elsker hinanden !

Her selv gift med en mand der er ældre end mig, så nej aldersforskel betyder ikke noget for de to som har fundet hinanden, men den kan godt betyde noget for de som blot kigger på.

din kærestes datter er "kun" 20 år (ked af det men når jeg husker mig selv som 20 årig, så jo jeg var voksen men var samtidig også meget mere sort/hvid og uligevægtig end nu), og hun er også sin mors datter. Du skriver din kæreste og hans ex ikke taler sammen osv, så jeg går ud fra det ikke er den lykkelige skilsmisse. Derfor kan jeg også have en lille mistanke om, at datter og mor har snakket. Og forestil dig ordene: ja, så skal han prøve at leve sin ungdom igen, og inden I har set jer om så sidder de med to små børn og I skal lege den lykkelige familie. Virkeligheden har ramt din kærestes datter lige i ansigtet, for det er jo fremtiden, at far starte forfra, skal være småbørnsfar i den fase af livet hvor hans datter måske synes det var hendes tur osv.

der var en tråd her inde for ikke lang tid siden, hvor en netop havde fået at vide, at hun skulle være storesøster. Det var meget blandede svar. Men alle var vist enige om det lige skulle have lov at synke, man lige skulle have lov at vænne sig til det før man blev glad. Din kærestes datter, har måske fået serverer den virkelighed før hun overhovedet havde lært dig at kende, hun har skulle forholde sig til sin fars nye kærlighed samtidig med hun tænker nye børn og og og og....

så har hun valgt den barnlige reaktion og ignorerer dig.... Hvad I skal gøre, aner det ikke. Men hvis I synes I har et godt forhold, så holder I fast i det, og giver hende tid. Måske tiden ikke hjælper, og I aldrig får et godt forhold, måske fravælger hun jer når I skal have barn, måske bliver hun verdens bedste storesøster. Hvem ved, men I kan ikke presse hende.

lineog4 skriver:

Her selv gift med en mand der er ældre end mig, så nej aldersforskel betyder ikke noget for de to som har fundet hinanden, men den kan godt betyde noget for de som blot kigger på.

din kærestes datter er "kun" 20 år (ked af det men når jeg husker mig selv som 20 årig, så jo jeg var voksen men var samtidig også meget mere sort/hvid og uligevægtig end nu), og hun er også sin mors datter. Du skriver din kæreste og hans ex ikke taler sammen osv, så jeg går ud fra det ikke er den lykkelige skilsmisse. Derfor kan jeg også have en lille mistanke om, at datter og mor har snakket. Og forestil dig ordene: ja, så skal han prøve at leve sin ungdom igen, og inden I har set jer om så sidder de med to små børn og I skal lege den lykkelige familie. Virkeligheden har ramt din kærestes datter lige i ansigtet, for det er jo fremtiden, at far starte forfra, skal være småbørnsfar i den fase af livet hvor hans datter måske synes det var hendes tur osv.

der var en tråd her inde for ikke lang tid siden, hvor en netop havde fået at vide, at hun skulle være storesøster. Det var meget blandede svar. Men alle var vist enige om det lige skulle have lov at synke, man lige skulle have lov at vænne sig til det før man blev glad. Din kærestes datter, har måske fået serverer den virkelighed før hun overhovedet havde lært dig at kende, hun har skulle forholde sig til sin fars nye kærlighed samtidig med hun tænker nye børn og og og og....

så har hun valgt den barnlige reaktion og ignorerer dig.... Hvad I skal gøre, aner det ikke. Men hvis I synes I har et godt forhold, så holder I fast i det, og giver hende tid. Måske tiden ikke hjælper, og I aldrig får et godt forhold, måske fravælger hun jer når I skal have barn, måske bliver hun verdens bedste storesøster. Hvem ved, men I kan ikke presse hende.

Kan godt sætte mig ind i det som du skriver & nej det da ikke sikkert jeg kommer til at snakke med hende på nogen måder..

Anonym skriver:

Kan godt sætte mig ind i det som du skriver & nej det da ikke sikkert jeg kommer til at snakke med hende på nogen måder..

Men I kan også ende med at blive bedste venner. 

Du skal bare huske det ikke nødvendigvis er en reaktion på dig, men på det du repræsenterer. At du repræsenterer din fars starten forfra, ny familie osv. Og selvom hun er voksen er hun også datter, og i det forhold måske ikke voksen (tror jeg ikke helt jeg er endnu og jeg er 41). Hun kan føle den samme jalousi som et lille barn, samme; hvad så med mig følelse. Og det tager tid især hvis hun har en mor i den anden ende som måske også smider brænde på bålet....

Anonym skriver:

Kan godt sætte mig ind i det som du skriver & nej det da ikke sikkert jeg kommer til at snakke med hende på nogen måder..

Men vil du arbejde på et godt forhold til hende? Det er svært at vurdere udfra, hvad du skriver... 

Hvis du planlægger at blive mor til hendes lillebror eller lillesøster, så må du vel have en anden indstilling end din nuværende. Lige meget hvor dårligt hun har opført sig, så er du vel mere voksen og moden end en 20 årig - eller er du også en surmulende teenager? 

Abracadabra skriver:

Men vil du arbejde på et godt forhold til hende? Det er svært at vurdere udfra, hvad du skriver... 

Hvis du planlægger at blive mor til hendes lillebror eller lillesøster, så må du vel have en anden indstilling end din nuværende. Lige meget hvor dårligt hun har opført sig, så er du vel mere voksen og moden end en 20 årig - eller er du også en surmulende teenager? 

Vil sige hej og Farvel til hende..

Ja men har prøvet igennem et år nu & snakke med hende, men er luft for hende & det gider jeg ikke..

Anonym skriver:

Vil sige hej og Farvel til hende..

Ja men har prøvet igennem et år nu & snakke med hende, men er luft for hende & det gider jeg ikke..

"Det gider jeg ikke" den indstilling må du nok lægge på hylden et sted. Selvfølgelig skal du arbejde og kæmpe for et godt forhold til din kærestes datter, også selvom hun er skrupforvirret og sur og tvær på dig. Du skal være den voksne i jeres forhold, og blive ved og ved at vise hende at du godt gider hende. Hvorfor betyder det så meget for dig om hun siger Hej og farvel hvis i slet ikke kan snakke sammen derudover? Så er det vel lige meget. Din mand burde nok træde lidt i karakter og sige at i er sammen og sådan er det, og han har valgt dig fordi han elsker dig, men samtidig fortælle hende at deres forhold ikke har eller kommer til at ændre sig pga dig. Jeg tror datteren måske er lidt flov over jer, fordi hun er en ung pige som måske ser verden sort/hvid pt. Det gør de fleste unge i den alder. Men du må kæmpe for jeres relation og ændre din lidt lade og stolte indstilling som det lader til at du har. 

Anonym skriver:

Vil sige hej og Farvel til hende..

Ja men har prøvet igennem et år nu & snakke med hende, men er luft for hende & det gider jeg ikke..

Jeg kan så sige at jeg heller ikke altid sige hej og farvel når jeg kommer eller går. Jeg tror mest at jeg kun siger farvel, fordi jeg får altid sagt et eller andet, når folk åbner døren.

Hvorfor er det så vigtigt for dig at hun siger det? Ja, det er høftligt, men så er det vel heller ikke værre.

Men hun har det nok bare svært ved at du er så ung, du er trosalt kun 5-6år ældre end hende selv, det tror jeg ikke er let for nogle kvinder. Jeg ville da også stejle lidt hvis min far præsenterede mig for en kæreste der var 33-34år, ikke fordi han ikke må være lykkelig, men hun er kun ældre end mig og yngre end mine brødre... Det er bare mærkeligt..

Men lad hendes far tage en god snak med hende, lad hende tage det i sit tempo, og bare lad hende være i fred. Lad vær med at sige hej, lad hende være sur/fornærmet.. Men lad vær med at sig at du ikke vil flytte ind, bare fordi hun ikke kan sige hej og farvel, det synes jeg faktisk er lidt barnligt og du lader hendes styre jeres forhold(Selvom du skrev at hun ikke gør), så gør hun jo, for så længe hun ikke siger det, flytter du ikke ind. Hun stiller sig imellem jer, og til sidst bliver det for meget for dig, og du går og hun vinder.

Hendes far skal fortælle at han elsker dig og har tænkt sig at flytte sammen med dig og på et tidspunkt måske også et barn eller to, men at det aldrig vil ændre noget imellem det. Ved ikke hvor mange kærester han har haft siden de gik fra hinanden. Hvis du er den første han er gået så langt med, er virkeligheden måske ved at gå op for hende, og hun er ved at finde ud af det.

Min første tanke var, at når du holder så fast på det der hej-farvel noget i sådan en grad, at du vil afstå fra at flytte sammen med din kæreste, så står han med 2 fornærmede teenagere. Lad hende da være sur, lev dit liv som du vil og lad hende om at blive god igen. Måske er det bare FOR mærkeligt for hende at en pige på stort set hendes egen alder skal agere stedmor. Det ville det være for mig, uanset omstændighederne omkring bruddet mellem forældrene.